Bliv en progressiv og fleksibel forkynder

„For alle slags mennesker er jeg blevet alt, for i alt fald at kunne frelse nogle.“ — 1 KORINTHER 9:22.

1, 2. (a) På hvilke måder var apostelen Paulus en effektiv forkynder? (b) Hvordan beskrev Paulus sin indstilling til den opgave han fik?

HAN optrådte naturligt og utvungent over for sofistikerede intellektuelle såvel som over for ydmyge teltmagere. Med stor overbevisning forkyndte han for både romerske rangspersoner og frygiske bønder. Hans breve virkede motiverende på frisindede grækere og konservative jøder. Samtidig med at hans logik var uigendrivelig, formåede han at tale til folks hjerte. Når han forkyndte, prøvede han altid at finde et fælles udgangspunkt så han kunne hjælpe nogle til at få tro på Messias. — Apostelgerninger 20:21.

² Denne mand var apostelen Paulus. Han var uden tvivl en effektiv og progressiv forkynder, villig til at tilpasse sig. (1 Timoteus 1:12) Han fik af Jesus befaling om at „bære [Messias’] navn ud til nationerne såvel som til konger og Israels sønner“. (Apostelgerninger 9:15) Hvad var hans indstilling til denne opgave? Han erklærede: „For alle slags mennesker er jeg blevet alt, for i alt fald at kunne frelse nogle. Men alt gør jeg for den gode nyheds skyld, for at kunne have del i den sammen med andre.“ (1 Korinther 9:19-23) Hvad kan vi lære af Paulus’ eksempel som kan hjælpe os til at blive mere effektive i vores forkyndelse og undervisning?

Blev et nyt menneske og tog udfordringen op

3. Hvilke følelser nærede Paulus over for de kristne før han blev omvendt?

³ Havde Paulus altid været en langmodig og hensynsfuld person der var kvalificeret til den opgave han fik? Nej, langtfra! Religiøs fanatisme havde gjort Saulus (som Paulus tidligere hed) til en voldelig forfølger af Kristi disciple. Da han var en ung mand, bifaldt han mordet på Stefanus. Og derefter forfulgte Paulus nådeløst de kristne. (Apostelgerninger 7:58; 8:1, 3; 1 Timoteus 1:13) Han fortsatte med at ånde „trussel og mord imod Herrens disciple“. Da han ikke var tilfreds med kun at forfølge de troende i Jerusalem, begyndte han at efterstræbe de kristne så langt mod nord som til Damaskus. — Apostelgerninger 9:1, 2.

4. Hvilke ændringer måtte Paulus foretage for at udføre sin opgave?

⁴ En af grundene til at Paulus hadede kristendommen så indædt, var måske at han var overbevist om at den nye tro ville ødelægge jødedommen ved at indføre fremmede, uønskede tanker. Paulus havde jo været „farisæer“, og ordet farisæer betyder bogstaveligt ’udskilt, afsondret’. (Apostelgerninger 23:6) Forestil dig hvor chokeret Paulus må være blevet da han fik at vide at Gud havde udvalgt ham til at forkynde Messias lige netop for hedningerne! (Apostelgerninger 22:14, 15; 26:16-18) Farisæerne nægtede jo endda at spise sammen med nogle de betragtede som syndere! (Lukas 7:36-39) Der er ingen tvivl om at det krævede meget af ham at ændre sin tankegang og bringe den i harmoni med Guds vilje, som er at alle slags mennesker skal frelses. — Galaterne 1:13-17.

5. Hvordan kan vi efterligne Paulus i vores forkyndelse?

⁵ Vi har måske behov for at gøre det samme. Efterhånden som vi træffer flere og flere forskellige mennesker i vores internationale,  mangesprogede distrikt, må vi gøre op med vores indstilling og befri os for eventuelle fordomme. (Efeserne 4:22-24) Uanset om vi er os det bevidst eller ej, er vi blevet formet af vores sociale og uddannelsesmæssige baggrund. Dette kan have indgivet os nogle ensidige, fordomsfulde og stejle holdninger. Sådanne følelser er vi nødt til at gøre os fri af hvis det skal lykkes os at finde og hjælpe de symbolske får. (Romerne 15:7) Det var det Paulus gjorde. Han tog udfordringen op og udvidede sin forkyndelse. Motiveret af kærlighed udviklede han nogle færdigheder der er værd at efterligne. Når vi ser nærmere på den forkyndelse som Paulus, der var „apostel for nationerne“, udførte, bliver det tydeligt for os at han var opmærksom, fleksibel og idérig når han forkyndte og underviste. * — Romerne 11:13.

En progressiv forkynder i aktion

6. Hvordan var Paulus opmærksom på sine tilhøreres baggrund, og med hvilket resultat?

⁶ Paulus var opmærksom på sine tilhøreres tro og baggrund. Da han henvendte sig til kong Agrippa II, anerkendte han at kongen var „ekspert med hensyn til alle jødernes skikke såvel som deres stridsspørgsmål“. Derefter brugte Paulus dygtigt sin viden om Agrippas anskuelser og tog nogle emner op som kongen havde en god forståelse af. Paulus’ ræsonnementer var så klare og overbevisende at Agrippa sagde: „På kort tid kunne du overtale mig til at blive en kristen!“ — Apostelgerninger 26:2, 3, 27, 28.

7. Hvordan var Paulus fleksibel da han forkyndte for en skare i Lystra?

⁷ Paulus var også fleksibel. Læg mærke til hvor anderledes en fremgangsmåde han benyttede  da han prøvede at få en skare i byen Lystra til ikke at tilbede ham og Barnabas som guder. Det er blevet sagt at indbyggerne, som talte lykaonisk, tilhørte den dårligst uddannede og mest overtroiske del af befolkningen. Ifølge Apostelgerninger 14:14-18 pegede Paulus på skaberværket og dets rigelige gaver som et vidnesbyrd om at den sande Gud stod over alt. Argumentet var nemt at følge, og åbenbart ’afholdt det folkeskarerne fra at bringe Paulus og Barnabas slagtofre’.

8. På hvilke måder viste Paulus at han var fleksibel til trods for at han nogle gange oprørtes?

⁸ Selvfølgelig var Paulus ikke fuldkommen, og indimellem kom hans følelser i kog. For eksempel overfusede han ved en lejlighed en jøde ved navn Ananias som behandlede ham meget ydmygende og uretfærdigt. Men da Paulus fik at vide at det var ypperstepræsten han intetanende havde fornærmet, undskyldte han øjeblikkelig. (Apostelgerninger 23:1-5) I Athen „oprørtes hans ånd i ham over at se at byen var fuld af afguder“. Det lod han imidlertid ikke skinne igennem i sin tale på Marshøjen. Da han henvendte sig til athenerne, skabte han i stedet et fælles udgangspunkt ved at henvise til deres alter „for en ukendt gud“ og citere en af deres digtere. — Apostelgerninger 17:16-28.

9. Hvordan viste Paulus at han var god til at fornemme hvordan han skulle henvende sig til forskellige slags mennesker?

⁹ Paulus havde en fremragende evne til at fornemme hvordan han skulle henvende sig til forskellige slags mennesker. Han tog den kultur og det miljø i betragtning som hans tilhøreres tankegang var blevet formet af. Da han skrev til de kristne i Rom, var han sig helt bevidst at de boede i hovedstaden for datidens stærkeste stormagt. Et hovedpunkt i Paulus’ brev til de kristne i Rom var at den fordærvende virkning af Adams synd ophæves af Messias’ magt til at genløse. Han talte til de romerske kristne og dem omkring dem i et sprog som ville appellere til deres hjerte. — Romerne 1:4; 5:14, 15.

10, 11. Hvordan var Paulus’ illustrationer skræddersyet til hans tilhørere? (Se også fodnoten).

¹⁰ Hvad gjorde Paulus når han ønskede at forklare sine tilhørere dybe bibelske sandheder? Han var dygtig til at bruge almindelige, letforståelige illustrationer til at klarlægge komplekse åndelige begreber. For eksempel vidste Paulus at folk i Rom kendte til trælleordningen i det romerske rige. Mange af dem han skrev til, var sandsynligvis selv trælle. Paulus brugte derfor trællearbejdet som en illustration da han argumenterede for at man har frihed til at vælge om man vil underkaste sig synden eller retfærdigheden. — Romerne 6:16-20.

¹¹ Et opslagsværk siger: „Blandt romerne kunne en herre uden videre sætte sin træl fri, eller trællen kunne købe sig fri ved at betale sin herre. Trællen kunne også opnå frihed hvis ejerskabet blev overført til en gud.“ En befriet træl kunne blive hos sin herre som lønnet arbejder. Sandsynligvis var det denne praksis Paulus henviste til da han skrev om den enkeltes frihed til at vælge hvilken herre han ville adlyde — synden eller retfærdigheden. Kristne i Rom var blevet udfriet fra synden og var nu ejet af Gud. De var fri til at tjene Gud, men kunne stadig vælge at tjene synden — deres tidligere herre — hvis det var det de ønskede. Denne enkle illustration som var hentet fra forhold tilhørerne kendte til, ville bevæge de kristne i Rom til at spørge sig selv: ’Hvilken herre tjener jeg?’ *

 Vi kan lære af Paulus’ eksempel

12, 13. (a) Hvilken indsats må vi gøre for at nå ind til de forskellige mennesker vi forkynder for? (b) Hvilken fremgangsmåde synes du er effektiv når du forkynder for folk med en anden baggrund?

¹² Ligesom Paulus må vi være opmærksomme, fleksible og idérige for at nå ind til hjertet hos de forskellige mennesker vi forkynder for. Hvis vi skal hjælpe vores tilhørere til at forstå den gode nyhed, er det ikke nok at vi har en overfladisk kontakt med dem, fortæller dem det vi har forberedt os på, og giver dem noget bibelsk læsestof. Vi gør en indsats for at finde ud af hvilke behov de har, hvad de går op i, hvad de kan lide og ikke kan lide, hvad de frygter, og hvilke fordomme de har. Selvom dette kræver omtanke og en stor indsats, er det noget forkyndere overalt i verden er ivrigt optaget af. For eksempel rapporterer Jehovas Vidners afdelingskontor i Ungarn: „Brødrene viser respekt for de skikke og den livsstil andre nationaliteter har, og forventer ikke at de skal tilpasse sig lokale skikke.“ Jehovas Vidner andre steder bestræber sig for at gøre det samme.

¹³ I et land i Det Fjerne Østen går de fleste op i sundhed, børneopdragelse og uddannelse. Forkynderne dér prøver at fokusere på disse emner i stedet for at drøfte spørgsmålet om de forværrede verdensforhold eller komplekse sociale problemer. I en storby i USA har forkynderne lagt mærke til at folk i et bestemt område i deres distrikt er meget optaget af emner som korruption, trafiktæthed og kriminalitet. Forkynderne indleder med held bibelske samtaler ud fra disse emner. Effektive forkyndere sikrer sig at de uanset hvilket emne de vælger, er positive og opmuntrende; de peger på den gavn man kan have af de bibelske principper nu, og understreger at Gud stiller os en lys fremtid i udsigt. — Esajas 48:17, 18; 52:7.

14. Beskriv hvordan vi kan tilpasse os folks forskellige behov og omstændigheder.

¹⁴ Fordi folk kommer fra meget forskellige kulturelle, uddannelsesmæssige og religiøse baggrunde, er det også nyttigt at variere sin fremgangsmåde i forkyndelsen. Vores fremgangsmåde over for folk der tror på en Skaber, men ikke på Bibelen, vil være anderledes end den fremgangsmåde vi bruger over for nogle som ikke tror at der findes en Gud. Hvis vi står over for en der mener at alt religiøst læsestof er et middel til at indoktrinere folk, vil vi gribe det anderledes an end hvis vi står over for en der accepterer det Bibelen lærer. Noget andet der gør det nødvendigt at være fleksible, er at der er stor forskel på folks uddannelsesmæssige baggrund. Dygtige lærere vil bruge  ræsonnementer og illustrationer der passer til den aktuelle situation. — 1 Johannes 5:20.

Hjælp til nye forkyndere

15, 16. Hvorfor er der behov for oplæring af nye forkyndere?

¹⁵ Paulus var ikke kun interesseret i selv at blive dygtigere til at undervise. Han så behovet for at oplære og forberede en yngre generation, deriblandt Timoteus og Titus, til at blive effektive forkyndere. (2 Timoteus 2:2; 3:10, 14; Titus 1:4) I dag er der også et presserende behov for henholdsvis at give og modtage oplæring.

¹⁶ I 1914 var der omkring 5000 forkyndere i hele verden; nu bliver der døbt 5000 nye hver uge! (Esajas 54:2, 3; Apostelgerninger 11:21) Når nye slutter sig til den kristne menighed og ønsker at tage del i forkyndelsen, har de brug for oplæring og vejledning. (Galaterne 6:6) Det er vigtigt at vi bruger de metoder som Mesteren, Jesus, brugte når han underviste og oplærte sine disciple. *

17, 18. Hvordan kan vi hjælpe nye til at få selvtillid i forkyndelsen?

¹⁷ Jesus nøjedes ikke med at opsøge en folkeskare og sige til sine apostle at de skulle begynde at forkynde. Nej, først understregede han behovet for at forkynde og opmuntrede sine apostle til at huske hvor vigtig bøn er i den forbindelse. Derefter gav han dem tre grundlæggende ting: En at følges med, et distrikt at gå i og et budskab at fremholde. (Mattæus 9:35-38; 10:5-7; Markus 6:7; Lukas 9:2, 6) Vi kan gøre det samme. Uanset om vi hjælper vores eget barn, en bibelstudieelev eller en der ikke har deltaget i forkyndelsen et stykke tid, må vi gøre en indsats for at oplære vedkommende på denne måde.

¹⁸ Der er et stort behov for at indgyde nye forkyndere tillid til at de kan fremholde budskabet. Kan du hjælpe dem til at forberede sig og indøve en enkel, appellerende præsentation? Når I følges ad i tjenesten, så tag selv de første besøg, og lad din elev se hvordan du bærer dig ad. Du kan gøre som Gideon, der sagde til sine medsoldater: „I skal se på mig hvordan I skal gøre.“ (Dommerne 7:17) Giv derefter den nye mulighed for at deltage. Ros de nye for de anstrengelser de gør sig, og giv små forslag til forbedringer når det er passende.

19. Hvad er du besluttet på mens du bestræber dig for at ’fuldføre din tjeneste’?

¹⁹ Vi ønsker at ’fuldføre vores tjeneste’ og er derfor besluttede på at blive mere fleksible i vores fremgangsmåde. Det ønsker vi også at oplære nye forkyndere til at blive. Når vi tænker over hvor vigtigt det er at give den livreddende kundskab om Gud videre til andre, er vi overbeviste om at det er al umagen værd at blive ’alt for alle slags mennesker, for i alt fald at kunne frelse nogle’. — 2 Timoteus 4:5; 1 Korinther 9:22.

[Fodnoter]

Husker du?

• På hvilke måder kan vi efterligne Paulus i vores tjeneste?

• På hvilke områder har vi måske behov for at ændre vores tankegang?

• Hvordan kan vi sikre os at vores budskab altid er positivt?

• Hvad behøver nye forkyndere for at opdyrke selvtillid?

[Studiespørgsmål]

[Tekstcitat på side 29]

Apostelen Paulus var opmærksom, fleksibel og idérig når han forkyndte og underviste

[Tekstcitat på side 31]

Jesus gav sine disciple tre grundlæggende ting: En at følges med, et distrikt at gå i og et budskab at fremholde

[Illustrationer på side 28]

Paulus nåede ind til forskellige tilhørere ved at være fleksibel

[Illustration på side 30]

Effektive forkyndere tager hensyn til deres tilhøreres baggrund

[Illustration på side 31]

Progressive forkyndere hjælper nye til at forberede sig til forkyndelsen