Et vidnesbyrd om kærlighed, tro og lydighed

DET var den 16. maj 2005 på Watchtower Farms i Wallkill i staten New York. Morgenen var mild og klar. Dråberne fra nattens regnvejr funklede i de veltrimmede græsplæner og blomsterbede. En and med otte ællinger svømmede lydløst rundt i det rolige vand langs kanten af den lille sø. Besøgende beundrede det smukke sceneri og talte dæmpet sammen som om de ikke ønskede at spolere morgenens stilhed.

De besøgende var Jehovas Vidner som var kommet tilrejsende fra 48 lande rundt om i verden. Men det var ikke landskabet de var kommet for at se. De var interesserede i at se hvad der foregik i en rummelig rød murstensbygning, den nyeste tilbygning til betelkomplekset i Wallkill. Da de var kommet ind i bygningen, blev de igen fyldt med beundring, selvom det der foregik her, på ingen måde var stille og roligt.

Fra en mezzanin kiggede gæsterne ned over en labyrint af maskiner. Fem enorme trykkemaskiner er stillet op på et glittet cementgulv hvis areal er større end seks fodboldbaner. Det er her trykningen af bibler, bøger og blade foregår. Enorme ruller papir, der hver vejer 1700 kilo, snurrer som hjulene på en hurtigkørende lastbil. Én rulle med 23 kilometer papir kører igennem trykkemaskinen på blot 25 minutter. I løbet af den tid vil trykkemaskinen påføre trykfarve, tørre farven og afkøle papiret så det er klar til at blive falset til blade, som over hovedhøjde føres hurtigt af sted med transportbånd for at blive pakket og sendt til menighederne. Andre trykkemaskiner arbejder med stor fart for at fremstille trykark til bøger, som hurtigt flyttes til en hal med lagerplads fra gulv til loft. Her ligger de indtil de  sendes videre til bogbinderiet. Hele arbejdsgangen er en computerstyret symfoni af præcise bevægelser.

Efter at have set trykkerihallen blev de besøgende vist rundt i bogbinderiet. Her fremstilles der på én dag op til 50.000 luksusbibler og bøger i stift bind. Signaturarkene samles, sys sammen og skæres til. Derefter indbindes bøgerne. Stakke af færdige bøger bliver lagt i kasser, som automatisk bliver forseglet, forsynet med mærkesedler og stablet på paller. Herudover samler og pakker en boglinje 100.000 paperbackbøger om dagen. Også denne boglinje er en hel verden af maskiner — utallige motorer, transportbånd, tandhjul, hjul og drivremme — som alle bevæger sig i en forbløffende fart for at fremstille bibelsk læsestof.

Trykkeriets hurtiggående og avancerede maskineri arbejder med en præcision som et urværk og er et moderne teknologisk vidunder. Som vi skal se, er det også et vidnesbyrd om Guds folks kærlighed, tro og lydighed. Men hvorfor blev trykkerivirksomheden egentlig flyttet fra Brooklyn i New York til Wallkill?

En vigtig grund var at man ville forenkle trykningen og forsendelsen ved at centralisere funktionerne og samle dem på ét sted. I mange år foregik trykningen og forsendelsen af bøger i Brooklyn, mens bladene blev trykt i Wallkill og derfra sendt ud til menighederne. Ved at samle funktionerne kunne man skære ned på personalet og gøre bedre brug af indviede midler. Eftersom trykkemaskinerne i Brooklyn desuden var ved at være gamle, blev der bestilt to MAN Roland Lithoman-trykpresser fra Tyskland. Disse trykpresser var for store til at kunne være i trykkeriet i Brooklyn.

Jehova støtter arbejdet

Formålet med trykkerivirksomheden har altid været at udbrede kendskabet til den gode nyhed om Guds rige. Det har været tydeligt at Jehova har velsignet arbejdet lige fra begyndelsen. Fra 1879 til 1922 blev bøgerne trykt af kommercielle firmaer. I 1922 lejede man en seksetages bygning på adressen Concord Street 18 i Brooklyn og købte udstyr til trykning af bøger. På det tidspunkt tvivlede nogle på at brødrene kunne klare opgaven.

En af tvivlerne var direktøren for den virksomhed der hidtil havde trykt de fleste af vores bøger. Da han besøgte Concord Street, sagde han: „Ja, her har De jo alt hvad der hører til et førsteklasses trykkeri, men ikke én her ved hvordan arbejdet skal gøres. Om seks måneder har De kun en bunke gammelt jern tilbage, og De vil opdage at de folk der skal trykke for Dem, er dem der hele tiden har gjort det.“

Trykkeritilsynsmanden på det tidspunkt, Robert J. Martin, sagde: „Det lød meget rigtigt, men han havde dog ladet én ude af betragtning: Herren. Han har altid været med os. . . . Det [varede] ikke længe før vi var i gang med at fremstille bøger.“ I løbet af de næste 80 år trykte Jehovas Vidner milliarder af stykker litteratur på deres egne trykkemaskiner.

Den 5. oktober 2002 blev det så meddelt ved årsmødet for Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania at Det Styrende Råd havde godkendt at det amerikanske afdelingskontors trykkerivirksomhed blev flyttet til Wallkill. Der var blevet bestilt to nye trykkemaskiner, som ville blive leveret i februar 2004. Brødrene skulle lave de nødvendige tegninger og udvide trykkeriet, og inden der var gået 15 måneder, skulle de være klar til at modtage de nye trykkemaskiner. I løbet af  de næste ni måneder skulle installationen af et nyt bogbinderi og en ny forsendelsesafdeling så være færdiggjort. Nogle har måske haft visse betænkeligheder da de hørte tidsplanen — opgaven virkede helt overvældende. Brødrene var dog klar over at det kunne lade sig gøre når Jehova lagde sin velsignelse til.

„En glad og samarbejdsvillig ånd“

Brødrene vidste at Jehovas folk ville møde villigt frem, og de gav sig derfor i kast med projektet. (Salme 110:3) Der var brug for flere arbejdere end der var til rådighed i Betels byggeafdelinger. Fra USA og Canada stillede over 1000 brødre og søstre med evner inden for byggefaget sig til rådighed for at hjælpe til i en periode der kunne strække sig over en uge til tre måneder. Det var en del af et midlertidigt frivilligt program. Nogle fra det internationale byggehold blev også inviteret til at deltage i projektet, og desuden ydede de regionale byggeudvalg en stor indsats.

Mange af dem der arbejdede på Wallkill-projektet som frivillige, havde store rejseomkostninger og udgifter i form af tabt arbejdsfortjeneste. Men de ydede disse ofre med glæde. At skulle skaffe husly og mad til de mange ekstra arbejdere gav desuden betelfamilien mulighed for at støtte projektet af alle kræfter. Over 535 betelmedarbejdere fra Brooklyn, Patterson og Wallkill meldte sig frivilligt til at være med på projektet om lørdagen, ud over deres normale arbejdstid. Den overvældende indsats Guds folk ydede i forbindelse med dette historiske projekt, var kun mulig fordi Jehova støttede det.

Andre gav pengebidrag. For eksempel modtog brødrene et brev fra Abby på ni år. Hun skrev: „Jeg er så taknemmelig for alt det arbejde I gør for at lave alle de dejlige bøger. Måske kommer jeg snart over på rundvisning. Min far har sagt at det bliver til næste år! Jeg vil tage et navneskilt på så I ved hvem jeg er. Her er 20 dollars til den nye trykkemaskine! Det er mine lommepenge, men jeg vil gerne give dem til jer brødre.“

En søster skrev: „Jeg håber I vil tage imod disse huer som jeg selv har hæklet. Jeg ønsker at huerne bliver givet til dem der arbejder på Wallkill-projektet. Ifølge visse prognoser skulle det blive en meget hård vinter. Om det er rigtigt, ved jeg ikke, men jeg ved at meget af arbejdet i Wallkill vil foregå udendørs, og jeg vil gerne sikre mig at mine brødre og søstre ikke fryser om hovedet. Jeg har ikke nogen af de færdigheder som brødrene søger, men jeg kan hækle, og derfor besluttede jeg mig for at bruge denne færdighed til at bidrage med hvad jeg kunne.“ Sammen med brevet sendte søsteren 106 hæklede huer!

Trykkeriet stod færdigt til tiden. Trykkeritilsynsmanden, John Larson, sagde: „Der herskede  en glad og samarbejdsvillig ånd. Hvem kunne være i tvivl om at Jehova velsignede arbejdet? Projektet skred meget hurtigt frem. Jeg husker tilbage til maj 2003 hvor jeg stod i mudderet og så brødrene støbe fundamentet til bygningen. Mindre end et år senere stod jeg på det samme sted og så en trykpresse i funktion.“

Indvielsesprogrammet

Indvielsen af det nye trykkeri og tre nye boligblokke blev holdt i Wallkill mandag den 16. maj 2005. Programmet blev transmitteret til betelkomplekserne i Patterson og Brooklyn samt til Betel i Canada, og tilhørertallet var på 6049. Theodore Jaracz, som er medlem af Jehovas Vidners Styrende Råd, var ordstyrer og gav en kort oversigt over trykkerivirksomhedens historie. Ved hjælp af interviews og videoklip fortalte John Larson og John Kikot, som begge er medlemmer af afdelingskontorets udvalg, historien om henholdsvis byggeprojektet og trykkerivirksomheden i USA. John Barr fra Det Styrende Råd holdt det afsluttende foredrag og indviede det nye trykkeri og de tre boligkomplekser til Jehova Gud.

I ugen der fulgte, havde betelitter fra Patterson og Brooklyn lejlighed til at blive vist rundt i de nye faciliteter. Der kom i alt 5920.

Hvordan betragter vi trykkeriet?

I indvielsestalen mindede broder Barr sine tilhørere om at maskinerne i det imponerende trykkeri ikke er det der har størst betydning. Det er mennesker det handler om. Den litteratur vi trykker, har stor indflydelse på folks liv.

De nye trykkemaskiner kan hver trykke en million traktater på godt en time! Men blot en enkelt traktat kan have stor betydning for en persons liv. I 1921 var der  for eksempel nogle mænd i Sydafrika der arbejdede langs en jernbanestrækning. En af mændene, som hed Christiaan, bemærkede et stykke papir der sad fast under en skinne. Det var en af vores traktater. Christiaan læste den med stor interesse. Han løb hen til sin svigersøn og udbrød begejstret: „I dag har jeg fundet sandheden!“ Kort efter skrev de og bad om flere oplysninger. Afdelingskontoret i Sydafrika sendte dem mere bibelsk læsestof. De to mænd studerede, blev døbt og fortalte andre om sandheden fra Bibelen. Som følge deraf tog mange imod sandheden. I begyndelsen af 1990’erne var der faktisk mere end et hundrede af deres efterkommere der var vidner for Jehova — alt sammen fordi én mand fandt en enkelt traktat på et jernbanespor!

De publikationer vi trykker, sagde broder Barr, hjælper folk til at lære sandheden at kende, styrker dem til at blive i sandheden, motiverer dem til at vise større nidkærhed og forener brodersamfundet. Og vigtigst af alt: De publikationer som vi alle er med til at uddele, ærer vor Gud, Jehova!

Hvordan betragter Jehova trykkeriet?

Broder Barr opfordrede også tilhørerne til at tænke over hvordan Jehova betragter trykkeriet. Han er naturligvis ikke afhængig af det. Han kunne få stenene til at forkynde den gode nyhed om han ville! (Lukas 19:40) Desuden lader han sig ikke imponere af hvad maskiner kan, eller af deres kompleksitet, størrelse og hastighed. Han er jo den der har skabt universet! (Salme 147:10, 11) Jehova kender til langt mere avancerede metoder at fremstille litteratur på, måder som mennesker hverken kan udtænke eller forestille sig. Hvad ser Jehova så som han virkelig sætter pris på? Jo, i forbindelse med dette trykkeri lægger han helt bestemt mærke til sine tjeneres værdifulde egenskaber — deres kærlighed, tro og lydighed.

Aspektet kærlighed blev belyst med en illustration. En pige bager en kage til sine forældre. Det vil forældrene sikkert blive rørt over. Uanset hvordan kagen bliver, er dét der betyder noget for forældrene, deres datters kærlighed, som kommer til udtryk i hendes gavmilde handling. Det samme gælder Jehova når han betragter dette trykkeri: Han ser længere end til selve bygningen og maskinerne. Det han først og fremmest lægger mærke til, er at det er et udtryk for kærlighed til hans navn. — Hebræerne 6:10.

Desuden betragter Jehova dette trykkeri som et håndgribeligt udtryk for vores tro, ligesom han betragtede arken som et udtryk for Noas tro. Tro på hvad? Noa havde tro på at det Jehova havde forudsagt, ville gå i opfyldelse. Vi har tro på at vi lever i de sidste dage, at den gode nyhed er det vigtigste budskab der skal bringes ud på jorden, og at det er livsvigtigt for folk at høre det. Vi ved at Bibelens budskab kan redde liv. — Romerne 10:13, 14.

Der er heller ingen tvivl om at Jehova ser trykkeriet her som et udtryk for vores lydighed. Som vi ved, er det hans vilje at den gode nyhed skal forkyndes på hele jorden før enden kommer. (Mattæus 24:14) Dette trykkeri vil, sammen med dem der findes andre steder på kloden, spille en vigtig rolle i udførelsen af denne befaling.

Ja, den kærlighed, tro og lydighed der er blevet vist i forbindelse med at finansiere, opføre og betjene disse faciliteter, afspejles også i den nidkærhed der overalt lægges for dagen af Jehovas folk mens de fortsætter med at forkynde sandheden for alle der vil lytte.

[Ramme/illustrationer på side 11]

UDVIDELSE AF TRYKKERIVIRKSOMHEDEN I USA

1920: Blade trykkes på den første rotationspresse på Myrtle Avenue 35, Brooklyn.

1922: Trykkeriet flyttes til en seksetages bygning på Concord Street 18. Trykningen af bøger påbegyndes.

1927: Trykkeriet flyttes til en ny bygning opført på Adams Street 117.

1949: Ny, nietages bygning fordobler trykkeriets etageareal.

1956: Trykkeriets etageareal fordobles igen da ny bygning opføres på Sands Street 77.

1967: Tietages trykkeri opføres. Alle trykkeribygningerne forbindes nu med hinanden og får et samlet etageareal som er ti gange større end den oprindelige bygning.

1973: Underafdeling af trykkeriet bygges i Wallkill, hovedsagelig til fremstilling af blade.

2004: Al trykke-, bogbinderi- og forsendelsesvirksomhed i USA samles i Wallkill.