Folk „af alle nationers tungemål“ hører den gode nyhed

„Ti mænd af alle nationers tungemål [vil] . . . sige: ’Vi vil gå med jer, for vi har hørt at Gud er med jer.’“ — ZAKARIAS 8:23.

1. Hvordan sørgede Jehova for at den mangesprogede forkyndelse af kristendommen fik den bedst tænkelige start?

 STEDET og tidspunktet kunne ikke have været mere fordelagtigt. Det var pinsedagen i år 33. Nogle uger tidligere var jøder og proselytter fra mindst 15 områder i det vidtstrakte romerske rige og andre områder strømmet til Jerusalem for at fejre påsken. Tusinder af dem hørte på denne dag almindelige mennesker som var fyldt med hellig ånd, forkynde den gode nyhed på en lang række af de sprog der blev talt i Romerriget. I modsætning til det der skete i det gamle Babel, blev de ikke forvirrede over de mange sprog, men hver enkelt forstod hvad der blev sagt på hans eget sprog. (Apostelgerninger 2:1-12) Denne begivenhed markerede oprettelsen af den kristne menighed og begyndelsen på et mangesproget internationalt undervisningsarbejde som er fortsat frem til i dag.

2. Hvordan forbavsede Jesu disciple deres blandede tilhørerskare på pinsedagen i år 33?

² Jesu disciple kunne sandsynligvis tale fællesgræsk, som var det almindelige sprog på den tid. De brugte også hebraisk, det sprog som blev talt i templet. Men på Pinsedagen talte de til forsamlingen på de enkelte tilhøreres tungemål, og alle blev slået af forbavselse. Hvad blev resultatet? Tilhørernes hjerte blev rørt af de vigtige sandheder de hørte på deres eget sprog. Ved slutningen af dagen var den lille gruppe disciple vokset til en stor skare på over 3000! — Apostelgerninger 2:37-42.

3, 4. Hvordan greb forkyndelsen om sig efterhånden som disciplene flyttede ud fra Jerusalem, Judæa og Galilæa?

³ Kort tid efter denne mindeværdige begivenhed opstod der en bølge af forfølgelse i Jerusalem, og „de der var blevet spredt gik . . . gennem landet og forkyndte ordets gode nyhed“. (Apostelgerninger 8:1-4) For eksempel beretter kapitel 8 i Apostelgerninger om Filip, der tilsyneladende var en græsktalende forkynder. Filip forkyndte for samaritanerne og også for en ætiopisk embedsmand som lyttede til budskabet om Kristus. — Apostelgerninger 6:1-5; 8:5-13, 26-40; 21:8, 9.

⁴ Efterhånden som de kristne flyttede til områder uden for Jerusalems, Judæas og Galilæas grænser og søgte efter steder hvor de kunne slå sig ned, kom de til at stå over for nye etniske og sproglige barrierer. Nogle af de kristne havde måske kun forkyndt for jøder. Men disciplen Lukas fortæller: „Nogle mænd fra Cypern og Kyrene . . . kom til Antiochia og begyndte at tale til de græsktalende, idet de forkyndte den gode nyhed om Herren Jesus.“ — Apostelgerninger 11:19-21.

En upartisk Gud med et budskab til alle

5. Hvordan ses Jehovas upartiskhed i forbindelse med den gode nyhed?

⁵ En sådan udvikling er i overensstemmelse med Guds handlemåde; det er fjernt fra ham at være partisk. Efter at apostelen Peter var blevet  hjulpet af Jehova til at ændre sit syn på folk fra nationerne, sagde han fuld af taknemmelighed: „Jeg forstår i sandhed at Gud ikke er partisk, men i hver nation er den der frygter ham og øver retfærdighed, velkommen for ham.“ (Apostelgerninger 10:34, 35; Salme 145:9) Da apostelen Paulus, der tidligere havde forfulgt de kristne, erklærede at Gud „vil at alle slags mennesker skal frelses“, bekræftede også han at Gud er fri for partiskhed. (1 Timoteus 2:4) Skaberens upartiskhed ses af at håbet om Riget står åbent for alle, uanset køn, race, nationalitet og sprog.

6, 7. Hvilke bibelprofetier forudsagde den internationale udbredelse af den gode nyhed på mange sprog?

⁶ Denne internationale udvidelse af forkyndelsen var blevet forudsagt flere hundrede år tidligere. Ifølge Daniels profeti blev der „givet [Jesus] herredømme og ære og kongemagt, og alle folkeslag, folkestammer og tungemål skal tjene ham“. (Daniel 7:14) Den kendsgerning at dette blad udgives på 151 sprog og bliver delt ud verden over så folk kan læse om Jehovas rige, vidner om at denne bibelprofeti bliver opfyldt.

⁷ Bibelen forudsagde en tid hvor folk fra forskellige sproggrupper ville høre dens livgivende budskab. Zakarias beskrev profetisk at den sande tilbedelse ville virke dragende på mange: „I de dage vil ti mænd af alle nationers tungemål gribe fat, ja, de skal gribe fat i en jødes kappeflig [gribe fat i en åndsavlet kristen, som er en del af „Guds Israel“] og sige: ’Vi vil gå med jer, for vi har hørt at Gud er med jer.’“ (Zakarias 8:23; Galaterne 6:16) Og apostelen Johannes fortalte om hvad han havde set i et syn: „Se! en stor skare, som ingen var i stand til at tælle, af alle nationer og stammer og folk og tungemål  stod foran tronen og foran Lammet.“ (Åbenbaringen 7:9) Disse profetier har vi set gå i opfyldelse!

Mennesker af alle slags nås med den gode nyhed

8. Hvilken situation i dag har krævet tilpasning i vores forkyndelsesarbejde?

⁸ I dag er der flere og flere som forlader deres hjemland. Globaliseringen har ført til en ny folkevandringens tidsalder. Skarer af mennesker fra krigszoner og økonomisk dårligt stillede områder er flyttet til steder hvor forholdene er mere stabile, i håb om at opnå en tilværelse med materiel tryghed. I mange lande har tilstrømningen af indvandrere og flygtninge ført til dannelsen af fremmedsprogede enklaver. I Finland tales der for eksempel mere end 120 sprog, og i Australien er antallet oppe på over 200. I blot en enkelt by i USA — San Diego — kan man høre over 100 sprog!

9. Hvordan skal vi betragte det at der bor fremmedsprogede i vores distrikt?

⁹ Betragter vi det som en hindring for vores forkyndelse at der bor folk fra forskellige sproggrupper i vores område? Nej, slet ikke! Tværtimod betragter vi det som en kærkommen udvidelse af vores forkynderdistrikt — ’marker der er hvide til høst’. (Johannes 4:35) Vi bestræber os for at tage os af mennesker der erkender deres åndelige behov, uanset deres nationalitet eller sprog. (Mattæus 5:3) Som et resultat heraf er der hvert år et stigende antal mennesker af ’alle tungemål’ der bliver disciple af Kristus. (Åbenbaringen 14:6) I august 2004 blev der for eksempel forkyndt på omkring 40 sprog i Tyskland. Samtidig blev den gode nyhed forkyndt i Australien på næsten 30 sprog, i forhold til 18 sprog for blot ti år siden. I Grækenland forkyndte Jehovas Vidner for folk på næsten 20 forskellige sprog. På verdensplan taler omkring 80 procent af Jehovas Vidner et andet sprog end engelsk, som er det mest udbredte internationale sprog.

10. Hvad er den enkelte forkynders rolle i forbindelse med at gøre disciple af folk af „alle nationerne“?

 ¹⁰ Det er tydeligt at Jesu befaling om at ’gøre disciple af folk af alle nationerne’ bliver udført! (Mattæus 28:19) Jehovas Vidner påtager sig ivrigt dette hverv og er aktive i 235 lande, hvor de uddeler publikationer på mere end 400 sprog. Jehovas organisation sørger for det materiale der er nødvendigt for at nå ud til folk, men den enkelte forkynder må tage initiativet til at overbringe Bibelens budskab til „mennesker af alle slags“ på det sprog som de bedst forstår. (Johannes 1:7) Denne forenede indsats gør det muligt for millioner af mennesker fra forskellige sproggrupper at få gavn af den gode nyhed. (Romerne 10:14, 15) Ja, hver eneste af os spiller en vigtig rolle!

Udfordringen tages op

11, 12. (a) Hvilke udfordringer må vi klare, og hvordan hjælper den hellige ånd? (b) Hvorfor er det ofte godt at forkynde for folk på deres modersmål?

¹¹ Der er mange forkyndere i dag som godt kunne tænke sig at lære et fremmedsprog, men de kan ikke regne med eller forvente at få Guds ånds mirakuløse gaver. (1 Korinther 13:8) Det er en kæmpe opgave at lære et nyt sprog. Selv de der allerede taler et fremmedsprog, bliver måske nødt til at justere deres tankegang og fremgangsmåde for at gøre Bibelens budskab tiltalende for mennesker der taler dette sprog, men har en anden baggrund og kultur. Desuden er nye indvandrere ofte sky og forsagte, og det kræver en stor indsats at forstå deres måde at tænke på.

¹² Ikke desto mindre virker den hellige ånd stadig blandt Jehovas tjenere og hjælper dem i deres bestræbelser for at forkynde for dem der taler andre sprog. (Lukas 11:13) I stedet for mirakuløst at indgive os sproglige færdigheder kan ånden styrke vores ønske om at kommunikere med mennesker der ikke taler vores sprog. (Salme 143:10) Når vi forkynder for folk og underviser dem i Bibelens budskab på et sprog som de ikke er fortrolige med, kan vi måske nå deres sind. Men for at røre vore tilhøreres hjerte er det ofte bedre at bruge deres modersmål — det sprog som taler til deres dybeste længsler, motiver og forhåbninger. — Lukas 24:32.

13, 14. (a) Hvad motiverer nogle til at begynde at forkynde på et andet sprog? (b) Hvordan kommer en selvopofrende ånd til udtryk?

¹³ Mange forkyndere tager tjenesten i et fremmedsproget distrikt op når de ser hvor godt sandheden fra Bibelen bliver modtaget. Andre føler at de større udfordringer i forkyndelsen giver dem en saltvandsindsprøjtning. „Mange af dem der kommer fra Østeuropa, tørster efter sandheden,“ lyder det fra et af Jehovas Vidners afdelingskontorer i det sydlige Europa. Det er en stor tilfredsstillelse at hjælpe sådanne lydhøre mennesker. — Esajas 55:1, 2.

¹⁴ Hvis man skal have en meningsfyldt andel i dette arbejde, kræver det imidlertid beslutsomhed og selvopofrelse. (Salme 110:3) Som eksempel kan nævnes at mange japanske Jehovas Vidner har givet afkald på komfortable boliger i storbyerne for at flytte til fjerntliggende områder og hjælpe grupper af kinesiske indvandrere til at forstå Bibelen. På Amerikas vestkyst kører forkyndere regelmæssigt en til to timer for at lede bibelstudier med folk i det filippinske distrikt. I Norge studerer et ægtepar med en familie fra Afghanistan. Forkynderne  bruger de engelske og norske udgaver af brochuren Hvad kræver Gud af os? a Den afghanske familie læser paragrafferne på persisk, et sprog der er nært beslægtet med deres modersmål, dari. De taler sammen på engelsk og norsk. En sådan selvopofrende ånd og tilpasningsevne belønnes rigt når udlændinge tager imod den gode nyhed. b

15. Hvordan kan vi alle have en andel i den mangesprogede forkyndervirksomhed?

¹⁵ Kan du have en andel i dette mangesprogede arbejde? Hvorfor ikke begynde med at lægge mærke til hvilke fremmede sprog der tales i dit distrikt? Derefter kan du tage nogle traktater eller brochurer med på disse sprog. Brochuren Godt nyt til folk af alle nationer, som blev udgivet i 2004, har med sit enkle, positive budskab på mange sprog allerede været et godt redskab til at sprede håbet om Riget. — Se artiklen „Godt nyt til folk af alle nationer“ på side 32.

Vi må „elske den fastboende udlænding“

16. Hvordan kan ansvarshavende brødre vise uselvisk interesse for at hjælpe fremmedsprogede?

¹⁶ Uanset om vi lærer et fremmedsprog eller ej, kan vi alle være med til at give de udlændinge der bor i vores område, en åndelig oplæring. Jehova har befalet sit folk at „elske den fastboende udlænding“. (5 Mosebog 10:18, 19) I en stor by i Nordamerika er der fem menigheder som har møder i den samme rigssal. Som i mange andre rigssale skifter de forskellige menigheder mødetid en gang om året, og det betød at de kinesiske møder skulle flyttes til et senere tidspunkt om søndagen. Det ville imidlertid medføre at mange af indvandrerne som arbejdede i restaurationsbranchen, ikke kunne komme. De ældste i de andre menigheder tilpassede hensynsfuldt deres mødetider så de kinesiske møder kunne holdes tidligere om søndagen.

17. Hvordan skulle vi være indstillet når nogen beslutter sig til at flytte for at hjælpe en anden sproggruppe?

¹⁷ Kærlige tilsynsmænd vil rose kvalificerede og dygtige brødre og søstre som ønsker at flytte for at hjælpe andre sproggrupper. Sådanne erfarne forkyndere vil måske blive savnet i deres lokale menighed, men tilsynsmændene føler det ligesom de ældste i Lystra og Ikonium. Disse ældste hindrede ikke Timoteus i at rejse med Paulus, skønt Timoteus var et godt aktiv i deres menigheder. (Apostelgerninger 16:1-4) De der fører an i forkyndelsesarbejdet, lader sig heller ikke afskrække af udlændingenes fremmede mentalitet, levevis og skikke. Tværtimod ser de positivt på forskellighederne, og for den gode nyheds skyld prøver de at få et godt forhold til dem de besøger. — 1 Korinther 9:22, 23.

18. Hvilken stor dør ind til virksomhed står åben for alle?

¹⁸ Som forudsagt bliver den gode nyhed forkyndt på „alle nationers tungemål“. Der er stadig et lovende potentiale for vækst i de fremmedsprogede distrikter. Tusinder af initiativrige forkyndere er gået ind ad denne ’store dør ind til virksomhed’. (1 Korinther 16:9) Der kræves imidlertid mere for at opdyrke interessen i sådanne distrikter, som det vil fremgå af den næste artikel.

[Fodnoter]

Kan du forklare følgende?

• Hvordan kan vi efterligne Jehova i forbindelse med at vise upartiskhed over for alle?

• Hvordan skal vi betragte folk i vores distrikt som ikke taler vores sprog?

• Hvorfor er det godt at forkynde for folk på deres modersmål?

• Hvordan kan vi vise omsorg for udlændingene iblandt os?

[Studiespørgsmål]

[Kort/illustration på side 23]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Rom

KRETA

ASIEN

FRYGIEN

PAMFYLIEN

PONTUS

KAPPADOKIEN

MESOPOTAMIEN

MEDIEN

PARTHIEN

ELAM

ARABIEN

LIBYEN

ÆGYPTEN

JUDÆA

Jerusalem

[Have og søer]

Middelhavet

Sortehavet

Det Røde Hav

Den Persiske Bugt

[Illustration]

På pinsedagen i år 33 hørte folk fra 15 områder i det romerske rige og andre områder den gode nyhed forkyndt på deres modersmål

[Illustrationer på side 24]

Mange fremmede tager godt imod sandheden fra Bibelen

[Illustration på side 25]

Et rigssalsskilt med tekst på fem sprog