Harmagedon — En glædelig begyndelse

ORDET Harmagedon kommer af det hebraiske udtryk „Har-Magedon“, eller „Megiddos Bjerg“. Udtrykket findes i Åbenbaringens Bog, kapitel 16, vers 16, hvor der står: „De samlede dem på det sted der på hebraisk kaldes Har-Magedon.“ Hvem bliver samlet til Harmagedon, og hvorfor? I vers 14, blot to vers tidligere, læser vi: „Kongerne på hele den beboede jord“ bliver samlet „til krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“. Disse udtalelser rejser naturligvis nogle spørgsmål. Hvor udkæmper „kongerne“ dette slag? Hvad gælder striden? Hvem kæmper de mod? Vil der, som mange tror, blive gjort brug af masseødelæggelsesvåben? Vil nogen overleve Harmagedon? Vi vil lade Bibelen besvare disse spørgsmål.

Betyder udtrykket „Megiddos Bjerg“ at Harmagedon vil blive udkæmpet ved et bestemt bjerg i Mellemøsten? Nej. For det første findes der ikke noget bjerg ved det gamle Megiddo, men derimod kun en høj der hæver sig cirka 20 meter op over den nærliggende slette. For det andet ville området omkring Megiddo slet ikke kunne rumme „jordens konger og deres hære“. (Åbenbaringen 19:19) Men Megiddo har været skueplads for nogle af de voldsomste og mest afgørende slag i Mellemøstens historie. Derfor er navnet Harmagedon et symbol på en afgørende kamp, hvor der kun er én ubestridt sejrherre. — Se rammen „Megiddo — et passende symbol“ på side 5.

Harmagedon må være mere end blot en konflikt mellem nogle nationer på jorden, for i Åbenbaringen 16:14 står der at „kongerne på hele den beboede jord“ gør fælles front i „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“. Jeremias udtaler i sin inspirerede profeti at ’Jehovas slagne på den dag skal ligge fra den ene ende af jorden til den anden’. (Jeremias 25:33) Harmagedon er altså ikke en krig mellem mennesker, begrænset til et bestemt sted i Mellemøsten. Det er Jehovas krig, og den er global.

Det bør dog bemærkes at Harmagedon i Åbenbaringen 16:16 kaldes et „sted“. I Bibelen kan ordet „sted“ betegne en tilstand eller en situation — i dette tilfælde den situation at hele verden vil være forenet i dens opposition mod Jehova. (Åbenbaringen 12:6, 14) I Harmagedon vil alle jordens nationer slutte sig sammen mod ’himmelens hære’, der ledes af Kristus Jesus, „Kongers Konge og Herrers Herre“. — Åbenbaringen 19:14, 16.

Er det rigtigt, som nogle påstår, at Harmagedon vil betyde en masseudryddelse — enten ved et atomragnarok eller en kollision med et himmellegeme? Ville en kærlig Gud tillade at menneskene og deres hjem, Jorden, fik et så frygteligt endeligt? Nej. Han siger udtrykkeligt at han ’ikke skabte jorden forgæves, men dannede den til at bebos’. (Esajas 45:18; Salme 96:10) I Harmagedon vil Jehova ikke ødelægge vores planet i en verdensbrand. Han vil derimod „ødelægge dem der ødelægger jorden“. — Åbenbaringen 11:18.

Harmagedon — hvornår?

I århundreder har spørgsmålet ’Hvornår kommer Harmagedon?’ givet anledning til mange spekulationer. En undersøgelse af Åbenbaringens Bog i lyset af det der siges andre steder i Bibelen, kan hjælpe os til  at finde ud af hvornår denne afgørende krig vil finde sted. I Åbenbaringen 16:15 bliver Harmagedon forbundet med at Jesus kommer som en tyv. Jesus bruger det samme billede da han beskriver at han kommer for at eksekvere dommen over denne tingenes ordning. — Mattæus 24:43, 44; 1 Thessaloniker 5:2.

Opfyldelsen af nogle bibelprofetier viser at vi siden 1914 har levet i de sidste dage for denne tingenes ordning. * En periode som Jesus kalder ’en stor trængsel’, vil markere slutfasen af de sidste dage. Bibelen siger ikke noget om hvor længe denne store trængsel vil vare, men de frygtelige begivenheder som indtræffer i den periode, vil overgå alt hvad man tidligere har set. Den store trængsel kulminerer i Harmagedon. — Mattæus 24:21, 29.

Eftersom Harmagedon er „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“, kan mennesker ikke gøre noget for at udsætte den. Jehova har ’en fastsat tid’ for hvornår Harmagedon skal begynde. „Det vil ikke være forsinket.“ — Habakkuk 2:3.

En retfærdig Gud fører en retfærdig krig

Hvorfor skulle Gud dog føre en global krig? Harmagedon er nært forbundet med en af  hans hovedegenskaber, nemlig retfærdighed. Bibelen siger: „Jehova elsker ret.“ (Salme 37:28) Han har været vidne til al den uretfærdighed som mennesker har øvet op igennem historien, og det må naturligvis vække hans retfærdige harme. Han har derfor udnævnt sin søn til at udkæmpe en retfærdig krig der vil fjerne dette onde system.

Kun Jehova kan føre en krig som er fuldt ud retfærdig og ikke rammer i flæng, men hvor de retsindige vil blive bevaret uanset hvor de befinder sig på jorden. (Mattæus 24:40, 41; Åbenbaringen 7:9, 10, 13, 14) Og kun han har ret til at udøve herredømme over hele jorden, for det er ham der har skabt den. — Åbenbaringen 4:11.

Hvilke ødelæggende kræfter vil Jehova tage i brug mod sine fjender? Det ved vi ganske enkelt ikke. Men vi ved at han har midler til sin rådighed som fuldstændig kan tilintetgøre de onde nationer. (Job 38:22, 23; Zefanias 1:15-18) Guds tjenere på jorden vil dog ikke deltage i krigen. Det fremgår af synet i Åbenbaringen, kapitel 19, at det kun er de himmelske hære der sammen med Jesus Kristus vil kæmpe i krigen. Ingen af Jehovas tjenere på jorden vil deltage. — 2 Krønikebog 20:15, 17.

En vís Gud der advarer på forhånd

Hvilken mulighed er der for at overleve? Der er ingen der behøver at omkomme i Harmagedon. Apostelen Peter sagde at „Jehova . . . ikke ønsker at nogen skal lide undergang, men at alle skal nå til en sindsændring“. (2 Peter 3:9) Og apostelen Paulus udtalte at Gud vil „at alle slags mennesker skal frelses og komme til nøjagtig kundskab om sandheden“. — 1 Timoteus 2:4.

For at det kan ske, har Jehova i sin visdom sørget for at den „gode nyhed om riget“ bliver forkyndt vidt og bredt på hundreder af sprog. Folk overalt har mulighed for at overleve og blive frelst. (Mattæus 24:14; Salme 37:34; Filipperne 2:12) De der tager imod den gode nyhed, kan overleve Harmagedon og leve for evigt i fuldkommenhed i et paradis på jorden. (Ezekiel 18:23, 32; Zefanias 2:3; Romerne 10:13) Er det ikke hvad man ville forvente af en Gud som er kærlighed? — 1 Johannes 4:8.

Kan en kærlig Gud føre krig?

Mange har dog svært ved at forstå hvorfor en Gud som er selve indbegrebet af kærlighed, vil udsætte så mange mennesker for død og ødelæggelse. Man kan måske sammenligne situationen med et hus der er angrebet af skadedyr. Vil du ikke mene at en husejer bør værne om sin families helbred og velbefindende ved at udrydde skadedyrene?

På samme måde er det Jehovas dybe kærlighed til mennesker der får ham til at udkæmpe Harmagedonkrigen. Det er hans hensigt at omdanne jorden til et paradis, føre menneskeheden frem til fuldkommenhed og lade dem opleve fredelige forhold hvor „ingen får dem til at skælve“. (Mika 4:3, 4; Åbenbaringen 21:4) Hvad skal der da ske med dem der truer deres medmenneskers fred og sikkerhed? Gud må nødvendigvis fjerne sådanne ’skadedyr’, de uforbederligt onde, for de retfærdiges skyld. — 2 Thessaloniker 1:8, 9; Åbenbaringen 21:8.

Ufuldkomne menneskers styre og en selvisk stræben efter at fremme deres nationale interesser er årsag til en stor del af vore dages stridigheder og blodsudgydelser. (Prædikeren 8:9) Regeringerne på jorden søger at øge deres indflydelse og lader fuldstændig Guds oprettede rige ude af betragtning. Der er ingen tegn på at de vil afgive deres suverænitet til Gud og Kristus. (Salme 2:1-9) Sådanne regeringer må derfor fjernes for at bane vej for Jehovas riges retfærdige styre under Kristus. (Daniel 2:44) Harmagedonkrigen må udkæmpes for at det én gang for alle kan blive slået fast hvem der har ret til at udøve herredømmet over denne planet og menneskeheden.

 Jehovas indgriben ved Harmagedon vil være til menneskenes eget bedste. I betragtning af at verdensforholdene bliver værre og værre, er det kun Guds fuldkomne styre der fuldt ud vil kunne dække menneskenes behov. Det er kun gennem hans rige at der vil komme til at herske sand fred og velstand på jorden. Hvordan ville verdensforholdene blive hvis Gud i det uendelige afstod fra at gribe ind? Ville had, vold og krige ikke fortsætte med at plage menneskeheden som det har været tilfældet under menneskers styre i de forgangne århundreder? Harmagedonkrigen er faktisk noget af det bedste der nogen sinde kunne ske os. — Lukas 18:7, 8; 2 Peter 3:13.

Krigen der gør ende på alle krige

Harmagedon vil udrette noget som ingen andre krige har kunnet udrette — gøre ende på alle krige. Det er ikke lykkedes gennem andre krige. Hvem ser ikke med længsel frem til den dag da krige vil være noget som hører fortiden til? Selv om menneskene har gjort sig mange anstrengelser for at standse alle krige, så er det dog aldrig lykkedes dem. Det understreger blot sandheden i Jeremias’ ord: „Jeg ved, Jehova, at menneskets vej ikke står til ham selv. Det står ikke til en mand der vandrer, at styre sine skridt.“ (Jeremias 10:23) Bibelen giver følgende løfte: „[Jehova] standser krige indtil jordens ende. Buen splintrer han og sønderhugger spyddet; vognene brænder han i ild.“ — Salme 46:8, 9.

Når nationerne anvender deres dødbringende våben mod hinanden og truer med at ødelægge miljøet, vil jordens Skaber gribe ind — og den situation som Bibelen kalder Harmagedon, vil være en realitet! (Åbenbaringen 11:18) Denne krig vil derfor udrette det mennesker op gennem historien har måttet nøjes med at håbe på. Den vil hævde jordens Ejers, Jehova Guds, retmæssige herredømme over alle hans skabninger.

De der elsker retfærdighed, har derfor ingen grund til at frygte Harmagedon. Denne krig giver os tværtimod grund til at nære et stærkt håb. Den vil nemlig rense jorden for al korruption og ondskab og bane vej for en retfærdig, ny tingenes ordning under Guds messianske rige. (Esajas 11:4, 5) Harmagedon vil ikke betyde en frygtelig afslutning, men en glædelig begyndelse for de retfærdige der ønsker at leve for evigt på jorden. — Salme 37:29.

[Fodnote]

[Ramme/illustration på side 5]

MEGIDDO — ET PASSENDE SYMBOL

Det gamle Megiddo havde en strategisk vigtig beliggenhed. Fra byen kunne man se ud over den vestlige del af den frugtbare Jizre’elslette i det nordlige Israel. Byen beherskede de internationale handels- og hærveje som krydsede hinanden der. Megiddo blev således skueplads for mange afgørende slag. Professor Graham Davies skriver i sin bog Cities of the Biblical World — Megiddo: „Byen Megiddo . . . var lettilgængelig for handelsfolk og rejsende fra alle verdenshjørner; men samtidig kunne den, hvis den var stærk nok, kontrollere disse [handels- og hærveje] og på den måde gøre sin indflydelse gældende både i forbindelse med handel og krigsførelse. Det er derfor ikke overraskende at byen . . . var et trofæ der ofte blev kæmpet om, og som man, når byen var indtaget, forsvarede ihærdigt.“

Megiddos lange historie tog sin begyndelse for mere end 3500 år siden da den ægyptiske hersker Thotmes III besejrede de kana’anæiske herskere der. Et andet bemærkelsesværdigt slag fandt sted mange århundreder senere, i 1918, da den britiske general Edmund Allenby tilføjede den tyrkiske hær et smerteligt nederlag. Det var ved Megiddo at dommeren Barak med Guds hjælp rettede et knusende slag mod den kana’anæiske konge Jabin. (Dommerne 4:12-24; 5:19, 20) Ikke så langt derfra slog dommeren Gideon midjanitterne på flugt. (Dommerne 7:1-22) Det var også her at kong Ahazja og kong Josias blev dræbt. — 2 Kongebog 9:27; 23:29, 30.

Det er derfor på sin plads at Harmagedon forbindes med dette område, for det var skueplads for talrige afgørende slag. Det må siges at være et passende symbol på Guds fuldstændige sejr over alle hans modstandere.

[Kildeangivelse]

Pictorial Archive (Near Eastern History) Est.

[Illustrationer på side 7]

Folk i hele verden bliver advaret og har mulighed for at overleve Harmagedon

[Illustration på side 7]

Harmagedon vil betyde en glædelig begyndelse