Jehovas ord er levende

Hovedpunkter fra Anden Krønikebog

BERETNINGEN i Anden Krønikebog i Bibelen begynder på et tidspunkt hvor Salomon hersker som konge over Israel. Bogen slutter med disse ord som den persiske kong Kyros udtalte til de landflygtige jøder i Babylon: „[Jehova] har betroet mig at bygge ham et hus i Jerusalem, som er i Juda. Hvem der end er iblandt jer af hele hans folk, med ham være Jehova hans Gud, så han drager derop [til Jerusalem].“ (2 Krønikebog 36:23) Bogen blev fuldført af præsten Ezra omkring år 460 f.v.t. og omspænder 500 år — fra 1037 f.v.t. til 537 f.v.t.

Kyros’ dekret gør det muligt for jøderne at vende tilbage til Jerusalem og genoprette tilbedelsen af Jehova der. Men de mange år i babylonisk fangenskab har haft en mærkbar virkning på de jøder som vender hjem. De mangler kendskab til nationens historie. Anden Krønikebog giver dem en levende og sammenfattende skildring af begivenhederne under kongerne i Davids slægtslinje. Beretningen er også af interesse for os, for den fremhæver velsignelserne ved at være lydig mod den sande Gud og konsekvenserne af at være ulydig mod ham.

EN KONGE BYGGER ET HUS TIL JEHOVA

(2 Krønikebog 1:1–9:31)

Jehova giver kong Salomon hvad han inderligt ønsker — visdom og lærdom — sammen med rigdom og ære. Kongen bygger et storslået hus til Jehova i Jerusalem, og folket ’fryder sig og er vel til mode i hjertet’. (2 Krønikebog 7:10) Salomon bliver „større i rigdom og visdom end alle jordens konger“. — 2 Krønikebog 9:22.

Efter at Salomon har hersket over Israel i 40 år, ’lægger han sig til hvile hos sine fædre, og hans søn Rehabeam bliver konge i hans sted’. (2 Krønikebog 9:31) Ezra beretter ikke om Salomons frafald fra den sande tilbedelse. Det eneste negative han nævner om kongen, er at han uklogt anskaffer sig mange heste fra Ægypten, og at han gifter sig med Faraos datter. Ezra fortæller således beretningen ud fra en positiv synsvinkel.

 Svar på spørgsmål til bibelteksten:

2:14 — Hvorfor er denne kunsthåndværkers herkomst beskrevet anderledes i Første Kongebog 7:14? Første Kongebog siger at kunsthåndværkerens mor var „en enke fra Naftalis stamme“ fordi hun havde været gift med en mand fra denne stamme. Hun var dog selv fra Dans stamme. Efter sin mands død giftede hun sig med en mand fra Tyrus, og det var med ham hun fik den søn der blev kunsthåndværker.

2:18; 8:10 — Disse vers siger at antallet af præfekter der tjente som tilsynsførende og formænd for folkene, var 3600 plus 250, mens Første Kongebog 5:16 og 9:23 siger at antallet var 3300 plus 550. Hvorfor er der forskel på tallene? Måske skyldes forskellen den måde præfekterne er klassificeret på. Det kan tænkes at Anden Krønikebog skelner mellem 3600 ikkeisraelitiske og 250 israelitiske præfekter, mens Første Kongebog skelner mellem 3300 formænd og 550 overordnede tilsynsførende. Uanset hvad, var der i alt 3850 præfekter.

4:2-4 — Hvorfor lod man efterligninger af okser udgøre det støbte havs fundament? I Bibelen bruges oksen som et symbol på styrke. (Ezekiel 1:10; Åbenbaringen 4:6, 7) Det var passende at man valgte efterligninger af okser eftersom de 12 kobberokser understøttede „havet“, som vejede omkring 30 tons. At man fremstillede okser til dette formål, var på ingen måde en overtrædelse af det andet bud, som forbød at man lavede genstande og tilbad dem. — 2 Mosebog 20:4, 5.

4:5 — Hvor stort var det støbte havs totale rumindhold? Når havet var fyldt, kunne det rumme tre tusind bat, eller cirka 66.000 liter. Men normalt indeholdt det sikkert kun omkring to tredjedele af det totale rumindhold. Første Kongebog 7:26 siger: „[Havet] plejede at rumme to tusind bat [44.000 liter].“

5:4, 5, 10 — Hvilket inventar fra teltboligen blev anvendt i Salomons tempel? Det eneste fra mødeteltet der blev anvendt i Salomons tempel, var arken. Efter at templet var blevet bygget, blev teltboligen ført fra Gibeon til Jerusalem og tilsyneladende opmagasineret dér. — 2 Krønikebog 1:3, 4.

Hvad vi kan lære:

1:11, 12. Salomons bøn viste Jehova at kongen af hjertet ønskede at opnå visdom og lærdom. Ja, vore bønner til Gud viser hvad der ligger os på hjerte. Vi gør klogt i at overveje hvad vi siger i vore bønner.

6:4. Dybtfølt taknemmelighed for Jehovas loyale hengivenhed og godhed bør få os til at velsigne ham — det vil sige lovprise ham af kærlighed og taknemmelighed.

6:18-21. Ingen bygning kan rumme Jehova, men templet skulle tjene som center for tilbedelsen af ham. I dag er Jehovas Vidners rigssale de lokale centre for den sande tilbedelse.

6:19, 22, 32. Alle kunne nærme sig Jehova i bøn — lige fra kongen til den ringeste i folket — endog en udlænding der oprigtigt vendte om til ham. * — Salme 65:2.

KONGERNE I DAVIDS SLÆGTSLINJE

(2 Krønikebog 10:1–36:23)

Det forenede Israels rige bliver delt i to — det nordlige tistammerige og det sydlige tostammerige bestående af Juda og Benjamin. Præsterne og levitterne i hele Israel sætter loyalitet over for rigspagten højere end deres nationalfølelse og tager parti for Salomons søn Rehabeam. Templet plyndres for dets skatte lidt over 30 år efter at det bliver bygget.

 Af de 19 konger der efterfølger Rehabeam, er de 5 trofaste, 3 begynder godt, men bliver troløse, og en vender om fra sin urette adfærd. Resten af kongerne gør hvad der er ondt i Jehovas øjne. * Ezra lægger vægt på hvad de fem konger der stolede på Jehova, gjorde. Beretningen om Ezekias der genindfører tjenesten ved templet, og om Josias der arrangerer fejringen af en stor påske, må have virket meget styrkende på de jøder som gerne ville genoprette tilbedelsen af Jehova i Jerusalem.

Svar på spørgsmål til bibelteksten:

13:5 — Hvad menes der med udtrykket „en saltpagt“? På grund af saltets konserverende virkning blev det et symbol på varighed og uforanderlighed. „En saltpagt“ betegner derfor en bindende aftale.

14:2-5; 15:17 — Fjernede kong Asa alle „offerhøjene“? Åbenbart ikke. Måske fjernede Asa kun de offerhøje der havde at gøre med tilbedelsen af falske guder, men ikke dem hvor folket tilbad Jehova. Det kan også være at offerhøjene blev genopbygget i den sidste del af Asas regeringstid. Det var disse hans søn Josafat fjernede. Faktisk forsvandt offerhøjene aldrig fuldstændigt, heller ikke under Josafats regeringstid. — 2 Krønikebog 17:5, 6; 20:31-33.

15:9; 34:6 — Hvem tog Simeons stamme parti for i forbindelse med delingen af kongeriget Israel? Simeons stamme havde modtaget forskellige enklavebyer i Juda som arvelod og befandt sig derfor geografisk set i Judas og Benjamins område. (Josua 19:1) Men religiøst og politisk set stillede Simeons stamme sig på Nordrigets side. (1 Kongebog 11:30-33; 12:20-24) Derfor blev Simeons stamme talt med til tistammeriget.

16:13, 14 — Blev Asas lig brændt? Nej, den ’ekstra store brænding’ hentyder ikke til en kremering af Asas lig, men til en afbrænding af røgelse. — Fodnote.

35:3 — Hvorfra tog Josias den hellige ark og bragte den ind i templet? Om arken tidligere var blevet fjernet af en af de onde konger, eller om Josias fik den flyttet under den omfattende reparation af templet for ikke at beskadige den, oplyses ikke i Bibelen. Den eneste historiske omtale af arken efter Salomons tid var i forbindelse med at Josias bragte den ind i templet.

Hvad vi kan lære:

13:13-18; 14:11, 12; 32:9-23. En betydningsfuld lektion om vigtigheden af at støtte sig til Jehova!

16:1-5, 7; 18:1-3, 28-32; 21:4-6; 22:10-12; 28:16-22. Det får tragiske følger at danne alliancer med fremmede eller med dem der ikke tror på Jehova. Vi gør klogt i at undgå unødvendige forbindelser med verden. — Johannes 17:14, 16; Jakob 4:4.

16:7-12; 26:16-21; 32:25, 26. Hovmod fik kong Asa til at handle slet i sine sidste leveår. En hovmodig ånd førte til Uzzijas fald. Ezekias handlede uklogt og måske hovmodigt da han viste sine skatte for nogle udsendinge fra Babylon. (Esajas 39:1-7) Bibelen siger advarende: „Stolthed går forud for fald, og en hovmodig ånd forud for snublen.“ — Ordsprogene 16:18.

16:9. Jehova hjælper dem hvis hjerte er helt med ham, og han er ivrig efter at bruge sin kraft til gavn for dem.

18:12, 13, 23, 24, 27. Ligesom Mikaja bør vi modigt tale om Jehova og hans hensigter.

19:1-3. Jehova spejder efter det gode i os, også når han har grund til at være vred på os.

20:1-28. Vi kan have tillid til at Jehova vil lade sig finde af os når vi ydmygt vender  os til ham efter vejledning. — Ordsprogene 15:29.

20:17. For at ’se Jehovas frelse’ må vi ’stille os op’ og aktivt støtte Guds rige. I stedet for at tage sagen i egen hånd må vi ’blive stående’ og have fuld tillid til Jehova.

24:17-19; 25:14. Afgudsdyrkelse viste sig at være en snare for Joasj og hans søn Amazja. I dag kan afgudsdyrkelse være lige så besnærende, især når det kommer til udtryk på så underfundige måder som havesyge og nationalisme. — Kolossenserne 3:5; Åbenbaringen 13:4.

32:6, 7. Også vi må være modige og stærke når vi ’ifører os den fulde rustning fra Gud’ og kæmper en åndelig krig. — Efeserne 6:11-18.

33:2-9, 12, 13, 15, 16. Man viser ægte sindsændring ved at forlade sin urette vej og målbevidst stræbe efter at gøre det der er ret. På grundlag af ægte sindsændring kan selv en der har handlet lige så ondt som kong Manasse, blive genstand for Jehovas barmhjertighed.

34:1-3. Uheldige omstændigheder i barndommen behøver ikke at forhindre os i at lære Gud at kende og tjene ham. En der måske øvede en positiv indflydelse på Josias tidligt i hans liv, var hans bedstefar Manasse efter at han havde angret. Uanset hvem der påvirkede Josias i en positiv retning, bar det til sidst frugt. Det samme kan gøre sig gældende for os.

36:15-17. Jehova er medfølende og tålmodig. Men hans medfølelse og tålmodighed har en grænse. Folk må reagere positivt på forkyndelsen af Riget hvis de skal overleve når Jehova gør ende på denne onde tingenes ordning.

36:17, 22, 23. Jehovas ord går altid i opfyldelse. — 1 Kongebog 9:7, 8; Jeremias 25:9-11.

En bog der bevæger til handling

„Derpå fjernede Josias alle vederstyggelighederne fra alle de landområder der tilhørte Israels sønner, og han fik alle der fandtes i Israel til at tjene, ja tjene deres Gud Jehova,“ siger Anden Krønikebog 34:33. Hvad fik Josias til at gøre det? Da statsskriveren Sjafan havde bragt den nylig opdagede bog med Jehovas lov til kong Josias, sørgede kongen for at den blev læst højt. Josias blev så bevæget af det han hørte, at han hele livet igennem nidkært fremmede den sande tilbedelse.

Det kan have stor indflydelse på os at læse i Guds ord og grunde over det. Når du tænker over beretningen om kongerne i Davids slægtslinje, får du så ikke lyst til at efterligne dem der satte deres lid til Jehova, og undlade at gøre som dem der ikke gjorde det? Anden Krønikebog motiverer os til at give den sande Gud vores udelte hengivenhed og forblive trofaste mod ham. Dens budskab er virkelig levende og virkende. — Hebræerne 4:12.

[Fodnoter]

[Illustration på side 18]

Ved du hvorfor det var passende at lade efterligninger af okser udgøre det støbte havs fundament?

[Illustrationer på side 21]

På trods af at Josias ikke fik megen hjælp i sin barndom, voksede han op og blev en trofast tjener for Jehova