Juletiden — Hvad fokuseres der på?

FOR millioner er helligdagene en tid hvor man er sammen med familie og venner, en tid hvor man styrker fællesskabet; andre lægger mere vægt på at tænke over Jesu fødsel og hans betydning for menneskenes frelse. I modsætning til mange andre folkeslag har det russiske folk ikke altid haft frihed til at fejre jul. Selvom tilhængere af den russisk-ortodokse kirke i århundreder åbenlyst havde fejret jul, var det i det meste af det tyvende århundrede forbudt. Hvad lå til grund for denne ændring?

I kølvandet på den bolsjevistiske revolution i 1917 fremmede myndighederne i det kommunistiske Sovjetunionen en ateistisk politik overalt i unionen. Hele juleperioden med dens religiøse islæt kom i miskredit. Staten indledte en kampagne imod at fejre jul og nytår. Den fordømte endda åbent det der skulle symbolisere helligdagene — juletræet og Ded Moroz, eller Fader Frost, det russiske svar på julemanden.

I 1935 indtraf en forandring som vendte fuldstændig op og ned på den måde russere fejrede helligdagene på. Sovjetunionen genindførte Fader Frost, vintertræet og fejringen af nytåret — men med en betydningsfuld forskel. Nu hed det sig at Fader Frost ville komme med gaver, ikke til jul, men nytårsdag. Der skulle heller ikke længere være et juletræ. Det skulle være et nytårstræ. Der blev derved sat fokus på noget helt andet i Sovjetunionen. Nytåret fortrængte på den måde julen.

Juletiden blev en helt igennem verdslig periode, officielt frataget ethvert religiøst indhold. Nytårstræet var dekoreret, ikke med religiøst julestads, men med verdslige symboler der skildrede Sovjetunionens fremskridt. Det russiske blad Vokrug Svjeta forklarer: „Dekorationerne på nytårstræet i de forgangne år af den sovjetiske æra fortæller hvordan et kommunistisk samfund har udviklet sig. Foruden kaniner, snekrystaller og runde brød blev der fremstillet pynt i form af hammer og segl og traktorer. Det blev senere erstattet med figurer af minearbejdere og kosmonauter, olieboreplatforme, raketter og månebiler.“

Hvad med selve juledag? Den blev bestemt ikke anerkendt. De sovjetiske myndigheder henlagde den derimod til at være en almindelig arbejdsdag. Ønskede man at højtideligholde julen med en religiøs handling, måtte man være yderst diskret på grund af risikoen for at udsætte sig for statens vrede med ubehagelige konsekvenser til følge. Ja, i det tyvende århundredes Rusland skete der en forandring med hensyn til det der blev fokuseret på i julen, som fra at være en religiøs højtid blev en verdslig fest.

 En nylig forandring

I 1991 blev Sovjetunionen opløst, og folket opnåede større frihed. Staten førte ikke længere en ateistisk politik. Adskillige nydannede suverænstater var overvejende verdslige, med adskillelse mellem kirke og stat. Mange religiøse mennesker følte at de nu frit kunne praktisere deres religiøse overbevisning. Det mente de blandt andet de kunne gøre ved at fejre julen som en religiøs højtid. Men mange af dem blev snart dybt skuffede. Hvorfor?

For hvert år er julen blevet mere og mere kommerciel. Ligesom i vesten er julen ligefrem blevet den mest indbringende periode for fabrikanter, grossister og detailhandlere. Forretningsvinduerne er pyntet iøjnefaldende op til jul. Vestlig julemusik og julesang, som har været noget hidtil ukendt i Rusland, strømmer ud fra butikkerne. Sælgende der bærer på store tasker med julepynt, tilbyder deres varer i tog og i andre offentlige transportmidler. Sådan er situationen i dag.

Selv dem der ikke ser noget forkert ved den åbenlyse vægt der lægges på profit, kan måske føle sig foruroliget over et andet betænkeligt element ved højtiden — alkoholmisbruget med alle dets negative konsekvenser. En læge på en skadestue på et hospital i Moskva fortæller: „Læger forventer nærmest at der ved nytårstid forekommer flere skader — lige fra buler og blå mærker til skud- og snitsår, for det meste forårsaget af vold i hjemmet, drikkegilder og bilulykker.“ En forsker ved Videnskabernes Akademi i Rusland har sagt: „Der er en brat stigning i antallet af alkoholrelaterede dødsfald. Det var særlig højt i år 2000. Antallet af selvmord og drab steg tilsvarende.“

Der er endnu en ting i Rusland der forværrer en sådan adfærd i helligdagene. Under overskriften „Rusland holder jul to gange“ oplyser nyhedsbladet Izvestiya: „Næsten en ud af ti russere holder jul to gange. En undersøgelse som analyseinstituttet ROMIR står bag, viser at 8 procent af de adspurgte bekræftede at de både fejrede jul den 25. december, ifølge den katolske kirkekalender, og den 7. januar, ifølge den ortodokse . . . For nogle betyder julens religiøse indhold tydeligvis ikke lige så meget som muligheden for at feste.“ *

Er nutidens højtid til ære for Kristus?

Med helligdagene følger en meget ukristen adfærd. Hvor foruroligende dette end  er, føler nogle at de af respekt for Gud og Kristus bør fejre højtiden. Ønsket om at behage Gud er rosværdigt. Men er juletiden virkelig noget Gud og Kristus glæder sig over? Lad os se på julens rødder.

Uanset hvad man mener om den sovjetiske indstilling der var til julen, er det svært at modsige følgende historiske kendsgerninger som nævnes i Den Store Sovjetiske Encyklopædi: „Julen . . . var et lån fra førkristen tid hvor man dyrkede guder ’der døde og genopstod’. Denne kultus var især fremherskende i landbrugssamfundene, hvor man hvert år, dog som regel begrænset til tiden omkring vintersolhverv den 21.-25. december, fejrede at frelserguden blev ’født’ og vakte naturen til live igen.“

Det er værd at lægge mærke til hvad leksikonet påpeger: „Det første århundredes kristne kendte ikke til fejring af julen. . . . Fra midten af det fjerde århundrede optog kristendommen vintersolhvervsfesten fra Mithrasdyrkelsen og gjorde den til en kristen højtid. De første der holdt jul, var kirkesamfundene i Rom. I det tiende århundrede kom julen, sammen med kristendommen, til Rusland og blev slået sammen med de gamle slaveres vinterfest, hvor man ærede forfædrenes ånder.“

Står der noget i Bibelen om at Jesus er født den 25. december, spørger du måske? Faktisk oplyser Bibelen ikke nogen specifik dato for Jesu fødsel, og der er ikke nedskrevet nogen udtalelse fra Jesus om den, og da slet intet påbud om at den skal fejres. Ud fra Bibelen er det dog muligt at finde ud af på hvilken tid af året Jesus blev født.

Ifølge Mattæusevangeliet, kapitel 26 og 27, blev Jesus henrettet den 14. nisan da den jødiske påske, der begyndte den 31. marts år 33 e.v.t., var ved at være forbi. I Lukasevangeliet får vi at vide at Jesus var omkring 30 år da han blev døbt og begyndte sin tjeneste. (Lukas 3:21-23) Hans tjeneste varede tre og et halvt år. Jesus var derfor omkring 33 ¹/₂ år da han døde. Han ville være fyldt 34 omkring den 1. oktober år 33 e.v.t. Lukas fortæller at der ved tiden for Jesu fødsel var „hyrder som levede udendørs og holdt vagt over deres hjord om natten“. (Lukas 2:8) Hyrderne og deres hjord ville ikke have opholdt sig ude i december, hvor det er koldt, og hvor der endda kan falde sne i egnen omkring Betlehem. Men de kunne have været der med deres hjord omkring 1. oktober, den tid hvor alt peger på at Jesus blev født.

Hvordan forholder det sig så med fejringen af nytåret? Som vi har set, er nytåret præget af en løssluppen adfærd og har også tvivlsomme rødder.

 I lyset af kendsgerningerne om helligdagene er det tydeligt at slogans som ’Jesus er grunden til julestunden’, lyder hule. Hvis du er opbragt over det kommercielle element ved julen og den foruroligende adfærd i helligdagene, samt den utiltalende hedenske baggrund, så bliv ikke mismodig. Der findes en måde hvorpå man kan vise passende ærbødighed for Gud og Kristus, og som samtidig styrker sammenholdet i familien.

 Hvordan man bedre kan ære Gud og Kristus

Bibelen fortæller os at Jesus Kristus kom for at „give sin sjæl som en løsesum i bytte for mange“. (Mattæus 20:28) Han lod sig henrette og døde således villigt for vores skyld. Nogle ønsker måske derfor at ære Kristus og føler at de kan gøre dette ved at fejre jul. Men som vi har set, har jul og nytår ikke meget at gøre med Kristus og stammer fra hedenske fester. Og så er juletiden, som nogle finder tiltalende, præget af grov kommercialisme. Det kan heller ikke overses at jul og nytår er nært forbundet med en skammelig adfærd som mishager Gud og Kristus.

Hvordan burde man reagere hvis man ønsker at behage Gud? I stedet for at holde fast ved menneskeskabte traditioner som måske nok tilfredsstiller religiøse følelser, men ikke er i overensstemmelse med Bibelen, burde oprigtige mennesker forsøge at finde ud af hvordan de kan ære Gud og Kristus på rette måde. Hvad er den rette måde, og hvad bør man gøre?

Som Kristus selv sagde: „Dette betyder evigt liv: at de lærer dig at kende, den eneste sande Gud, og den som du har udsendt, Jesus Kristus.“ (Johannes 17:3) Ja, i sand oprigtighed må man ved at lære Gud at kende finde ud af hvordan Gud og Kristus ønsker at blive æret. Man må så følge det man lærer, ikke blot på en bestemt tid af året, men alle årets dage. En sådan indsats glæder Gud og kan føre til evigt liv.

Kunne du tænke dig at du og din familie skulle være blandt dem der ærer Gud og Kristus på en måde der stemmer overens med Bibelens lære? Jehovas Vidner har hjulpet millioner af familier i hele verden til at tilegne sig denne vigtige kundskab fra Bibelen. Du er velkommen til at kontakte Jehovas Vidner dér hvor du bor, eller skrive til en af adresserne på side 2 i dette blad.

[Fodnote]

[Ramme/illustration på side 7]

Nytårsfestlighedernes oprindelse

En georgisk ortodoks munk taler rent ud

„Nytårsfejringen har sin oprindelse i flere hedenske helligdage i fortidens Rom. Den 1. januar var en helligdag viet til den hedenske gud Janus, som måneden har fået sit navn efter. Janus var afbildet med to modsatrettede hoveder, hvilket skulle betyde at han både kunne se tilbage og ind i det nye år. Det forlød at enhver der hilste den 1. januar velkommen med sjov, latter og en overflod af mad og drikke, ville komme igennem hele året sund og rask. Den samme overtro knytter sig til den måde hvorpå mange af vore landsmænd fejrer nytår . . . Gennem visse hedenske helligdage ofrede folk direkte til en afgud. Nogle af disse helligdage var berygtede for deres orgier, ægteskabsbrud og utugt. Hvad angik andre helligdage, for eksempel helligdagen for Janus, var de forbundet med store mængder mad og drikke, drukkenskab og enhver slags urenhed. Hvis vi husker på hvordan vi selv i tidens løb har fejret nytår, må vi indrømme at vi alle har taget del i denne hedenske fest.“ — En georgisk avis.

[Illustration på side 6]

Kristendommen optog elementer fra Mithraskulten

[Kildeangivelse]

Museum Wiesbaden

[Illustration på side 7]

Hyrderne ville ikke have været ude med deres fårehjord i decemberkulden