Find glæde ved at grunde over tingene

NOGLE finder det at meditere, eller at grunde over tingene, skræmmende. De betragter måske meditation som noget svært der kræver dyb koncentration. De der har det sådan, kan også have dårlig samvittighed fordi de undlader at meditere, især når de læser om hvor vigtigt det er. (Filipperne 4:8) Men dét i stilhed at grunde over de sandheder vi har lært om Jehova, hans uforlignelige egenskaber, hans betagende skaberværk, hans krav og hans vidunderlige hensigt, kan og bør være en meget tilfredsstillende måde at tilbringe tiden på. Hvorfor?

Jehova Gud er universets øverste Hersker, og han er travlt beskæftiget med at fuldføre sin storslåede hensigt. (Johannes 5:17) Alligevel interesserer han sig for hvilke dybe tanker der optager hver enkelt af hans tjenere. Salmisten David vidste dette og skrev under guddommelig inspiration: „Jehova, du har undersøgt mig og kender mig. Du ved om jeg sætter mig eller om jeg rejser mig. Du er klar over min tanke på lang afstand.“ — Salme 139:1, 2.

Det kan godt være at nogle i første omgang opfatter salmistens ord negativt og måske tænker: ’Gud er langt borte, og alligevel kender han hver dårlig tanke der opstår i mit sind.’ Det er naturligvis sandt at han kender vores forkerte tanker. Men visheden om dette kan hjælpe os til at bekæmpe dem og, når vi har sådanne tanker, til at bekende dem over for Gud i tillid til at han vil tilgive os på grundlag af vores tro på Jesu Kristi genløsningsoffer. (1 Johannes 1:8, 9; 2:1, 2) Samtidig må vi også huske at Jehova ransager dem der tilbeder ham, på en positiv måde. Han er opmærksom når vi i tankerne er taknemmelige over for ham.

„Lægger Jehova virkelig mærke til alle de gode tanker der optager millioner af hans tjenere?“ spørger du måske. Ja, det gør han. Jesus understregede den store interesse Jehova har for os, da han udtalte at Jehova endog lægger mærke til de små spurve; og så tilføjede han: „I er mere værd end mange spurve.“ (Lukas 12:6, 7) Spurve kan ikke tænke på Jehova. Så hvis Jehova er opmærksom på små spurve, hvor meget mere er han så ikke opmærksom på os og glæder sig når vi som enkeltpersoner tænker på ham. Ja, ligesom David kan vi tillidsfuldt bede: „Måtte . . . det mit hjerte grunder over, have din godkendelse, Jehova, min Klippe og min Genløser.“ — Salme 19:14.

Et yderligere bevis for at Jehova virkelig er interesseret i det hans loyale tilbedere grunder over, finder vi i de ord profeten Malakias nedskrev under inspiration angående vor tid: „Da talte de som frygter Jehova med hinanden, og Jehova gav agt og hørte efter, hvorpå der i hans nærværelse blev skrevet en bog til minde om dem som frygter Jehova og har hans navn i tanke.“ (Malakias 3:16) Når vi minder os selv om at Jehova ’giver agt’ hver gang vi tænker på ham, kan det være en stor glæde at grunde over Jehovas storhed. Måtte vi kunne sige som salmisten: „Jeg grunder over hele dit værk, ja, dine gerninger grubler jeg over.“ — Salme 77:12.