Penge og en god moral — Et tankevækkende historisk eksempel

DEN 7. april 1630 sejlede fire skibe fra England med kurs mod den nye verden med cirka fire hundrede passagerer om bord. Mange af dem var højtuddannede. Andre var succesrige forretningsmænd. Nogle var endog parlamentsmedlemmer. Deres hjemland var ramt af lavkonjunktur, som forværredes af Trediveårskrigen (1618-48) der blev udkæmpet i Europa. De tog chancen og forlod hjem, forretning og slægtninge i håb om at få et bedre liv.

Men dette forhåbningsfulde selskab var ikke blot en gruppe opportunistiske handelsmænd. De var fromme puritanere som flygtede fra religiøs forfølgelse. * Deres egentlige mål var at grundlægge et gudfrygtigt samfund hvor de og deres efterkommere kunne opnå velstand uden at gå på kompromis med Bibelens normer. Kort efter at de var gået i land ved Salem i Massachusetts, tog de et lille stykke jord nede ad kysten i besiddelse. Deres nye bosted kaldte de Boston.

En svær balancegang

John Winthrop, deres leder og guvernør, gjorde sit bedste for at fremme den enkeltes velstand og de sociale goder i den nye koloni. Han ønskede at indbyggerne både havde velstand og en god moral. Men dette viste sig at være en svær balancegang. For at komme eventuelle problemer i forkøbet talte han ofte med sine fæller om velstandens rolle i et gudfrygtigt samfund.

Som andre puritanske ledere mente John Winthrop ikke at det i sig selv var forkert at stræbe efter rigdom. Han anførte at hovedformålet med rigdom var at hjælpe andre. Jo mere velhavende man var, jo mere godt kunne man udrette. Historikeren Patricia O’Toole siger: „Kun få ting kunne forstyrre puritanernes sindsfred mere end rigdom. Velstand var på den ene side et tegn på Guds velsignelse og på den anden side noget der let kunne få en til at bukke under for syndig stolthed . . . og kødets synder.“

 For at undgå synder forårsaget af velstand og luksus tilskyndede Winthrop til mådehold og selvbeherskelse. Det varede dog ikke længe før medborgernes driftighed kom i konflikt med hans forsøg på at få dem til at udvise gudsfrygt og nære kærlighed til hinanden. En del begyndte at kritisere Winthrop for det de betragtede som indblanding i deres private anliggender. Nogle ville have at der skulle vælges en forsamling som kunne have indflydelse på de beslutninger der skulle træffes. Andre ’stemte med fødderne’ ved at flytte til det nærliggende Connecticut for at søge deres egne interesser.

Patricia O’Toole siger: „Gunstige vilkår, fremgang og demokrati var magtfulde faktorer i det puritanske Massachusetts, og de blev en drivkraft for personlige ambitioner på bekostning af Winthrops forestilling om at velstand skulle bruges til gavn for befolkningen.“ Da Winthrop i 1649 døde i en alder af 61 år, var han ludfattig. Den sårbare koloni overlevede trods mange trængsler, men Winthrop nåede aldrig at se sin drøm gå i opfyldelse.

Der søges stadig efter rigdom

John Winthrops idealistiske forestilling om en bedre verden lever dog videre. Hvert år emigrerer flere tusind mennesker fra Afrika, Sydøstasien, Østeuropa og Latinamerika i håb om at finde bedre levevilkår. Nogle af dem er blevet inspireret af de hundreder af nye bøger, kurser og websteder der tilbydes hvert år, og som påstår at ligge inde med hemmeligheden om hvordan man bliver rig. Mange stræber tydeligvis stadig efter at opnå velstand og håber at kunne gøre det uden at gå på kompromis med deres moral.

Resultaterne har mildest talt været skuffende. De der søger rigdom, ender mange gange med at ofre deres principper, og undertiden selv deres tro, på Mammons alter. Man kan derfor med rette spørge: „Kan man være en sand kristen samtidig med at man er rig? Vil der nogen sinde komme et gudfrygtigt samfund som er velstående både i materiel og åndelig henseende?“ Som den næste artikel viser, giver Bibelen svar på disse spørgsmål.

[Fodnote]

[Kildeangivelser på side 3]

Skibe: The Complete Encyclopedia of Illustration/J.G. Heck; Winthrop: Brown Brothers