En sammenfatning af det i himlene og det på jorden
En sammenfatning af det i himlene og det på jorden
„Han har besluttet . . . at sammenfatte alt igen, i Messias, det i himlene og det på jorden.“ — EFESERNE 1:9, 10.
1. Hvad har Jehova „besluttet“ med hensyn til himmelen og jorden?
FRED I UNIVERSET! Det er Jehovas, ’fredens Guds’, storslåede hensigt. (Hebræerne 13:20) Han inspirerede apostelen Paulus til at skrive at han, Jehova, havde „besluttet“ „at sammenfatte alt igen, i Messias, det i himlene og det på jorden“. (Efeserne 1:9, 10) Men hvad ligger der helt nøjagtigt i det udsagnsord der er oversat med ’sammenfatte igen’ i dette vers? Bibelforskeren J.B. Lightfoot siger: „Der ligger i udtrykket at der vil blive harmoni i hele universet, som ikke længere vil rumme nogen fremmede eller disharmoniske elementer. Alle dele i universet vil have Kristus som det samlende midtpunkt og vil være forenet i ham. Synd og død, sorg og lidelse vil ophøre.“
„Det i himlene“
2. Hvem udgør „det i himlene“ som skal sammenfattes?
2 Apostelen Peter opsummerede de sande kristnes skønne håb med ordene: „Efter hans løfte venter vi nye himle og en ny jord hvori retfærdighed skal bo.“ (2 Peter 3:13) De „nye himle“ der her er givet løfte om, er den nye regeringsmyndighed, det messianske rige. „Det i himlene“ som Paulus nævner i sit brev til efeserne, skal sammenfattes „i Messias“ og består af det begrænsede antal mennesker som er udvalgt til at herske med Kristus i himmelen. (1 Peter 1:3, 4) Disse 144.000 salvede kristne er „købt fra jorden“, „købt fra menneskeslægten“, til at være medarvinger med Kristus i hans himmelske rige. — Åbenbaringen 5:9, 10; 14:3, 4; 2 Korinther 1:21; Efeserne 1:11; 3:6.
3. Hvorfor siges det at de salvede ’har taget sæde i det himmelske’ allerede mens de er på jorden?
3 De salvede kristne bliver frembragt, eller født igen, ved den hellige ånd og bliver således Jehovas åndelige sønner. (Johannes 1:12, 13; 3:5-7) Ved at de antages, eller adopteres, af Jehova som hans „sønner“, bliver de Jesu brødre. (Romerne 8:15; Efeserne 1:5) Derfor siges det om dem at de allerede mens de er her på jorden, er blevet ’oprejst og har taget sæde i det himmelske i samhørighed med Kristus Jesus’. (Efeserne 1:3; 2:6) Denne ophøjede åndelige stilling indtager de fordi de er blevet „beseglet med den lovede hellige ånd, som er et forskud på [deres] arv“, der er henlagt til dem i himlene. (Efeserne 1:13, 14; Kolossenserne 1:5) De udgør altså „det i himlene“, en gruppe hvis fulde antal var forudbestemt af Jehova, og som måtte indsamles.
Sammenfatningen begynder
4. Hvornår og hvordan begyndte sammenfatningen af „det i himlene“?
4 I overensstemmelse med Jehovas „administration“, eller måde at styre tingene på, skulle sammenfatningen af „det i himlene“ begynde „ved udløbet af de fastsatte tider“. (Efeserne 1:10) Dette tidspunkt kom på pinsedagen i år 33 e.v.t. da den hellige ånd blev udgydt over apostlene og en gruppe disciple, både mænd og kvinder. (Apostelgerninger 1:13-15; 2:1-4) Det var et bevis på at den nye pagt var trådt i kraft, og denne begivenhed markerede begyndelsen til den kristne menighed og den nye nation, det åndelige Israel, „Guds Israel“. — Galaterne 6:16; Hebræerne 9:15; 12:23, 24.
5. Hvorfor skabte Jehova en ny „nation“ til at tage det kødelige Israels plads?
5 Den lovpagt der blev indgået med Israel efter kødet, frembragte ikke „et kongerige af præster og en hellig nation“ der skulle tjene for evigt i himmelen. (2 Mosebog 19:5, 6) Jesus sagde til jødernes religiøse ledere: „Guds rige vil blive taget fra jer og givet til en nation der frembringer dets frugter.“ (Mattæus 21:43) Denne nation, det åndelige Israel, består af salvede kristne der tages med ind i den nye pagt. Til dem skrev apostelen Peter: „I er ’en udvalgt slægt, et kongeligt præsteskab, en hellig nation, et folk til at være en særlig ejendom, for at I vidt og bredt skal forkynde hans dyder’, han som har kaldt jer ud af mørket ind til sit vidunderlige lys. Engang var I ikke et folk, men nu er I Guds folk.“ (1 Peter 2:9, 10) Det kødelige Israel var ikke længere Jehovas pagtsfolk. (Hebræerne 8:7-13) Som Jesus havde forudsagt, blev det privilegium at være en del af det messianske rige taget fra det kødelige Israel og givet til de 144.000 medlemmer af det åndelige Israel. — Åbenbaringen 7:4-8.
Tages med i pagten om Riget
6, 7. Hvilken særlig pagt indgik Jesus med sine åndsavlede brødre, og hvad betyder det for deres vedkommende?
6 Den aften Jesus indstiftede højtiden til minde om sin død, sagde han til sine trofaste apostle: „Det [er] jer som er blevet hos mig i mine prøvelser; og jeg indgår en pagt med jer, ligesom min Fader har indgået en pagt med mig, om et rige, for at I kan spise og drikke ved mit bord i mit rige og sidde på troner og dømme Israels tolv stammer.“ (Lukas 22:28-30) Jesus nævnte her en særlig pagt som han indgik med sine 144.000 åndsavlede brødre, der skulle være ’trofaste indtil døden’ og vise at de ’havde sejret’. — Åbenbaringen 2:10; 3:21.
7 Dette begrænsede antal giver afkald på ethvert håb om at leve evigt på jorden som mennesker af kød og blod. De kommer til at herske med Kristus i himmelen og skal sidde på troner og dømme menneskene. (Åbenbaringen 20:4, 6) Lad os nu se nærmere på andre skriftsteder som kun gælder disse salvede, og som viser hvorfor de „andre får“ ikke tager symbolerne ved mindehøjtiden. — Johannes 10:16.
8. Hvad giver de salvede til kende ved at spise af brødet ved mindehøjtiden? (Se rammen på side 23)
8 De salvede har del i Kristi lidelser og er villige til at underkaste sig en død som hans. Paulus, som tilhørte de salvede, udtalte at han var rede til at bringe et hvilket som helst offer for at „vinde Kristus . . . for således at kende ham og kraften i hans opstandelse og fællesskabet med ham i hans lidelser“. Ja, Paulus var villig til at ’underkaste sig en død som hans’. (Filipperne 3:8, 10) Mange salvede kristne har i deres kødelige legeme udholdt „den dødbringende behandling Jesus fik“. — 2 Korinther 4:10.
9. Hvilket legeme er brødet ved mindehøjtiden et symbol på?
9 Da Jesus indstiftede Herrens aftensmåltid, sagde han: „Dette betyder mit legeme.“ (Markus 14:22) Han talte her om sit bogstavelige legeme, der snart ville blive mishandlet til blods. Brød uden surdej var et passende symbol på dette legeme fordi surdej i Bibelen bruges til at betegne synd og ondskab. (Mattæus 16:4, 11, 12; 1 Korinther 5:6-8) Jesus var fuldkommen, og hans kødelige legeme var uden synd. Dette fuldkomne legeme ville han bringe som et sonoffer. (Hebræerne 7:26; 1 Johannes 2:2) Det ville blive til gavn for alle trofaste kristne, hvad enten deres håb var liv i himmelen eller evigt liv på en paradisisk jord. — Johannes 6:51.
10. På hvilken måde har de som drikker af vinen ved mindehøjtiden, „fællesskab om Messias’ blod“?
10 Om vinen som de salvede kristne drikker ved mindehøjtiden, skrev Paulus: „Velsignelsens bæger som vi velsigner, er det ikke fællesskab om Messias’ blod?“ (1 Korinther 10:16) På hvilken måde har de som drikker vinen, „fællesskab om Messias’ blod“? De har naturligvis ingen del i tilvejebringelsen af genløsningsofferet, for de har selv brug for en genløsning. Ved deres tro på Kristi blods genløsende kraft bliver deres synder tilgivet, og de bliver erklæret retfærdige til liv i himmelen. (Romerne 5:8, 9; Titus 3:4-7) I kraft af Kristi udgydte blod bliver Kristi 144.000 medarvinger „helliget“, eller sat til side, og renset for synd så de bliver „hellige“. (Hebræerne 10:29; Daniel 7:18, 27; Efeserne 2:19) Ja, det er med sit udgydte blod at Kristus har „købt mennesker til Gud ud af hver stamme og hvert tungemål og hvert folk og hver nation, og . . . har gjort dem til et kongerige og til præster for vor Gud, og de skal herske som konger over jorden.“ — Åbenbaringen 5:9, 10.
11. Hvad tilkendegiver de salvede ved at drikke vinen ved mindehøjtiden?
11 Da Jesus indstiftede højtiden til minde om sin død, rakte han bægeret med vinen til sine trofaste apostle og sagde: „Drik alle af det, for dette betyder mit blod, ’pagtens blod’, der skal udgydes for mange til synders tilgivelse.“ (Mattæus 26:27, 28) Ligesom blodet af tyre og bukke satte Lovpagten mellem Gud og Israels folk i kraft, sådan satte Jesu blod den nye pagt som Jehova ville indgå med det åndelige Israel, i kraft. Det skete fra og med pinsedagen i år 33 e.v.t. (2 Mosebog 24:5-8; Lukas 22:20; Hebræerne 9:14, 15) Ved at drikke vinen der er et symbol på „pagtens blod“, giver de salvede til kende at de er blevet taget med ind i den nye pagt og nyder goderne af den.
12. Hvordan bliver de salvede døbt til Kristi død?
12 De salvede bliver også mindet om noget andet. Jesus sagde til sine trofaste disciple: „Det bæger jeg er ved at drikke, skal I drikke, og den dåb som jeg er ved at blive døbt med, skal I døbes med.“ (Markus 10:38, 39) Apostelen Paulus talte senere om at de kristne bliver „døbt til [Kristi] død“. (Romerne 6:3) Det betyder at de salvede kristne lever et liv som de må ofre, give afkald på. Deres død er en offerdød, idet de giver afkald på ethvert håb om evigt liv på jorden. De salvede kristnes dåb til Kristi død er fuldbyrdet når de, efter at have bevaret deres trofasthed til døden, bliver oprejst som åndeskabninger og skal „herske som konger“ med Kristus i himmelen. — 2 Timoteus 2:10-12; Romerne 6:5; 1 Korinther 15:42-44, 50.
Deltagelse i mindemåltidet
13. Hvorfor tager de som har et jordisk håb, ikke symbolerne ved mindehøjtiden, og hvad er grunden til at de er til stede?
13 Da det at spise brødet og drikke vinen ved mindehøjtiden betyder alt dette, er det indlysende at det ikke vil være på sin plads at deltage i måltidet hvis man har det jordiske håb. De som har dette håb, er klar over at de ikke er salvede lemmer på Kristi legeme, og at de ikke er med i den nye pagt som Jehova har indgået med dem der skal herske sammen med Jesus Kristus. Eftersom ’bægeret’ er et symbol på den nye pagt, er det kun dem der er med i den nye pagt der skal nyde symbolerne. De som ser frem til evigt liv i fuldkommenhed på jorden under Guds rige, er hverken døbt til Jesu død eller kaldet til at herske med ham i himmelen. Hvis de tog symbolerne, ville de give udtryk for noget som ikke gælder dem. Derfor tager de ikke symbolerne selvom de er til stede ved mindehøjtiden som respektfulde tilskuere. De er taknemmelige for alt hvad Jehova har gjort for dem ved hjælp af sin søn, blandt andet at de har opnået tilgivelse på grundlag af Kristi udgydte blod.
14. Hvordan styrkes de salvede åndeligt ved at spise af brødet og drikke af vinen?
14 Den endelige besegling af de forholdsvis få kristne der er kaldede til at herske med Kristus i himmelen, nærmer sig sin afslutning. Indtil afslutningen på deres jordiske liv bliver de salvede åndeligt styrket ved at nyde symbolerne ved mindehøjtiden. De mærker det enhedens bånd der binder dem sammen med andre salvede som lemmer på Kristi legeme. Når de spiser af brødet og drikker af vinen, minder det dem om det ansvar de har for at forblive trofaste til døden. — 2 Peter 1:10, 11.
Sammenfatningen af „det på jorden“
15. Hvem har sluttet sig til de salvede kristne?
15 Siden midten af 1930’erne har et stadig voksende antal „andre får“, det vil sige nogle som ikke hører til den „lille hjord“, og hvis håb er evigt liv på jorden, sluttet op om de salvede. (Johannes 10:16; Lukas 12:32; Zakarias 8:23) De er blevet Kristi brødres loyale medarbejdere og yder dem en værdifuld hjælp ved at forkynde ’den gode nyhed om riget’ til et vidnesbyrd for alle nationerne. (Mattæus 24:14; 25:40) Herved kan de se frem til at få en gunstig dom af Kristus som hans „får“ idet de bliver stillet ved hans „højre side“ når han kommer for at dømme nationerne. (Mattæus 25:33-36, 46) På grund af deres tro på Kristi blod kommer de til at udgøre ’den store skare’, som vil overleve „den store trængsel“. — Åbenbaringen 7:9-14.
16. Hvem kommer „det på jorden“ til at indbefatte, og hvordan får alle disse mulighed for at blive ’Guds børn’?
16 Når den endelige besegling af de 144.000 er fuldført, kan ødelæggelsens „vinde“ slippes løs mod Satans onde tingenes ordning på jorden. (Åbenbaringen 7:1-4) Under Kristi og hans medkongers og medpræsters tusindårige regering vil de utallige som får en opstandelse, slutte sig til den store skare. (Åbenbaringen 20:12, 13) De vil få mulighed for at blive den messianske konges, Jesu Kristi, jordiske undersåtter for bestandig. Efter de tusind år vil alt „det på jorden“ blive underkastet en endelig prøve. De som viser sig trofaste, vil da blive antaget af Gud som hans jordiske børn. — Efeserne 1:10; Romerne 8:21; Åbenbaringen 20:7, 8.
17. Hvordan vil Jehovas hensigt blive gennemført?
17 Således vil Jehova, ved hjælp af sin uendeligt vise „administration“, eller måde at styre tingene på, have gennemført sin hensigt: „at sammenfatte alt igen, i Messias, det i himlene og det på jorden“. Alle fornuftbegavede skabninger i himmelen og på jorden vil da være forenede i en universel fred idet de med glæde underordner sig den store Skaber, Jehova, og hans retfærdige herredømme.
18. Hvordan vil både de salvede og deres medarbejdere få gavn af at overvære mindehøjtiden?
18 Det vil i sandhed være trosstyrkende for den lille skare af salvede og de millioner af „andre får“ der samarbejder med den, at samles den 12. april 2006. De vil holde højtiden til minde om Kristi død i overensstemmelse med Jesu befaling: „Bliv ved med at gøre dette til minde om mig.“ (Lukas 22:19) Alle som er til stede, bør da tænke på hvad Jehova har gjort for dem gennem sin elskede søn, Jesus Kristus.
Til repetition
• Hvad er Jehovas hensigt med „det i himlene“ og „det på jorden“?
• Hvem udgør „det i himlene“, og hvordan bliver de ’sammenfattet’?
• Hvem udgør „det på jorden“, og hvilket håb har de?
[Studiespørgsmål]
[Ramme på side 23]
„Messias’ legeme“
I Første Korintherbrev 10:16, 17, hvor Paulus omtaler den betydning brødet har for Kristi salvede brødre, bruger han ordet „legeme“ på en særlig måde. Han siger: „Brødet som vi brækker i stykker, er det ikke fællesskab om Messias’ legeme? Fordi der er ét brød, er vi, skønt mange, ét legeme, for vi har alle andel i det ene brød.“ Når de salvede kristne spiser af brødet ved mindehøjtiden, erklærer de at de udgør en enhed og er forenede i menigheden af salvede, der er som et legeme med Kristus som hovedet. — Mattæus 23:10; 1 Korinther 12:12, 13, 18.
[Illustrationer på side 23]
Hvorfor er det kun de salvede der spiser brødet og drikker vinen ved mindehøjtiden?
[Illustration på side 25]
Ved Jehovas administration vil alle skabninger i himmelen og på jorden blive forenet
