En tidlig bekræftelse af Bibelens kanon

„DET virker som om hver eneste linje er skrevet for at skærpe nysgerrigheden hos dem der interesserer sig for de første kristnes historie.“ Sådan lyder beskrivelsen af et dokument fra oldtiden. Hvilket dokument drejer det sig om?

Det er et tekstfragment som kaldes Muratoris kanon. Måske har du hørt om det tidligere. Uanset hvordan det forholder sig, spekulerer du måske på hvad der gør dette tekstfragment så enestående. Det er den ældste eksisterende kanon, eller autoritative liste, over bøgerne i De Kristne Græske Skrifter.

Måske betragter du det som en selvfølge at Bibelen består af de bøger du finder i den i dag. Hvis det er tilfældet, vil det nok overraske dig at høre at der var en tid hvor nogle var i tvivl om hvilke bøger der burde høre med. I Muratoris kanon er der en liste over de skrifter man på affattelsestidspunktet betragtede som inspirerede. Og det har naturligvis stor betydning at få fastslået med sikkerhed hvilke bøger der hører med til Bibelen. Hvad viser Muratoris kanon angående de bøger der findes i De Kristne Græske Skrifter i dag? Lad os først se lidt på baggrunden for dette dokument.

Opdagelsen af dokumentet

Muratoris kanon er en del af en kodeks som består af 76 pergamentark der hver måler 27 gange 17 centimeter. Ludovico Antonio Muratori (1672-1750), en fremtrædende italiensk historiker, opdagede dette håndskrift på Det Ambrosianske Bibliotek i Milano. Muratori offentliggjorde sit fund i 1740 (deraf navnet Muratoris kanon). Denne kodeks er efter alt at dømme udarbejdet i det ottende århundrede i det gamle kloster i Bobbio i nærheden af Piacenza i det nordlige Italien. I begyndelsen af det 17. århundrede blev den flyttet til Det Ambrosianske Bibliotek.

Muratoris kanon består af 85 tekstlinjer på det tiende og det ellevte ark i denne kodeks. Teksten er på latin, afskrevet af en skriver som åbenbart ikke var særlig omhyggelig. Men nogle af hans fejl er blevet lokaliseret ved  at sammenligne dette håndskrift med samme tekst i fire håndskrifter fra det ellevte og det tolvte århundrede.

Hvornår blev det skrevet?

Men måske spekulerer du på hvornår oplysningerne i Muratoris kanon oprindelig blev nedskrevet. Det ser ud til at originalen blev nedskrevet på græsk flere hundrede år før Muratoris kanon, som er en latinsk oversættelse. En ledetråd der kan hjælpe os til at datere det originale håndskrift, er at teksten omtaler en ikke-bibelsk bog som hedder Hyrden, og fortæller at den er skrevet af en mand ved navn Hermas „for nylig, i vor tid, i byen Rom“. Forskere har dateret Hermas’ bog Hyrden til perioden mellem 140 og 155 e.v.t. Det er derfor man har dateret den græske original til Muratoris latinske kanon til perioden mellem 170 og 200 e.v.t.

De direkte og indirekte henvisninger til Rom kunne tyde på at dokumentet blev skrevet i denne by. Men forfatterens identitet er omdiskuteret. Klemens fra Alexandria, Meliton fra Sardes og Polykrates fra Efesus har været nævnt. Men de fleste forskere peger på Hippolytos, en produktiv forfatter som skrev på græsk og boede i Rom i den periode hvor indholdet i Muratoris kanon sandsynligvis blev samlet. Men måske har den side af sagen efter din mening ikke den store betydning. Du er sikkert mere interesseret i at få noget at vide om indholdet eller oplysningerne i dette værdifulde håndskrift.

Oplysningerne i Muratoris kanon

Muratoris kanon er ikke blot en liste over bøgerne i De Kristne Græske Skrifter. Den indeholder også kommentarer angående bøgerne og deres forfattere. Hvis man læser teksten, vil man opdage at de første linjer i dokumentet mangler, og at afslutningen virker meget abrupt. Lukasevangeliet er den første bog der omtales, og Muratoris kanon oplyser at forfatteren var læge. (Kolossenserne 4:14) Det oplyses også at Lukas’ evangelium er det tredje, og heraf kan man udlede at det der mangler i begyndelsen af tekstfragmentet, formentlig er en omtale af Mattæusevangeliet og Markusevangeliet. Hvis man når frem til den konklusion, harmonerer det fint med at Johannesevangeliet i Muratoris kanon kaldes det fjerde evangelium.

 Håndskriftet bekræfter at Lukas skrev bogen Apostelgerninger til den „højtærede Theofilus“. (Lukas 1:3; Apostelgerninger 1:1) Dernæst opregnes Paulus’ breve til korintherne (to), efeserne, filipperne, kolossenserne, galaterne, thessalonikerne (to), romerne, samt brevene til Filemon, Titus og Timoteus (to). Judas’ Brev og to af Johannes’ breve omtales også som inspirerede. Johannes’ Første Brev blev der allerede hentydet til i forbindelse med hans evangelium. Apokalypsen, eller Åbenbaringen, er den sidste af de bøger der regnes blandt de inspirerede.

Det er værd at bemærke at håndskriftet omtaler en apokalypse skrevet af Peter, men oplyser at den efter nogles mening ikke bør læses af kristne. Forfatteren til Muratoris kanon advarer om at der allerede på hans tid var falske skrifter i omløb. Han gør opmærksom på at disse skrifter ikke bør anerkendes, „for det passer sig ikke at blande galde med honning“. Dokumentet nævner også andre tekster som ikke hørte hjemme blandt De Hellige Skrifter, enten fordi de var skrevet efter aposteltiden sådan som det var tilfældet med Hermas’ bog Hyrden, eller fordi de støttede falsk lære.

Måske har du lagt mærke til at brevet til hebræerne, Peters to breve og Jakobs Brev ikke bliver omtalt i denne fortegnelse over autentiske bibelbøger. Med henvisning til den faglige dygtighed som kendetegnede den skriver der afskrev håndskriftet, har dr. Geoffrey Mark Hahneman bemærket at det er „rimeligt at antage at tekstfragmentet kan have indeholdt andre henvisninger som i dag er gået tabt, og at Jakobs Brev og Hebræerbrevet (og Peters Første Brev) kan have været iblandt dem“. — The Muratorian Fragment and the Development of the Canon.

Muratoris kanon bekræfter altså at de fleste af de bøger som i dag findes i De Kristne Græske Skrifter, allerede blev betragtet som kanoniske i det andet århundrede e.v.t. Om Bibelens bøger er kanoniske — det vil sige med rette hører hjemme i det guddommelige bibliotek — afhænger naturligvis ikke af om de er taget med i en bestemt fortegnelse fra oldtiden. Det der viser at Bibelens bøger er et produkt af Guds hellige ånd, er deres indhold. Alle Bibelens bøger bekræfter at Jehova Gud er deres forfatter, og de er i fuldkommen harmoni med hinanden. Den indbyrdes harmoni og balance mellem Bibelens 66 kanoniske bøger vidner om deres enhed og fuldstændighed. Af den grund gør du klogt i at anerkende dem som det de i virkeligheden er, Guds inspirerede sandhedsord, bevaret helt frem til vor tid. — 1 Thessaloniker 2:13; 2 Timoteus 3:16, 17.

[Illustration på side 13]

Ludovico Antonio Muratori

[Illustration på side 14]

Det Ambrosianske Bibliotek

[Illustration på side 15]

Muratoris kanon

[Kildeangivelse]

Diritti Biblioteca Ambrosiana. Vietata la riproduzione. Aut. No. F 157/05

[Kildeangivelser på side 13]

Fragments: Diritti Biblioteca Ambrosiana. Vietata la riproduzione. Aut. No. F 157/05; Muratori, based on line art: © 2005 Brown Brothers