„Vi har fundet Messias“

„VI HAR fundet Messias.“ „Vi har fundet den som Moses (i loven) og profeterne har skrevet om.“ Sådan udbrød to oprigtige jøder fra det første århundrede. Den længe ventede Messias var endelig kommet. De var fuldstændig overbevist. — Johannes 1:35-45.

Når man tænker på de historiske og religiøse omstændigheder på den tid, var deres overbevisning endnu mere bemærkelsesværdig. Flere som gav sig ud for at være befriere, var fremstået med store ord og løfter, men forhåbningerne blev hurtigt knust da det ikke lykkedes disse mænd at befri jøderne fra romernes åg. — Apostelgerninger 5:34-37.

De to jøder — Andreas og Filip — var dog ikke et øjeblik i tvivl om at de havde fundet den sande Messias. Tværtimod blev deres tro yderligere styrket i de følgende år ved at de personligt var vidne til de kraftige gerninger denne mand udførte, idet han opfyldte hvad der var forudsagt om Messias.

Hvorfor troede disse to samt mange andre på ham, og hvorfor var de sikre på at han ikke blot var en falsk messias eller skuffende bedrager? Hvilke beviser var der for at han var den sande Messias?

Ifølge den historiske beretning blev Andreas og Filip klar over at Jesus fra Nazaret,  den tidligere tømrer, var den lovede og længe ventede Messias. (Johannes 1:45) Lukas, en omhyggelig historiker fra den tid, slår fast at Messias’ komme fandt sted „i det femtende år af kejser Tiberius’ regeringstid“. (Lukas 3:1-3) Det 15. år af Tiberius’ regeringstid begyndte i september år 28 e.v.t. og sluttede i september år 29 e.v.t. Lukas slår yderligere fast at jøderne på den tid „var i forventning“ om at Messias skulle fremstå. (Lukas 3:15) Hvorfor var han ventet netop på den tid? Det vil vi se nærmere på.

Beviser på at han var Messias

Når man tænker på den vigtige plads Messias indtager, er det logisk at Skaberen ville give menneskene afgørende beviser som kunne hjælpe dem der var årvågne og trofaste, til at identificere den lovede Messias. På den måde ville de heller ikke blive ført bag lyset af bedragere, som så mange andre blev det.

Når en ambassadør fremstiller sig for en fremmed regering, forventes det at han kan stadfæste sin udnævnelse med de nødvendige akkreditiver. På lignende måde havde Jehova i god tid nedskrevet de krav som Messias skulle opfylde. Da ’hovedformidleren’ kom, var det derfor som kom han med dokumentation, eller akkreditiver, der skulle stadfæste hans identitet. — Hebræerne 12:2.

Kravene som disse akkreditiver skulle opfylde, var nævnt århundreder før i mange bibelprofetier. De forudsagde i mindste detalje hvordan Messias ville komme, hvilken form for tjeneste han ville udføre, de lidelser andre ville påføre ham, og måden hvorpå han skulle dø. Interessant nok forudsagde disse troværdige profetier også hans opstandelse, hans ophøjelse til Guds højre hånd samt de velsignelser hans fremtidige herredømme ville bringe. På denne måde kom bibelprofetierne til at udgøre et unikt mønster som kunne sammenlignes med et fingeraftryk der kun kan passe til én person.

Da Jesus i år 29 e.v.t. begyndte sin tjeneste, blev messiasprofetierne naturligvis ikke alle sammen opfyldt straks. For eksempel havde han endnu ikke lidt døden eller var blevet oprejst. Ikke desto mindre troede Andreas, Filip og mange andre på Jesus på grund af det han lærte og gjorde. De havde utallige beviser for at han var Messias. Hvis du havde levet dengang og selv kunne have undersøgt beviserne med et åbent sind, var du sikkert også blevet overbevist om at Jesus var Messias.

Et samlet billede

Hvad ville have hjulpet dig til at nå til den konklusion? I tidens løb har Bibelens profeter fremsat specifikke krav som Messias skulle opfylde for at der ikke skulle være tvivl om hans identitet. Efterhånden som profeterne gennem århundrederne føjede flere detaljer til, viste der sig et billede af Messias. Henry H. Halley siger: „Forestil dig at et antal mænd fra forskellige lande, der aldrig har set eller på nogen måde talt med hinanden, træder ind i et værelse og hver lægger et stykke fint tilhugget marmor, og at stykkerne, når de sættes sammen, bliver til en fuldendt statue. Kan det tolkes på anden måde end at en bestemt person må have formgivet og fremstillet statuen og sendt et stykke af den til hver af mændene?“ Derefter spørger han: „Hvordan kan dette forbløffende, sammensatte billede af Jesu liv og arbejde, sat sammen af forskellige skribenter fra forskellige århundreder, lang tid før Jesus kom, forklares på anden måde end at en overmenneskelig intelligens må have ført tilsyn med nedskrivningen?“ Henry H. Halley kom til den konklusion at det var „et storslået mirakel“.

Dette „mirakel“ begyndte i Bibelens første bog. Dertil kommer at den første bibelprofeti viste hvilken plads Messias havde  i Jehovas hensigt. Den der skrev Første Mosebog, nævnte desuden at Messias ville komme gennem Abrahams slægt. (1 Mosebog 3:15; 22:15-18) En anden profeti viste at Messias ville være af Judas stamme. (1 Mosebog 49:10) Gud fortalte israelitterne gennem Moses at Messias ville være en større talsmand og befrier end Moses. — 5 Mosebog 18:18.

På kong Davids tid blev det åbenbaret at Messias skulle være arving til Davids trone, og at hans kongedømme ville være ’grundfæstet for stedse’. (2 Samuel 7:13-16) Mikas Bog afslørede at Messias skulle fødes i Davids by, Betlehem. (Mika 5:2) Esajas forudsagde at han skulle fødes af en jomfru. (Esajas 7:14) Profeten Malakias forudsagde at når Messias kom, skulle det proklameres af en der svarede til Elias. — Malakias 4:5, 6.

En yderligere specifik detalje vedrørende Messias kom frem i Daniels Bog. Der vises nøjagtigt i hvilket år Messias ville fremstå. Profetien siger: „Du skal vide og have den indsigt at fra ordet om at genrejse og genopbygge Jerusalem udgår, indtil Messias, Føreren, vil der være syv uger og toogtres uger. Det vil blive genrejst og genopbygget med torv og voldgrav, men under tidernes trængsel.“ — Daniel 9:25.

„Ordet“ om at genrejse og genopbygge Jerusalem blev givet i den persiske kong Artaxerxes’ 20. regeringsår. Hans regeringstid begyndte i 474 f.v.t., så hans 20. regeringsår måtte være 455 f.v.t. (Nehemias 2:1-8) Der ville derfor gå 69 (7 plus 62) profetiske uger fra befalingen om at genrejse og genopbygge Jerusalem udgik, indtil Messias skulle fremstå. Niogtres bogstavelige uger svarer naturligvis kun til 483 dage, eller mindre end to år. Men hvis man bruger den profetiske regel med „en dag for et år“, ville Messias fremstå 483 år senere, altså i år 29 e.v.t. — Ezekiel 4:6. *

Gennem tiden har flere hævdet at være Messias, men det var Jesus fra Nazaret som trådte frem på verdensskuepladsen i år 29 e.v.t. (Lukas 3:1, 2) I dette år kom Jesus til Johannes Døber for at blive døbt i vand. Ved denne lejlighed blev Jesus salvet med hellig ånd og fremstod derved som Messias. Johannes, der var forløber for Jesus og udførte en gerning i lighed med Elias’, præsenterede senere Jesus for Andreas og en anden discipel og kaldte ham „Guds lam som tager verdens synd bort“. — Johannes 1:29; Lukas 1:13-17; 3:21-23.

Afstamning og identifikation af Messias

De inspirerede profetier forbandt Messias med bestemte jødiske familier. Det var derfor ikke nogen tilfældighed at den alvidende Skaber sørgede for at Messias kom på en tid hvor slægtsregistrene var tilgængelige så man kunne stadfæste hans afstamning.

McClintock og Strongs Cyclopedia siger: „Der er ingen tvivl om at slægtsregistrene over de jødiske stammer og familier blev ødelagt under Jerusalems ødelæggelse [i år 70 e.v.t.], og ikke før.“ Der er tydelige vidnesbyrd om at Mattæus og Lukas skrev deres evangelier før år 70 e.v.t. Derfor kunne  de have rådført sig med disse slægtsregistre da de nedskrev Jesu stamtavle. (Mattæus 1:1-16; Lukas 3:23-38) Og det er helt sikkert at i en så yderst vigtig sag ville mange af deres samtidige selv ønske at få Jesu afstamning bekræftet.

Var det tilfældigt at profetierne blev opfyldt på Jesus?

Er det muligt at det blot var en tilfældighed at de messianske profetier blev opfyldt på Jesus? I et interview svarede en bibelforsker: „Slet ikke. Chancen for at det ville være en tilfældighed, er så minimal at man må se helt bort fra den. Nogen har regnet ud at sandsynligheden for at blot otte af disse profetier helt tilfældigt ville blive opfyldt [på Jesus], er som én til et hundrede millioner milliarder.“ For at illustrere hvor lille chancen er, sagde han: „Hvis man dækkede staten Texas [et område på 690.000 kvadratkilometer] med et tilsvarende antal sølvdollars, ville laget have en højde af 60 centimeter. Hvis du mærkede én af disse sølvdollars og derefter fik en person med bind for øjnene til at gå igennem hele staten og bøje sig ned for at samle en mønt op, hvor store ville chancerne så være for at han fandt den der var mærket?“ Han slog derfor fast at det er „de samme chancer en tilfældig person i historien ville have haft for at kunne opfylde bare otte af de [messianske] profetier“.

Gennem Jesu tre og et halvt års tjeneste opfyldte han ikke blot otte, men mange andre bibelske profetier. I betragtning af så overvældende beviser kom bibelforskeren med denne konklusion: „Jesus — og gennem hele historien kun Jesus — var i stand til det.“

Messias’ „komme“

Det er tydeligt at Jesus fra Nazaret kom som Messias i år 29 e.v.t. Han kom som en ydmyg Genløser der skulle gennemgå lidelser, og ikke som en sejrrig konge der skulle bryde romernes tyngende åg, noget de fleste jøder og endda hans disciple lod til at forvente. (Esajas, kapitel 53; Zakarias 9:9; Apostelgerninger 1:6-8) Men hans fremtidige komme skulle imidlertid være med kraft og stor myndighed. — Daniel 2:44; 7:13, 14.

Et omhyggeligt studium af Bibelens profetier har overbevist oprigtige mennesker om at Messias kom i det første århundrede, og at han ville komme igen. Der er tydelige vidnesbyrd om at hans forudsagte genkomst, begyndelsen til hans „nærværelse“, fandt sted i 1914. * (Mattæus 24:3-14) I dette år blev Jesus, usynligt for mennesker, indsat på tronen i himmelen som konge i Guds rige. Inden længe vil han handle ved at befri jorden for virkningerne af oprøret i Eden. Hans efterfølgende tusindårsrige vil være til velsignelse for alle der viser tro på ham som det lovede afkom, Messias, der „tager verdens synd bort“. — Johannes 1:29; Åbenbaringen 21:3, 4.

Jehovas Vidner vil med glæde tale med dig om hvordan det vil ske, og ud fra Bibelen vise dig hvad Messias’ herredømme kan betyde for dig og dine nærmeste.

[Fodnoter]

[Diagram/illustrationer på side 6, 7]

455 f.v.t., 29 e.v.t., 1914, Messias vil

„ordet om at Messias Messias bliver snart gøre ende

genrejse . . . kommer indsat på på ondskaben

Jerusalem“ tronen i og omdanne jorden

himmelen til et paradis

483 år

(69 profetiske uger)

— Daniel 9:25