„Fortæl os mere!“

I BYEN Nezlobnaya i Rusland var en gymnasieklasse i en af timerne ved at gennemgå nogle værker af den russiske forfatter Mikhail Bulgakov. Blandt hans værker var en roman der fremstillede Jesus Kristus på en nedværdigende måde, mens Satan blev skildret som en helt. Efter klassedrøftelsen gav læreren eleverne en skriftlig prøve baseret på denne roman. Men en af eleverne, sekstenårige Andrey, der er et af Jehovas Vidner, bad høfligt læreren om at blive fritaget for denne prøve fordi det var imod hans samvittighed at læse den slags litteratur. I stedet tilbød han at skrive en stil hvori han gjorde rede for sit syn på Jesus. Det gav læreren ham lov til.

I sin stil forklarede Andrey at han respekterer andres meninger, men at han havde gjort den erfaring at den bedste måde at lære noget om Jesus på er ved at læse et af de fire evangelier. Gør man det, „vil man få en kundskab om Jesu liv og lære som er baseret på øjenvidneberetninger“. Andrey tilføjede: „Noget der foruroliger mig ved romanen, er den måde Satan bliver skildret på. Det kan godt være at nogle finder det morsomt at læse en bog hvori Satan er en helt, men det gør jeg ikke.“ Han forklarede at Satan i virkeligheden er en magtfuld, ond åndeskabning der har vendt sig bort fra Gud, og som har påført menneskeheden ondskab, sorg og lidelser. Andrey sluttede stilen med at skrive: „Jeg tror ikke det gavner mig at læse denne roman. Naturligvis har jeg ikke noget imod Bulgakov. Men personligt foretrækker jeg at lære den historiske sandhed om Jesus Kristus at kende ved at læse i Bibelen.“

Andreys lærer var så tilfreds med stilen at hun spurgte ham om han ville forberede et mundtligt indlæg om Jesus Kristus. Det ville han meget gerne. Næste gang klassen drøftede litteratur, læste Andrey sit indlæg højt for hele klassen. Han forklarede hvorfor han mente at Jesus er det største menneske der nogen sinde har levet. Så læste han et kapitel fra Mattæusevangeliet om Jesu død. Da den tid Andrey havde fået tildelt, næsten var gået, ville han til at slutte, men hans kammerater sagde ivrigt: „Fortæl os mere! Hvad skete der så?“ Andrey fortsatte derfor med at læse Mattæus’ beretning om Jesu opstandelse.

Da Andrey var færdig, stillede hans klassekammerater ham mange spørgsmål om Jesus og Jehova. „Jeg havde bedt Jehova om visdom, og han besvarede min bøn. Jeg kunne svare på alle deres spørgsmål,“ siger Andrey. Efter timen gav han sin lærer et eksemplar af bogen Det største menneske der har levet, * som hun tog imod med stor interesse. Andrey siger videre: „Hun gav mig høje karakterer for mit indlæg og roste mig fordi jeg havde min egen overbevisning og ikke skammede mig over den. Hun sagde også at hun var enig med mig i noget af det jeg troede på.“

Andrey glæder sig over at han bestemte sig for at følge sin bibeloplærte samvittighed ved ikke at læse litteratur der vanærer Jehova og hans søn, Jesus Kristus. Et sådant standpunkt beskyttede ham ikke blot mod at blive påvirket af ubibelske synspunkter, men gav ham også en storslået mulighed for at fortælle andre om Bibelens vigtige sandheder.

[Fodnote]