Hovedpunkter fra Jobs Bog
Jehovas ord er levende
Hovedpunkter fra Jobs Bog
PATRIARKEN JOB boede i landet Uz i det der i dag er Den Arabiske Halvø. På det tidspunkt havde mange israelitter bosat sig i Ægypten. Selvom Job ikke var israelit, tilbad han Jehova Gud. Bibelen siger om ham: „Der er ingen som han på jorden: en uangribelig og retskaffen mand som frygter Gud og viger fra det onde.“ (Job 1:8) Derfor må han have levet i tiden mellem to af Jehovas fremtrædende tjenere — Jakobs søn Josef og profeten Moses.
Moses, som menes at have skrevet Jobs Bog, har sandsynligvis hørt om Job under sit 40 år lange ophold i Midjan, der ligger nær ved landet Uz. Desuden kan Moses have fået oplysninger om Jobs sidste år da israelitterne befandt sig i nærheden af Uz ved slutningen af deres 40 års vandring i ørkenen. * Jobs oplevelser er så smukt formuleret at beretningen anses for at være et litterært mesterværk. Tilmed besvarer den spørgsmål som: Hvorfor bliver gode mennesker ramt af lidelser? Hvorfor tillader Jehova ondskab? Kan ufuldkomne mennesker bevare deres uangribelighed over for Gud? Jobs Bog er som en del af Guds inspirerede ord også levende og virkende i dag. — Hebræerne 4:12.
„LAD DEN DAG JEG BLEV FØDT FORGÅ“
En dag drager Satan Jobs uangribelighed i tvivl over for Gud. Jehova tager udfordringen op og giver Satan lov til at ramme Job med en række ulykker. Men Job nægter at forbande Gud. — Job 2:9.
Jobs tre venner kommer for at „vise ham deres deltagelse“. (Job 2:11) De sidder hos ham uden at mæle et ord indtil Job bryder tavsheden og siger: „Lad den dag jeg blev født forgå.“ (Job 3:3) Han ønsker at være ’som et barn der ikke har set lyset’, altså som et dødfødt barn. — Job 3:11, 16.
Svar på spørgsmål til bibelteksten:
1:4 — Fejrede Jobs børn fødselsdag? Nej, det gjorde de ikke. De hebraiske ord for „dag“ og „fødselsdag“ er forskellige og har hver sin betydning. (1 Mosebog 40:20) I Job 1:4 betegner ordet „dag“ tidsrummet fra solopgang til solnedgang. Jobs syv sønner holdt tilsyneladende hvert år en familiesammenkomst som varede i syv dage. Efterhånden som festen skred frem, skiftedes sønnerne til at være vært ved festmåltidet i hver sit hus, på „hver sin dag“.
1:6; 2:1 — Hvem havde lov til at træde frem for Jehova? Nogle af dem der tog opstilling foran Jehova, var Guds enestefødte søn, Ordet, de trofaste engle og de ulydige himmelske ’gudssønner’, deriblandt Satan Djævelen. (Johannes 1:1, 18) Satan og hans engle blev ikke kastet ud af himmelen førend kort tid efter Guds riges oprettelse i 1914. (Åbenbaringen 12:1-12) Jehova lod dem træde frem foran sig for at gøre alle åndeskabninger opmærksomme på Satans udfordring og de spørgsmål den rejste.
1:7; 2:2 — Talte Jehova direkte til Satan? Bibelen oplyser ikke i detaljer hvordan Jehova kommunikerer med sine åndeskabninger. Profeten Mikaja havde dog et syn hvori han så og hørte en engel kommunikere direkte med Jehova. (1 Kongebog 22:14, 19-23) Det kunne altså tyde på at Jehova talte med Satan uden brug af en mellemmand.
1:21 — Hvordan kunne Job vende tilbage til ’sin moders liv’? Eftersom Jehova dannede mennesket „af støv fra jorden“, henviser ordet ’moder’ billedligt til jorden. — 1 Mosebog 2:7.
2:9 — Hvilken sindstilstand befandt Jobs hustru sig i da hun sagde til sin mand at han skulle forbande Gud og dø? Jobs hustru havde lidt de samme tab som sin mand. Det må have smertet hende at se sin tidligere så raske mand blive ramt af en modbydelig sygdom. Hun havde mistet sine elskede børn. Alt dette kan have gjort hende så fortvivlet at hun tilsyneladende glemte det der havde størst betydning — deres forhold til Gud.
Hvad vi kan lære:
1:8-11; 2:3-5. Som det fremgår af Jobs tilfælde, er dét at være uangribelig forbundet med den måde man taler og opfører sig på, samt det at tjene Jehova med det rigtige motiv.
1:21, 22. Ved at forblive loyale mod Jehova under både gunstige og ugunstige forhold kan vi vise at Satan er en løgner. — Ordsprogene 27:11.
2:9, 10. Vi må ligesom Job forblive faste i troen selvom nogle i familien ikke bryder sig om at vi deltager i kristne aktiviteter, eller lægger pres på os for at få os til at gå på kompromis eller opgive troen.
2:13. Jobs venner havde intet trøstende at sige om Jehova og hans løfter, for de havde ikke Jehovas syn på tingene.
’JEG LADER IKKE MIN UANGRIBELIGHED VIGE FRA MIG!’
Det Jobs tre venner først og fremmest ønsker at slå fast i deres taler, er at Job må have bedrevet noget ondt siden Gud nu straffer ham så hårdt. Elifaz lægger ud. Efter Elifaz tager Bildad ordet. Bildads sprog er ret bidende, og Zofars endnu mere.
Job afviser de tre venners forkerte tankegang. Han har svært ved at forstå hvorfor Gud tillader at han lider, og bliver derfor overdrevent optaget af at retfærdiggøre sig selv. Job elsker ikke desto mindre Jehova og udbryder: „Til jeg udånder lader jeg ikke min uangribelighed vige fra mig!“ — Job 27:5.
Svar på spørgsmål til bibelteksten:
7:1; 14:14 — Hvad ligger der i udtrykkene „tvungen tjeneste“ eller „tvungne tjeneste“? Job gennemgik så store kvaler at han opfattede livet som et hårdt og opslidende tvangsarbejde. (Job 10:17, fodnote) Den tid man opholder sig i Sheol — fra man dør til man bliver oprejst — er en tvungen periode. Derfor sammenlignede Job denne periode med „en tvungen tjeneste“.
7:9, 10; 10:21; 16:22 — Viser disse udtalelser at Job ikke troede på en opstandelse? Jobs ord gælder hans nærmeste fremtid. Hvad ville han udtrykke med dem? En mulighed kunne være at hvis han døde, ville ingen af hans samtidige få ham at se. Job kunne også have ment at ingen kan vende tilbage fra Sheol i egen kraft. Det fremgår tydeligt af ordene i Job 14:13-15 at han håbede at få en opstandelse engang i fremtiden.
10:10 — Hvordan ’hældte Jehova Job op som mælk og lod ham stivne som ost’? Med disse poetiske ord beskrev Job hvordan han var blevet dannet i moders liv.
19:20 — Hvad mente Job da han sagde: „Jeg undslipper kun med mine tænders hud“? Ved at sige at han var undsluppet med huden på noget der tilsyneladende ingen hud har, kan Job have ment at han praktisk taget intet havde tilbage.
Hvad vi kan lære:
4:7, 8; 8:5, 6; 11:13-15. Vi må ikke være hurtige til at antage at en person i nød blot høster hvad han har sået, og ikke har Guds godkendelse.
4:18, 19; 22:2, 3. Den vejledning vi giver, må bygge på Guds ord, ikke på vore egne meninger. — 2 Timoteus 3:16.
10:1. Jobs bitterhed gjorde ham blind for at der kunne være andre grunde til at han led. Vi må ikke blive bitre når vi må udstå lidelser, især ikke i betragtning af at vi har en klar forståelse af de stridsspørgsmål der er blevet rejst.
14:7, 13-15; 19:25; 33:24. Uanset hvilken prøve Satan udsætter os for, kan opstandelseshåbet hjælpe os igennem den.
16:5; 19:2. Vi bør opmuntre og styrke andre med det vi siger, ikke plage dem. — Ordsprogene 18:21.
22:5-7. Retledning der bygger på grundløse anklager, har ingen værdi, men er skadelig.
27:2; 30:20, 21. Det er ikke nødvendigt at være fuldkommen for at kunne bevare sin uangribelighed. Det var forkert af Job at kritisere Gud.
27:5. Kun Job selv kunne beslutte om han ville bevare sin uangribelighed eller ej, for et menneskes uangribelighed afhænger af dets kærlighed til Gud. Vi må derfor opelske en stærk kærlighed til Jehova.
28:1-28. Menneskene ved hvor jordens skatte findes. I deres søgen efter dem følger de opfindsomt underjordiske stier som skarpsynede rovfugle ikke kan se. Men visdom fra Gud er et resultat af at man frygter ham.
29:12-15. Vi må vise loyal hengivenhed over for dem der har særlige behov.
31:1, 9-28. Job er et eksempel for os fordi han undlod at flirte, at begå ægteskabsbrud og at behandle andre uretfærdigt og ubarmhjertigt. Han var hverken materialist eller afgudsdyrker.
’JEG TAGER DET I MIG OG ANGRER I STØV OG ASKE’
En ung mand ved navn Elihu som tålmodigt har lyttet til debatten, tager nu til orde. Han irettesætter Job og hans tre plageånder.
Så snart Elihu er færdig med at tale, svarer Jehova ud fra et stormvejr. Han giver ingen forklaring på hvorfor Job har måttet lide. Men den Almægtige stiller Job en række spørgsmål som gør ham opmærksom på Guds frygtindgydende magt og store visdom. Job indrømmer at han har talt uden at have den rette forståelse, og siger: ’Jeg tager det i mig og angrer i støv og aske.’ (Job 42:6) Jobs prøvelser ender med at han bliver belønnet for sin uangribelighed.
Svar på spørgsmål til bibelteksten:
32:1-3 — Hvornår var Elihu ankommet? Eftersom Elihu hørte alle talerne, må han have taget plads inden for hørevidde nogen tid før Job begyndte at tale og dermed afsluttede den periode på syv døgn hvori hans tre venner havde forholdt sig tavse. — Job 3:1, 2.
34:7 — Hvordan var Job som en mand der „drikker spot som vand“? Job var så ulykkelig at han, da han blev latterliggjort af sine tre gæster, var tilbøjelig til at betragte det de sagde, som noget der var rettet mod ham selv, på trods af at de i virkeligheden talte imod Gud. (Job 42:7) Job tog latterliggørelsen til sig som en mand der med velbehag drikker vand.
Hvad vi kan lære:
32:8, 9. Visdom er ikke noget der automatisk følger med alderen. Det er en forudsætning at man forstår Guds ord og lader sig lede af hans ånd.
34:36. Når vi bliver „prøvet til ende“ i en eller anden henseende, har vi mulighed for at bevise vores uangribelighed.
35:2. Elihu lyttede nøje til det der blev sagt, og inden han talte, fandt han frem til hvad sagen drejede sig om. (Job 10:7; 16:7; 34:5) Inden kristne ældste giver vejledning, må de nøje lytte, finde frem til sagens kendsgerninger og klart forstå hvad sagen egentlig drejer sig om. — Ordsprogene 18:13.
37:14; 38:1–39:30. Når vi tænker nærmere over Jehovas undergerninger, som er et udtryk for hans magt og visdom, bliver vi ydmyge, og det hjælper os til at forstå at hævdelsen af hans suverænitet er vigtigere end nogen af vore egne interesser. — Mattæus 6:9, 10.
40:1-4. Når vi får lyst til at klage over den Almægtige, bør vi ’lægge hånden over munden’.
40:15–41:34. Behemot (flodhesten) og Livjatan (krokodillen) har en kolossal styrke! For at vi kan holde ud i tjenesten for Gud, har vi brug for den styrke som skaberen af disse kraftfulde dyr kan give os. — Filipperne 4:13.
42:1-6. Da Job hørte Jehovas ord og blev mindet om hvordan Guds kraft havde manifesteret sig, hjalp det ham til at „skue Gud“, eller se sandheden om ham. (Job 19:26) Det fik ham til at ændre tankegang. Når nogen vejleder os ud fra Bibelen, må vi være hurtige til at indrømme vores fejl og gøre de nødvendige forandringer.
Opelsk ’en udholdenhed som Jobs’
Jobs Bog viser tydeligt at Gud ikke er ansvarlig for menneskenes lidelser. Dét er Satan. At Gud har tilladt ondskaben, giver os en mulighed for at vise hvor vi personligt står i stridsspørgsmålet om Jehovas suverænitet og vores egen uangribelighed.
Alle der elsker Jehova, vil, ligesom Job, blive prøvet. Beretningen om Job giver os tillid til at vi kan holde ud under sådanne prøvelser. Den minder os om at vore problemer får en ende. I Jakob 5:11 står der: „I har hørt om Jobs udholdenhed og set hvordan Jehova lod det ende.“ Jehova belønnede Job fordi han bevarede sin uangribelighed. (Job 42:10-17) Det er en storslået fremtid der er stillet os i udsigt — evigt liv i et paradis på jorden! Lad os derfor, ligesom Job, være besluttede på at bevare vores uangribelighed. — Hebræerne 11:6.
[Fodnote]
^ par. 2 Jobs Bog spænder over en periode på mere end 140 år mellem 1657 og 1473 f.v.t.
[Illustrationer på side 16]
Hvad kan vi lære af Jobs udholdenhed?
