Meliton fra Sardes — Forsvarede han de bibelske sandheder?

HVERT år mindes de sande kristne Herrens aftensmåltid på den dag der svarer til den 14. nisan efter den hebraiske kalender. Det gør de i lydighed mod Jesu befaling: „Bliv ved med at gøre dette til minde om mig.“ Det var på denne dag i år 33 at Jesus, efter at have fejret den jødiske påske, indstiftede højtiden til minde om sin offerdød. Hans død fandt sted inden dagen var forbi. — Lukas 22:19, 20; 1 Korinther 11:23-28.

I det andet århundrede begyndte nogle at ændre tidspunktet for afholdelsen af denne mindehøjtid og måden den blev holdt på. I Lilleasien blev datoen for Jesu død bibeholdt. Men som en opslagsbog påpeger, „blev det i Rom og i Alexandria skik at mindes Jesu opstandelse [ikke Jesu død] den følgende søndag“. En gruppe der blev kaldt quartodecimanerne (efter det latinske ord for ’den fjortende’), holdt fast ved at man skulle mindes Jesu Kristi død den 14. nisan. Meliton fra Sardes var af samme mening. Hvem var han? Hvordan forsvarede han dette og andre bibelske lærepunkter?

Et ’stort Himmellys’

Eusebios (Euseb) af Cæsarea skriver i sit værk Eusebs Kirkehistorie * at Polykrates fra Efesus i slutningen af det andet århundrede sendte et brev til Rom hvori han forsvarede at nogle „fejrede Paaskedagen den fjortende i Overensstemmelse med Evangeliet, idet de ikke afveg paa nogen Maade, men fulgte Troens Regel“. Ifølge dette brev var Meliton — biskop af Sardes i Lydien — en af dem der fastholdt at det var den 14. nisan der skulle højtideligholdes. Brevet oplyser at Melitons samtidige regnede ham blandt de ’store Himmellys som hvilede’ i graven. Polykrates sagde at Meliton ikke havde giftet sig, og at han „helt levede i den Helligaand. Denne ligger i Sardes og venter paa Besøgelsen fra Himlene, da han skal opstaa fra de døde.“ Dette kunne betyde at Meliton var blandt dem der  troede på at opstandelsen først ville finde sted ved Kristi genkomst. — Åbenbaringen 20:1-6.

Det lader altså til at Meliton var en modig og beslutsom mand. Faktisk skrev han et forsvarsskrift, Apologi, for de kristne — en af de første apologier der er blevet nedskrevet — til Marcus Aurelius, der var romersk kejser fra år 161 til 180. Meliton var ikke bange for at forsvare den kristne tro og fordømme onde og begærlige mænd. Sådanne mænd brugte forskellige kejserlige bestemmelser som påskud for at forfølge og på uret grundlag fordømme de kristne for at kunne stjæle deres ejendele.

Til kejseren skrev Meliton modigt: „Vi overbringer dig denne Bøn, for at du kan skaffe dig Oplysninger om dem, der bringer denne Strid i Stand [de kristne], saa du kan dømme, om de fortjener Død og Straf eller at leve i Ro og god Behold. Men hvis denne nye Beslutning og Lov, som ikke engang burde anvendes overfor barbariske Fjender, ikke stammer fra dig, da beder vi dig end mere om ikke at taale, at vi saaledes plyndres af Folkeskaren.“

Forsvarede kristendommen ved hjælp af Bibelen

Meliton var meget interesseret i De Hellige Skrifter. Vi har ikke en komplet liste over alle hans skrifter, men titlerne på nogle af dem viser lidt om hans interesse for bibelske emner. Blandt hans skrifter kan nævnes: Om Livsførelse og Profeter, Om et Menneskes Tro, Om Skabelsen, Om Daaben, Om Sandheden, Om Troen, Om Kristi Fødsel, Om Gæstfrihed, Nøglen, Om Djævelen og Om Johannes’ Aabenbaring.

For at finde frem til det nøjagtige antal bøger i De Hebraiske Skrifter besøgte Meliton Bibelens lande. I den forbindelse skrev han: „Da jeg drog til Østen og kom til det Sted, hvor dette blev forkyndt og gjort, lærte jeg af den Grund nøjagtigt den gamle Pagts Bøger at kende, og jeg sender hermed Fortegnelsen  til dig.“ Selvom denne fortegnelse er den ældste man har over bøgerne i De Hebraiske Skrifters kanon skrevet af folk der bekendte sig som kristne, nævner den ikke Nehemias’ Bog og Esters Bog.

Under sit studium samlede Meliton en række skriftsteder fra De Hebraiske Skrifter som indeholder profetier om Jesus. Melitons værk, der har titlen Excerpter, viser at Jesus var den længe ventede Messias, og at Moseloven og Profeterne pegede frem til Kristus.

Forsvarede værdien af genløsningen

I de vigtige byer i Lilleasien var der en stor jødisk befolkning. Jøderne i Sardes, hvor Meliton boede, fejrede den jødiske påske den 14. nisan. Meliton skrev en påskehomili, eller påskeprædiken, der påviste retmæssigheden af den jødiske påske under Moseloven og forsvarede de kristnes højtideligholdelse af Herrens aftensmåltid den 14. nisan.

Efter at Meliton havde kommenteret Anden Mosebog, kapitel 12, og vist at den jødiske påske var et billede på Kristi offer, gjorde han rede for det meningsløse i at kristne skulle holde den jødiske påske. Begrundelsen var at Gud havde ophævet Moseloven. Dernæst viste han hvorfor Kristi offer var nødvendigt: Gud havde sat Adam i et paradis for at han kunne leve et lykkeligt liv. Men det første menneske ignorerede befalingen om ikke at spise af træet til kundskab om godt og ondt. Derfor opstod der et behov for en genløsning.

Meliton forklarede endvidere at Jesus var blevet sendt til jorden og døde på en marterpæl for at genløse menneskeheden fra synd og død. Det er for øvrigt interessant at Meliton brugte det græske ord xylon, som betyder „træ“, til at betegne den pæl Jesus døde på. — Apostelgerninger 5:30; 10:39; 13:29.

Meliton var kendt uden for Lilleasien. Tertullian, Clemens fra Alexandria og Origenes var alle fortrolige med hans skrifter. Historikeren Raniero Cantalamessa siger imidlertid: „Melitons tilbagegang, som gradvis førte til at hans skrifter forsvandt, begyndte efter at skikken med at fejre Jesu opstandelse om søndagen vandt indpas, og quartodecimanerne som følge deraf blev betragtet som kættere.“ Med tiden var Melitons skrifter næsten gået tabt.

Et offer for frafald?

Efter apostlenes død skete der som forudsagt et frafald fra kristendommen. (Apostelgerninger 20:29, 30) Dette frafald havde tydeligvis indflydelse på Meliton. Hans snørklede skrivestil indikerer at han var påvirket af romersk og græsk filosofi. Det er måske grunden til at Meliton kaldte kristendommen for „vor Filosofi“. Han anså også integreringen af den såkaldte kristendom i Romerriget for „et slaaende Bevis for, at vor Lære er blomstret frem til Bedste for et Rige, der var godt begyndt“.

Meliton gav bestemt ikke agt på apostelen Paulus’ advarsel: „Pas på: måske vil der være nogen som vil føre jer bort som sit bytte ved den filosofi og det tomme bedrag der er i overensstemmelse med menneskers overlevering, i overensstemmelse med verdens elementære ting og ikke i overensstemmelse med Kristus.“ Så selvom Meliton i begrænset omfang forsvarede nogle af de bibelske sandheder, veg han også på mange måder bort fra dem. — Kolossenserne 2:8.

[Fodnote]

[Illustration på side 18]

Jesus indstiftede Herrens aftensmåltid den 14. nisan