Fattigdom — Situationen i dag

VICENTE * ses ofte med en tungt læsset vogn som han trækker rundt i gaderne i den brasilianske by São Paulo. Han samler pap, skrot og plastic sammen. Når mørket sænker sig, anbringer han et stykke pap under sin vogn og lægger sig til at sove. Han er tilsyneladende uanfægtet af larmen fra biler og busser på den travle vej hvor han overnatter. Engang havde Vicente både arbejde, hjem og familie — men han har mistet alt. Nu lever han på gaden og slider hårdt for at holde sig i live.

Sørgeligt nok lever millioner af mennesker verden over i yderste fattigdom ligesom Vicente. I mindre udviklede lande er mange tvunget til at bo på gaden eller i slumkvarterer. Tiggere — lamme og blinde eller kvinder med spædbørn — er et helt almindeligt syn. Og ved lyskryds løber børn rundt mellem de holdende bilister og prøver at sælge slik i håb om at tjene lidt småmønter.

Det er vanskeligt at retfærdiggøre en sådan fattigdom. Det britiske tidsskrift The Economist siger: „Menneskeheden har aldrig været rigere eller bedre udrustet hvad angår den medicinske viden, den teknologiske ekspertise eller det intellekt der er nødvendigt for at vinde kampen mod fattigdom.“ Og mange har da også nydt godt af alt dette. I flere udviklingslande er der fyldt med skinnende nye biler i storbyernes gader. Indkøbscentrene er spækket med det sidste nye, og der er ikke mangel på købere. I 2004 havde to indkøbscentre i Brasilien en særlig salgskampagne hvor de holdt åbent hele natten mellem den 23. og 24. december. Og i et af centrene lejede man nogle sambadansere for at underholde potentielle kunder. Næsten en halv million handlende troppede op!

 Men et stort antal mennesker får ingen gavn af den velstand som nogle nyder. Netop den enorme forskel mellem rig og fattig har fået mange til at indse at der er et presserende behov for at bekæmpe fattigdommen. I det brasilianske tidsskrift Veja kunne man læse: „I år [2005] burde kampen mod fattigdom være det vigtigste punkt på den globale dagsorden.“ Tidsskriftet rapporterede også om et forslag til en ny Marshallplan med henblik på at hjælpe de fattigste lande, især i Afrika. * Sådanne initiativer giver ganske vist udseende af at der sker fremskridt, men, siger Veja: „Der er flere grunde til at spørge om hvorfor der ikke synes at være sket noget. Hvis de fleste lande er tilbageholdende med at bidrage, er det fordi midlerne sjældent når frem til de mennesker de er tiltænkt.“ På grund af korruption og bureaukrati når en stor del af midlerne fra stater, internationale organisationer og enkeltpersoner desværre aldrig frem til dem der virkelig har brug for dem.

Jesus var klar over at fattigdom ville være et vedvarende problem. Han sagde: „De fattige har I jo altid hos jer.“ (Mattæus 26:11) Vil det sige at der altid vil være fattigdom i verden? Er det umuligt at forbedre situationen? Hvad kan kristne gøre for at hjælpe de fattige?

[Fodnoter]