Frygt ikke — Jehova er med dig!

KORT efter at den første atombombe var blevet kastet, forudsagde atomfysiker og nobelpristager Harold C. Urey: „Vi kommer til at spise i frygt, sove i frygt, leve i frygt og dø i frygt.“ I dag hersker der ingen tvivl om at jorden er plaget af frygt, og det er ikke så underligt. Hver dag bringer aviserne chokerende beretninger om terrorisme, voldsforbrydelser og gådefulde sygdomme.

Som kristne ved vi hvad det er et tegn på. Det viser at vi lever i „de sidste dage“ for denne onde tingenes ordning, som ifølge Bibelen vil være kendetegnet af „kritiske tider som er vanskelige at klare“. (2 Timoteus 3:1) Det styrker vores tillid til at Jehova Gud snart vil indføre en ny verden hvori retfærdighed vil bo. (2 Peter 3:13) Betyder det så at kristne indtil da slet ikke frygter noget?

Frygt og Guds tjenere

Nogle af Jehovas tjenere, deriblandt Jakob, David og Elias, blev grebet af frygt da de stod over for en potentiel fare. (1 Mosebog 32:6, 7; 1 Samuel 21:11, 12; 1 Kongebog 19:2, 3) Det var ikke fordi de manglede tro. Tværtimod viste de en urokkelig tillid til Jehova. Men Jakob, David og Elias var kun mennesker og kunne derfor også føle frygt. „Elias var et menneske med de samme svagheder som vi,“ skrev disciplen Jakob. — Jakob 5:17.

Vi kan også føle frygt hvis vi befinder os i en vanskelig situation eller tænker på hvad der eventuelt kunne ske i fremtiden. Det er forståeligt at man kan føle sådan. Bibelen siger jo at Satan Djævelen er besluttet på at „føre krig“ mod dem „som holder Guds bud og har den gerning at vidne om Jesus“. (Åbenbaringen 12:17) Disse ord gælder især de salvede kristne, men Paulus skrev ikke desto mindre: „Alle de som ønsker at leve gudhengivent i samfund med Kristus Jesus vil også blive forfulgt.“ (2 Timoteus 3:12) Alligevel behøver vi ikke at blive overvældet af frygt når vi kommer ud for problemer. Hvorfor?

„En Gud der gør frelsesgerninger“

Salmisten David skrev: „Den sande Gud er for os en Gud der gør frelsesgerninger.“ (Salme 68:20) Jehova har igen og igen vist sin evne til at frelse sit folk, enten ved at udfri dem fra farlige situationer eller ved at give dem styrke til at holde ud. (Salme 34:17; Daniel 6:22; 1 Korinther 10:13) Hvor mange af sådanne „frelsesgerninger“ kan du huske fra dit studium af Bibelen?

Hvorfor ikke gå i gang med et personligt studium ved hjælp af Register til Vagttårnets publikationer * og læse om virkelige begivenheder, som for eksempel den verdensomspændende vandflod på Noas tid, Lots og hans døtres udfrielse fra Sodoma og Gomorra, israelitternes udgang af Ægypten og overgangen over Det Røde Hav og Hamans mislykkede forsøg på at udslette jøderne? Det at læse og tænke over disse spændende beretninger vil styrke din tro på at Jehova er en Gud der gør frelsesgerninger. Det vil samtidig hjælpe dig til at møde kommende trosprøver uden frygt.

Eksempler i nyere tid

Kan du komme i tanker om nogle fra dit eget område som i nyere tid har vist udholdenhed? Det kan være nogen som har siddet i fængsel for sin tro. Du kender sikkert også en  ældre kristen som er fast i troen til trods for et dårligt helbred, eller unge som holder sig adskilt fra verden selvom de udsættes for et stort pres fra deres skolekammerater. Der er også eneforsørgere, som er alene om børneopdragelsen, eller ugifte tjenere for Jehova der måske føler sig ensomme, men alligevel holder ud. Hvad lærer du af sådanne eksempler? At betragte disse trofaste kristne kan hjælpe dig til at holde ud og være fast i troen uanset hvilke prøver du udsættes for.

Det er ikke kun hvis vi udsættes for modstand og forfølgelse vi må stå fast i troen, men også hvis vi begynder at tvivle på Jehovas kærlighed til os. Vi må opdyrke tillid til at Kristi genløsningsoffer gælder os som enkeltpersoner. (Galaterne 2:20) Så kan vi nærme os Jehova uden upassende frygt eller ængstelse. Hvis vi føler os uværdige til Jehovas kærlighed, kan vi tænke over Jesu ord til sine disciple: „Sælges to spurve ikke for en ringe mønt? Dog falder ikke én af dem til jorden uden jeres Faders viden. Men på jer er endog alle hovedhår talt. Vær derfor ikke bange: I er mere værd end mange spurve.“ — Mattæus 10:29-31.

I Vagttårnet og Vågn op! er der ofte livsberetninger fra nutiden om vidner for Jehova som har udvist frygtløshed og mod i prøvende situationer. Det betyder ikke at de aldrig var nedtrykte eller modløse på grund af deres vanskelige situation. Men selvom de indimellem havde sådanne følelser, fik det dem ikke til at holde op med at tjene Jehova. Sådanne livsberetninger kan også hjælpe dig til at holde frygtløst ud. Lad os betragte to eksempler.

En ulykke forandrede hans liv

I Vågn op! for 22. april 2003 kunne man læse artiklen „En ulykke forandrede mit liv“. Heri fortalte Stanley Ombeva, et af Jehovas Vidner i Kenya, om de udfordringer han stod over for efter at være blevet ramt af en bil i stor fart. Hans helbred blev dårligere og dårligere, og han mistede derfor sit job inklusive alle de goder det havde givet ham. Broder Stanley Ombeva indrømmer i sin beretning: „Efterhånden som sagens alvor gik op for mig, blev jeg mere og mere negativ, selvcentreret og irritabel. Til tider var jeg vred og bitter.“ På trods af et svært sygdomsforløb gav han dog ikke op og lod sig ikke fuldstændig overvælde af negative følelser. Han satte derimod sin lid til Jehova. „Han støttede mig i hele mit sygdomsforløb — endda i en sådan grad at jeg til tider helt skammede mig. Jeg traf en fast beslutning om at læse og grunde over skriftsteder der kunne være en trøst for mig,“ siger broder Stanley Ombeva.

Broder Stanley Ombevas åbenhjertige udtalelser har hjulpet andre til at holde ud i deres prøvelser uden at miste modet. „Jeg græd da jeg læste hans beretning,“ skriver en kristen søster. „Jeg følte at Jehova gennem denne artikel trøstede mig og overbeviste mig om sin omsorg og kærlighed.“ En anden skriver: „Artikler som denne er meget opmuntrende for de af os der er i en lignende situation og må lide i stilhed.“

At leve med psykiske lidelser

Beretningen om Herbert Jennings, „I ved ikke hvad jeres liv vil være i morgen“, * var  også meget gribende. Broder Herbert Jennings lider af en maniodepressiv psykose. Om sygdomsforløbets første tid siger han: „Det var en kamp blot at overvære de kristne møder. Jeg var imidlertid fuldt og fast overbevist om at jeg havde brug for det åndeligt opbyggende fællesskab. Jeg lærte at tage den forholdsregel at vente med at gå ind i rigssalen til de andre havde taget plads, og gå igen før vennerne begyndte at myldre omkring.“

Det var også vanskeligt for ham at være en aktiv forkynder. Han fortæller: „Det skete at jeg stod ved en dør og ganske enkelt ikke kunne overvinde mig selv til at ringe på. Men jeg gav ikke op, for jeg holdt mig for øje at tjenesten betyder frelse både for os selv og dem der lytter til os. (1 Timoteus 4:16) Når jeg havde sundet mig lidt, kunne jeg gå videre og gøre et nyt forsøg ved den næste dør. Ved at fortsætte i forkyndelsen bevarede jeg et rimeligt mål af åndelig sundhed, og det gav mig yderligere styrke til at holde ud.“

Broder Herbert Jennings’ åbenhjertige beretning har hjulpet mange læsere til at udvise samme gode indstilling i deres kamp mod lidelser. For eksempel skriver en kristen søster: „I de 28 år jeg har læst Vagttårnet og Vågn op!, har jeg aldrig før følt mig så berørt af en artikel. Jeg havde måttet opgive min heltidstjeneste og følte mig tynget af skyld idet jeg mente at jeg kunne have fortsat hvis jeg havde haft mere tro. Da jeg læste om hvordan broder Herbert Jennings måtte holde op i sin tildelte opgave af hensyn til sit helbred, fik det mig til at se mere afbalanceret på min egen situation. Det var i sandhed et svar på mine bønner.“

En kristen broder skriver: „Efter at have virket som ældste i menigheden i ti år måtte jeg opgive dette privilegium på grund af en psykisk lidelse. Jeg følte mig som en fiasko, og derfor var det ofte nedslående for mig at læse livsberetningerne i vores blade, som ofte handler om hvordan nogle af Guds tjenere har udført helt enestående bedrifter. Men broder Herbert Jennings’ udholdenhed var til stor opmuntring for mig. Jeg har læst artiklen igen og igen.“

Gå fremad med tillid

Ligesom broder Stanley Ombeva og broder Herbert Jennings har mange bevaret deres stærke tro på Jehova Gud trods meget store hindringer. Hvis du er blandt dem, så vær sikker på at det glæder Jehova. Husk: „Gud er ikke uretfærdig så han glemmer jeres arbejde og den kærlighed I har vist mod hans navn, idet I har ydet de hellige hjælpetjeneste og fortsat yder dem hjælpetjeneste.“ — Hebræerne 6:10.

Jehova hjalp sit trofaste folk i fortiden med at overvinde deres fjender, og han kan også hjælpe dig til at overvinde enhver hindring du måtte komme ud for. Tag derfor de ord til hjerte som Jehova udtalte gennem profeten Esajas: „Vær ikke bange, for jeg er med dig. Se dig ikke rådvildt om, for jeg er din Gud. Jeg vil støtte dig. Ja, jeg vil hjælpe dig. Ja, jeg vil holde dig fast med min retfærdigheds højre hånd.“ — Esajas 41:10.

[Fodnoter]

[Illustrationer på side 16]

Ligesom Stanley Ombeva (øverst) og Herbert Jennings (til højre) har mange bevaret deres stærke tro på Jehova

[Kildeangivelse på side 14]

USAF foto