Hovedpunkter fra den første bog i Salmerne
Jehovas ord er levende
Hovedpunkter fra den første bog i Salmerne
HVAD ville være en passende titel på en bog i Bibelen som hovedsagelig består af lovsange til Skaberen, Jehova Gud? Ingen titel kunne være mere velvalgt end Salmerne. Salmernes Bog, der er den længste bog i Bibelen, indeholder adskillige profetier og smukt komponerede sange som opregner Guds vidunderlige egenskaber og vældige gerninger. Mange af sangene udtrykker skribenternes følelser under modgang. Salmerne er blevet til i løbet af cirka et tusind år — fra profeten Moses’ tid til tiden efter landflygtigheden — og er skrevet af Moses, kong David og andre. Man mener at det var præsten Ezra der samlede bogen i dens endelige form.
Fra oldtiden har Salmernes Bog været inddelt i fem samlinger, eller afsnit, af sange: (1) Salme 1-41, (2) Salme 42-72, (3) Salme 73-89, (4) Salme 90-106 og (5) Salme 107-150. I denne artikel vil vi behandle den første samling. Med undtagelse af tre salmer er denne samling tilskrevet kong David af Israel. Det vides ikke hvem der har skrevet Salme 1, 10 og 33.
„MIN GUD ER MIN KLIPPE“
Efter at den første salme erklærer den mand lykkelig som har lyst til Jehovas lov, kommer den anden salme straks ind på temaet om Riget. * Denne gruppe af salmer består hovedsagelig af anmodninger til Gud. For eksempel er Salme 3-5, 7, 12, 13 og 17 bønner om udfrielse fra fjender. I Salme 8 sættes Jehovas storhed i kontrast til menneskets lidenhed.
I sin beskrivelse af Jehova som sit folks beskytter siger David: „Min Gud er min klippe. Jeg vil søge tilflugt hos ham.“ (Salme 18:2) Jehova lovprises som Skaberen og Lovgiveren i Salme 19, som Frelseren i Salme 20, og som sin salvede konges frelser i Salme 21. I Salme 23 skildres han som den store Hyrde, og i Salme 24 som herlighedens Konge.
Svar på spørgsmål til bibelteksten:
2:1, 2 — Hvad er det for „tomme planer“ folkestammerne mumler om? De „tomme planer“ sigter til de jordiske regeringers bestræbelser for at bevare deres magt. Deres planer er „tomme“ fordi de er dømt til at slå fejl. Hvordan kan folkestammerne tro at deres forehavender vil lykkes når de stiller sig op „imod Jehova og imod hans salvede“?
2:7 — Hvad er „Jehovas forordning“? Denne forordning er pagten om et rige som Jehova har indgået med sin elskede søn, Jesus Kristus. — Lukas 22:28, 29.
2:12 — Hvordan kan nationernes herskere ’kysse sønnen’? På Bibelens tid var kys et udtryk for venskab og loyalitet. For eksempel bød man gæster velkommen med kys. Jordens konger får befaling til at ’kysse sønnen’, det vil sige byde ham velkommen som den messianske konge.
3:overskrift — Hvilket formål tjener de overskrifter som nogle af salmerne er forsynet med? Overskrifterne giver undertiden oplysninger om skribenten og/eller de omstændigheder hvorunder salmen blev skrevet, sådan som det er tilfældet med Salme 3. Nogle af overskrifterne angiver salmens formål eller anvendelse (Salme 4 og 5) eller instruktioner angående musikken (Salme 6).
3:2 — Hvad er „Sela“? Mange mener at dette ord angiver en pause til tavs eftertanke, enten i sangen eller i både sangen og musikken. Pausen blev brugt til at forstærke den tanke eller følelse der netop var givet udtryk for. Det er ikke nødvendigt at udtale ordet når man læser op fra Salmerne.
11:3 — Hvilke grundvolde er det der rives ned? Det er selve de grundvolde som samfundet er bygget på — retfærdighed, lov og orden. Når disse grundvolde mangler, opstår der uro i samfundet, og der er ingen retfærdighed. Under sådanne forhold må „den retfærdige“ stole helt på Gud. — Salme 11:4-7.
21:3 — Hvad ligger der i udtrykket „en krone af fint guld“? Det oplyses ikke om udtrykket sigter til en bogstavelig krone eller er et symbol på at Davids mange sejre havde kastet yderligere glans over hans kongedømme. Profetisk viser denne salme dog frem til at Jehova i 1914 overgav herredømmet, symboliseret ved kronen, til Jesus Kristus. At kronen er lavet af guld, viser at hans herredømme er af højeste karat.
22:1, 2 — Hvorfor kan David have følt at Jehova havde forladt ham? David var under så voldsomt et pres fra sine fjender at hans ’hjerte blev som voks der smeltede dybt i hans indre’. (Salme 22:14) For David kunne det måske have syntes som om Jehova havde forladt ham. Da Jesus blev pælfæstet, følte han det på samme måde. (Mattæus 27:46) Davids ord afspejler en menneskelig reaktion på en desperat situation. Det fremgår dog tydeligt af Davids bøn der er gengivet i Salme 22:16-21, at han ikke havde mistet troen på Gud.
Hvad vi kan lære:
1:1. Vi må undgå at komme sammen med dem der ikke har kærlighed til Jehova. — 1 Korinther 15:33.
1:2. Vi må ikke lade en dag gå uden at beskæftige os med åndelige anliggender. — Mattæus 4:4.
4:4. Hvis vi bliver vrede, er det klogest at tie stille så vi ikke siger noget vi senere fortryder. — Efeserne 4:26.
4:5. Vores åndelige ofre er kun „retfærdigheds slagtofre“ hvis de bringes med et ret motiv, og hvis vi lever op til Jehovas krav.
6:5. Har vi nogen bedre grund til at ønske at bevare livet? — Salme 115:17.
9:12. Jehova „efterforsker blodsudgydelse“ for at straffe de blodskyldige, men han husker „de nødstedtes skrig“.
15:2, 3; 24:3-5. Guds tjenere må tale sandhed og undgå at sværge falsk og bagtale andre.
15:4. Medmindre vi opdager at vi har lovet noget som er i modstrid med Bibelen, bør vi gøre hvad vi kan for at holde vores ord, også selvom det kan være meget svært.
15:5. Som Jehovas tjenere må vi ikke bruge penge til uretfærdige formål.
17:14, 15. „Mænd af denne tingenes ordning“ tillægger det stor betydning at skaffe sig et godt udkomme, stifte familie og efterlade sig en arv. Det vigtigste i Davids liv var at skabe sig et godt navn hos Gud så han kunne ’betragte hans ansigt’, eller nyde hans gunst. Når David ’vågnede’, eller blev vågen over for Jehovas løfter og forsikringer om hans støtte, ville han blive ’mættet af at se hans skikkelse’, eller glæde sig over at Jehova var ham nær. Bør vi ikke ligesom David fokusere på åndelige værdier?
19:1-6. Når den del af skaberværket der hverken kan tale eller tænke, kan herliggøre Jehova, hvor meget mere bør vi mennesker, som kan tænke, tale og tilbede, da ikke gøre det? — Åbenbaringen 4:11.
19:7-11. Jehovas krav til os er gavnlige!
19:12, 13. Fejltrin og overmodige gerninger er synder som vi skal bestræbe os for at undgå.
19:14. Vi må ikke blot være påpasselige med hvad vi gør, men også med hvad vi siger og tænker.
’DU HAR HOLDT MIG OPPE PÅ GRUND AF MIN UANGRIBELIGHED’
I de to første salmer i denne gruppe af salmer giver David udtryk for sit oprigtige ønske og sin faste beslutning om at bevare sin uangribelighed. „Jeg vil vandre i min uangribelighed,“ synger han. (Salme 26:11) I en bøn hvori han beder om tilgivelse for sine synder, indrømmer han: „Da jeg tav stille, hensmuldrede mine knogler ved min stønnen dagen lang.“ (Salme 32:3) David giver Jehovas loyale tjenere denne forsikring: „Jehovas øjne hviler på de retfærdige, og hans ører lytter til deres råb om hjælp.“ — Salme 34:15.
De værdifulde råd der gives i Salme 37, var til gavn for israelitterne, men er sandelig også til gavn for os der lever i „de sidste dage“ for denne tingenes ordning! (2 Timoteus 3:1-5) I Salme 40:7, 8 siges der profetisk om Jesus Kristus: „Se, jeg er kommet; i bogrullen er der skrevet om mig. At gøre din vilje, min Gud, er min lyst, og din lov er i mit indre.“ I den sidste salme i denne samling beder David Jehova om hjælp i de turbulente år efter hans synd med Batseba. Han synger: „Mig har du holdt oppe — på grund af min uangribelighed.“ — Salme 41:12.
Svar på spørgsmål til bibelteksten:
26:6 — I hvilken forstand går vi ligesom David rundt om Jehovas alter? Alteret repræsenterer Jehovas vilje i forbindelse med at tage imod Jesu Kristi offer som en genløsning for menneskeheden. (Hebræerne 8:5; 10:5-10) Vi går rundt om Jehovas alter ved at tro på dette offer.
29:3-9 — Hvad skildrer det at Jehovas stemme sammenlignes med et tordenvejr der indgyder ærefrygt overalt? Det skildrer ganske enkelt Jehovas ærefrygtindgydende magt!
31:23 — Hvordan gengælder Jehova den hovmodige til overmål? Ved at tildele vedkommende straf. Når den retfærdige begår uforsætlige fejl, gengælder Jehova ham i form af tugt. Eftersom den hovmodige ikke vender om fra sin onde vej, bliver han til overmål gengældt med en streng straf. — Ordsprogene 11:31; 1 Peter 4:18.
33:6; fodnote — Hvad er Jehovas munds „ånd“, eller „ånde“? Denne ånd er Guds virksomme kraft, eller hellige ånd, som han gjorde brug af da han skabte de bogstavelige himle. (1 Mosebog 1:1, 2) Den kaldes hans munds ånd fordi den som et vældigt åndepust kan sendes ud for at udvirke noget langt borte.
35:19 — Hvad ligger der i Davids bøn om ikke at lade dem der hadede ham, blinke med øjet? At Davids fjender blinkede med øjet ville være et tegn på at de frydede sig over at deres ondskabsfulde planer mod ham var lykkedes. David bad om at dette ikke måtte ske.
Hvad vi kan lære:
26:4. Vi bør undgå at have kontakt med dem der skjuler deres identitet i chatrum på internettet, og med skolekammerater eller kolleger der foregiver at være vores venner, men som ikke vil os noget godt. Vi må også undgå at komme samme med frafaldne, som ofte har en facade af oprigtighed, samt dem der lever et dobbeltliv.
26:7, 12; 35:18; 40:9. Vi må lovsynge Jehova ved de kristne sammenkomster.
26:8; 27:4. Holder vi af at overvære de kristne møder?
26:11. David gav udtryk for en fast beslutning om at bevare sin uangribelighed, men han bad også om at blive løskøbt. Ja, trods vores ufuldkommenhed er det muligt for os at bevare vores uangribelighed.
29:10; fodnote. At Jehova tog sæde over „vandfloden“, eller „himmeloceanet“, sigter til at han har fuld kontrol over sin magt.
30:5. Jehovas mest fremtrædende egenskab er kærlighed, ikke vrede.
32:9. Jehova ønsker ikke at vi skal være som et muldyr eller et æsel som med tømme eller pisk må tvinges til at adlyde. Han ønsker at vi vælger at adlyde ham fordi vi forstår hvad hans vilje er.
33:17-19. Intet menneskeskabt system, hvor magtfuldt det end er, kan bringe frelse. Vi må sætte vores lid til Jehova og hans rige.
34:10. Dette er en dejlig forsikring til dem der sætter Rigets interesser først i livet.
39:1, 2. Når onde mennesker vil have oplysninger fra os for at skade vores trosfæller, bør vi ’vogte vores mund med mundkurv’ og tie stille.
40:1, 2. At håbe på Jehova kan hjælpe os til at udholde depression — til så at sige at komme „op af et larmende dyb, af dynd og slam“.
40:5, 12. Hverken ulykker eller personlige svagheder, hvor mange de end er, vil kunne overmande os hvis vi altid husker på at de velsignelser vi nyder, er ’for talrige til at vi kan opregne dem’.
„Velsignet være Jehova“
De 41 salmer i den første samling er virkelig til stor trøst og opmuntring! Uanset om vi udsættes for prøvelser eller plages af en dårlig samvittighed, kan denne del af Guds magtfulde ord give os styrke og opmuntring. (Hebræerne 4:12) Disse salmer indeholder gode og pålidelige leveregler. Gentagne gange forsikres vi om at Jehova ikke vil svigte os, uanset hvilke vanskeligheder vi befinder os i.
Den første samling af salmerne slutter med ordene: „Velsignet være Jehova, Israels Gud, fra en fjern fortid til en fjern fremtid. Amen og amen.“ (Salme 41:13) Efter vores gennemgang af disse salmer, får vi da ikke lyst til at velsigne, eller lovsynge, Jehova?
[Fodnote]
[Tekstcitat på side 19]
Når det livløse skaberværk kan herliggøre Jehova, hvor meget mere bør vi da ikke gøre det!
[Illustration på side 17]
De fleste af de første 41 salmer er forfattet af David
[Illustration på side 18]
I hvilken salme skildres Jehova som den store Hyrde?
[Illustration på side 20]
Lad ikke en dag gå uden at beskæftige dig med åndelige anliggender
[Kildeangivelse på side 17]
Stjerner: Med tilladelse fra United States Naval Observatory
[Kildeangivelse på side 19]
Stjerner, side 18 og 19: Med tilladelse fra United States Naval Observatory
[Kildeangivelse på side 20]
Stjerner: Med tilladelse fra United States Naval Observatory
