Find tilfredshed ved at anvende Bibelens principper

DU HAR uden tvivl set hvordan en kat ruller sig sammen og spinder. Virker det ikke som indbegrebet af tilfredshed? Hvor kunne det være skønt at rulle sig sammen ligesom en kat og opleve en lignende tilfredshed! Men for mange mennesker er tilfredshed i livet en flygtig størrelse der er svær at få fat på. Hvorfor er det sådan?

Fordi vi i vores ufuldkommenhed ofte begår fejl og også må bære over med andres fejl. Dertil kommer at vi lever i den periode Bibelen omtaler som „de sidste dage“, der ville være kendetegnet af „kritiske tider som er vanskelige at klare“. (2 Timoteus 3:1-5) Selvom vi måske har oplevet glæde og tilfredshed i vores barndom, mærker de fleste af os nu et voldsomt pres på grund af disse „kritiske tider“. Er det alligevel muligt at finde tilfredshed?

Læg mærke til at Bibelen siger at disse kritiske tider ville være vanskelige, ikke umulige, at klare. Vi kan klare dem ved at anvende Bibelens principper. Det betyder ikke nødvendigvis at vi altid vil få løst vores problemer, men det kan hjælpe os til at opnå et vist mål af tilfredshed. Vi vil nu se nærmere på tre af disse principper.

Vær realistisk

For at finde tilfredshed i livet må vi have et realistisk syn på vores egne og andres begrænsninger. I sit brev til romerne skrev apostelen Paulus: „Alle har syndet og mangler Guds herlighed.“ (Romerne 3:23) Mange aspekter af Jehovas herlighed overgår langt vores fatteevne. Som et eksempel kan nævnes det der står i Første Mosebog 1:31: „Gud [så] alt hvad han havde frembragt, og se, det var virkelig godt.“ Når som helst Jehova vælger at se tilbage på det han har udrettet, vil han altid kunne sige „det var virkelig godt“. Intet menneske kan hævde det samme. At erkende sine begrænsninger er det første skridt hen imod at opnå tilfredshed. Men der skal mere til. Vi må også forstå og acceptere hvordan Jehova ser på os.

Det græske ord der på dansk gengives med „synd“, er afledt af et rodord der betyder at „ramme ved siden af“, at „forfejle målet“. (Romerne 3:9, fodnote) Det kan illustreres på følgende måde: Forestil dig en deltager i en bueskydningskonkurrence som håber at vinde en præmie ved at ramme plet. Han har tre pile til sin rådighed. Den første pil han affyrer, rammer en meter ved siden af. Med den anden pil tager han bedre sigte, men rammer alligevel forbi med 30 centimeter. I dyb koncentration skyder han den sidste pil af, og den rammer sølle to centimeter fra målet. Det var tæt på — men et fejlskud er et fejlskud.

Vi er alle som den skuffede bueskytter. Nogle gange er det som om vi rammer langt ved siden af. Andre gange kommer vi tæt på målet, men rammer stadig ikke plet. Vi bliver frustrerede fordi vi trods vores store anstrengelser  stadig ikke gør tingene godt nok. Men lad os vende tilbage til bueskytten.

Langsomt går han bort og er nedslået over at han ikke vandt præmien. Pludselig kalder dommeren i konkurrencen ham tilbage, rækker ham en præmie og siger: „Den skal du have fordi jeg synes godt om dig, og fordi jeg så hvor meget du anstrengte dig.“ Bueskytten er jublende glad!

Alle som får den „gave“ fra Gud der består i evigt liv i fuldkommenhed, vil også blive lykkelige. (Romerne 6:23) Til den tid vil alt hvad de gør, være godt — de vil aldrig igen ramme ved siden af. De vil være helt tilfredse. Hvis vi holder os dette for øje, vil vi have et mere positivt syn på os selv og dem vi omgås.

Vær tålmodig

Det er en kendsgerning at alt tager sin tid. Men har du ikke lagt mærke til hvor let det er at blive utilfreds når en ubehagelig situation eller noget man spændt venter på, synes at trække længere ud end forventet? Nogle i prøvende situationer har alligevel formået at bevare tilfredsheden. Tag for eksempel Jesus.

Før Jesus kom til jorden, var han et enestående eksempel på lydighed. Det var imidlertid her på jorden at han ’lærte lydighed’. Hvordan? „Af det han led,“ siger Bibelen. Tidligere havde han været vidne til lidelser, men det var ikke noget han personligt havde oplevet. Da han var her på jorden, kom han ud for mange prøvende situationer, især i tiden fra hans dåb i Jordanfloden til hans død på Golgata. Vi kender ikke alle detaljerne om hvordan Jesus blev „gjort fuldkommen“ i den henseende, men vi ved at det var noget der tog tid. — Hebræerne 5:8, 9.

Jesus kunne bevare tilfredsheden fordi han grundede over „den glæde der lå foran ham“, belønningen for hans trofasthed. (Hebræerne 12:2) Alligevel frembar han, undertiden „med stærke råb og tårer, bønner og også anmodninger“. (Hebræerne 5:7) Nogle gange beder vi måske lignende indtrængende bønner. Hvordan ser Jehova på det? Det samme vers viser at Jehova bønhørte Jesus. Gud vil også bønhøre os. Hvorfor?

Fordi Gud kender vores begrænsninger, og han kommer os til undsætning. For os alle gælder det at der er grænser for hvad vi kan udholde. Et mundheld i det afrikanske land Benin lyder: „Kommer der for meget vand, vil selv frøerne drukne.“ Jehova ved bedre end vi selv hvornår vi er ved at nå vores grænse. Kærligt viser han os „barmhjertighed og . . . ufortjent godhed til hjælp i rette tid“. (Hebræerne 4:16) Det gjorde han over for Jesus, og det har han gjort over for utallige andre. Det er en kvinde ved navn Monika et godt eksempel på.

Som ung var Monika en sorgløs, livlig pige med et muntert sind. I 1968, da hun var i begyndelsen af tyverne, fik hun den chokerende meddelelse at hun led af dissemineret sklerose, en sygdom der som regel medfører delvis lammelse. Sygdommen vendte op og ned på hendes liv, og hun måtte gøre store forandringer for at kunne fortsætte i heltidstjenesten. Monika så i øjnene at sygdommen ville trække ud. Seksten år senere sagde hun:  „Min sygdom er stadig uhelbredelig, og det kan den meget vel blive ved med at være indtil Guds nye ordning gør alting nyt.“ Hun har indrømmet at det ikke har været let. Selvom hendes venner havde sagt til hende at de syntes at hun havde bevaret sit optimistiske sind og var så munter som nogen sinde, har hun sagt: „Mine nærmeste venner ved at tårerne til tider flyder i stride strømme.“

Monika har dog udtalt: „Jeg har lært at være tålmodig og at glæde mig over de mindste tegn på fremskridt. Mit personlige forhold til Jehova er blevet styrket af at jeg har erfaret hvor hjælpeløst mennesket er i kampen mod sygdom. Kun Jehova kan tilvejebringe en fuldstændig helbredelse.“ Med Jehovas hjælp har Monika bevaret en tilfreds indstilling og kan se tilbage på mere end 40 år i heltidstjenesten.

Det skal indrømmes at situationer som denne er svære at udholde. Men vi vil helt sikkert være mere tilfredse med livet hvis vi erkender at problemer kan trække længere ud end vi havde forventet. Ligesom Monika kan vi være forvissede om at vi vil få Jehovas „hjælp i rette tid“.

Lad være med at sammenligne — sæt dig realistiske mål

Du er unik — ingen er fuldstændig ligesom dig. Et mundheld på det afrikanske sprog gun udtrykker det meget enkelt: „Fingrene er ikke lige lange.“ Det ville være tåbeligt at sammenligne én finger med en anden. Du ønsker sikkert ikke at Jehova sammenligner dig med andre, og det vil han heller aldrig gøre. Men vi mennesker er ofte tilbøjelige til at sammenligne os med hinanden, og det kan gøre os utilfredse. Læg mærke til hvor magtfuldt Jesus illustrerede dette i Mattæus 20:1-16.

Jesus omtalte en „husherre“ som havde brug for folk til at arbejde i sin vingård. Han fandt nogle arbejdsløse mænd som han antog „tidligt om morgenen“, sandsynligvis klokken 6. De aftalte lønnen, nemlig en denar for 12 timers arbejde, hvilket var den normale dagløn. Mændene var uden tvivl glade for at have fået arbejde, oven i købet til den sædvanlige sats. Senere fandt husherren andre arbejdsløse mænd som han hyrede — klokken 9, 12, 15 og endda så sent som klokken 17. Ingen af disse ville komme til at yde en hel dags arbejde. Som løn lovede husherren at give dem „hvad der nu er ret og rimeligt“, og det gik de med til.

Ved dagens slutning gav husherren sin betroede mand besked på at udbetale lønnen til arbejderne. Den betroede mand skulle kalde på arbejderne og betale de sidstankomne først. Disse havde kun arbejdet en time, men fik overraskende nok en hel dags løn. Man kan let forestille sig at det gav anledning til en livlig snak. De der havde arbejdet i fulde 12 timer, regnede nu med at få tilsvarende mere. Men de fik samme beløb.

Hvordan reagerede disse arbejdere? „Da de fik [denaren], begyndte de at knurre imod husherren og sagde: ’De sidste dér har ydet én time; og dog har du stillet dem lige med os der har båret dagens byrde og den brændende hede!’“

Husherren så imidlertid anderledes på sagen. Han henledte deres opmærksomhed på at de havde fået hele den aftalte løn. Hvad de andre arbejdere angik, besluttede han at give dem en hel dagløn, hvilket uden tvivl var mere end de havde forventet. Når alt kom til alt, fik ingen af dem mindre end det der var aftalt; mange fik endda mere end de havde regnet med. Afslutningsvis spurgte husherren: „Har jeg ikke lov til at gøre hvad jeg vil med det der er mit eget?“

Lad os nu forestille os at den betroede mand først havde udbetalt løn til dem der var blevet antaget klokken 6 om morgenen, og at disse derefter straks var draget bort. Så ville de have været tilfredse med det de havde fået. Utilfredsheden opstod først da de så at andre der havde udført mindre arbejde, fik samme løn  som de selv. Det gjorde dem vrede, endda i en sådan grad at de begyndte at knurre mod husherren, som de indtil da havde været taknemmelige over for fordi han havde hyret dem.

Dette illustrerer meget godt hvad der sker når vi sammenligner os med andre. Hvis vi grunder over vores eget forhold til Jehova og er taknemmelige for hvordan han velsigner os personligt, vil vi kunne bevare glæden og tilfredsheden. Vi skal ikke sammenligne vores situation med andres. Hvis det ser ud til at Jehova hjælper andre på en særlig måde, bør vi glæde os på deres vegne og sammen med dem.

Men der er noget Jehova forventer af os. I Galaterbrevet 6:4 står der: „Lad enhver prøve sin egen gerning, og så kan han have grund til at rose sig i forhold til sig selv alene.“ Med andre ord skal vi sætte os nogle fornuftige mål. Vi må overveje hvad vi realistisk set er i stand til at udrette, og så bestræbe os for at nå de mål vi sætter os. Hvis vi når vores mål, vil vi ’have grund til at rose os’, og det vil medføre tilfredshed.

Kommende velsignelser

De tre principper vi her har behandlet, viser at vi ved at anvende Bibelens principper kan finde tilfredshed i livet selv nu i disse sidste dage og på trods af vores ufuldkommenhed. Under vores daglige bibellæsning kan vi spejde efter sådanne principper, både dem der udtrykkes direkte, og dem der udtrykkes indirekte i beretninger og illustrationer.

Hvis du føler at du er blevet mindre tilfreds med tingene, så prøv at finde frem til årsagen. Spejd efter principper som du kan anvende for at rette op på situationen. Du kunne for eksempel slå op på side 110 og 111 i bogen „Hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig“. * Her finder du 12 underoverskrifter med et udvalg af principper og retningslinjer fra Ordsprogenes Bog. I Register til Vagttårnets publikationer* og Watchtower Library på cd-rom* kan du også få mange nyttige oplysninger. Jo oftere du bruger disse redskaber, jo dygtigere bliver du til at finde frem til bibelske principper som kan hjælpe dig i forskellige situationer.

Tiden er nær hvor Jehova vil give dem der fortjener det, evigt liv i fuldkommenhed på en paradisisk jord. Lykke og tilfredshed vil da fylde deres liv.

[Fodnote]

[Tekstcitat på side 12]

„Alle har syndet og mangler Guds herlighed.“ — Romerne 3:23

[Tekstcitat på side 13]

Jesus ’lærte lydighed af det han led’. — Hebræerne 5:8, 9

[Tekstcitat på side 15]

„Han [kan] have grund til at rose sig i forhold til sig selv alene, og ikke i sammenligning med en anden.“ — Galaterne 6:4