En lektion om stolthed og ydmyghed

EN BEGIVENHED i kong Davids liv understreger forskellen mellem sand ydmyghed og stolthed. Den fandt sted efter at David havde indtaget Jerusalem og gjort den til hovedstad. David betragtede Jehova som Israels egentlige konge, og derfor sørgede han for at bringe arken, som symboliserede Guds nærværelse, til Jerusalem. Denne begivenhed var så betydningsfuld for David at han for alles øjne gav udtryk for sin glæde da han ledsagede præsterne som bar arken. Jerusalems indbyggere kunne se deres konge „springe“ og ’danse omkring af alle kræfter’. — 1 Krønikebog 15:15, 16, 29; 2 Samuel 6:11-16.

Davids hustru Mikal deltog dog ikke i den glædelige begivenhed. Hun iagttog det hele fra et vindue, og i stedet for at beundre David for hans måde at prise Jehova på „ringeagtede hun ham i sit hjerte“. (2 Samuel 6:16) Hvorfor gjorde hun det? Hun lagde åbenbart alt for stor vægt på at hun var datter af Israels første konge, Saul, og nu gift med Israels anden konge. Hun kan have ment at hendes mand, kongen, ikke skulle have nedværdiget sig til at blande sig med jævne mennesker og deltage i deres fejring af højtideligheden. At hun havde sådanne hovmodige tanker, kom til udtryk i måden hun modtog David på da han kom hjem. Hun sagde sarkastisk: „Hvor har Israels konge dog opført sig ærefuldt i dag, da han i dag blottede sig for øjnene af sine tjeneres trælkvinder, som en af de tomhovedede gerne blotter sig!“ — 2 Samuel 6:20.

Hvordan reagerede David på kritikken? Han tog skarpt til genmæle mod Mikal og sagde at Jehova havde forkastet hendes far, Saul, til fordel for ham. Han tilføjede: „Jeg vil tage mig endnu ringere ud end dette, og jeg vil være lav i egne øjne; men blandt de trælkvinder som du omtalte, blandt dem vil jeg æres.“ — 2 Samuel 6:21, 22.

Ja, David var besluttet på at forblive en ydmyg tjener for Jehova. Det hjælper os til at forstå hvorfor Jehova omtalte David som ’en mand efter sit hjerte’. (Apostelgerninger 13:22; 1 Samuel 13:14) Faktisk fulgte David det bedste eksempel i ydmyghed — nemlig Jehova Guds eget eksempel. Det er interessant at det udtryk David brugte over for Mikal, „jeg vil være lav“, stammer fra en hebraisk verbalrod der også bruges for at beskrive Guds syn på menneskene. Skønt Jehova er den største i universet, siges der i Salme 113:6, 7 at han „nedlader sig [ser bort fra sin rang eller værdighed for at omgås en underordnet] for at se på himmel og på jord; han rejser den ringe fra støvet; han løfter den fattige fra askedyngen“.

Eftersom Jehova er ydmyg, er der ikke noget at sige til at han hader „stolte øjne“. (Ordsprogene 6:16, 17) Som følge af Mikals dårlige karaktertræk og hendes mangel på respekt for den som Gud havde valgt til konge, blev hun nægtet den forret at føde David en søn. Hun døde barnløs. Det lærer os noget vigtigt. Alle som ønsker at eje Guds gunst, må følge ordene: „[Ifør] jer ydmyghed over for hinanden, for Gud står de hovmodige imod, men han skænker de ydmyge ufortjent godhed.“ — 1 Peter 5:5.