„Hvor jeg elsker din lov!“

„Hvor jeg elsker din lov! Dagen lang har jeg den i tanke.“ — SALME 119:97.

1, 2. (a) Hvilken situation befandt den der blev inspireret til at skrive Salme 119, sig i? (b) Hvordan reagerede han, og hvorfor?

DEN mand der skrev Salme 119, var udsat for en alvorlig prøvelse. Overmodige fjender der lod hånt om Guds lov, spottede ham og sølede ham til med løgn. Fyrster lagde råd op imod ham og forfulgte ham. De ugudelige omringede ham og truede endda med at slå ham ihjel. Alt dette gjorde ham „søvnløs af sorg“. (Salme 119:9, 23, 28, 51, 61, 69, 85, 87, 161) Alligevel skrev salmisten: „Hvor jeg elsker din lov! Dagen lang har jeg den i tanke.“ — Salme 119:97.

² Man kunne stille sig selv spørgsmålet: „Hvordan kunne Guds lov være en kilde til trøst og styrke for salmisten?“ Det der holdt ham oppe, var hans tillid til at Jehova havde omsorg for ham. Hans tillid byggede på hans kendskab til Lovens kærlige forskrifter, og derfor kunne han være lykkelig til trods for de vanskeligheder hans modstandere udsatte ham for. Han erkendte at Jehova havde gjort godt mod ham. Desuden blev salmisten visere end sine fjender fordi han fulgte vejledningen i Guds lov, og det bevarede ham endda i live. At adlyde Loven gav ham fred i sindet og en god samvittighed. — Salme 119:1, 9, 65, 93, 98, 165.

3. Hvorfor er det en udfordring for kristne i dag at leve efter Guds normer?

³ Nogle af Guds tjenere i dag udholder også alvorlige trosprøver. Vi bliver måske ikke truet på livet ligesom salmisten blev det, men vi lever i „kritiske tider som er vanskelige at klare“. Mange af dem vi omgås til daglig, er blottet for kærlighed til åndelige værdier — deres mål er selvcentrerede og materialistiske, og de har en arrogant og respektløs holdning. (2 Timoteus 3:1-5) Unge kristne udsættes regelmæssigt for prøver på deres moralske uangribelighed. I et sådant miljø kan det være vanskeligt at bevare sin kærlighed til Jehova og til det der er ret. Hvordan kan vi beskytte os selv?

4. Hvordan viste salmisten værdsættelse af Guds lov, og hvorfor må kristne gøre det samme?

⁴ Det der hjalp salmisten til at klare det pres han blev udsat for, var at han gav sig tid til at grunde over Guds lov med værdsættelse. Derved kom han til at elske Loven. Faktisk nævner næsten hvert eneste vers i Salme 119 et af aspekterne ved Jehovas lov. * Kristne i dag er ikke bundet af Moseloven som Gud gav Israels nation i fortiden. (Kolossenserne 2:14) Men principperne i Loven er af varig værdi. Disse principper var en trøst for salmisten, og de kan også trøste og styrke tjenere for Gud som kæmper for at klare den moderne tilværelses problemer.

5. Hvilke aspekter af Moseloven vil vi nu se nærmere på?

 ⁵ Lad os se hvilken opmuntring vi kan hente i blot tre aspekter af Moseloven: sabbatsordningen, ordningen med sankning og buddet mod at begære. I hvert af tilfældene vil vi opdage at det er af stor betydning at forstå principperne bag disse love hvis vi skal kunne klare de udfordringer der kendetegner vor tid.

Vi må dække vores åndelige behov

6. Hvilke grundlæggende behov har alle mennesker?

⁶ Mennesket blev skabt med en række behov. Mad, drikke og husly er for eksempel af afgørende betydning hvis man skal bevare et godt fysisk helbred. Men mennesket må også sørge for at få dækket sit „åndelige behov“. Medmindre man får det, vil man savne den virkelige lykke. (Mattæus 5:3) Jehova lagde så stor vægt på at man dækkede sit åndelige behov, at han befalede israelitterne at holde fri fra deres normale aktiviteter en hel dag om ugen for at koncentrere sig om åndelige anliggender.

7, 8. (a) Hvordan satte Gud skel mellem sabbatten og andre dage? (b) Hvilken hensigt tjente sabbatten?

⁷ Sabbatsordningen understregede vigtigheden af at bruge tid på at styrke sit forhold til Gud. Første gang ordet „sabbat“ forekommer i Bibelen, er i forbindelse med tilvejebringelsen af manna i ørkenen. Israelitterne fik at vide at de skulle indsamle dette mirakuløse brød i seks af ugens dage. På den sjette dag skulle de samle „brød til to dage“, for på den syvende dag ville der ikke være noget. Den syvende dag ville være „en hellig sabbat for Jehova“, og denne dag skulle hver enkelt blive hvor han var. (2 Mosebog 16:13-30) Et af De Ti Bud befalede at der ikke måtte udføres noget som helst arbejde på sabbatten. Denne dag var hellig. Straffen for ikke at overholde den var døden. — 2 Mosebog 20:8-11; 4 Mosebog 15:32-36.

⁸ Sabbatsloven afspejlede Jehovas omsorg for sit folks fysiske og åndelige vel. „Sabbatten er blevet til for menneskets skyld,“ sagde Jesus. (Markus 2:27) Den gav ikke blot israelitterne lejlighed til at hvile, men gav dem også mulighed for at komme nær til Skaberen og vise ham deres kærlighed. (5 Mosebog 5:12) Det var en dag som var helt og fuldt helliget åndelige interesser. De omfattede familiens private gudsdyrkelse, bøn og fordybelse i Guds lov. Ordningen skulle beskytte israelitterne mod at bruge al deres tid og energi på materiel stræben. Sabbatten mindede dem om at forholdet til Jehova var det allervigtigste i deres liv. Dette uforanderlige princip gentog Jesus med ordene: „Der står skrevet: ’Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hver  udtalelse der kommer fra Jehovas mund.’“ — Mattæus 4:4.

9. Hvilken lære kan kristne udlede af sabbatsordningen?

⁹ Selvom Guds tjenere ikke længere er forpligtede til at holde en 24-timers sabbatshvile, er sabbatsordningen af langt mere end historisk interesse. (Kolossenserne 2:16) Er den ikke en påmindelse om at vi må prioritere åndelige gøremål højt? Aktiviteter der har med vores tilbedelse at gøre, må ikke nedprioriteres til fordel for en materialistisk stræben eller adspredelser. (Hebræerne 4:9, 10) Spørg dig selv: „Hvad har førstepladsen i mit liv? Prioriterer jeg studium, bøn, overværelse af de kristne møder og forkyndelsen af den gode nyhed om Riget højere end alt andet? Eller bliver sådanne aktiviteter skubbet i baggrunden af andre interesser?“ Hvis vi sætter det åndelige på førstepladsen, forsikrer Jehova os om at vi aldrig vil mangle livets fornødenheder. — Mattæus 6:24-33.

10. Hvordan kan vi have gavn af at sætte tid af til åndelige gøremål?

¹⁰ Den tid vi bruger på at studere Bibelen og bibelske publikationer og på at grunde over det vi læser, kan hjælpe os til at komme nærmere til Jehova. (Jakob 4:8) Susan, der for omkring 40 år siden begyndte at sætte tid til side til regelmæssigt at studere Bibelen, indrømmer at det i begyndelsen ikke var særlig sjovt. Hun gjorde det af ren og skær pligt. Men jo mere hun læste, desto mere kom hun til at nyde det. Nu savner hun virkelig at studere hvis hun af en eller anden grund bliver forhindret i det. „Mit studium har hjulpet mig til at lære Jehova at kende som en Fader,“ siger hun. „Jeg kan sætte min lid til ham, stole på ham og frit henvende mig til ham i bøn. Det er overvældende at se hvor højt Jehova elsker sine tjenere, hvordan han viser omsorg for mig personligt, og hvordan han har hjulpet og støttet mig.“ Vi kan høste store glæder hvis vi regelmæssigt sørger for at få dækket vores åndelige behov!

Guds lov om sankning

11. Hvordan fungerede ordningen med sankning?

¹¹ Et andet aspekt af Moseloven som afspejlede Guds omsorg for sit folks ve og vel, var retten til at sanke. Jehova havde befalet at den fattige skulle have lov til at samle det som blev efterladt af høstarbejderne når en israelitisk landmand høstede sine afgrøder. Landmændene måtte ikke høste helt ud til kanten af deres marker eller samle de druer og oliven der var blevet levnet. De måtte heller ikke samle de neg op der var blevet efterladt på marken. Dette var en kærlig ordning til gavn for den fattige, den fastboende udlænding, de faderløse og enkerne. Det var hårdt arbejde at sanke, men ved at gøre det blev man fri for at tigge. — 3 Mosebog 19:9, 10; 5 Mosebog 24:19-22; Salme 37:25.

12. Hvad gav ordningen med sankning landmændene mulighed for?

¹² Loven om sankning fastsatte ikke hvor stor en del af afgrøden landmændene skulle lade være til de fattige. Det var op til dem selv at afgøre om kanterne af uhøstet korn omkring deres marker skulle være brede eller smalle. Ordningen med sankning lærte således folk at være gavmilde. Den gav landmændene mulighed for at vise at de var taknemmelige mod Ham der havde skænket dem høsten, for „den der viser den fattige sin gunst ærer [hans Skaber]“. (Ordsprogene 14:31) Boaz var et eksempel på en der gjorde dette. Han sikrede sig at Rut, der var enke og sankede på hans marker, ville kunne samle en stor mængde korn. Jehova belønnede Boaz rigt for hans gavmildhed. — Rut 2:15, 16; 4:21, 22; Ordsprogene 19:17.

13. Hvad lærer vi af den gamle lov om sankning?

¹³ Princippet bag loven om sankning har ikke ændret sig. Jehova forventer at hans tjenere er gavmilde, især mod dem der har et  særligt behov. Jo mere gavmilde vi er, jo større velsignelser vil vi få. „Gør jer det til en regel at give, så vil man give til jer,“ sagde Jesus. „Et godt mål, der er presset, rystet og som løber over, vil man give i jeres skød. For med det mål som I udmåler med, vil man udmåle til jer igen.“ — Lukas 6:38.

14, 15. Hvordan kan vi vise gavmildhed, og hvilke velsignelser kan det føre til for os selv og for dem vi hjælper?

¹⁴ Apostelen Paulus tilskyndede os til at „gøre det der er godt mod alle, men især mod dem der er beslægtede med os i troen“. (Galaterne 6:10) Vi må derfor være meget opmærksomme på at vores kristne trosfæller får åndelig hjælp når de udsættes for trosprøver. Men har de også brug for praktisk hjælp, for eksempel med transport til rigssalen eller til indkøb? Er der nogen ældre, syge eller invalide i din menighed der ville sætte pris på at få et opmuntrende besøg eller en hjælpende hånd? Hvis vi bestræber os for at have øje for sådanne behov, vil Jehova måske bruge os til at besvare bønner fra en der trænger til hjælp. Det er en kristen forpligtelse at vise andre omsorg, men den der viser en sådan omsorg, vil også selv få gavn af det. Når vi viser vores trosfæller ægte kærlighed, vil vi selv blive fyldt med glæde og få en følelse af dyb tilfredshed, og vi vil opnå Jehovas godkendelse. — Ordsprogene 15:29.

¹⁵ En anden vigtig måde hvorpå kristne viser en uselvisk indstilling, er ved at bruge deres tid og energi på at fortælle andre om Guds hensigter. (Mattæus 28:19, 20) Enhver som har haft den glæde at hjælpe nogen frem til indvielse, er klar over at Jesu ord er sande: „Der er mere lykke ved at give end ved at modtage.“ — Apostelgerninger 20:35.

Vi må undgå begær

16, 17. Hvad forbød det tiende bud, og hvorfor?

¹⁶ Vi vil nu se på et tredje aspekt af Guds lov til Israel, nemlig det tiende bud, som forbød at man begærede noget. Loven sagde: „Du må ikke begære din næstes hus. Du må ikke begære din næstes hustru, eller hans træl eller hans trælkvinde eller hans okse eller hans æsel eller noget som helst der tilhører din næste.“ (2 Mosebog 20:17) Intet  menneske ville kunne håndhæve et sådant bud, for ingen kan læse hjerter. Buddet hævede imidlertid Loven op over menneskers retfærdighed. Det gjorde hver enkelt israelit opmærksom på at han var direkte ansvarlig over for Jehova, som kan se hjertets tilbøjelighed. (1 Samuel 16:7) Desuden tog dette bud fat om selve ondets rod, den dybereliggende årsag til mange forkerte handlinger. — Jakob 1:14.

¹⁷ Loven mod at begære hjalp Guds tjenere til at undgå at blive materialistiske, grådige og utilfredse med deres lod i livet. Den værnede dem også mod at blive fristet til at begå tyveri eller umoralitet. Der vil altid være nogen som har nogle materielle ejendele vi godt selv kunne tænke os, eller som ser ud til at klare sig bedre end os på et eller andet felt. Hvis vi mister kontrollen over vores tanker i sådanne situationer, kan det koste os glæden og gøre os misundelige. Ifølge Bibelen er begær, eller havesyge, et tegn på at man har „en sindstilstand [Gud] ikke synes om“. Det vil helt klart være til vores eget bedste at undgå begær. — Romerne 1:28-30.

18. Hvilken ånd er fremherskende i verden i dag, og hvilke skadelige virkninger kan den have?

¹⁸ Den ånd der er fremherskende i verden i dag, fremmer materialisme og kappestrid. Gennem reklamer vækker handelsverdenen et begær efter nye produkter ved at bilde os ind at vores lykke afhænger af at vi får dem. Dette er præcis den ånd der blev fordømt i Jehovas lov. Nært forbundet med denne ånd er begæret efter at komme frem i verden og samle sig velstand, koste hvad det vil. Apostelen Paulus skrev advarende: „De der gerne vil være rige, falder i fristelse og en snare og mange uforstandige og skadelige ønsker, som styrter mennesker i undergang og ødelæggelse. For kærligheden til penge er en rod til alt muligt skadeligt, og ved at tragte efter denne kærlighed er nogle blevet ført vild fra troen og har stukket sig selv overalt med mange smerter.“ — 1 Timoteus 6:9, 10.

19, 20. (a) Hvad har sand værdi for den der elsker Jehovas lov? (b) Hvad vil den næste artikel komme ind på?

¹⁹ De der elsker Guds lov, erkender farerne ved en materialistisk ånd og er beskyttet mod den. Salmisten bad for eksempel til Jehova med ordene: „Bøj mit hjerte til dine formaninger — og ikke til vinding. Din munds lov er god for mig, bedre end stykker af guld og sølv i tusindvis.“ (Salme 119:36, 72) At være overbevist om sandheden i disse ord vil hjælpe os til at bevare den ligevægt der er nødvendig for at undgå snarer som materialisme, grådighed og utilfredshed med sin lod i livet. Det er „gudhengivenhed“, og ikke det at samle sig ejendele, der er nøglen til den størst mulige vinding. — 1 Timoteus 6:6.

²⁰ Principperne bag den lov Jehova gav fortidens Israel, er lige så værdifulde i de vanskelige tider vi lever i, som de var dengang Jehova gav Loven til Moses. Jo nøjere vi retter os efter disse principper i vores liv, jo bedre vil vi forstå dem, jo mere vil vi elske dem, og jo lykkeligere vil vi blive. Loven kan lære os mange vigtige ting, og ved at se nærmere på nogle bibelske personers liv og erfaringer kan vi se hvor værdifulde formaningerne og påmindelserne i Guds lov er. Det vil vi gøre i den næste artikel.

[Fodnote]

Hvad vil du svare?

• Hvorfor elskede den der skrev Salme 119, Jehovas lov?

• Hvad kan kristne lære af sabbatsordningen?

• Hvilken varig værdi har Guds lov om sankning?

• Hvordan beskyttes vi af buddet mod at begære?

[Studiespørgsmål]

[Illustration på side 21]

Hvilket princip understregede sabbatsloven?

[Illustration på side 23]

Hvad lærer vi af loven om sankning?