Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Spørgsmål fra læserne

Spørgsmål fra læserne

Spørgsmål fra læserne

Hvad mente Jesus da han sagde til Nikodemus: „Ingen [er] steget op til himmelen undtagen han som steg ned fra himmelen, Menneskesønnen“? — Johannes 3:13.

Da Jesus sagde dette, befandt han sig på jorden. Han var endnu ikke steget op til himmelen. Men vores viden om Jesus og den sammenhæng hvori hans ord forekommer, kan hjælpe os til at forstå hvad han mente.

Jesus, der havde levet som en åndeskabning sammen med sin Fader, „steg ned fra himmelen“ idet hans liv til den fastsatte tid blev overført til Marias moderliv, hvorved han blev født som menneske. (Lukas 1:30-35; Galaterne 4:4; Hebræerne 2:9, 14, 17) Efter sin død ville Jesus blive oprejst som en åndeskabning og vende tilbage til himmelen, hvor han igen ville være sammen med Jehova. Kort før Jesus blev dræbt, kunne han derfor bede: „Herliggør . . . mig nu, Fader, hos dig selv med den herlighed som jeg havde hos dig før verden blev til.“ — Johannes 17:5; Romerne 6:4, 9; Hebræerne 9:24; 1 Peter 3:18.

Da Jesus talte med Nikodemus, en farisæer og lærer i Israel, var han endnu ikke steget op til himmelen. På det tidspunkt var ingen af dem der var døde indtil da, blevet oprejst til himmelen. Jesus sagde selv at blandt Guds profeter var der ingen større end Johannes Døber, men at „en af de mindre i himlenes rige [var] større end han“. (Mattæus 11:11) Og apostelen Peter forklarede at endog den trofaste kong David var død og stadig befandt sig i sin grav; han var ikke steget op til himmelen. (Apostelgerninger 2:29, 34) Der var en grund til at de der døde før Jesus, deriblandt David, Johannes Døber og andre troens mænd, ikke fik himmelsk liv. De døde før Jesus banede vejen for at mennesker kunne blive oprejst til himmelsk liv. Apostelen Paulus skrev at Jesus som en forløber ’indviede . . . en ny og levende vej’ til himmelen. — Hebræerne 6:19, 20; 9:24; 10:19, 20.

Eftersom Jesus endnu ikke havde lidt døden og var blevet oprejst, hvad mente han så da han sagde til Nikodemus: „Ingen [er] steget op til himmelen undtagen han som steg ned fra himmelen, Menneskesønnen“? (Johannes 3:13) Lad os se på sammenhængen. Hvad var det Jesus og Nikodemus talte om?

Da denne jødiske leder kom til Jesus i ly af mørket, sagde Jesus til ham: „Jeg siger dig i sandhed, ja i sandhed: Hvis et menneske ikke fødes igen, kan det ikke se Guds rige.“ (Johannes 3:3) Til det spurgte Nikodemus: ’Hvordan skulle det kunne lade sig gøre? Hvordan kan et menneske blive født for anden gang?’ Nikodemus forstod ikke Jesu ord om hvad der skulle til for at komme ind i Guds rige. Var der en måde hvorpå han kunne få noget at vide om det? Nej, ikke hvis han skulle hente sin viden fra mennesker; der fandtes intet andet menneske der kunne undervise ham om dette, for ingen havde været i himmelen og var i stand til at forklare noget om hvordan man kom ind i Guds rige. Den eneste undtagelse var Jesus. Han havde forudsætning for at undervise Nikodemus og andre i sådanne anliggender fordi han selv havde været i himmelen og var steget ned derfra.

Dette lærer os noget vigtigt i forbindelse med studiet af Guds ord. Når vi støder på et skriftsted som synes svært at forstå, behøver det ikke at give anledning til tvivl. Det Bibelen siger ét sted, skal betragtes i lyset af andre skriftsteder og stemme med dem. Desuden kan sammenhængen — de omstændigheder hvorunder noget er blevet sagt eller gjort — hjælpe os til at finde den fornuftige og logiske forklaring på en vanskelig tekst.