’Gør alt uden knurren’
’Gør alt uden knurren’
„Bliv ved med at gøre alt uden knurren.“ — FILIPPERNE 2:14.
1, 2. Hvilket råd gav apostelen Paulus de kristne i Filippi og Korinth, og hvorfor?
I SIT guddommeligt inspirerede brev til den kristne menighed i Filippi i det første århundrede gav Paulus sine trosfæller stor ros. Han roste dem for deres gavmilde og nidkære indstilling og udtrykte glæde over deres gode gerninger. Alligevel mindede Paulus dem om at ’blive ved med at gøre alt uden knurren’. (Filipperne 2:14) Hvorfor kom apostelen med denne tilskyndelse?
2 Paulus var klar over hvad en knurrende og klagende indstilling kan resultere i. Nogle få år tidligere havde han mindet menigheden i Korinth om at det kan være farligt at knurre. Paulus henledte opmærksomheden på at israelitterne gentagne gange havde vakt Jehovas vrede mens de var i ørkenen. Hvordan? Ved at begære noget skadeligt, ved at dyrke afguder og begå utugt, ved at sætte Jehova på prøve og ved at knurre. Paulus tilskyndede korintherne til at tage ved lære af disse eksempler. Han skrev: „I må heller ikke knurre, sådan som nogle af dem knurrede, og de blev dræbt af ødelæggeren.“ — 1 Korinther 10:6-11.
3. Hvorfor vil det være lærerigt for os at se nærmere på det at knurre og klage?
3 Som tjenere for Jehova i dag har vi en indstilling der svarer til den menigheden i Filippi havde. Vi er nidkære for gode gerninger og har kærlighed til hinanden. (Johannes 13:34, 35) I betragtning af den skade en knurrende indstilling forvoldte blandt Guds folk i fortiden, har vi imidlertid god grund til at tage følgende råd til hjerte: „Bliv ved med at gøre alt uden knurren.“ Lad os først se på nogle bibelske eksempler på nogle der knurrede. Derefter vil vi se på hvad vi kan gøre for at hindre en knurrende indstilling i at opstå og forvolde skade i dag.
En ond forsamling knurrer imod Jehova
4. Hvordan knurrede israelitterne i ørkenen?
4 Det hebraiske ord der betyder ’at knurre, mukke, brokke sig eller klage’, bruges i Bibelen i forbindelse med israelitternes 40 år lange ørkenvandring. Af og til var israelitterne utilfredse med deres lod i livet og gav luft for deres følelser ved at knurre. For eksempel skete det blot nogle få uger efter at de var blevet udfriet fra trældommen i Ægypten. Der siges at „hele Israels sønners forsamling gav sig til at knurre imod Moses og Aron“. Israelitterne klagede over maden og sagde: „Hvis blot vi var døde for Jehovas hånd i Ægyptens land mens vi sad ved kødgryderne, mens vi spiste brød til vi var mætte, for I har ført os ud i denne ørken for at lade hele denne menighed dø af sult.“ — 2 Mosebog 16:1-3.
5. Hvem var israelitternes knurren i virkeligheden rettet mod?
5 I modsætning til hvad israelitterne påstod, sørgede Jehova for at de fik hvad de havde behov for i ørkenen, ved kærligt at forsyne dem med mad og vand. Der var aldrig nogen risiko for at Israels folk ville dø af sult i ørkenen. Men fyldt som de var med en utilfredshedens ånd, overdrev de deres trængsler og begyndte at knurre. Selvom deres beklagelser var rettet mod Moses og Aron, betragtede Jehova det som om det i virkeligheden var ham de var utilfredse med. Moses sagde til israelitterne: „Jehova har hørt jeres knurren hvormed I har knurret imod ham. Og hvad er vi? Jeres knurren er ikke imod os, men imod Jehova.“ — 2 Mosebog 16:4-8.
6, 7. Hvordan havde israelitternes indstilling forandret sig, som det fremgår af Fjerde Mosebog 14:1-3?
6 Ikke længe herefter knurrede israelitterne igen. Moses havde sendt 12 mænd af sted for at udspionere det forjættede land. Ti af dem var vendt tilbage med en dårlig rapport. Hvad førte det til? „Alle Israels sønner gav sig til at knurre mod Moses og Aron, og hele forsamlingen sagde til dem: ’Blot vi dog var døde i Ægyptens land, eller blot vi dog var døde i denne ørken! Hvorfor fører Jehova os til dette land [Kana’an] for at vi skal falde for sværdet? Vore hustruer og vore småbørn bliver til rov. Er det ikke bedre for os at vende tilbage til Ægypten?’“ — 4 Mosebog 14:1-3.
7 Hvor havde israelitternes indstilling dog forandret sig! Dengang de var blevet udfriet fra Ægypten og var blevet ført gennem Det Røde Hav, havde de været så taknemmelige at de sang lovsange til Jehova. (2 Mosebog 15:1-21) Men da de stod over for ørkenlivets strabadser og blev grebet af frygt for kana’anæerne, blev deres taknemmelighed fortrængt af en utilfreds indstilling. I stedet for at takke Gud for deres frihed hævdede de uretmæssigt at de led afsavn, og bebrejdede Gud det. Deres knurren var således et udslag af manglende værdsættelse af det Jehova havde givet dem. Det kan ikke undre nogen at han sagde: „Hvor længe vil denne onde forsamling fortsat knurre imod mig?“ — 4 Mosebog 14:27; 21:5.
Nogle der knurrede i det første århundrede
8, 9. Nævn nogle eksempler fra De Kristne Græske Skrifter på nogle der knurrede.
8 I det foregående har vi set eksempler på hvordan nogle grupper højlydt gav udtryk for deres utilfredshed. Anderledes forholdt det sig da Jesus Kristus var i Jerusalem til løvhyttefesten i år 32 e.v.t. Om den situation siges der: „Lavmælt blev der talt en hel del om ham iblandt folkeskarerne.“ (Johannes 7:12, 13, 32) De hviskede altså om ham i krogene. Nogle sagde at han var et godt menneske, mens andre sagde det modsatte.
9 Ved en anden lejlighed var Jesus og hans disciple gæster hos Levi, eller Mattæus, der var skatteopkræver. „Farisæerne og deres skriftlærde begyndte at knurre imod hans disciple og sige: ’Hvordan kan det være at I spiser og drikker sammen med skatteopkrævere og syndere?’“ (Lukas 5:27-30) Nogen tid senere i Galilæa „begyndte jøderne at knurre imod [Jesus] fordi han sagde: ’Jeg er det brød der er kommet ned fra himmelen.’“ Ja, selv nogle af Jesu disciple blev stødt over det han sagde, og begyndte at knurre. — Johannes 6:41, 60, 61.
10, 11. Hvorfor knurrede de græsktalende jøder, og hvilken gavn kan kristne ældste have af at tænke over hvordan man håndterede situationen?
10 Udfaldet var mere positivt da der var nogle som knurrede kort tid efter pinsedagen i år 33. Mange nyomvendte disciple fra lande uden for Israel nød godt af deres trosfællers gæstfrihed i Judæa, men der opstod nogle problemer i forbindelse med uddelingen af det der var til rådighed. Beretningen lyder: „[Der opstod] en knurren blandt de græsktalende jøder imod de hebraisktalende, fordi deres enker blev overset ved den daglige uddeling.“ — Apostelgerninger 6:1.
11 De der knurrede ved denne lejlighed, var ikke ligesom israelitterne i ørkenen. De græsktalende jøder gav ikke selvisk udtryk for utilfredshed med deres lod i livet. De gjorde opmærksom på at nogle enker ikke fik deres behov dækket. Desuden gjorde de der klagede, ikke oprør, og de talte ikke imod Jehova. De henvendte sig til apostlene med deres klage, og fordi klagen var berettiget, blev der straks gjort noget ved problemet. Apostlene var et godt eksempel for kristne ældste i dag! Disse åndelige hyrder passer omhyggeligt på at de ikke ’lukker deres ører for den ringes klageskrig’. — Ordsprogene 21:13; Apostelgerninger 6:2-6.
Pas på den nedbrydende virkning af at knurre
12, 13. (a) Hvad kan det at knurre sammenlignes med? (b) Hvad kunne få en til at knurre og beklage sig?
12 De fleste af de bibelske eksempler vi her har været inde på, viser at det voldte stor skade blandt Guds folk i fortiden når nogle knurrede. Derfor gør vi vel i at tænke alvorligt over den nedbrydende virkning en sådan knurren kunne have i dag. En illustration kan måske hjælpe os til bedre at forstå det. Mange metaller har en naturlig tendens til at ruste. Hvis man ignorerer tidlige tegn på rust, kan metallet ruste så meget at det ikke længere vil kunne tjene sin hensigt. Når biler skrottes, er det som regel ikke fordi der er noget galt med det mekaniske, men fordi de er så rustne at de er farlige at køre i. Hvordan kan vi anvende denne illustration på det at knurre?
13 Ligesom visse metaller er tilbøjelige til at ruste, er ufuldkomne mennesker tilbøjelige til at klage. Vi må være på vagt så vi kan spore eventuelle tegn på dette hos os selv. På samme måde som fugt og saltholdig luft fremmer rust, kan modgang fremme vores tilbøjelighed til at knurre og beklage os. Stress kan få mindre irritationsmomenter til at vokse til store uoverensstemmelser. Og efterhånden som forholdene i de sidste dage for denne tingenes ordning forværres, vil der sandsynligvis blive flere og flere ting man kan klage over. (2 Timoteus 3:1-5) En tjener for Jehova kunne som følge heraf begynde at knurre imod en anden. Årsagen kunne være en lille ting, såsom irritation over en andens svagheder eller misundelse over hans evner eller tjenesteforrettigheder.
14, 15. Hvorfor må vi ikke ignorere en tilbøjelighed til at klage?
14 Uanset hvad årsagen måtte være til at vi bliver misfornøjede, kunne denne følelse, hvis ikke vi holder den i ave, fremkalde en utilfreds ånd i os, og vi kunne få for vane altid at beklage os. En knurrende indstilling kan tære så meget på vores åndelige helbred at vi bliver fuldstændig nedbrudte. Da israelitterne knurrede over deres tilværelse i ørkenen, gik de så vidt som til at kritisere Jehova. (2 Mosebog 16:8) Måtte det aldrig ske for os!
15 Man kan modvirke rustangreb på metal ved at give det et lag rustbeskyttelse og være hurtig til at behandle isolerede rustpletter. På lignende måde kan vi bekæmpe en eventuel tilbøjelighed til at klage hvis vi omgående beder Jehova om hjælp og bestræber os for at gøre noget ved problemet. Hvordan?
Betragt tingene under Jehovas synsvinkel
16. Hvordan kan man overvinde en tendens til at klage?
16 Hvis man har en klagende indstilling, er man optaget af sig selv og sine egne problemer og skubber de velsignelser i baggrunden som vi nyder godt af som vidner for Jehova. Vi må minde os selv om disse velsignelser for at overvinde en tendens til at knurre. For eksempel har hver eneste af os det storslåede privilegium at bære Jehovas personlige navn. (Esajas 43:10) Vi kan opdyrke et nært forhold til Jehova og til hver en tid henvende os til ham „som hører bøn“. (Salme 65:2; Jakob 4:8) Vores liv har virkelig mening fordi vi forstår stridsspørgsmålet om Guds universelle suverænitet og husker at det er et privilegium at bevare sin uangribelighed over for Gud. (Ordsprogene 27:11) Vi kan være med til regelmæssigt at forkynde den gode nyhed om Riget. (Mattæus 24:14) Tro på Jesu Kristi genløsningsoffer gør det muligt for os at have en ren samvittighed. (Johannes 3:16) Alle disse velsignelser kan vi nyde godt af uanset hvad vi må udholde.
17. Hvorfor skal vi prøve at betragte tingene under Jehovas synsvinkel, også selvom vi har en gyldig grund til klage?
17 Lad os prøve at se tingene under Jehovas synsvinkel i stedet for kun at se dem under vores egen. „Gør dine veje kendt for mig, Jehova; lær mig dine stier,“ skrev salmisten David. (Salme 25:4) Hvis vi har en gyldig grund til klage, har det ikke undgået Jehovas opmærksomhed. Han kunne øjeblikkelig løse problemet. Men hvorfor lader han så nogle gange trængslerne fortsætte? Det kunne være for at hjælpe os til at opdyrke gode egenskaber som tålmodighed, udholdenhed, tro og langmodighed. — Jakob 1:2-4.
18, 19. Nævn et eksempel på hvad det kan føre til at man udholder besværligheder uden at klage.
18 Når vi udholder besværligheder uden at klage, hjælper det os ikke kun til at forbedre vores personlighed — det kan også gøre indtryk på dem der betragter os. I 2003 rejste en gruppe Jehovas Vidner med bus fra Tyskland for at overvære et stævne i Ungarn. Buschaufføren var noget forbeholden da han skulle være sammen med Jehovas Vidner i ti dage. Ved slutningen af turen havde han imidlertid fuldstændig ændret holdning. Hvorfor?
19 Under turen var der adskillige ting der gik galt. Men brødrene beklagede sig ikke. Chaufføren sagde at dette var den bedste gruppe rejsende han nogen sinde havde kørt for! Faktisk lovede han at næste gang Jehovas Vidner kom til hans dør, ville han invitere dem indenfor og lytte til dem. Passagererne efterlod altså et godt indtryk ved at „gøre alt uden knurren“.
Tilgivelse fremmer enheden
20. Hvorfor bør vi tilgive hinanden?
20 Hvad nu hvis vi har en klage imod en trosfælle? Hvis sagen er alvorlig, bør vi anvende de principper Jesus nævnte, og som er nedskrevet i Mattæus 18:15-17. Det vil dog ikke altid være nødvendigt, for de fleste af de ting man har at klage over, er mindre betydningsfulde. Hvorfor ikke betragte situationen som en mulighed for at øve sig i at tilgive? Paulus skrev: „Bliv ved med at affinde jer med hinanden og frit at tilgive hinanden hvis nogen har en grund til klage imod en anden. Ligesom Jehova frit har tilgivet jer, sådan skal I også gøre. Men foruden alt dette skal I iføre jer kærligheden, for den er enhedens fuldkomne bånd.“ (Kolossenserne 3:13, 14) Kan vi i vores hjerte finde rum for at tilgive? Har Jehova ikke grund til at klage over os? Jo, men alligevel viser han medfølelse og tilgiver os igen og igen.
21. Hvordan påvirkes de der hører andre knurre og klage?
21 Uanset hvad det er der irriterer os, vil det ikke løse problemet at vi knurrer og klager. Det hebraiske ord der er oversat med „at knurre“, kan også oversættes „at brokke sig“. Sandsynligvis føler vi os ilde til mode sammen med en der konstant brokker sig, og vi prøver at lægge afstand til ham eller hende. Hvis det er os der knurrer, eller klager, vil de der hører på os, sikkert have det på samme måde. De føler sig måske så dårligt tilpas i vores selskab at de helst vil undgå os! Hvis man knurrer og klager, vil man måske tiltrække sig andres opmærksomhed, men man vil aldrig vinde deres hjerte!
22. Hvad skrev en ung pige om Jehovas Vidner?
22 En tilgivende indstilling fremmer enheden — noget Jehovas folk sætter højt. (Salme 133:1-3) I et europæisk land skrev en 17-årig katolsk pige til Jehovas Vidners afdelingskontor for at give udtryk for sin beundring. I brevet stod der: „Dette er den eneste organisation jeg kender, hvor medlemmerne ikke er splittede af had, begærlighed, intolerance, selviskhed eller uoverensstemmelser.“
23. Hvad vil vi se på i den næste artikel?
23 Når vi er taknemmelige for alle de åndelige velsignelser vi nyder som tilbedere af den sande Gud, Jehova, hjælper det os til at fremme enheden og undgå at knurre imod andre på grund af personlige anliggender. Den næste artikel kommer ind på hvordan gudlignende egenskaber vil hindre os i at give efter for en endnu farligere form for knurren — nemlig knurren imod den jordiske del af Jehovas organisation.
Husker du?
• Hvad vil det sige at knurre?
• Hvordan kan man illustrere virkningerne af at knurre?
• Hvad kan hjælpe os til at overvinde en tendens til at knurre og klage?
• Hvordan kan villighed til at tilgive andre hjælpe os til at undgå at knurre?
[Studiespørgsmål]
[Illustration på side 14]
Israelitterne knurrede i virkeligheden imod Jehova
[Illustration på side 17]
Prøver du at betragte tingene på samme måde som Jehova gør?
[Illustration på side 18]
Tilgivelse fremmer den kristne enhed
