Lad os være taknemmelige for Jehovas organisation
Lad os være taknemmelige for Jehovas organisation
„Vi mættes med godt i dit hus.“ — SALME 65:4.
1, 2. (a) Hvilken virkning ville ordningerne i forbindelse med templet have på Guds folk? (b) Hvordan støttede David tempelbyggeriet?
DAVID er en af de mest bemærkelsesværdige personer i De Hebraiske Skrifter. Denne hyrde, musiker, profet og konge i fortidens Israel viste ubetinget tillid til Jehova Gud. Davids stærke personlige tilknytning til Jehova vakte et ønske i ham om at bygge Gud et hus. Et sådant hus, eller tempel, ville blive centret for sand tilbedelse i Israel. David vidste at tempelordningen ville bringe Guds folk glæde og velsignelse, og han sang derfor: „Lykkelig er den du [Jehova] udvælger og lader nærme sig dig, så han kan bo i dine forgårde. Vi mættes med godt i dit hus, dit hellige tempel.“ — Salme 65:4.
2 David fik ikke lov til at stå for byggeriet af Jehovas hus. Dette særlige privilegium blev forbeholdt hans søn Salomon. David knurrede ikke over at det var en anden der fik det privilegium som han selv så inderligt ønskede sig. Det vigtigste for ham var at templet blev bygget. Han støttede helhjertet projektet ved at overdrage Salomon de planer over templet som han selv havde fået af Jehova. Desuden organiserede David tusinder af levitter i tjenesteskifter og skænkede et stort beløb i guld og sølv til tempelbyggeriet. — 1 Krønikebog 17:1, 4, 11, 12; 23:3-6; 28:11, 12; 29:1-5.
3. Hvilken indstilling har Guds tjenere til den sande tilbedelsesordning?
3 Trofaste israelitter støttede de foranstaltninger der blev truffet for den sande tilbedelse i Guds hus. Som tjenere for Jehova i dag støtter vi også den sande tilbedelsesordning i den jordiske del af Jehovas organisation. Derved viser vi at vi har den samme indstilling som David havde. Vi har ikke en klagende ånd. Nej, vi fokuserer på det gode i Guds organisation. Har du tænkt over de mange gode ting vi kan være taknemmelige for? Lad os her se på nogle af dem.
Taknemmelige for dem der fører an
4, 5. (a) Hvordan bestrider „den trofaste og kloge træl“ sit hverv? (b) Hvad har nogle Jehovas Vidner givet udtryk for i forbindelse med den åndelige mad de modtager?
4 Vi har gode grunde til at være taknemmelige for „den trofaste og kloge træl“ som Jesus Kristus har sat over alt hvad han ejer på jorden. Trælleskaren, der består af salvede kristne, fører an i forkyndelsen af den gode nyhed, arrangerer møder hvor vi tilbeder Gud, og udgiver bibelsk læsestof på over 400 sprog. Millioner af mennesker jorden over tager taknemmeligt for sig af denne åndelige „mad i rette tid“. (Mattæus 24:45-47) Der er bestemt ingen grund til at beklage sig og være utilfreds med det vi får.
5 I mange år har et ældre Jehovas vidne ved navn Elfi erfaret hvordan hun er blevet trøstet og styrket når hun har fulgt de bibelske råd som findes i publikationerne fra trælleskaren. Dyb værdsættelse har bevæget Elfi til at skrive: „Hvad skulle jeg gøre uden Jehovas organisation?“ Peter og Irmgard har også tjent Gud i årtier. Irmgard giver udtryk for sin taknemmelighed over alle de publikationer der bliver udgivet af „Jehovas kærlige og omsorgsfulde organisation“. Mange af publikationerne bliver lavet i specielle udgaver til personer med særlige behov, for eksempel syns- og hørehandicappede.
6, 7. (a) Hvordan føres der tilsyn med menighederne over hele jorden? (b) Hvad har nogle sagt om den jordiske del af Jehovas organisation?
6 Den ’trofaste træl’ repræsenteres ved Jehovas Vidners Styrende Råd, en lille gruppe salvede mænd der tjener på Jehovas Vidners hovedkontor i Brooklyn, New York. Det Styrende Råd udnævner erfarne tjenere for Jehova til at virke på afdelingskontorer som fører tilsyn med arbejdet i mere end 98.000 menigheder over hele jorden. Mænd der opfylder de bibelske krav, bliver udnævnt til ældste og menighedstjenere i disse menigheder. (1 Timoteus 3:1-9, 12, 13) De ældste fører an og vogter kærligt Guds hjord i deres varetægt. Det er en stor velsignelse at være en del af denne hjord og mærke den kærlighed og enhed der råder i „hele brodersamfundet“! — 1 Peter 2:17; 5:2, 3.
7 Mange viser en alt andet end klagende indstilling og giver udtryk for at de er taknemmelige for den kærlige åndelige vejledning de får fra de ældste. Tag for eksempel Birgit, en kristen hustru i 30’erne. Som teenager fik hun nogle dårlige venner og var nær ved at begå et fejltrin. Men de ældstes klare bibelske vejledning og hendes trosfællers støtte og opbakning hjalp hende ud af en risikabel situation. Hvordan føler Birgit det nu? Hun siger: „Jeg er dybt taknemmelig for at jeg stadig tilhører Jehovas vidunderlige organisation.“ En ung mand på 17 år der hedder Andreas, siger: „Dette er virkelig Jehovas organisation, den bedste organisation i verden.“ Skulle vi ikke være taknemmelige for alt det gode i den jordiske del af Jehovas organisation?
De der fører an, er ufuldkomne
8, 9. Hvordan handlede nogle af Davids samtidige, og hvordan reagerede David på dette?
8 Selvfølgelig er de der er udnævnt til at føre an i den sande tilbedelse, ufuldkomne. Hver eneste af dem begår fejl, og nogle har vedvarende svagheder som de kæmper for at holde i ave. Er det noget der behøver at bringe os ud af ligevægt? Nej. I det gamle Israel begik selv personer der havde fået et stort ansvar betroet, nogle alvorlige fejltrin. Det erfarede David. Da han var en ung mand, blev han for eksempel bedt om at spille musik for den plagede kong Saul for at berolige hans sind. Men senere forsøgte Saul at dræbe David, der til sidst måtte flygte for livet. — 1 Samuel 16:14-23; 18:10-12; 19:18; 20:32, 33; 22:1-5.
9 Andre israelitter opførte sig troløst mod David. Hans hærfører Joab myrdede Sauls slægtning Abner. Davids søn Absalom stiftede en sammensværgelse imod sin far for at tilrive sig kongemagten. Og Davids betroede rådgiver Akitofel forrådte ham. (2 Samuel 3:22-30; 15:1-17, 31; 16:15, 21) Til trods for alt dette blev David ikke bitter, og han beklagede sig ikke; han vendte heller aldrig den sande tilbedelse ryggen. Faktisk tværtimod. Modgang fik David til at holde sig nær til Jehova og bevare den samme gode indstilling som da han flygtede fra Saul. Dengang sang David: „Vis mig din gunst, Gud, vis mig din gunst, for hos dig har min sjæl søgt tilflugt; og i dine vingers skygge søger jeg tilflugt indtil mine genvordigheder er forbi.“ — Salme 57:1.
10, 11. Hvad kom en kristen kvinde ved navn Gertrud ud for som ung, og hvad sagde hun om sine trosfællers ufuldkommenheder?
10 En sådan troløshed findes ikke i Guds organisation i dag. Hverken Jehova, hans engle eller de åndelige hyrder vil tolerere tilstedeværelsen af forræderiske, onde personer i den kristne menighed. Ikke desto mindre konfronteres vi alle med den menneskelige ufuldkommenhed — både vores egen og vores trosfællers.
11 Da Gertrud, som tjente Jehova trofast i mange år, var en ung kvinde, blev hun falskeligt anklaget for at være en svindler der gav sig ud for at være heltidsforkynder. Hvordan reagerede hun? Klagede hun over at være blevet udsat for en sådan behandling? Nej. Kort før sin død i 2003 i en alder af 91 år så hun tilbage på sit liv og sagde: „Disse og senere erfaringer lærte mig at Jehova på trods af fejltagelser begået af enkeltpersoner fremmer sit storslåede arbejde, som han bruger os ufuldkomne mennesker til at udføre.“ Når Gertrud blev konfronteret med sine trosfællers ufuldkommenheder, vendte hun sig til Jehova i inderlig bøn.
12. (a) Hvilken dårlig indstilling viste nogle kristne i det første århundrede? (b) Hvad bør vi koncentrere os om?
12 Da selv de mest loyale og nidkære kristne er ufuldkomne, må vi fortsætte med at „gøre alt uden knurren“ når en udnævnt tjener begår en fejl. (Filipperne 2:14) Hvor ville det være sørgeligt hvis vi efterlignede den dårlige indstilling som nogle få i den første kristne menighed havde! Ifølge disciplen Judas lod falske lærere på den tid ’hånt om herredømme og spottede sådanne som var herlige’. Desuden ’knurrede de og klagede over deres lod i livet’. (Judas 8, 16) Lad os undgå at efterligne dem der knurrede og klagede, og i stedet koncentrere os om de gode ting vi får gennem den ’trofaste træl’. Lad os sætte pris på det gode i Jehovas organisation og ’blive ved med at gøre alt uden knurren’.
„Denne tale er chokerende“
13. Hvilke reaktioner fik Jesus på en bestemt udtalelse?
13 Mens nogle i det første århundrede knurrede imod udnævnte tjenere i menigheden, knurrede andre imod Jesu lære. Som gengivet i Johannes 6:48-69 erklærede Jesus: „Den der spiser mit kød og drikker mit blod, har evigt liv.“ Efter at have hørt disse ord „sagde mange af hans disciple . . . : ’Denne tale er chokerende; hvem er i stand til at høre på den?’“ Jesus var opmærksom på at „hans disciple knurrede over dette“. „Som følge heraf,“ siges der videre, „trak mange af hans disciple sig tilbage og færdedes ikke mere sammen med ham.“ Men det var ikke alle disciplene der knurrede. Læg mærke til hvad der skete da Jesus spurgte de 12 apostle: „Vil I også gå?“ Apostelen Peter svarede: „Herre, hvem skal vi gå hen til? Du har det evige livs ord; og vi har fået tro på og kundskab om at du er Guds Hellige.“
14, 15. (a) Hvorfor bliver nogle få utilfredse med visse kristne lærepunkter? (b) Hvad kan vi lære af tilfældet med Emanuel?
14 I nyere tid er nogle få blandt Guds folk blevet utilfredse med visse kristne lærepunkter og har knurret imod den jordiske del af Jehovas organisation. Hvorfor sker det? En sådan knurren skyldes ofte at man ikke forstår Guds måde at gøre tingene på. Skaberen åbenbarer lidt efter lidt sandheden for sit folk. Derfor vil vores forståelse af sandheden uvægerlig blive justeret fra tid til anden. Størstedelen af Jehovas folk glæder sig over det når der kommer en mere nøjagtig forståelse. Nogle få bliver imidlertid ’overmåde retfærdige’ og føler sig krænket over ændringerne. (Prædikeren 7:16) Dette kan til dels skyldes stolthed, og nogle bliver grebet af en uafhængig tankegang. Uanset hvad det skyldes, er en sådan knurren farlig, eftersom den kan trække os tilbage i verden og få os til at handle som den.
15 Et af Jehovas Vidner ved navn Emanuel havde en kritisk indstilling til nogle af de ting han læste i publikationerne fra „den trofaste og kloge træl“. (Mattæus 24:45) Han holdt op med at læse vores kristne bøger og blade og meddelte på et tidspunkt de ældste i den lokale menighed at han ikke længere ønskede at være et af Jehovas Vidner. I løbet af kort tid gik det dog op for Emanuel at den lære Jehovas organisation fører, trods alt er rigtig. Han kontaktede brødrene, indrømmede at han havde taget fejl, og blev genoptaget i menigheden. Resultatet var at han igen blev en glad mand.
16. Hvad kan hjælpe os til at få afklaret tvivlsspørgsmål angående bestemte kristne lærepunkter?
16 Hvad nu hvis vi føler os fristet til at knurre fordi vi har tvivlsspørgsmål angående nogle af Jehovas folks lærepunkter? Så lad os ikke være utålmodige. Den ’trofaste træl’ udgiver måske på et tidspunkt noget der besvarer vores spørgsmål og afklarer vores tvivl. Det er klogt at søge hjælp hos de kristne ældste. (Judas 22, 23) Bøn til Jehova, personligt studium og samvær med åndeligsindede trosfæller kan også hjælpe os til at få bugt med tvivlen. Samtidig kan det give os større værdsættelse af de trosstyrkende bibelske sandheder vi har lært at kende gennem Jehovas meddelelseskanal.
Bevar en positiv indstilling
17, 18. Hvilken indstilling bør vi opdyrke frem for at knurre?
17 Det skal indrømmes at ufuldkomne mennesker er født med en tilbøjelighed til at synde, og nogle kan have en stærk tendens til at beklage sig, endda uden grund. (1 Mosebog 8:21; Romerne 5:12) Men hvis vi fik for vane konstant at knurre og klage, ville vi risikere at sætte vores forhold til Jehova Gud over styr. Vi bliver derfor nødt til at bekæmpe enhver tendens vi måtte have til at knurre.
18 I stedet for at knurre over ting i menigheden gør vi vel i at bevare en positiv indstilling og følge en rutine der fylder os med ærbødighed for Jehova, og som holder os travlt beskæftiget, ligevægtige, glade og sunde i troen. (1 Korinther 15:58; Titus 2:1-5) Jehova har magt over alting i sin organisation, og Jesus er opmærksom på udviklingen i hver eneste menighed, nøjagtig som han var i det første århundrede. (Åbenbaringen 1:10, 11) Lad os derfor vente tålmodigt på Gud og på Kristus, menighedens hoved. Ansvarlige hyrder kan blive brugt til at rette ting der måske trænger til at blive justeret. — Salme 43:5; Kolossenserne 1:18; Titus 1:5.
19. Hvad bør vi fokusere på indtil Riget har fået det fulde herredømme over menneskenes anliggender?
19 Snart vil det være forbi med denne onde tingenes ordning, og det messianske rige vil få det fulde herredømme over menneskenes anliggender. Indtil da er det yderst vigtigt at vi hver især bevarer en positiv indstilling! Det vil hjælpe os til at se vores trosfællers gode sider i stedet for at fokusere på deres fejl. At fokusere på deres gode sider vil gøre os glade. Frem for at blive følelsesmæssigt udmattede af at knurre vil vi således føle os opmuntrede og blive åndeligt opbygget.
20. Hvilke velsignelser vil en positiv indstilling føre med sig?
20 En positiv indstilling vil også sætte os i stand til at huske på de mange velsignelser vi nyder godt af fordi vi er knyttet til Jehovas jordiske organisation. Dette er den eneste organisation i verden der er loyal over for universets Suveræn. Hvordan har du det med at du har det privilegium at kunne tilbede den eneste sande Gud, Jehova? Måtte du have samme indstilling som David, der sang: „Du som hører bøn, til dig kommer alt kød. Lykkelig er den du udvælger og lader nærme sig dig, så han kan bo i dine forgårde. Vi mættes med godt i dit hus.“ — Salme 65:2, 4.
Husker du?
• Hvorfor bør vi være taknemmelige for dem der fører an i menigheden?
• Hvordan bør vi reagere når ansvarshavende brødre begår fejl?
• Hvordan bør vi betragte det når vi får en mere nøjagtig forståelse af Bibelen?
• Hvad kan hjælpe en kristen til at overvinde tvivl?
[Studiespørgsmål]
[Illustration på side 20]
David overdrog Salomon planerne over templet og støttede helhjertet den sande tilbedelse
[Illustration på side 23]
Kristne ældste yder med glæde åndelig hjælp
