Frygt Jehova og vær lykkelig!

„Lykkelig er den mand der frygter Jehova.“ — SALME 112:1.

1, 2. Hvilke goder er der forbundet med at frygte Jehova?

LYKKEN kommer ikke let og ubesværet. Sand lykke afhænger af at man træffer de rette valg, gør de rigtige ting og holder sig fra de forkerte. Skaberen, Jehova, har givet os sit ord, Bibelen, for at lære os hvordan vi opnår den bedst tænkelige livsform. Ved at søge og følge Jehovas ledelse, og derved vise gudsfrygt, kan vi opnå sand tilfredshed og lykke. — Salme 23:1; Ordsprogene 14:26.

² I denne artikel vil vi se bibelske og nutidige eksempler på hvordan sand gudsfrygt giver os styrke til at modstå det forkerte og mod til at gøre det rigtige. Vi vil se at egenskaben gudsfrygt kan gøre os glade og lykkelige fordi den får os til at korrigere en forkert adfærd, ligesom David måtte. Vi vil også se at frygten for Jehova er en dyrebar arv som forældre kan give videre til deres børn. Ja, Guds ord forsikrer os: „Lykkelig er den mand der frygter Jehova.“ — Salme 112:1.

De genfandt lykken

3. Hvad hjalp David til at komme på fode igen efter at han havde syndet?

³ Som foregående artikel nævnte, forsømte David at vise gudsfrygt ved tre betydningsfulde lejligheder, og det medførte at han syndede. Hans måde at reagere på da han blev tugtet af Jehova, viste imidlertid at han inderst inde var et gudfrygtigt menneske. Hans ærefrygt og respekt for Gud fik ham til at indrømme sin skyld, korrigere sin adfærd og genoprette sit gode forhold til Jehova. Skønt hans fejltrin medførte lidelser for ham selv og andre, var Jehova fortsat med ham og velsignede ham fordi han viste ægte sindsændring. Kristne som i dag begår en alvorlig synd, kan utvivlsomt hente trøst og opmuntring i Davids eksempel.

4. Hvordan kan gudsfrygt hjælpe en til at genfinde lykken?

 ⁴ Lad os for eksempel se på hvordan det gik Sonja. * Hun var heltidsforkynder, men havnede i dårligt selskab, blev involveret i en ukristen adfærd og måtte udelukkes af den kristne menighed. Da hun kom til fornuft, gjorde hun hvad der var nødvendigt for at rette op på sit forhold til Jehova, og efter et stykke tid blev hun genoptaget i menigheden. Under hele dette forløb opgav Sonja på intet tidspunkt sit ønske om at tjene Jehova. Efter nogen tid begyndte hun igen i pionertjenesten. Senere giftede hun sig med en moden kristen ældste, som hun glæder sig over at arbejde sammen med i menigheden. Sonja er bedrøvet over at hun midlertidigt veg bort fra den kristne sti, men hun er lykkelig for at hendes gudsfrygt hjalp hende til at komme tilbage.

Hellere lide ondt end synde

5, 6. Forklar hvordan og hvorfor David to gange skånede Sauls liv.

⁵ Det er naturligvis langt bedre hvis frygten for Gud hjælper en til helt at undgå alvorlig synd. Det erfarede David. Engang da Saul forfulgte David med tre tusind mand, gik Saul ind i en hule — præcis den samme hule som David og hans mænd havde skjult sig i. Davids mænd opfordrede ham til at slå Saul ihjel. Havde Jehova ikke givet Davids dødsfjende i hans hånd? Lydløst listede David hen til Saul og skar en flig af hans klædning. Men fordi David frygtede Gud, plagede selv denne forholdsvis harmløse handling hans samvittighed. David spredte sine ophidsede mænd med ordene: „Af respekt for Jehova kunne det aldrig falde mig ind at handle sådan mod min herre, mod Jehovas salvede, at række min hånd ud imod ham; for han er Jehovas salvede.“ * — 1 Samuel 24:1-7.

⁶ Ved en senere lejlighed slog Saul og hans mænd lejr for natten, og han og alle hans mænd ’faldt i en dyb søvn fra Jehova’. David og hans dristige nevø Abisjaj sneg sig ind i midten af lejren og stod nu med den sovende Saul for deres fødder. Abisjaj ville rydde Saul af vejen her og nu, én gang for alle. Men David holdt ham tilbage med ordene: „Hvem rækker sin hånd ud mod Jehovas salvede og forbliver ustraffet?“ — 1 Samuel 26:9, 12.

7. Hvad afholdt David fra at synde?

⁷ Hvorfor slog David ikke Saul ihjel da han to gange havde mulighed for det? Fordi hans frygt for Jehova var større end hans frygt for Saul. Eftersom David havde ægte gudsfrygt, var han parat til om nødvendigt at lide ondt frem for at synde. (Hebræerne 11:25) Han havde fuldstændig tillid til at Jehova tog sig af sit folk og af ham personligt. David vidste at det ville føre til lykke og mange velsignelser at adlyde Gud og stole på ham, mens det ville føre til hans mishag at ignorere ham. (Salme 65:4) Han vidste også at Gud ville opfylde sit løfte om at gøre ham til konge, og at Gud til sin tid og på sin egen måde ville fjerne Saul. — 1 Samuel 26:10.

At frygte Gud gør os lykkelige

8. Hvordan er Davids handlemåde i pressede situationer et godt eksempel for os?

⁸ Som kristne kan vi forvente at blive latterliggjort, forfulgt og udsat for andre trængsler. (Mattæus 24:9; 2 Peter 3:3) Fra tid til anden kommer vi måske endda ud for vanskeligheder der har med vores trosfæller at gøre. Men vi ved at Jehova ser alt, hører vores bønner og vil rette op på tingene på det helt rigtige tidspunkt, i harmoni med sin vilje. (Romerne 12:17-21; Hebræerne 4:16) Derfor frygter vi Gud frem for vores modstandere og ser hen til ham efter udfrielse. Ligesom David undlader vi at hævne os, og vi tilsidesætter heller ikke retfærdige principper for at blive fri for at lide ondt. I sidste ende vil det føre til glæde og lykke. Hvordan det?

9. Giv et eksempel på hvordan det at frygte Gud kan gøre én lykkelig trods forfølgelse.

 ⁹ En broder der i mange år har været missionær i Afrika, fortæller: „Jeg kommer til at tænke på en kvinde og hendes teenagedatter der på grund af deres kristne neutralitet nægtede at købe partikort. De blev brutalt overfaldet af en gruppe mænd og derefter beordret til at tage hjem. Undervejs prøvede moderen at trøste sin grædende datter, der havde svært ved at forstå hvorfor de var blevet udsat for en sådan behandling. På det tidspunkt var de langtfra glade, men de havde en ren samvittighed. Senere var de lykkelige for at de havde adlydt Gud. Hvis de havde købt partikortene, ville mændene have været ovenud henrykte. De ville have givet dem sodavand og danset rundt om dem hele vejen hjem. Pigen og hendes mor ville derimod have været de mest ulykkelige mennesker i verden fordi de vidste at de var gået på kompromis.“ Alt det havde deres gudsfrygt skånet dem for.

10, 11. Hvilke gode resultater førte det med sig at en kvinde frygtede Gud?

¹⁰ Det fører også til lykke at frygte Gud når ens respekt for livets hellighed sættes på prøve. Da Mary var gravid med sit tredje barn, opfordrede lægen hende til at få en abort. „Din tilstand er kritisk,“ sagde han. „Der kan når som helst opstå komplikationer, og så kan du være død i løbet af 24 timer. Hvis det sker, dør barnet også. Der er under ingen omstændigheder garanti for at barnet vil blive normalt.“ Mary havde studeret Bibelen med Jehovas Vidner, men var endnu ikke døbt. „Ikke desto mindre,“ fortæller Mary, „havde jeg bestemt mig for at tjene Jehova, og jeg var besluttet på at forblive lydig mod ham lige meget hvad der skete.“ — 2 Mosebog 21:22, 23.

¹¹ Under sin graviditet blev Mary ved med flittigt at studere Bibelen og tage sig af sin familie. Til sidst fødte Mary en velskabt dreng. „Fødselen var lidt sværere end mine to første fødsler, men der opstod ingen store komplikationer,“ fortæller Mary. Gudsfrygt hjalp Mary til at bevare en god samvittighed, og snart blev hun døbt. Da drengen voksede op, lærte også han at frygte Jehova, og i dag tjener han på et af Jehovas Vidners afdelingskontorer.

’Styrk dig hos Jehova’

12. Hvordan styrkede Davids gudsfrygt ham?

¹² Davids frygt for Jehova udvirkede mere end blot at afholde ham fra at gøre noget forkert. Hans gudsfrygt styrkede ham til at handle beslutsomt og klogt i vanskelige situationer. I et år og fire måneder skjulte David og hans mænd sig for Saul i filistrenes område, i byen Ziklag. (1 Samuel 27:5-7) Engang da mændene var borte fra byen, kom nogle amalekitiske røverbander og bortførte mændenes hustruer og børn, stjal deres småkvæg og brændte byen af. Da David og hans mænd vendte tilbage og så hvad der var sket, græd de. Sorgen blev hurtigt til bitterhed, og Davids mænd talte om at stene ham. Selvom David var bedrøvet, fortvivlede han ikke. (Ordsprogene 24:10) Hans gudsfrygt fik ham til at vende sig til Jehova, og han „styrkede sig . . . hos Jehova“. Med Guds hjælp indhentede David og hans mænd amalekitterne og fik alt tilbage. — 1 Samuel 30:1-20.

13, 14. Hvordan hjalp gudsfrygt en kristen til at træffe gode afgørelser?

¹³ Guds tjenere i dag kommer også ud for situationer der kræver tillid til Jehova og mod til at handle beslutsomt. Tag for eksempel Kristina. Som barn studerede hun Bibelen med Jehovas Vidner. Men hun ville gerne være koncertpianist og blev meget dygtig. Desuden var hun genert ved at forkynde og var derfor bange for at tage det ansvar på sig som dåben ville medføre. Kristina fortsatte med at studere Bibelen og begyndte efterhånden at mærke kraften i Guds ord. Hun lærte hvad det vil sige at frygte Gud, og hun forstod at Jehova forventer at hans tjenere elsker ham af hele deres hjerte, sind, sjæl og styrke. (Markus  12:30) Det fik hende til at indvi sig til Jehova og lade sig døbe.

¹⁴ Kristina bad Jehova om hjælp til at gøre åndelige fremskridt. „Jeg vidste at livet som koncertpianist indebærer at man hele tiden skal være på farten og opfylde kontrakter om at spille hen ved 400 koncerter om året,“ forklarer Kristina. „Jeg ombestemte mig derfor og valgte at blive lærer så jeg kunne forsørge mig selv og være i heltidstjenesten.“ På dette tidspunkt var Kristinas debutkoncert allerede sat på plakaten i landets mest berømte koncertsal. „Min debutkoncert blev samtidig min afskedskoncert,“ fortæller hun. Kristina har siden giftet sig med en kristen ældste, og sammen tjener de nu på et af Jehovas Vidners afdelingskontorer. Hun er lykkelig for at Jehova gav hende styrken til at træffe de rigtige valg, og for at hun nu kan bruge sin tid og energi i tjenesten for ham.

En dyrebar arv

15. Hvad ønskede David at give videre til sine børn, og hvordan gjorde han det?

¹⁵ „Kom, I sønner, hør på mig,“ skrev David. „Jehovas frygt skal jeg lære jer.“ (Salme 34:11) David bestræbte sig for at give sine børn en dyrebar arv — den ægte, afbalancerede og sunde gudsfrygt. I ord og gerning viste David at Jehova ikke er en krævende og frygtindgydende Gud der er parat til at slå ned på enhver overtrædelse, men derimod en kærlig, omsorgsfuld og tilgivende Fader for sine jordiske børn. „Hvem holder regnskab med fejltrin?“ spurgte David og tilføjede: „Frikend mig for synder som jeg ikke er mig bevidst.“ Med disse ord gav David udtryk for sin tillid til at Jehova ikke konstant vogter på vores fejltrin. David var sikker på at hvis han gjorde sit  bedste, ville hans ord og tanker være antagelige for Jehova. — Salme 19:12, 14, Byington.

16, 17. Hvordan kan forældre lære deres børn frygten for Jehova?

¹⁶ David er et godt eksempel for forældre i dag. Ralph, der sammen med sin bror tjener på et af Jehovas Vidners afdelingskontorer, fortæller: „Vores forældre opdrog os på en måde der gjorde det til en fornøjelse at være i sandheden. Da vi var børn, talte de med os om menighedens aktiviteter, og vi blev lige så begejstrede for sandheden som de var. De overbeviste os om at vi kunne gøre nytte i tjenesten for Jehova. I adskillige år boede vores familie i et land hvor der var et stort behov for forkyndere af Riget, og her var vi med til at oprette nye menigheder.“

¹⁷ Ralph fortsætter: „Det der holdt os på den rette vej, var ikke en samling stive regler, men at Jehova var virkelig for vores forældre. De opfattede Jehova som en god og kærlig Gud. De bestræbte sig for at lære ham bedre at kende og at gøre det der glædede ham, og vi tog ved lære af deres ægte gudsfrygt og kærlighed til Gud. Vores forældre fik os aldrig til at føle at Jehova ikke elskede os, heller ikke når vi gjorde noget galt; og de afreagerede ikke ved at pålægge os urimelige begrænsninger. I de fleste tilfælde satte de sig ned sammen med os for at tale tingene igennem — mor nogle gange med tårer i øjnene — i et forsøg på at nå vores hjerte. Og det virkede. Gennem deres ord og gerninger lærte vi gudsfrygt at kende som noget smukt, og vi fornemmede at det er en glæde at være et af Jehovas Vidner, ikke en byrde.“ — 1 Johannes 5:3.

18. Hvad opnår vi ved at frygte den sande Gud?

¹⁸ Ved slutningen af sit liv sagde David: „Når den der hersker over mennesker er retfærdig, idet han hersker med gudsfrygt, så er det som morgenens lys, når solen står op.“ (2 Samuel 23:1, 3, 4) Davids søn og efterfølger, Salomon, forstod åbenbart meningen med disse ord, for han anmodede Jehova om at give ham „et lydigt hjerte“ og evnen til at „skelne mellem godt og ondt“. (1 Kongebog 3:9) Salomon erkendte at det er forbundet med visdom at frygte Jehova, og at man bliver lykkelig når man gør det. Senere opsummerede han Prædikerens Bog med ordene: „Enden på sagen, når alt hermed er hørt, er: Frygt den sande Gud og hold hans bud. For det er alt hvad mennesket har at gøre. For den sande Gud vil bringe hver en gerning for retten, hver en skjult gerning, om den er god eller ond.“ (Prædikeren 12:13, 14) Hvis vi følger dette råd, vil vi erfare at „lønnen for ydmyghed og frygt for Jehova“ ikke kun er visdom og lykke, men også „rigdom og ære og liv“. — Ordsprogene 22:4.

19. Hvad vil sætte os i stand til at forstå „frygten for Jehova“?

¹⁹ Ud fra bibelske og nutidige eksempler kan vi se at den rette form for gudsfrygt er en positiv drivkraft for Jehovas sande tilbedere. En sådan frygt kan ikke alene forhindre os i at gøre noget der mishager vor himmelske Fader; den kan også give os mod til at se vores modstandere i øjnene og udholde de trængsler vi måtte blive udsat for. Lad os derfor alle, unge såvel som gamle, flittigt studere Guds ord, grunde over det vi lærer, og komme nær til Jehova ved at bede regelmæssigt og inderligt til ham. Ved at gøre dette vil vi ikke blot finde „kundskab om Gud“, men også forstå „frygten for Jehova“. — Ordsprogene 2:1-5.

[Fodnoter]

Kan du forklare?

Hvordan kan gudsfrygt

• hjælpe én til at komme på fode efter en alvorlig synd?

• gøre én lykkelig når man udsættes for trængsler og forfølgelse?

• styrke os til at gøre Guds vilje?

• være en dyrebar arv til vores børn?

[Studiespørgsmål]

[Illustration på side 26]

Frygt for Jehova afholdt David fra at slå kong Saul ihjel

[Illustrationer på side 29]

Gudsfrygt er en dyrebar arv som forældre kan give videre til deres børn