Spørgsmål fra læserne

Hvordan ved vi at beskrivelsen af visdommen i Ordsprogene 8:22-31 gælder Jesus Kristus i hans førmenneskelige tilværelse?

Den inspirerede beskrivelse af visdommen i Ordsprogenes Bog lyder: „Jehova frembragte mig som begyndelsen til sin vej, det tidligste af sine værker fra gammel tid. . . . Før bjergene blev anbragt, før højene, blev jeg til som under fødselsveer . . . Da han beredte himmelen, var jeg der; . . . da var jeg hos ham som værkmester; jeg var den han holdt af dag efter dag. Hele tiden glædede jeg mig for hans ansigt, . . . og menneskenes sønner holdt jeg af.“

Dette kan ikke blot være en beskrivelse af Guds visdom eller visdommen som et abstrakt begreb. Hvorfor ikke? Fordi den visdom der omtales her, blev ’frembragt’, eller skabt, som begyndelsen til Jehovas vej, det tidligste af hans værker. Jehova Gud har altid været til og har altid været vís. (Salme 90:1, 2) Hans visdom har ikke haft nogen begyndelse; den er hverken skabt eller frembragt. Den blev ikke til „som under fødselsveer“. Desuden fremstilles visdommen i denne passage som en der kan tale og handle — den er personificeret. — Ordsprogene 8:1.

Der siges i Ordsprogenes Bog at visdommen for lang tid siden var hos Jehova, Skaberen, som „værkmester“. Det passer på Jesus Kristus. Længe før Jesus kom til jorden, arbejdede han så nært sammen med Jehova at der siges om ham i Bibelen: „Han er før alt andet, og ved ham eksisterer alt andet.“ — Kolossenserne 1:17; Åbenbaringen 3:14.

Det er helt på sin plads at Guds søn fremstilles som visdommen, for det er ham der har åbenbaret Jehovas vise hensigter og beslutninger. I sin førmenneskelige tilværelse var Jesus Guds Ord, hans talsmand. (Johannes 1:1) Han betegnes som „Guds kraft og Guds visdom“. (1 Korinther 1:24, 30) En smuk beskrivelse af Guds søn, hvis kærlighed til og glæde over menneskene fik ham til at give sit liv som en løsesum for dem. — Johannes 3:16.

[Illustration på side 31]

„Før bjergene . . . blev jeg til“