„Ske din vilje på jorden, som den sker i Himmelen“

„Den katolske tro omfatter specifikt troen på disse fire ’sidste ting’: død, dom, himmel og helvede.“ — Catholicism, redigeret af George Brantl.

BEMÆRK at jorden ikke er nævnt i forbindelse med de „sidste ting“. Det er næppe overraskende da den katolske kirke, som en række andre religioner, holder fast ved den opfattelse at jorden en dag vil blive tilintetgjort. Det oplyser Dictionnaire de Théologie Catholique klart under udtrykket „Verdens ende“: „Den katolske kirkes tro og lære er at den nuværende verden, som Gud har skabt den, og som vi kender den, ikke vil vare evindelig.“ En nyere katolsk katekismus antager også denne idé: „Vores verden . . . er bestemt til at forsvinde.“ Men hvis vores jord skal forsvinde, hvad så med Bibelens løfter om et jordisk paradis?

Bibelen taler klart og tydeligt om et fremtidigt jordisk paradis. Om jorden og dens indbyggere skriver profeten Esajas for eksempel: „De skal bygge huse og bo der; og de skal plante vingårde og spise deres frugt. De vil ikke bygge for at en anden skal bo der; de  vil ikke plante for at en anden skal spise. For som træets dage skal mit folks dage blive; og mine udvalgte vil bruge deres hænders værk fuldt ud.“ (Esajas 65:21, 22) Jøderne, som Gud gav disse løfter, var overbeviste om at deres land — ja, hele jorden — en dag ville blive et paradis med evig lykke for menneskeheden.

Salme 37 bekræfter dette håb. „De sagtmodige tager jorden i besiddelse.“ (Salme 37:11) Dette vers taler ikke blot om at Israels nation midlertidigt skulle vende tilbage til det forjættede land. Den samme salme siger videre: „De retfærdige tager jorden i besiddelse, og de skal bo for evigt på den.“ (Salme 37:29) a Bemærk at denne salme siger at evigt liv på jorden er en belønning til „de sagtmodige“. I en fransk bibel siges der i en kommentar til verset at ordet „sagtmodig“ „har en langt bredere betydning end det fremgår af diverse oversættelser; det indbefatter de ulykkelige, dem der lider eller forfølges for Jahves skyld, ydmyge hjerter som er lydige over for Gud“.

På jorden eller i himmelen?

Jesus gav i sin bjergprædiken et løfte der minder om skriftstedet som er citeret ovenfor: „Salige er de sagtmodige, thi de skal arve jorden.“ (Mattæus 5:5, da. aut. 1948) Endnu en gang ser vi at jorden skulle være en evig belønning til de troende og trofaste. Jesus gjorde det ikke desto mindre klart for sine apostle at han ville berede en plads til dem ’i sin Faders hus’, og at de skulle i himmelen sammen med ham. (Johannes 14:1, 2; Lukas 12:32; 1 Peter 1:3, 4) Hvordan skal vi da forstå løfterne angående jorden? Er de relevante i dag, og hvem gælder de?

Nogle bibelforskere mener at udtrykket „jorden“ som Jesus bruger i sin bjergprædiken, og som bruges i Salme 37, slet og ret er symbolsk. I en kommentar af F. Vigouroux i Bible de Glaire fremgår det at han opfattede disse vers som „et symbol på himmelen og kirken“. Ifølge M. Lagrange, en fransk bibelforsker, „gælder løftet for de sagtmodige ikke den jord de lever på, hverken i det nuværende system eller under mere fuldkomne former, men det sted, hvor end det er, som er himmelens rige“. Andre mener at „der bruges jordiske værdier til at symbolisere himmelen“. Andre igen tror at „Kana’an, eller løftets land, skal opfattes billedligt og repræsenterer vores hjem i det høje, Guds rige, det som de sagtmodige er stillet i udsigt, og at denne billedlige betydning også gælder Salme 37 og andre vers“. Men bør vi være hurtige til at mene at Guds løfter ikke gælder den bogstavelige jord?

En evig hensigt med jorden

Helt fra begyndelsen har Guds hensigt med menneskene været direkte forbundet med jorden. „Himmelen — himmelen tilhører Jehova, men jorden har han givet til menneskesønnerne,“ skrev salmisten. (Salme 115:16) Guds oprindelige hensigt med menneskene havde derfor med jorden at gøre, ikke med himmelen. Jehova gav de første to mennesker befaling om at udvide Edens Have til at dække hele jorden. (1 Mosebog 1:28) Det var ikke en midlertidig hensigt. Jehova garanterer i sit ord at jorden vil bestå for evigt: „En generation går bort, og en generation kommer; men jorden består evindelig.“ — Prædikeren 1:4; 1 Krønikebog 16:30; Esajas 45:18.

 Gud glemmer ikke sine løfter, for han er den Højeste, og han står inde for deres opfyldelse. Bibelen illustrerer ved hjælp af vandets kredsløb hvor uundgåeligt det er at Guds løfter opfyldes: „Ligesom skylregnen og sneen kommer ned fra himmelen og ikke vender tilbage dertil før den har vædet jorden og fået den til at bære og spire, . . . sådan vil det være med mit ord [Guds ord] som går ud af min mund. Det vender ikke tilbage til mig med uforrettet sag, men vil gøre hvad jeg har behag i, og gennemføre hvad jeg har sendt det til.“ (Esajas 55:10, 11) Gud har givet menneskene nogle storslåede løfter. Der kan gå en del tid før disse løfter realiseres, men de falder ikke til jorden. De „vender tilbage“ til ham når de har opfyldt deres mission.

Jehova fandt „behag“ i at skabe jorden til menneskene. Ved slutningen af den sjette skabelsesdag erklærede han at alt var „virkelig godt“. (1 Mosebog 1:31) At omdanne jorden til et paradis som aldrig vil forgå, er en del af den guddommelige hensigt som endnu ikke er blevet fuldført. Men alligevel vil Guds løfter ’ikke vende tilbage til ham med uforrettet sag’. Alle løfter om evigt liv på jorden i fuldkommenhed, fred og tryghed vil blive opfyldt. — Salme 135:6; Esajas 46:10.

Guds hensigt vil blive gennemført

At vore første forældre, Adam og Eva, syndede, kom midlertidigt til at berøre Guds oprindelige hensigt der gik ud på at gøre jorden til et paradis. Efter syndefaldet blev de bortvist fra haven. De mistede derved det privilegium at være med i opfyldelsen af Guds hensigt med jorden, nemlig at den skulle blive et paradis beboet af fuldkomne mennesker. Men Gud sørgede for det der var nødvendigt for at gennemføre sin hensigt. Hvordan? — 1 Mosebog 3:17-19, 23.

Situationen i Edens Have svarer til at en mand begynder at bygge et hus på en fortræffelig grund. Netop som han har lagt fundamentet, kommer der en og ødelægger det. Det får dog ikke manden til at opgive sit projekt. Han træffer nogle foranstaltninger for at sikre sig at huset alligevel vil blive færdigt. Dette ekstra arbejde medfører større omkostninger, men det bekræfter at manden stadig anser det for at være umagen værd at gennemføre projektet.

På samme måde har Gud sørget for at hans hensigt vil blive gennemført. Kort efter at de to første mennesker syndede, bekendtgjorde han noget der gav håb for deres efterkommere — at et „afkom“ ville rette op på den skade der var sket. Som en opfyldelse af denne profeti viste den primære del af dette afkom sig at være Guds søn, Jesus, som kom til jorden og ofrede sit liv for at genløse menneskeheden. (Galaterne 3:16; Mattæus 20:28) Efter sin opstandelse til himmelen ville Jesus blive konge i det himmelske rige. De sagtmodige der arver jorden, er hovedsagelig Jesus og de udvalgte troende og trofaste som er oprejst til himmelen og er blevet medregenter i hans rige. (Salme 2:6-9) Til sin tid vil dette rige overtage de jordiske anliggender for at gennemføre Guds oprindelige hensigt og omdanne jorden til et paradis. Sagtmodige mennesker i millionvis vil „arve jorden“ i den forstand at de vil få gavn af det styre der udøves af Jesus Kristus og hans medregenter i dette rige. — 1 Mosebog 3:15; Daniel 2:44; Apostelgerninger 2:32, 33; Åbenbaringen 20:5, 6.

„På jorden, som . . . i Himmelen“

Apostelen Johannes så i et syn to aspekter af det frelsen udvirker; noget i himmelen og noget på jorden. Han så konger på troner i himmelen. Kongerne var blevet udvalgt  blandt Kristi trofaste disciple. Bibelen siger meget klart at disse medregenter „skal herske som konger over jorden“. (Åbenbaringen 5:9, 10) Læg mærke til det tosidede aspekt i fuldførelsen af Guds hensigt — en genoprettet jord under ledelse af et himmelsk rige der udgøres af Jesus Kristus og hans medregenter. Alle disse foranstaltninger fra Guds side muliggør den endelige genoprettelse af det jordiske paradis i overensstemmelse med Guds oprindelige hensigt.

I sin mønsterbøn, som også kaldes fadervor, tilskyndede Jesus sine disciple til at bede om at Guds vilje måtte ske „på jorden, som den sker i Himmelen“. (Mattæus 6:9, 10, da. aut. 1948) Ville disse ord have nogen mening hvis jorden skulle forsvinde eller blot var et symbol på himmelen? Man kunne også spørge om det ville give mening hvis alle retfærdige skulle i himmelen? Guds vilje med jorden fremgår klart og tydeligt af Bibelen, lige fra skabelsesberetningen til synerne i Åbenbaringens Bog. Jorden vil blive et paradis som det var Guds hensigt. Det er denne vilje Gud har lovet at gennemføre. De der tror og sætter deres lid til Gud, beder om at hans vilje vil blive gennemført.

Evigt liv på jorden — det var hvad Gud, Skaberen, oprindelig havde til hensigt, og hos „ham er der ikke forandring“. (Malakias 3:6; Johannes 17:3; Jakob 1:17) I mere end hundrede år har dette blad, Vagttårnet, forklaret det tosidede aspekt i gennemførelsen af Guds hensigt. Det hjælper os til at forstå Bibelens løfter om en genoprettelse af et jordisk paradis. Vi tilskynder dig til at undersøge dette nærmere, enten gennem drøftelser med Jehovas Vidner eller ved at kontakte udgiverne af dette blad.

[Fodnote]

[Illustration på side 4]

Bibelen taler klart og tydeligt om at Paradiset vil blive genoprettet på jorden

[Illustration på side 7]

Ville Jesu mønsterbøn have nogen mening hvis jorden skulle forsvinde?