Hovedpunkter fra den femte bog i Salmerne
Jehovas ord er levende
Hovedpunkter fra den femte bog i Salmerne
DE RIGE siger måske: „Vore sønner er som små planter der har vokset sig store i deres ungdom; vore døtre er som hjørner udskåret i paladsstil; vore lagre er fulde . . . vore hjorde øges tusind, ja, ti tusind gange.“ Og de velhavende siger måske: „Lykkeligt er det folk som har det således!“ I modsætning hertil siger salmisten imidlertid: „Lykkeligt er det folk hvis Gud er Jehova!“ (Salme 144:12-15) Hvordan skulle det kunne være anderledes? Jehova er den lykkelige Gud, og de der tilbeder ham, bliver også lykkelige. (1 Timoteus 1:11) Denne sandhed fremgår tydeligt af den sidste samling af guddommeligt inspirerede sange, der består af Salme 107 til 150.
Den femte bog i Salmerne kaster også lys over Jehovas ypperlige egenskaber, deriblandt hans loyale hengivenhed, hans sandfærdighed og hans godhed. Jo dybere indsigt vi får i Guds personlighed, jo mere vil vi elske og frygte ham. Dette vil bidrage til vores lykke. Hvor er det et dyrebart budskab vi finder i den femte bog i Salmerne! — Hebræerne 4:12.
LYKKELIGE PÅ GRUND AF JEHOVAS LOYALE HENGIVENHED
„Lad dem takke Jehova for hans loyale hengivenhed og for hans undergerninger mod menneskesønnerne.“ Sådan synger de landflygtige jøder der vender tilbage fra fangenskabet i Babylon. (Salme 107:8, 15, 21, 31) Og David lovsynger Gud med ordene: „Til skyerne når din sandfærdighed.“ (Salme 108:4) I den følgende sang beder han: „Hjælp mig, Jehova min Gud; frels mig i din loyale hengivenhed.“ (Salme 109:18, 19, 26) Salme 110 er en profetisk salme om Messias’ herredømme. „Frygt for Jehova er visdoms begyndelse,“ erklærer Salme 111:10. Og den næste salme siger: „Lykkelig er den mand der frygter Jehova.“ — Salme 112:1.
Salme 113 til 118 kaldes hallelsalmerne fordi de gentagne gange bruger udtrykket „halleluja“, eller „lovsyng Jah!“ Ifølge Misjna — et værk fra det tredje århundrede der indeholdt den tidligere mundtlige overlevering — blev disse sange sunget ved påsken og ved jødernes tre store årlige højtider. Den længste af alle salmer og kapitler i Bibelen, Salme 119, lovpriser Jehovas åbenbarede ord, eller budskab.
Svar på spørgsmål til bibelteksten:
109:23 — Hvad mente David med ordene: „Som skyggen der bliver lang, tvinges jeg bort“? David gav i disse poetiske vendinger udtryk for at han følte at hans død var meget nær. — Salme 102:11.
110:1, 2 — Hvad har „[Davids] Herre“, Jesus Kristus, foretaget sig mens han har siddet ved Guds højre hånd? Efter sin opstandelse steg Jesus til himmelen, hvor han ventede ved Guds højre hånd indtil han i 1914 begyndte at herske som konge. I den mellemliggende tid herskede Jesus over sine salvede disciple. Han ledede dem i deres arbejde med at forkynde og gøre disciple og forberedte dem på at herske sammen med ham i hans rige. — Mattæus 24:14; 28:18-20; Lukas 22:28-30.
110:4 — I forbindelse med hvad har Jehova ’svoret uden at fortryde det’? Den ed der omtales her, er den pagt Jehova indgik med Jesus Kristus om at tjene som konge og ypperstepræst. — Lukas 22:29.
113:3 — I hvilken forstand skal Jehovas navn lovsynges „fra solens opgang til dens nedgang“? Det indbefatter mere end at en gruppe personer tilbeder Gud hver dag. Fra solens opgang i øst til dens nedgang i vest oplyser dens stråler hele jordkloden. På lignende måde skal Jehova lovsynges over hele jorden. Dette kan ikke lade sig gøre uden en organiseret indsats. Som Jehovas Vidner har vi det enestående privilegium at lovsynge Gud og nidkært tage del i arbejdet med at forkynde Riget.
116:15 — Hvor „dyrebar i Jehovas øjne er hans loyales død“? De der tjener Jehova, er så dyrebare for ham at han anser deres død som skare, eller gruppe, betragtet for at være noget han ikke kan tillade. Hvis Jehova tillod at hans tjenere blev udryddet, ville det se ud som om hans fjender var mere magtfulde end han. Det ville desuden betyde at der ikke ville blive nogen tilbage på jorden som kunne danne grundvolden for den nye verden.
119:71 — Hvordan kan det være gavnligt at lide nød? Trængsler og nød kan lære os at stole mere på Jehova, at bede mere inderligt til ham, at bruge mere tid på at studere Bibelen og at følge dens anvisninger. Den måde vi reagerer på når vi kommer i nød, kan desuden røbe en brist i vores personlighed som vi kan gøre noget ved. Lidelser og trængsler vil ikke gøre os bitre hvis vi lader dem lutre os.
119:96 — Hvad menes der med ’en ende på al fuldkommenhed’? Salmisten taler om fuldkommenhed ud fra et menneskeligt synspunkt. Han tænkte sikkert på at menneskers opfattelse af hvad fuldkommenhed er, er begrænset. Der er derimod ikke sådanne grænser for Guds bud, der tjener som en god vejledning på alle livets områder. „På al fuldkommenhed ser jeg en grænse,“ siger New International Version, „men dine bud er uden grænser.“
119:164 — Hvad ligger der i udtrykket ’at lovsynge Gud syv gange om dagen’? Tallet syv står ofte for fuldstændighed. Salmisten slår altså fast at Jehova fortjener al pris.
Hvad vi kan lære:
107:27-31. Denne verdens visdom „forvirres“ når Harmagedon bryder ud. (Åbenbaringen 16:14, 16) Det er ikke en visdom der kan redde nogen fra ødelæggelse. Kun de der ser hen til Jehova efter frelse, vil være i live og i stand til at „takke [ham] for hans loyale hengivenhed“.
109:30, 31; 110:5. For soldaten var den højre hånd almindeligvis den hånd hvormed han svang sværdet, og den var ikke beskyttet af skjoldet, som han holdt i venstre hånd. I overført betydning er Jehova ved sine tjeneres „højre hånd“ for at kæmpe for dem. Således beskytter og hjælper han dem — en god grund til at vi skal „prise [ham] i rigt mål“.
113:4-9. Jehova er så ophøjet at han må nedlade sig for ’at se på himmelen’. Alligevel føler han medlidenhed med den ringe, den fattige og den ufrugtbare kvinde. Den suveræne Herre Jehova er ydmyg og ønsker at hans tjenere også skal være det. — Jakob 4:6.
114:3-7. Det skulle gøre et dybt indtryk på os at lære om de undere Jehova udførte til gavn for sit folk ved Det Røde Hav, ved Jordanfloden og ved Sinaj Bjerg. Menneskeheden, der omtales som „jord“, skulle blive grebet af ærefrygt — i symbolsk forstand ’vride sig i veer’ — på grund af Herren.
119:97-101. Hvis vi skaffer os visdom, indsigt og forstand fra Guds ord, beskytter det os mod at lide åndelig skade.
119:105. Guds ord er en lampe for vor fod i den forstand at det kan hjælpe os til at klare de problemer vi møder. I overført betydning oplyser det også vores sti, for det fortæller os hvad Gud har til hensigt at gøre i fremtiden.
LYKKELIG TRODS MODGANG
Hvordan kan vi klare prøvelser og modgang? Salme 120 til 134 giver et klart svar på det spørgsmål. Vi kommer igennem trængsler og bevarer glæden ved at se hen til Jehova efter hjælp. Disse salmer, der kaldes valfartssange, blev sandsynligvis sunget af israelitterne når de rejste op til Jerusalem for at holde deres årlige højtider.
Salme 135 og 136 skildrer Jehova som den der, i skarp kontrast til hjælpeløse afguder, gør hvad der behager ham. Salme 136 er skrevet til vekselsang, og den sidste del af hvert vers blev sunget som svar på den første del. Den næste salme beretter om den fortvivlede situation som jøderne der opholdt sig i Babylon og ønskede at tilbede Jehova i Zion, befandt sig i. Salme 138 til 145 er skrevet af David. Han ønsker at ’prise Jehova af hele sit hjerte’. Hvorfor? „Fordi jeg er dannet så underfuldt at det indgyder frygt,“ siger han. (Salme 138:1; 139:14) I Salme 140 til 144 beder David om at blive beskyttet mod onde mennesker, om at modtage retfærdig retledning, om at blive udfriet fra dem der forfølger ham, og om at blive ledet af Gud. Han fremhæver at Jehovas folk er et lykkeligt folk. (Salme 144:15) Efter at have gjort rede for Guds storhed og godhed erklærer David: „Min mund skal tale Jehovas pris; og lad alt kød velsigne hans hellige navn til fjerne tider, ja, for evigt.“ — Salme 145:21.
Svar på spørgsmål til bibelteksten:
122:3 — Hvordan var Jerusalem en by der var „sammenføjet i enhed“? Som det sædvanligvis var tilfældet med byer i oldtiden, lå husene i Jerusalem klos op ad hinanden. Byen var tætbebygget og derfor let at forsvare. Fordi husene lå så tæt, var det desuden muligt for byens indbyggerne at yde hinanden hjælp og beskyttelse. Dette leder tanken hen på den åndelige enhed Israels tolv stammer nød når de samledes for at tilbede Gud.
123:2 — Hvad er pointen i illustrationen om tjeneres øjne? Tjenere og tjenestepigers øjne er rettet mod deres herres eller frues hånd af to grunde: For at finde ud af hvad herren eller fruen ønsker, og for at modtage beskyttelse og få livets nødvendigheder. Vi ser ligeledes hen til Jehova for at finde ud af hvad der er hans vilje, og for at opnå hans gunst.
131:1-3 — Hvordan ’beroligede og neddæmpede David sin sjæl, som et afvænnet barn hviler hos sin moder’? Som et afvænnet barn lærer at finde trøst og tilfredshed i sin mors arme, lærte David at berolige og neddæmpe sin sjæl „som et afvænnet barn [der] hviler hos sin moder“. Hvordan? Ved ikke at have et hovmodigt hjerte og stolte øjne og ved ikke at gå efter ting der var for store for ham. I stedet for at stræbe efter ære og berømmelse erkendte David som regel sine begrænsninger og lagde ydmyghed for dagen. Vi gør klogt i at efterligne hans indstilling, især når vi gerne vil påtage os ansvarsopgaver i menigheden.
Hvad vi kan lære:
120:1, 2, 6, 7. Sladderagtig og sårende tale kan volde andre stor kval. At styre sin tunge er en af de måder hvorpå man kan vise at man „vil fred“.
120:3, 4. Hvis vi bliver nødt til at affinde os med at en har en ’svigefuld tunge’, kan det trøste os at vide at Jehova vil rette op på tingene når hans tid er inde til det. Bagtalere vil blive ramt af ulykke ved ’en vældig krigers’ hånd. De vil uundgåeligt komme til at mærke Jehovas brændende dom, symboliseret ved „glødende kul af gyveltræ“.
127:1, 2. I alt hvad vi foretager os, bør vi søge Jehovas ledelse.
133:1-3. Den enhed Jehovas folk nyder, er lindrende, sund og forfriskende. Vi bør ikke ødelægge den ved at finde fejl hos andre, strides med dem eller have en klagende ånd.
137:1, 5, 6. Landflygtige tjenere for Jehova følte sig knyttet til Zion, som havde repræsenteret Guds organisation. Hvad med os? Har vi knyttet et stærkt og loyalt bånd til den organisation Jehova bruger i dag?
138:2. Jehova ’lader opfyldelsen af sit ord overgå alt hvad hans navn står for’ i den forstand at opfyldelsen af alt hvad han har lovet, og som hans navn står som en garanti for, langt vil overgå alle de forventninger vi måtte have. Der er i sandhed storslåede ting i vente til os.
139:1-6, 15, 16. Jehova er klar over alt hvad vi foretager os, han kender vores tanker og ved hvad vi vil sige, endnu før vi har udtalt ordene. Han har kendt os siden vi blev dannet som fostre, før de enkelte legemsdele blev tydelige. Guds kundskab om os som enkeltpersoner er „for underfuld“ til at vi kan fatte den. Hvor er det trøstende at vide at Jehova ikke alene ser vores trængsler, men også forstår hvordan de påvirker os!
139:7-12. Intet sted vi kan tage hen, er for langt borte til at Gud kan styrke os.
139:17, 18. Er kundskab om Jehova blevet liflig for os? (Ordsprogene 2:10) Hvis det er tilfældet, har vi fundet en uudtømmelig kilde til glæde. Jehovas tanker er „talrigere end sandskornene“. Der vil altid være mere vi kan lære om ham.
139:23, 24. Vi skulle have et ønske om at Jehova vil ransage vores tanker og motiver for at se om der er nogle ’smertens veje’ — upassende tanker, ønsker og tilbøjeligheder — og at han vil hjælpe os til at komme af med dem.
143:4-7. Hvordan kan vi udholde selv alvorlige trængsler? Det fortæller salmisten os: Vi må grunde over det Jehova har gjort, gruble over hans hænders værk og bede ham om hjælp.
„I skal lovsynge Jah!“
De fire første samlinger af salmer slutter alle med en lovprisning til Jehova. (Salme 41:13; 72:19, 20; 89:52; 106:48) Den sidste samling er ingen undtagelse. Salme 150:6 erklærer: „Lad alt hvad der ånder lovsynge Jah. I skal lovsynge Jah!“ Dette vil helt bestemt blive en realitet i Guds nye verden.
Mens vi ser frem til denne lykkelige tid, har vi masser af grunde til at herliggøre den sande Gud og lovsynge hans navn. Når vi tænker på den lykke vi erfarer fordi vi kender Jehova og kan glæde os over et godt forhold til ham, bevæges vi så ikke til at lovsynge ham af et taknemmeligt hjerte?
[Illustration på side 15]
Jehovas undergerninger er ærefrygtindgydende
[Illustration på side 16]
Jehovas tanker er „talrigere end sandskornene“
