Hvordan man nærmer sig ’den som hører bøn’
Hvordan man nærmer sig ’den som hører bøn’
„Du som hører bøn, til dig kommer alt kød.“ — SALME 65:2.
1. Hvad adskiller menneskene fra jordens øvrige skabninger, og hvad har vi derved fået mulighed for?
AF ALLE de tusinder af skabninger der lever på jorden, er det kun menneskene der har evnen til at tilbede den Gud som har skabt dem. Kun menneskene er sig bevidst at de har et åndeligt behov og føler trang til at få det tilfredsstillet. Det giver os den enestående mulighed at vi kan nærme os vor himmelske Fader og få et personligt forhold til ham.
2. Hvilken virkning fik synden på menneskets forhold til dets Skaber?
2 Gud skabte mennesket med evnen til at kommunikere med dets Skaber. Adam og Eva blev skabt syndfri. De kunne derfor frit henvende sig til Gud og nærme sig ham som et barn kommer til sin far. Men dette storslåede privilegium gik tabt da de syndede. Adam og Eva var ulydige mod Gud og mistede deres nære forhold til ham. (1 Mosebog 3:8-13, 17-24) Vil det sige at Adams ufuldkomne efterkommere ikke længere kan kommunikere med Gud? Nej. Jehova giver dem stadig lov til at nærme sig ham, men kun hvis de opfylder visse betingelser. Hvilke betingelser?
Betingelserne for at kunne nærme sig Gud
3. Hvordan skal syndige mennesker nærme sig Gud, og hvilket eksempel viser dette?
3 En begivenhed i forbindelse med to af Adams sønner hjælper os til at se hvad Gud kræver af et ufuldkomment menneske der gerne vil nærme sig ham. Både Kain og Abel søgte at nærme sig Gud ved at frembære ofre til ham. Gud tog imod Abels offer, men ikke imod Kains. (1 Mosebog 4:3-5) Hvad var forskellen? Hebræerbrevet 11:4 siger: „Ved tro frembar Abel et offer for Gud af større værdi end det Kain bragte, ved hvilken tro han fik det vidnesbyrd at han var retfærdig.“ Det fremgår heraf at tro er en forudsætning for at få adgang til Gud. En anden forudsætning fremgår af Jehovas ord til Kain: „Hvis du gør det gode, finder der så ikke en opløftelse sted?“ Ja, Gud ville have taget imod Kains offer hvis Kain var vendt om og havde gjort det gode. Imidlertid afviste Kain Guds råd. Han slog Abel ihjel og endte med at blive udstødt af samfundet. (1 Mosebog 4:7-12) På et tidligt tidspunkt i menneskehedens historie blev det således understreget at hvis man vil nærme sig Gud, er det vigtigt at gøre det i tro og at have de rette gerninger.
4. Hvad må man erkende med hensyn til at nærme sig Gud?
4 Man må erkende sin egen syndige tilstand hvis man vil nærme sig Gud. Alle mennesker er syndige, og synd er en hindring for at kunne nærme sig Gud. Profeten Jeremias skrev om Israel: „Vi har overtrådt din lov . . . Du har spærret adgangen til dig med en sky, så ingen bøn kan gå igennem.“ (Klagesangene 3:42, 44) Men alligevel har Gud op gennem tiden vist at han er villig til at høre de bønner der bliver bedt af dem der nærmer sig ham i tro, og som har den rette indstilling i hjertet idet de holder hans bud. (Salme 119:145) Lad os se på hvad nogle af dem bad om, og hvad vi kan lære af deres bønner.
5, 6. Hvad kan vi lære af den måde hvorpå Abraham nærmede sig Gud?
5 Abraham var en af dem. Han fik lov til at nærme sig Gud, for Gud kaldte ham sin ven. (Esajas 41:8) Hvad kan vi lære af den måde hvorpå Abraham nærmede sig Gud? Denne trofaste patriark stillede Jehova et spørgsmål angående den der skulle arve ham, idet han sagde: „Hvad vil du give mig, eftersom jeg går barnløs bort?“ (1 Mosebog 15:2, 3; 17:18) Ved en anden lejlighed gav han udtryk for sin bekymring om hvem der ville blive frelst når Gud eksekverede sin dom over de ugudelige i Sodoma og Gomorra. (1 Mosebog 18:23-33) Abraham gik også i forbøn for andre. (1 Mosebog 20:7, 17) Og som i Abels tilfælde bragte Abraham undertiden et brændoffer når han nærmede sig Gud. — 1 Mosebog 22:9-14.
6 Ved alle disse lejligheder talte Abraham frit med Jehova. Men hans frimodighed over for Gud var forbundet med at han havde et ydmygt syn på sig selv og sit forhold til Skaberen. Læg mærke til disse respektfulde ord som vi finder i Første Mosebog 18:27: „Hør engang! Jeg har dristet mig til at tale til Jehova skønt jeg er støv og aske.“ Et godt eksempel som vi kan efterligne!
7. Hvad bad patriarkerne til Jehova om?
7 Patriarkerne bad om mange forskellige ting og blev hørt af Gud. I tilslutning til sin bøn aflagde Jakob et løfte. Da han havde bedt Gud om at være med ham og bevare ham, aflagde han dette højtidelige løfte: „Alt hvad du giver mig, det vil jeg uden undtagelse give dig en tiendedel af.“ (1 Mosebog 28:20-22) Da han senere stod over for at skulle møde sin bror, bad han om Jehovas beskyttelse med ordene: „Udfri mig, beder jeg dig, af min broders hånd, af Esaus hånd, for jeg er bange for at han kommer og overfalder mig.“ (1 Mosebog 32:9-12) Patriarken Job nærmede sig Jehova på sine børns vegne og bragte brændofre for dem. Da Jobs tre venner havde syndet med deres læber og ikke talt sandt, bad Job for dem, og „Jehova tog venligt imod Job“. (Job 1:5; 42:7-9) Disse beretninger hjælper os til at se hvad vi kan bede Jehova om. Vi forstår også at Jehova er rede til at høre på dem der nærmer sig ham på rette måde.
Under Lovpagten
8. Hvordan blev sager af national betydning forelagt Jehova under Lovpagten?
8 Efter at Jehova havde udfriet Israels folk fra Ægypten, indgik han en pagt med folket. Den blev kaldt Lovpagten. Den indeholdt forskrifter for hvordan folket kunne nærme sig Gud gennem et indsat præsteskab. Nogle levitter blev udnævnt til at virke som præster til gavn for folket. I sager af national betydning forelagde en repræsentant for folket — en konge eller en profet — sagen for Gud i en bøn. (1 Samuel 8:21, 22; 14:36-41; Jeremias 42:1-3) Ved indvielsen af templet henvendte kong Salomon sig for eksempel til Jehova i en inderlig bøn. Jehova på sin side tilkendegav at han havde taget imod Salomons bøn, ved at han fyldte templet med sin herlighed, hvorefter han sagde: „Mine ører [vil være] lydhøre for bøn på dette sted.“ — 2 Krønikebog 6:12–7:3, 15.
9. Hvad krævedes der for at man i helligdommen kunne nærme sig Jehova på en antagelig måde?
9 Den lov som Jehova gav Israel, indeholdt en forordning om hvordan man på en antagelig måde nærmede sig Jehova i helligdommen. Hver morgen og aften skulle ypperstepræsten — ud over at der blev bragt dyreofre — brænde vellugtende røgelse for Jehovas ansigt. Senere forrettede underpræsterne også denne tjeneste, undtagen på forsoningsdagen. Hvis præsterne ikke viste Jehova denne ære og respekt, ville han ikke finde behag i deres tjeneste. — 2 Mosebog 30:7, 8; 2 Krønikebog 13:11.
10, 11. Hvilket vidnesbyrd har vi om at Jehova hørte enkeltpersoners bønner?
10 Var det i fortidens Israel kun muligt at nærme sig Gud gennem hans udnævnte repræsentanter? Nej, Bibelen viser at Jehova også fandt behag i at lytte til enkeltpersoners bønner. Ved templets indvielse bad Salomon: „Uanset hvilken bøn, hvilken indtrængende anmodning der kommer fra et hvilket som helst menneske eller fra hele dit folk Israel, . . . og man breder hænderne ud mod dette hus, måtte du da høre det i himmelen.“ (2 Krønikebog 6:29, 30) Lukas fortæller i sin beretning at da Johannes Døbers far, Zakarias, ofrede røgelse i templet, stod en forsamling af folket udenfor og bad. Det var øjensynlig blevet skik og brug at folk samledes uden for helligdommen i bøn mens røgelsen blev frembåret for Jehova på det guldbeklædte alter. — Lukas 1:8-10.
11 Når man nærmede sig Jehova på rette måde, lyttede han altså velvilligt til de bønner som blev bedt af dem der repræsenterede folket som et hele, og af enkeltpersoner som bad til ham på egne vegne. I dag lever vi ikke længere under Lovpagten, men vi kan alligevel lære noget vigtigt om bøn af den måde hvorpå israelitterne i fortiden nærmede sig Gud.
Under den kristne ordning
12. Gennem hvilken ordning kan de kristne nærme sig Jehova?
12 Vi lever nu under den kristne ordning. Der findes ikke mere noget bogstaveligt tempel hvor præster repræsenterer hele Guds folk, eller som vi kan vende os imod når vi beder til Gud. Dog har Jehova stadig en ordning hvorigennem vi kan nærme os ham. Hvilken ordning er det? Da Jesus blev salvet i år 29 e.v.t. og indsat som ypperstepræst, blev et åndeligt tempel til. * Det var den nye ordning hvorigennem man kunne nærme sig Jehova og tilbede ham på grundlag af Jesu Kristi sonoffer. — Hebræerne 9:11, 12.
13. Hvilken parallel med hensyn til bøn er der mellem templet i Jerusalem og det åndelige tempel?
13 Mange af de ting der fandtes i templet i Jerusalem, skildrede billedligt forskellige forhold i forbindelse med det åndelige tempel, deriblandt bønnen. (Hebræerne 9:1-10) Hvad skildrede for eksempel røgelsen der blev ofret morgen og aften på røgelsesalteret i Det Hellige i templet? Ifølge Åbenbaringens Bog ’betyder røgelsen de helliges bønner’. (Åbenbaringen 5:8; 8:3, 4) David blev inspireret til at skrive: „Måtte min bøn beredes som røgelse for dit ansigt.“ (Salme 141:2) Under den kristne ordning er den vellugtende røgelse således et passende billede på antagelige bønner til Jehova og på lovprisningen af ham. — 1 Thessaloniker 3:10.
14, 15. Hvad kan der siges om hvordan henholdsvis de salvede kristne og ’de andre får’ kan nærme sig Jehova?
14 Hvem kan nærme sig Gud i dette åndelige tempel? I det bogstavelige tempel havde præsterne og levitterne det privilegium at tjene i den indre forgård, men kun præsterne kunne gå ind i Det Hellige. De salvede kristne, som har et himmelsk håb, befinder sig i en særlig åndelig tilstand forudskildret ved den indre forgård og Det Hellige, og i denne tilstand kan de opsende bønner og lovprisning til Gud.
15 Hvordan forholder det sig med dem der har et jordisk håb, de „andre får“? (Johannes 10:16) Profeten Esajas viste at i „de sidste dage“ ville der komme folk af mange forskellige nationaliteter for at tilbede Jehova. (Esajas 2:2, 3) Han skrev også at der ville være ’udlændinge’ som ville slutte sig til Jehova, og som et tegn på at han ville tage imod dem, sagde Jehova at han ville „lade dem fryde sig i [hans] bedehus“. (Esajas 56:6, 7) Åbenbaringen 7:9-15 beskriver endvidere „en stor skare“ af „alle nationer“ der er samlet i tilbedelse af Gud og bøn til ham „dag og nat“ i den ydre forgård til det åndelige tempel. I sandhed en opløftende tanke at alle Guds tjenere i dag frit kan nærme sig Gud i fuld tillid til at de vil blive hørt af ham!
Hvilke bønner er antagelige for Gud?
16. Hvad kan vi lære af de første kristnes bønner?
16 De første kristne benyttede sig af bønnens privilegium. Hvad bad de om? Kristne ældste bad om Guds ledelse når de skulle vælge mænd der kunne påtage sig et ansvar i menigheden. (Apostelgerninger 1:24, 25; 6:5, 6) Epafras bad for sine trosfæller. (Kolossenserne 4:12) Medlemmer af menigheden i Jerusalem bad for Peter da han var i fængsel. (Apostelgerninger 12:5) De første kristne bad om frimodighed nu hvor de stod over for modstand. De sagde: „Jehova, giv agt på deres trusler, og lad dine trælle fortsat tale dit ord med al frimodighed.“ (Apostelgerninger 4:23-30) Disciplen Jakob opfordrede de kristne til at bede Gud om visdom når de blev udsat for prøvelser. (Jakob 1:5) Tager du sådanne ting med i dine bønner til Jehova?
17. Hvis bønner hører Gud?
17 Det er ikke alle bønner der er antagelige for Gud. Hvordan kan vi da bede med forvisning om at vore bønner bliver hørt? De trofaste som Gud hørte i tidligere tider, nærmede sig ham i oprigtighed og med den rette indstilling i hjertet. De viste tro og gav bevis på deres tro ved at gøre de rette gerninger. Vi kan være forvissede om at Jehova vil lytte til dem der nærmer sig ham på samme måde i dag.
18. Hvilken betingelse må de kristne opfylde for at deres bønner kan blive hørt?
18 Der er endnu en betingelse der må opfyldes med hensyn til bøn. Det forklarede Apostelen Paulus idet han sagde: „Ved ham har vi . . . fået adgang til Faderen ved én ånd.“ Hvem sigtede Paulus til med ordene: „ved ham“? Til Jesus Kristus. (Efeserne 2:13, 18) Ja, kun gennem Jesus Kristus har vi fri adgang til Faderen. — Johannes 14:6; 15:16; 16:23, 24.
19. (a) Hvornår følte Jehova sig frastødt af israelitternes røgelsesofre? (b) Hvordan kan vi sikre os at vore bønner er som vellugtende røgelse for Jehova?
19 Som allerede nævnt er røgelsen der blev frembåret af de israelitiske præster, et billede på Guds trofaste tjeneres antagelige bønner. Men undertiden væmmedes Jehova ved israelitternes røgelsesofre. Det var således tilfældet når de ofrede røgelse i templet, men samtidig bøjede sig for afguder. (Ezekiel 8:10, 11) På samme måde i dag. Bønner der bedes af nogle som hævder at de tjener Gud, men som samtidig gør gerninger der er i modstrid med hans love, er som en stank for ham. (Ordsprogene 15:8) Lad os da i alle henseender føre et rent liv så vore bønner kan være som vellugtende røgelse for Gud. Jehova har behag i bønner der bedes af nogle der følger hans retfærdige stier. (Johannes 9:31) Der står dog endnu nogle spørgsmål tilbage, som for eksempel: Hvordan skal vi bede? Hvad kan vi bede om? Og hvordan besvarer Gud vore bønner? Disse og andre spørgsmål vil vi se på i den næste artikel.
[Fodnote]
Kan du forklare?
• Hvordan kan ufuldkomne mennesker nærme sig Gud på en antagelig måde?
• Hvordan kan vi i vore bønner efterligne patriarkerne?
• Hvad kan vi lære af de første kristnes bønner?
• Hvornår er vore bønner som vellugtende røgelse for Gud?
[Studiespørgsmål]
[Illustration på side 23]
Hvorfor tog Gud imod Abels offergave, men ikke imod Kains?
[Illustration på side 24]
„Jeg er støv og aske“
[Illustration på side 25]
„Alt hvad du giver mig, det vil jeg uden undtagelse give dig en tiendedel af“
[Illustration på side 26]
Er dine bønner som vellugtende røgelse for Jehova?
