Når en i familien svigter Jehova

MARK og Louise er Jehovas Vidner. * Med kærlighed og omsorg underviste de deres børn ved hjælp af Bibelen, sådan som den tilskynder forældre til. (Ordsprogene 22:6; 2 Timoteus 3:15) Sørgeligt nok fortsatte ikke alle deres børn med at tjene Jehova da de nåede til skelsår og alder. „Det smerter at tænke på de børn som er kommet på afveje,“ siger Louise. „Hvordan skulle jeg kunne lade som om det ikke piner mig dag efter dag? Når andre taler om deres sønner, snører min hals sig sammen, og jeg må kæmpe med gråden.“

Ja, når nogen vælger at forlade Jehova og den livsform Bibelen anviser, er det meget smertefuldt for de trofaste i familien. „Jeg elsker min søster meget højt,“ siger Irene. „Jeg ville gøre alt for at se hende vende tilbage til Jehova!“ Maria, hvis bror vendte Jehova ryggen for at leve umoralsk, fortæller: „Det har været meget hårdt for mig, for i alle andre henseender har han været en rigtig god bror for mig. Jeg savner ham især ved store familiesammenkomster.“

Hvorfor er det så hårdt?

Hvorfor gør det så ondt når man i åndelig forstand mister et barn eller et andet familiemedlem? Fordi kristne ved at Bibelen lover evigt liv i et paradis på jorden til dem der forbliver loyale mod Jehova. (Salme 37:29; 2 Peter 3:13; Åbenbaringen 21:3-5) De ser frem til at opleve det sammen med deres ægtefæller, børn, forældre, søskende og børnebørn. Det smerter at tænke på at de familiemedlemmer der er holdt op med at tjene Jehova, risikerer at gå glip af dette. Og allerede nu erfarer kristne at Jehovas love og normer er til deres gavn. Derfor er det en hjertesorg når en i familien begynder at så noget der kun kan ende med en bitter høst. — Esajas 48:17, 18; Galaterne 6:7, 8.

 Det kan være svært at sætte sig ind i hvor knusende tabet kan være, hvis man aldrig selv har oplevet det. Praktisk taget alle sider af tilværelsen bliver berørt. Louise fortæller: „Det er blevet mere og mere svært at sidde ved et kristent møde og se på at andre forældre morer sig sammen med deres børn og snakker med dem. Tomrummet efter dem jeg savner, mindsker glæden ved alle lykkelige begivenheder.“ En kristen ældste siger om de fire år hvor hans kones datter afskar forbindelsen med dem: „Selv i de hyggelige stunder meldte sorgen sig ofte. Når jeg gav min hustru en gave eller tog hende med på weekend, begyndte hun at græde ved tanken om at hendes datter ikke kunne glæde sig sammen med os.“

Overreagerer sådanne kristne? Det er ikke givet. Faktisk kan man sige at de i et vist omfang genspejler Jehovas egenskaber, og vi er jo skabt i hans billede. (1 Mosebog 1:26, 27) Hvordan det? Ja, hvordan havde Jehova det da hans folk, Israel, gjorde oprør? Salme 78:38-41 viser at det sårede og bedrøvede ham. Alligevel advarede og tugtede han dem tålmodigt. Gang på gang tilgav han dem når de vendte om. Det er tydeligt at Jehova føler sig personligt knyttet til sine skabninger, ’sine hænders værk’, og han opgiver os ikke uden videre. (Job 14:15; Jonas 4:10, 11) Han har indgivet os  den samme trang til at knytte os loyalt til andre, og blodets bånd er særlig stærkt. Derfor er det ikke så underligt at vi sørger når et familiemedlem svigter det åndelige fællesskab.

Faktisk er det at et familiemedlem forlader den kristne vej, en af de sværeste prøvelser der kan ramme Guds sande tilbedere. (Apostelgerninger 14:22) Jesus sagde at når nogen tog imod hans budskab, ville det skabe splid i nogle familier. (Mattæus 10:34-38) Årsagen er ikke at Bibelens budskab i sig selv splitter familien, men at anderledestroende eller troløse familiemedlemmer sår splid ved at afvise, forlade eller ligefrem modstå den kristne livsvej. Men vi kan være taknemmelige for at Jehova ikke lader sine trofaste tjenere stå uden hjælp til at klare de prøvelser der rammer dem. Hvis du lige nu sørger over at en i familien har svigtet det åndelige fællesskab, hvilke bibelske anvisninger kan da hjælpe dig til at udholde sorgen og føle et mål af glæde og tilfredshed?

Hvordan man kan bære tabet

„Idet I opbygger jer selv . . . , skal I bevare jer selv i Guds kærlighed.“ (Judas 20, 21) Afhængig af dine personlige omstændigheder kan du måske ikke gøre noget nu og her for at hjælpe et familiemedlem der er holdt op med at tjene Jehova. Men du kan og bør opbygge dig selv og ethvert trofast familiemedlem. Veronica, der har oplevet at to af hendes tre sønner har forladt sandheden, siger: „Min mand og jeg blev husket på at hvis vi holder os åndeligt stærke, vil vi være bedst beredt på at byde vores sønner velkommen tilbage når de kommer til fornuft. Hvor ville den fortabte søn have været hvis ikke hans far havde været beredt på at tage imod ham?“

Hvis du skal forblive stærk, må du være optaget af åndelige aktiviteter. Det vil sige at du må have en plan for grundigt studium af Bibelen og fast mødedeltagelse. Stil dig til rådighed, og hjælp andre i menigheden så meget som du kan overkomme. Til at begynde med er det måske svært for dig. Veronica mindes: „Min første indskydelse var at isolere mig som et såret dyr. Men min mand insisterede på at vi skulle opretholde vore gode åndelige vaner. Han sørgede for at vi kom til møderne. Da områdestævnet nærmede sig, skulle jeg opbyde alt mit mod for at tage af sted og møde andre. Men programmet drog os nærmere til Jehova. Vores trofaste søn blev særlig opbygget af det stævne.“

Maria, der blev omtalt før, har erfaret at det er særlig gavnligt at være travlt optaget af forkyndelsen. For tiden giver hun bibelundervisning til fire interesserede. Tilsvarende siger Laura: „Jeg græder stadig hver dag, men jeg takker også Jehova, for selvom jeg ikke har opnået lige så gode resultater som andre forældre med at opdrage børn, så ejer jeg Bibelens fuldkomne budskab, som kan hjælpe familier i disse sidste dage.“ Ken og Eleanor, hvis voksne børn forlod menigheden, foretog nogle ændringer så de kunne  flytte til et område hvor der var behov for flere forkyndere, og de begyndte i heltidstjenesten. Det har hjulpet dem til at se tingene i det rette perspektiv og undgå at blive opslugt af sorg.

Opgiv ikke håbet. Kærligheden „håber alt“. (1 Korinther 13:7) Førnævnte Ken siger: „Da vores børn forlod sandhedens vej, følte jeg det som om de døde. Men da min søster døde, så jeg anderledes på det. Jeg er taknemmelig for at mine børn ikke bogstaveligt er døde, og at Jehova bliver ved med at holde vejen åben så de kan vende tilbage til ham.“ Og erfaringen viser at mange som har forladt sandheden, med tiden vender tilbage. — Lukas 15:11-24.

Bekæmp selvbebrejdelse. Forældre kan være særlig tilbøjelige til at ruge over fortiden og fortryde at de ikke greb bestemte situationer anderledes an. Men hovedpunktet i Ezekiel 18:20 er at i Jehovas øjne er overtræderen selv, ikke hans forældre, ansvarlig for det forkerte valg. Det maner til eftertanke at Ordsprogenes Bog nok siger meget om forældres pligt til at opdrage deres børn på den rette måde, men den siger over fire gange så meget om at børn og unge skal høre efter og adlyde deres forældre. Ja, det er børnenes personlige ansvar at tage imod den oplæring deres ufuldkomne forældre giver dem ved hjælp af Bibelen. Du har sandsynligvis gjort det så godt du kunne. Og selvom du mener at du alene må bære ansvaret for bestemte fejltagelser, så var det ikke nødvendigvis dem der fik dit barn til at forlade sandheden. Under ingen omstændigheder tjener det noget formål at gruble over hvad du ’burde have gjort’. Lær af dine fejl, vær besluttet på ikke at gentage dem, og bed Jehova om tilgivelse. (Salme 103:8-14; Esajas 55:7) Når du har gjort det, så se fremad, ikke tilbage.

Bær over med andre. Det kan være svært for andre at vide hvordan de kan opmuntre eller trøste dig, især hvis de aldrig selv har været igennem noget lignende. Desuden er det forskelligt fra den ene til den anden hvad man finder opmuntrende og trøstende. Hvis nogen siger noget der gør dig ked af det, så følg apostelen Paulus’ råd i Kolossenserbrevet 3:13: „Bliv ved med at affinde jer med hinanden og frit at tilgive hinanden hvis nogen har en grund til klage imod en anden.“

Vis respekt for Jehovas ordning i forbindelse med tugt. Hvis en i din familie er blevet tugtet af menigheden, så husk at det hører med til Jehovas ordning, og at det tjener alles interesser, også overtræderens. (Hebræerne 12:11) Behersk dig derfor hvis du fristes til at kritisere de involverede ældste eller deres afgørelser. Husk at det altid er det bedste at følge Jehovas retningslinjer, hvorimod det kun gør ondt værre at modstå hans ordning.

Efter udfrielsen fra Ægypten fungerede Moses jævnlig som israelitternes dommer. (2 Mosebog 18:13-16) Eftersom en dom i én parts favør må være gået den anden part imod, siger det næsten sig selv at nogle har været skuffede over Moses’ afgørelser. Dommene har måske vakt kritik, og det kan have været en medvirkende årsag til de gentagne oprør mod hans ledelse. Men Jehova benyttede Moses til at lede sit folk, og det var ikke Moses han straffede, men oprørerne og  de familiemedlemmer der holdt med dem. (4 Mosebog 16:31-35) Det lærer os hvor vigtigt det er at vi samarbejdsvilligt respekterer afgørelser truffet af dem der har teokratisk myndighed.

Delores husker i den forbindelse hvor svært hun havde ved at bevare ligevægten da hendes datter blev tugtet af menigheden. Hun fortæller: „Det der hjalp mig, var at jeg igen og igen læste artikler der handler om hvor fornuftige Jehovas ordninger er. I en særlig notesbog skrev jeg tanker fra foredrag og artikler der kunne hjælpe mig til at holde modet oppe og holde ud.“ Det giver anledning til at nævne endnu et vigtigt hjælpemiddel.

Giv udtryk for hvad du føler. Måske kunne du have gavn af at betro dig til en eller to forstående venner som du stoler på. Vælg venner der vil hjælpe dig til at bevare en positiv indstilling. Det vil være særlig virkningsfuldt at du ’udøser dit hjerte’ for Jehova i bøn. * (Salme 62:7, 8) Hvorfor? Fordi han fuldt ud forstår hvad du føler. For eksempel finder du det måske uretfærdigt at du skal belemres med så store sorger. Du har jo ikke forladt Jehova. Betro ham hvad du føler, og bed ham om hjælp til at se mere positivt på situationen. — Salme 37:5.

Som tiden går, vil du sandsynligvis få mere herredømme over dine følelser. I mellemtiden må du ikke opgive dine bestræbelser for at glæde din himmelske Fader, og tro aldrig at det vil være forgæves. (Galaterne 6:9) Husk at problemerne ikke forsvinder hvis vi forlader Jehova. Men når vi forbliver loyale mod ham, hjælper han os når vi bliver prøvet. Vær forvisset om at Jehova kender det fulde omfang af din situation, og at han altid vil give dig den nødvendige styrke i rette tid. — 2 Korinther 4:7; Filipperne 4:13; Hebræerne 4:16.

[Fodnoter]

[Ramme på side 19]

Hvordan man bærer tabet

◆ „Idet I opbygger jer selv . . . , skal I bevare jer selv i Guds kærlighed.“ — Judas 20, 21.

◆ Opgiv ikke håbet. — 1 Korinther 13:7.

◆ Bekæmp selvbebrejdelse. — Ezekiel 18:20.

◆ Bær over med andre. — Kolossenserne 3:13.

◆ Vis respekt for Jehovas ordning i forbindelse med tugt. — Hebræerne 12:11.

◆ Giv udtryk for hvad du føler. — Salme 62:7, 8.

[Ramme/illustration på side 21]

Har du forladt Jehova?

Uanset hvad grunden er, så er dit forhold til Jehova og din udsigt til evigt liv i fare. Måske har du besluttet at vende tilbage til Jehova. Arbejder du lige nu målbevidst på det? Eller udsætter du det til „det rigtige tidspunkt“? Husk at Harmagedons uvejrsskyer hastigt trækker sammen. Desuden er tilværelsen i denne ordning kort og usikker. Ingen af os kan vide om vi er i live i morgen. (Salme 102:3; Jakob 4:13, 14) En mand der fik konstateret en uhelbredelig sygdom, sagde: „Sygdommen ramte mig mens jeg tjente Jehova i heltidstjenesten, uden nogen lig i lasten. Og det er en velgørende følelse lige nu.“ Forestil dig hvordan han ville have haft det hvis sygdommen havde ramt ham på et tidspunkt hvor han sagde: „En skønne dag vender jeg tilbage til Jehova.“ Hvis du har forladt Jehova, så er det bedste tidspunkt at vende tilbage nu.

[Illustrationer på side 18]

At være optaget af åndelige aktiviteter kan hjælpe dig til at se tingene i det rette perspektiv