Spørgsmål fra læserne

Hvad har menigheden ansvar for at gøre hvis et af dens medlemmer som fører af en bil bliver impliceret i en ulykke der resulterer i at nogen mister livet?

Det må nøje overvejes om der er tale om blodskyld, da menigheden ikke ønsker at pådrage sig blodskyld som følge af samfundsansvar. (5 Mosebog 21:1-9; 22:8) Hvis ansvaret for en bilulykke hvor der går menneskeliv tabt, kan tilskrives bilens fører, kan han have pådraget sig blodskyld hvis årsagen til ulykken er at han har kørt uforsvarligt eller forsætligt har overtrådt en af ’kejserens’ færdselslove eller love for trafiksikkerhed. (Markus 12:14) Men der er andre faktorer som også må tages i betragtning.

En manddraber som var flygtet til en af Israels tilflugtsbyer, måtte stilles for en domstol. Hvis de ældste i byen fandt ud af at drabet var sket af vanvare, ville han få lov til at blive boende i byen, uden for blodhævnerens rækkevidde. (4 Mosebog 35:6-25) Hvis en kristen bliver skyld i at et menneske mister livet ved en ulykke, skal menighedens ældste på tilsvarende måde undersøge sagen og fastslå om der er tale om et vist mål af blodskyld. Selvom domstolene afviser sagen eller frifinder den pågældende, vil deres afgørelse ikke nødvendigvis være bestemmende for de skridt menigheden vil tage.

Det er for eksempel muligt at en domstol vil erklære personen skyldig i en teknisk overtrædelse af færdselsloven, men at de ældste som undersøger sagen, kommer til den konklusion at der ikke er tale om blodskyld fordi føreren af bilen kun havde lidt eller slet ingen indflydelse på de omstændigheder der var årsag til ulykken. Omvendt kan det også være at de ældste, selvom retten afviser sagen, når frem til at der faktisk er tale om blodskyld.

De ældstes afgørelse skal være baseret på Bibelen og på de fastslåede kendsgerninger — en erkendelse af skyld fra førerens side og/eller to eller tre pålidelige øjenvidners udsagn. (5 Mosebog 17:6; Mattæus 18:15, 16) Hvis det fastslås at der er tale om blodskyld, skal der nedsættes et dømmende udvalg. Hvis udvalget finder at den der har pådraget sig blodskyld, angrer, vil vedkommende få passende bibelsk retledning og blive underlagt visse begrænsninger med hensyn til sine forrettigheder i menigheden. Han kan ikke længere tjene som ældste eller menighedstjener. Der kan også blive tale om andre begrænsninger. Og han må stå til regnskab over for Gud for den uforsigtighed eller forsømmelighed der var årsag til ulykken og til at nogen mistede livet. — Galaterne 6:5, 7.

Hvis vejrforholdene var dårlige da ulykken skete, burde han for eksempel have udvist større forsigtighed. Hvis han var træt og søvnig, burde han være standset op og have taget sig et hvil før han kørte videre, eller ladet en anden overtage rattet.

Det er også muligt at føreren af bilen kørte for stærkt. Hvis en kristen overskrider fartgrænserne, har han ikke givet „kejseren det der er kejserens“. (Mattæus 22:21) Han viser også manglende respekt for livets hellighed, for der er mulighed for at man kører galt og kan blive skyld i at nogen mister livet. I denne forbindelse er der også noget andet man må tænke på, nemlig det eksempel en ældste er for de øvrige i menigheden hvis han ikke tager det så nøje med færdselsreglerne eller med vilje undlader at overholde dem. — 1 Peter 5:3.

Kristne bør ikke forlange af andre at de skal være på et bestemt sted til en bestemt tid hvis dette er umuligt uden at overskride fartgrænserne. I de fleste tilfælde er det et spørgsmål om at komme af sted i tilstrækkelig god tid eller at ændre sine planer så man ikke bliver fristet til at køre hurtigere end man må, men overholder færdselsreglerne. (Romerne 13:1, 5) Det vil hjælpe den der kører, til at være på vagt så han kan undgå ulykker hvorved han kunne pådrage sig blodskyld. På den måde vil han også være et godt eksempel og bevare en god samvittighed. — 1 Peter 3:16.