Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Gør bryllupsdagen til en værdig og glædelig begivenhed

Gør bryllupsdagen til en værdig og glædelig begivenhed

Gør bryllupsdagen til en værdig og glædelig begivenhed

„MIN bryllupsdag var en af de vigtigste og lykkeligste dage i mit liv,“ siger Gordon, der har været gift i næsten 60 år. Hvorfor er bryllupsdagen en så betydningsfuld dag for sande kristne? Fordi de den dag aflægger et helligt løfte over for dem de elsker højt — deres ægtefælle og Jehova Gud. (Mattæus 22:37; Efeserne 5:22-29) Ja, et par der planlægger at blive gift, ønsker ikke kun at glæde sig over deres bryllupsdag, men også at ære ægteskabets Indstifter. — 1 Mosebog 2:18-24; Mattæus 19:5, 6.

Hvad kan en brudgom gøre for at brylluppet bliver en værdig og glædelig begivenhed? Hvordan kan en brud vise sin mand og Jehova ære? Hvordan kan gæsterne gøre brylluppet til en glædelig dag? For at kunne besvare disse spørgsmål vil vi se nærmere på nogle bibelske principper. Når man følger disse principper, opstår der ikke så let problemer som kunne give skår i glæden på denne særlige dag.

Hvem har ansvaret?

I mange lande kan tilsynsmænd blandt Jehovas Vidner få bemyndigelse til at forrette vielser. Selv de steder hvor vielsen skal forrettes af en embedsmand, ønsker et par måske at der holdes et bibelsk foredrag. I dette foredrag bliver brudgommen sædvanligvis bedt om at tænke over hvad det indebærer at være familiens overhoved, en opgave som Gud har givet ham. (1 Korinther 11:3) I overensstemmelse hermed har brudgommen hovedansvaret for det der foregår ved brylluppet. Selve brylluppet og en eventuel efterfølgende sammenkomst er naturligvis ofte noget der planlægges i god tid. Hvorfor kan det være en udfordring for brudgommen?

En af grundene er at slægtninge til bruden eller brudgommen måske vil forsøge at bestemme hvordan brylluppet skal afvikles. Rodolfo, der har forrettet mange vielser, siger: „Det sker at brudgommen bliver udsat for et vældigt pres fra slægtninge, især hvis de er med til at afholde udgifterne ved brylluppet. De kan have stærke meninger om hvad der skal foregå ved vielsen og receptionen eller en efterfølgende fest. Det kunne underminere den plads brudgommen ifølge Bibelen indtager som den der har ansvaret.“

Max, der har været vielsesforretter i mere end 35 år, siger: „Jeg har lagt mærke til at der er en tendens til at det først og fremmest er bruden som beslutter hvad der skal ske ved brylluppet og receptionen, og at brudgommen ikke har så meget at skulle have sagt.“ David, som også har forrettet mange vielser, siger: „Det er ikke så almindeligt at det er brudgommen der bestemmer, og ofte er han ikke tilstrækkelig involveret i bryllupsforberedelserne.“ Hvordan kan brudgommen varetage dette ansvar på bedste måde?

Kommunikation fremmer glæden

Hvis det skal lykkes brudgommen at varetage sit ansvar i forbindelse med bryllupsforberedelserne, må han være god til at kommunikere. Bibelen siger udtrykkeligt: „Planer mislykkes når der ikke er fortroligt samråd.“ (Ordsprogene 15:22) Mange skuffelser kan undgås hvis brudgommen først drøfter planerne for brylluppet med bruden, begge familier og andre der kan give gavnlige bibelske råd.

Ja, det er af stor betydning at det forlovede par først taler med hinanden om hvilke ønsker de har. Hvorfor? Lyt engang til nogle kommentarer fra Ivan. Han og hans kone, Delwyn, har været lykkeligt gift i mange år til trods for at de har forskellig kulturel baggrund. Om de planer de havde for deres bryllup, siger han: „Jeg havde nogle helt bestemte forestillinger om hvordan mit bryllup skulle være. Alle mine venner skulle inviteres til en reception, der skulle være en bryllupskage, og min brud skulle være klædt i en hvid brudekjole. Delwyn ønskede derimod et lille, enkelt bryllup uden bryllupskage. Hun overvejede endda at tage noget andet på end en brudekjole.“

Hvordan blev de enige? Det gjorde de ved at tale åbent om tingene på en kærlig måde. (Ordsprogene 12:18) Ivan tilføjer: „Vi studerede nogle bibelske artikler om det at holde bryllup, for eksempel dem der blev bragt i Vagttårnet for 15. juli 1984. * Disse artikler hjalp os til at betragte begivenheden under en åndelig synsvinkel. Eftersom vi havde forskellig baggrund, måtte vi begge bøje os på adskillige områder der havde med personlig smag at gøre. Vi mødtes nogenlunde på halvvejen.“

Aret og Penny gjorde noget lignende i forbindelse med deres bryllupsdag. Aret siger: „Penny og jeg drøftede vores forskellige ønsker igennem, og det lykkedes os at nå til enighed. Vi bad Jehova om hans velsignelse over dagen. Jeg spurgte desuden vores forældre og andre modne ægtepar i menigheden til råds. De forslag de gav, var meget nyttige. Vi fik et dejligt bryllup.“

En værdig påklædning og soignering

Et brudepar ønsker forståeligt nok at være pænt klædt på til deres bryllup. (Salme 45:8-15) De ofrer måske tid, kræfter og penge på passende bryllupstøj. Hvilke bibelske principper kan hjælpe dem til at vælge en klædedragt der både er pæn og værdig?

Hvad skal bruden tænke på? Smag og behag varierer fra person til person og fra land til land, men Bibelens vejledning gælder overalt i verden. Kvinder skal „smykke sig i velordnet klædning, med fordringsløshed og et sundt sind“. Kristne kvinder må til hver en tid følge denne vejledning, og bestemt også på deres bryllupsdag. Det er ikke nødvendigt med en „meget dyr klædedragt“ for at brylluppet kan være en glædelig begivenhed. (1 Timoteus 2:9; 1 Peter 3:3, 4) Det fører til stor tilfredshed når dette råd bliver fulgt!

David, der blev nævnt tidligere, siger: „De fleste par bestræber sig for at følge Bibelens principper, og de fortjener ros. Der har dog været tilfælde hvor brudekjolen og brudepigernes kjoler har været uanstændige fordi de var meget nedringede eller gennemsigtige.“ Når en ældste mødes med parret inden brylluppet, vil han hjælpe dem til at holde sig det åndelige aspekt for øje. Hvordan? Ved at spørge dem om det tøj de har tænkt sig at tage på, er ærbart nok til at de kunne have det på til et kristent møde. Det er sandt at tøjets stil kan adskille sig fra det man almindeligvis har på til et møde, og bryllupstøj kan også afspejle lokale skikke, men det bør være de samme høje kristne normer for ærbarhed der gælder. Selvom nogle i verden måske synes at Bibelens moralnormer er strenge, ønsker sande kristne at modstå verdens forsøg på at presse dem ind i sin egen form. — Romerne 12:2; 1 Peter 4:4.

„I stedet for at betragte tøjet eller receptionen som det vigtigste,“ siger Penny, „lagde Aret og jeg vægt på vielsen, som er den åndelige del af begivenheden. Det var det vigtigste der skete den dag. Det jeg husker som noget særligt, er ikke det jeg havde på, eller det jeg spiste, men dem jeg tilbragte dagen sammen med, og den glæde jeg følte ved at blive gift med den mand jeg elsker.“ Et kristent par gør klogt i at holde sig sådanne tanker for øje når de planlægger bryllup.

Rigssalen — et værdigt mødested

Mange kristne par ønsker at blive viet i en rigssal hvis det kan lade sig gøre. Hvorfor foretrækker de det? Et par giver denne begrundelse: „Vi var klar over at ægteskabet er en hellig ordning fra Jehova. At blive viet i en rigssal, som er vores tilbedelsessted, var med til lige fra begyndelsen at indprente os at Jehova skulle være en del af vores ægteskab. Der var også en anden fordel ved at blive viet i rigssalen frem for et andet sted. Det viste vores anderledestroende slægtninge der kom til vielsen, hvor meget tilbedelsen af Jehova betyder for os.“

Hvis de ældste der har ansvaret for rigssalen, giver tilladelse til at brylluppet kan holdes dér, bør parret på forhånd give dem besked om planerne for arrangementet. Bruden og brudgommen kan vise passende respekt over for dem der overværer brylluppet, ved at være fast besluttede på at ankomme til tiden. Og de vil helt sikkert sørge for at alt foregår på en værdig måde. * (1 Korinther 14:40) De vil derfor undgå det skandaløse praleri der kendetegner mange bryllupper i verden. — 1 Johannes 2:15, 16.

Også de der overværer et bryllup, kan vise at de har Jehovas syn på ægteskabet. De vil for eksempel ikke forvente at brylluppet skal overgå andre kristne bryllupper, som om det gælder om at holde det mest overdådige bryllup. Modne kristne er også klar over at det er vigtigere at de overværer det bibelske foredrag i rigssalen, end at de er med til en reception eller fest bagefter. Hvis nogle på grund af tid eller omstændigheder må vælge mellem foredraget i rigssalen og et efterfølgende arrangement, vil det bestemt være bedst at de er til stede i rigssalen. En ældste ved navn William siger: „Hvis gæster uden grund undlader at overvære brylluppet i rigssalen, men senere er til stede ved receptionen, viser de mangel på respekt for denne hellige begivenhed. Selv hvis vi ikke er inviteret til receptionen eller festen, kan vi ved at overvære brylluppet i rigssalen støtte brudeparret og være med til at aflægge et godt vidnesbyrd over for anderledestroende slægtninge.“

En glæde der rækker ud over bryllupsdagen

Den kommercielle verden har gjort bryllupsarrangementer til en kæmpe industri. Ifølge en rapport der er blevet udarbejdet for nylig, koster et bryllup omkring 22.000 dollars, eller halvdelen af en årlig gennemsnitsindkomst pr. husstand i USA. Mange nygifte som lader sig påvirke af den kommercielle propaganda, stifter på grund af denne ene dag en tyngende gæld, som de må betale af på i årevis. Er det en klog måde at begynde et ægteskab på? De der ikke kender eller er ligeglade med Bibelens principper, vælger måske at holde et ekstravagant bryllup, men det vil sande kristne ikke gøre!

Mange kristne har begrænset brylluppets størrelse til hvad der er rimeligt og til at betale, og har holdt sig den åndelige side af begivenheden for øje. Derved har de kunnet bruge deres tid og midler på en måde der stemmer med deres indvielse til Gud. (Mattæus 6:33) Læg mærke til hvad Lloyd og Alexandra, som fortsat er i heltidstjenesten efter 17 års ægteskab, gjorde. Lloyd siger: „Nogle syntes måske at vores bryllup var et noget beskedent arrangement, men Alexandra og jeg var meget tilfredse. Vi ønskede ikke at vores bryllupsdag skulle være en økonomisk byrde, men en lovprisning af den ordning Jehova har indstiftet for at gøre to mennesker lykkelige.“

Alexandra tilføjer: „Jeg virkede som pioner inden vi blev gift, og jeg ønskede ikke at give afkald på det privilegium blot for at kunne holde et overdådigt bryllup. Vores bryllupsdag var noget ganske særligt. Men det var kun den første dag af det liv vi skulle tilbringe sammen. Vi fulgte rådet om ikke at lægge så stor vægt på det at blive gift, og vi har som ægtepar søgt vejledning hos Jehova om det at være gift. Det er bestemt noget Jehova har velsignet.“ *

Ja, jeres bryllupsdag er en særlig dag. Den indstilling I har, og det I gør den dag, kan danne mønster for hvordan jeres liv som ægtepar vil forme sig i årene der kommer. I må derfor se hen til Jehova efter vejledning. (Ordsprogene 3:5, 6) Hav først og fremmest den åndelige betydning af dagen for øje. Hjælp hinanden til at udfylde den plads Gud har givet jer hver især. Derved kan I lægge et solidt grundlag for jeres ægteskab, og med Jehovas velsignelse vil I erfare en glæde der rækker langt ud over jeres bryllupsdag. — Ordsprogene 18:22.

[Fodnoter]

^ par. 11 Yderligere oplysninger er blevet bragt i Vågn op! for 8. februar 2002, der er udgivet af Jehovas Vidner.

^ par. 20 Hvis parret træffer aftale om at nogen skal fotografere eller filme ved vielsen i rigssalen, bør de på forhånd sikre sig at det foregår på en måde der ikke ødelægger den værdighed brylluppet skulle bære præg af.

[Illustration på side 29]

Et forlovet par bør tale åbent og respektfuldt sammen når de planlægger bryllup

[Illustration på side 31]

Hav først og fremmest den åndelige betydning af dagen for øje