Børneopdragelse — Råd man kan stole på

„JEG var 19 år, boede langt fra min familie og var fuldstændig uforberedt,“ siger Ruth om sin første graviditet. Hun var selv enebarn og havde ikke gjort sig mange tanker om det at være mor. Hvor skulle hun få de råd hun havde brug for?

Jan, derimod, som nu er far til to voksne børn, beretter: „I begyndelsen følte jeg mig meget selvsikker. Men inden længe måtte jeg erkende at jeg manglede praktisk erfaring.“ Hvad enten denne følelse af hjælpeløshed melder sig straks eller først hen ad vejen, hvor kan man da hente hjælp til børneopdragelsen?

I dag søger flere og flere råd på internettet. ’Men hvor pålidelige er de råd man kan finde dér?’ tænker du måske. Der er god grund til at være forbeholden. Ved du for eksempel hvem der giver de råd du finder på internettet? Har de pågældende haft gode resultater med at opdrage deres egne børn? Du ønsker uden tvivl at være forsigtig når det drejer sig om forhold der har betydning for din familie. Som det fremgik af foregående artikel, viser det sig nogle gange at selv eksperternes råd kan være skuffende. Hvad skal man så gøre?

Den der kan give os den bedste rådgivning angående børneopdragelse, er naturligvis Jehova Gud, der har indstiftet familieordningen. (Efeserne 3:15) Han er den eneste virkelige ekspert. I sit ord, Bibelen, giver han pålidelig og praktisk vejledning. (Salme 32:8; Esajas 48:17, 18) Det er så op til os at følge den.

Nogle ægtepar er blevet spurgt hvilke erfaringer de har gjort sig med hensyn til at opdrage deres børn til at blive velafbalancerede og gudfrygtige voksne. De mener at det vellykkede resultat primært skyldes at de har anvendt Bibelens principper. De har erfaret at Bibelens råd er lige så pålidelige i dag som da de blev nedskrevet.

Brug tid sammen med børnene

Da Catherine, som er mor til to, blev spurgt hvad der især havde hjulpet hende, henviste hun straks til Femte Mosebog 6:7, hvor der står: „Du skal indprente din søn [de bibelske principper] og tale om dem når du sidder i dit hus og når du vandrer på vejen og når du lægger dig og når du står op.“ Catherine indså at hun måtte bruge tid sammen med sine børn hvis hun skulle følge dette råd.

’Det er lettere sagt end gjort,’ tænker du måske. Hvordan kan travle forældre, som mange gange er nødt til at have to indkomster for at få det hele til at løbe rundt, bruge mere tid sammen med deres børn? Torlief, hvis søn nu selv har stiftet familie, siger at det drejer sig om at følge rådet fra Femte Mosebog. Tag dine børn med dig overalt hvor du skal hen; så vil lejligheden til at få en god snak opstå af sig selv. „Min søn og jeg samarbejdede om projekter i hjemmet,“ fortæller Torlief og fortsætter: „Vi tog på ture sammen som familie, og vi spiste altid måltiderne sammen. På den måde følte vores søn sig altid fri til at komme frem med det han havde på hjerte.“

Hvad så hvis der ikke er en åben kommunikation og samtalerne bliver anstrengte? Det sker somme tider efterhånden som børnene bliver ældre. Igen er det vigtigt at bruge mere tid sammen med dem. Catherines mand, Ken, husker at deres teenagedatter, ligesom mange andre teenagere, bebrejdede ham at han ikke hørte efter hvad hun sagde. Hvad kunne han gøre? Ken fortæller: „Jeg besluttede at bruge  mere tid alene med hende så hun og jeg kunne drøfte hvad hun gik og grublede over, hvad der rørte sig i hende, og hvad der gik hende på. Det hjalp.“ (Ordsprogene 20:5) Ken mener at når denne fremgangsmåde virkede, var det fordi de var vant til at tale sammen i hjemmet. „Min datter og jeg har altid haft et godt forhold til hinanden,“ siger han, „så hun følte at hun trygt kunne betro sig til mig.“

Interessant nok viser en nylig undersøgelse at det tre gange så ofte er teenagerne og ikke forældrene der siger at de ikke bruger tid nok sammen. Så hvorfor ikke følge Bibelens råd? Brug så meget tid som muligt sammen med dine børn — når du slapper af eller er i gang med noget, når du er derhjemme eller er på rejse, både om morgenen og om aftenen. Tag om muligt børnene med overalt hvor du skal hen. Som Femte Mosebog 6:7 viser, er der intet der erstatter det at bruge tid sammen med sine børn.

Giv dem gode værdinormer

Mario, der har to sønner, anbefaler også at man ’giver børnene masser af kærlighed og læser for dem’. Det er dog ikke kun et spørgsmål om at stimulere børnenes mentale evner. Man må lære dem at skelne mellem ret og uret, og man må læse Bibelen med dem.

I den forbindelse giver Bibelen forældre denne påmindelse: „I må ikke vække jeres børns trods. I skal give dem en kristen opdragelse og retledning.“ (Efeserne 6:4, Seidelin) I dag er der ikke mange der lægger vægt på at give børn vejledning i moralspørgsmål. Nogle mener at børnene når de bliver ældre, selv vil være i stand til at beslutte hvilke værdinormer de vil have. Synes du det lyder fornuftigt? Ligesom et ungt legeme har brug for den rette næring for at blive stærkt og sundt, sådan har den unges sind og hjerte også brug for oplæring. Hvis du ikke giver dine børn moralske værdinormer hjemmefra, vil de sikkert anlægge samme synspunkter som deres skolekammerater og lærere eller folk i medierne.

Bibelen kan være en hjælp for forældrene til at lære deres børn at skelne mellem ret og uret. (2 Timoteus 3:16, 17) Jeff, en erfaren kristen ældste som har opdraget to børn, anbefaler at man bruger Bibelen til at give sine børn de rette værdinormer. Han siger: „Når man bruger Bibelen, kan børnene se hvad Skaberen mener om en sag, ikke bare hvad mor og far mener. Det vi lagde mærke til, var Bibelens enestående virkning på sindet og hjertet. Skulle vi tale med en af dem om en forkert opførsel eller tankegang, tog vi os tid til at finde et passende skriftsted. Når vi så var alene med ham, lod vi ham læse verset. Ofte endte det med en tåre eller to, eller ligefrem med gråd. Vi var overraskede. Bibelens ord virkede stærkere end noget af det vi kunne have sagt eller gjort.“

Hebræerbrevet 4:12 siger: „Guds ord er levende og virkende . . . og kan bedømme hjertets tanker og hensigter.“ Bibelens budskab repræsenterer altså Guds syn på moralske anliggender, ikke først og fremmest skribenternes synspunkter eller erfaringer. Derved adskiller Bibelen sig fra alle andre bøger hvor man kan hente råd. Ved at bruge Bibelen når du underviser dine børn, hjælper du dem til at få Guds syn på tingene. Din undervisning vil få større vægt, og du vil have bedre chancer for at nå barnets hjerte.

Catherine, som er nævnt tidligere, siger samstemmende: „Jo vanskeligere situationen var, jo mere gjorde vi ud af at søge vejledning i Bibelen — og det virkede!“ Kan du i større omfang bruge Bibelen til at lære dine børn at skelne mellem ret og uret?

Vær rimelig

Apostelen Paulus fremhævede endnu et vigtigt princip som er brugbart når man opdrager børn. Han tilskyndende sine trosfæller: „Lad jeres rimelighed blive kendt for alle mennesker.“ (Filipperne 4:5) Det vil sige at dine børn må se at du selv er rimelig. Og husk at rimelighed afspejler „visdommen ovenfra“. — Jakob 3:17.

 Hvilken rolle spiller rimelighed i forbindelse med børneopdragelsen? Man ønsker naturligvis at give børnene al den hjælp man kan, uden dog at kontrollere alle deres handlinger. Førnævnte Mario, som er et af Jehovas Vidner, fortæller: „Vi talte altid med vores børn om betydningen af dåben, heltidstjenesten og andre åndelige mål. Men vi gjorde det klart at de selv måtte træffe deres valg når tiden kom.“ Og hvad har resultatet været? Begge børnene er nu heltidsforkyndere.

Bibelen advarer i Kolossenserbrevet 3:21 fædre: „I må ikke opirre jeres børn, for at de ikke skal blive mismodige.“ Catherine kan godt lide det vers. Man kan let blive vred eller krævende når ens tålmodighed er ved at slippe op. Hun siger imidlertid at „man ikke skal kræve mere af sit barn end man forventer af sig selv“. Catherine er også et af Jehovas Vidner, og hun tilføjer: „Gør det til en glæde at tjene Jehova.“

Førnævnte Jeff har gjort denne iagttagelse: „Da vores børn var ved at blive ældre, sagde en god ven til os at det var gået op for ham hvor mange gange han måtte sige nej til det hans børn gerne ville. Det frustrerede dem og fik dem til at føle at de aldrig måtte noget. Han foreslog os at vi, for at undgå det samme, fandt ud af hvad vi i stedet kunne sige ja til.

„Vi var meget glade for dette råd,“ siger Jeff. „Vi var herefter på udkig efter muligheder for at vores børn kunne foretage sig noget med andre under omstændigheder vi kunne acceptere. Så bragte vi det selv på bane over for dem ved for eksempel at sige: ’Ved du at den og den arrangerer det eller det? Hvorfor tager du ikke med!’ Hvis børnene på den anden side gerne ville noget bestemt, tvang vi os til at tage med dem, også selvom vi var trætte. Vi gjorde det kun for at undgå at sige nej.“ Det er dét rimelighed indebærer — at være fair, hensynsfuld og at give efter uden at gå på kompromis med de bibelske principper.

Gør brug af velfunderede råd

De fleste af de nævnte forældre er nu bedsteforældre. De er glade for at se at deres børn bruger de samme principper som en hjælp til at opdrage deres egne børn. Kan du også få gavn af Bibelens vejledning?

Da Ruth, som er nævnt i begyndelsen, og hendes mand fik et barn, følte de sig til tider hjælpeløse. Men de var ikke overladt til sig selv. Den bedste hjælp de kunne få, nemlig Guds ord, Bibelen, var til rådighed for dem. Jehovas Vidner har udgivet mange gode bibelstudiehåndbøger som hjælp til forældre, blandt andet Det største menneske der har levet, Lyt til den store Lærer, Min bibelhistoriebog og Unge spørger — Svar der duer. Torlief, Ruths mand, siger: „I dag har forældre et væld af bibelske råd lige ved hånden. Hvis bare de vil bruge dem, kan de få hjælp på alle livets områder mens børnene vokser op.“

 [Ramme/illustration på side 5]

Hvad EKSPERTERNE siger . . . Hvad BIBELEN siger

Om at vise kærlighed:

Dr. John Broadus Watson gav i sin bog The Psychological Care of Infant and Child (1928) dette råd til forældre: „Giv aldrig [dine børn] kys eller knus. Lad dem ikke sidde på skødet.“ For nogle år siden skrev dr. Vera Lane og dr. Dorothy Molyneaux i den engelske udgave af bladet Vores Børn for marts 1999: „Undersøgelser viser at små børn som hverken har haft fysisk kontakt eller fået kærlighed, ofte trives dårligt.“

I kontrast hertil vidner Esajas 66:12 om Guds kærlighed til sit folk. De udtryk der bruges her, er hentet fra forholdet mellem en mor og hendes barn. Og da Jesu disciple forsøgte at hindre folk i at komme til ham med deres små børn, irettesatte han dem med ordene: „Lad de små børn komme hen til mig; søg ikke at hindre dem“. Og der siges så om Jesus at „han tog børnene i sine arme og velsignede dem“. — Markus 10:14, 16.

Om gode værdinormer:

I 1969 understregede dr. Bruno Bettelheim i en artikel i New York Times Magazine at et barn „har ret til at danne sig sine egne meninger, der ikke er påvirket af [forældrenes] strenge [moralprædikener], men kun af de erfaringer barnet selv har gjort i livet“. Men næsten 30 år senere erkendte dr. Robert Coles, forfatter til The Moral Intelligence of Children (1997): „Børn har et stort behov for faste holdepunkter, noget at skulle rette sig efter, nogle værdinormer“ som deres forældre eller andre voksne har sagt god for.

I Ordsprogene 22:6 siges der til forældre: „Oplær drengen med henblik på den vej han skal følge; han vil ikke vige fra den, selv når han bliver gammel.“ Det hebraiske ord der er oversat med „oplær“, kan også betyde „påbegynd“ og hentyder her til at man begynder at give barnet den første undervisning. Forældrene tilskyndes altså til at begynde at give deres børn sunde værdinormer lige fra børnene er helt små. (2 Timoteus 3:14, 15) Det de lærer i disse udviklingsår, vil de sandsynligvis blive ved med at huske.

Om retledning:

Der har altid været delte meninger om hvordan børn skal retledes. Så sent som i 1978 skrev dr. James Dobson positivt om fysisk straf: „Korporlig straf udøvet af en kærlig mor eller far er et undervisningsredskab hvormed en skadelig adfærd kan hæmmes.“ (The Strong-Willed Child): Modsat hedder det i syvende udgave af den populære bog Baby and Child Care (1998) af dr. Benjamin Spock: „Smæk lærer børn at den største og stærkeste har magt til at få sin vilje, uanset om han har ret eller ej.“

Interessant nok nævner Bibelen at der er andre måder at retlede på. Man kan ræsonnere og appellere til forstanden. „En irettesættelse til den forstandige når dybere end hundrede slag til tåben,“ siges der i Ordsprogene 17:10.

[Illustration]

Brug Bibelen når du skal nå barnets hjerte

[Illustration på side 7]

Forstandige forældre er opmærksomme på at deres børn har brug for adspredelse