Hovedpunkter fra Højsangen
Jehovas ord er levende
Hovedpunkter fra Højsangen
„SOM en lilje blandt tornet ukrudt, sådan er min veninde blandt døtrene.“ „Som et æbletræ blandt skovens træer, sådan er min kære blandt sønnerne.“ „Hvem er denne kvinde der skuer ned som daggryet, smuk som fuldmånen, ren som den glødende sol?“ (Højsangen 2:2, 3; 6:10) Ja, disse vers fra Højsangen i Bibelen er virkelig udtryksfulde! Hele bogen består af et digt der er så indholdsrigt og smukt at det kaldes „den skønneste (ypperligste) sang“. — Højsangen 1:1, fodnote.
Sangen er skrevet af Salomon, Israels konge, tidligt i hans 40 år lange regeringstid, sandsynligvis omkring 1020 f.v.t. Den handler om kærligheden mellem en ung hyrde og en pige fra landet, en sjulamit. Andre der omtales, er pigens mor og brødre, „Jerusalems døtre“, det vil sige hofdamer, og „Zions døtre“, nemlig kvinder fra Jerusalem. (Højsangen 1:5; 3:11) Det er kompliceret at finde ud af hvem der udtaler sig i Højsangen, men det lader sig gøre når man tænker over hvad de siger, eller hvad andre siger til dem.
Som en del af Guds ord er Højsangen værdifuld af to grunde. (Hebræerne 4:12) For det første lærer den os hvad sand kærlighed mellem en mand og en kvinde er. For det andet skildrer bogen den kærlighed som Jesus Kristus og menigheden af salvede kristne viser hinanden. — 2 Korinther 11:2; Efeserne 5:25-31.
’PRØV IKKE AT ÆGGE KÆRLIGHEDEN I MIG’
„Måtte han kysse mig med kys af sin mund — for dine kærtegn er bedre end vin.“ (Højsangen 1:2) Replikkerne i Højsangen indledes med disse ord af en jævn pige fra landet da hun bliver ført ind i Salomons kongelige telt. Hvordan er hun kommet derhen?
„Min moders sønner blev optændt af vrede mod mig; de satte mig til at passe vingårdene,“ siger hun. Hendes brødre er vrede på hende fordi den unge hyrde, som hun elsker, har spurgt om hun ville gå en tur med ham en smuk forårsdag. For at hindre det har brødrene sat hende til at vogte vingårdene mod „de små ræve der hærger“. Under arbejdet kommer hun nær Salomons lejr. Nogen lægger mærke til hendes skønhed da hun går ned til „nøddehaven“, og hun bliver ført ind i lejren. — Højsangen 1:6; 2:10-15; 6:11.
Da pigen udtrykker længsel efter sin elskede hyrde, opfordrer hofdamerne hende til at ’begive sig ud i hjordens spor’ og lede efter ham. Men Salomon lader hende ikke gå. Han priser hendes skønhed og lover hende „guldringe . . . med knopper af sølv“. Det gør dog ikke indtryk på pigen. Den unge hyrde skaffer sig adgang til Salomons lejr, finder pigen og udbryder: „Se! Du er smuk, min veninde. Se! Du er smuk.“ Den unge pige lader hofdamerne sværge at de ’ikke vil prøve at vække eller at ægge kærligheden i hende førend den har lyst’. — Højsangen 1:8-11, 15; 2:7; 3:5.
Svar på spørgsmål til bibelteksten:
1:2, 3 — Hvorfor er erindringen om den unge hyrdes kærtegn ligesom vin og hans navn ligesom olie? Vin fryder menneskets hjerte, og olie udgydt over ens hoved føles lindrende. På samme måde virker mindet om den unge mands kærlighed og hans navn styrkende og trøstende på den unge pige. (Salme 23:5; 104:15) Sande kristne, især de salvede, bliver tilsvarende styrket og opmuntret ved at tænke over den kærlighed som Jesus Kristus har vist dem.
1:5 — Hvorfor sammenligner pigen sin sorte lød med „Kedars telte“? Klæde vævet af gedehår blev anvendt til mange formål. (4 Mosebog 31:20) For eksempel lavede man „teltduge af gedehår til teltet over teltboligen“. (2 Mosebog 26:7) Kedars telte har sandsynligvis været fremstillet af sorte gedehår, ligesom beduintelte er det den dag i dag.
1:15 — Hvad mener den unge hyrde med ordene „dine øjne er dueøjne“? Han mener at hans venindes øjne har samme milde og blide udtryk som dueøjne.
2:7; 3:5 — Hvorfor bliver hofdamerne taget i ed „ved hungazellerne eller ved markens hinder“? Gazeller og hinder er kendt for deres ynde og skønhed. Med dette udtryk tager sjulamitpigen hofdamerne i ed ved alt hvad der er yndefuldt og smukt, og lader dem sværge at de ikke vil forsøge at vække kærligheden i hende.
Hvad vi kan lære:
1:2; 2:6. Anstændige kærtegn er noget naturligt mellem to der er forlovede. Men de må sikre sig at kærtegnene genspejler ægte hengivenhed, ikke uren lidenskab, som kan føre til umoralsk adfærd. — Galaterne 5:19.
1:6; 2:10-15. Sjulamitpigens brødre tillod hende ikke at følge med sin kæreste til et isoleret sted i bjergene. Det var ikke fordi hun handlede umoralsk eller nærede urette motiver, men fordi de ville forebygge at hun udsatte sig for en fristelse. Kærestepar kan lære af dette at de bør undgå isolerede steder.
2:1-3, 8, 9. Sjulamitpigen var smuk, men sammenlignede beskedent sig selv med en almindelig blomst, „en krokus på kystsletten“. Hendes skønhed og hendes trofasthed mod Jehova fik den unge hyrde til at beskrive hende som „en lilje blandt tornet ukrudt“. Hvordan var han så? Han var så smuk at han mindede om en „gazelle“. Desuden må han have været åndeligsindet og loyal mod Jehova. „Som et æbletræ [der giver skygge og bærer frugt] blandt skovens træer, sådan er min kære blandt sønnerne,“ siger hun. Er tro og loyalitet over for Jehova ikke ønskværdige egenskaber som man bør se efter hos en eventuel ægtefælle?
2:7; 3:5. Sjulamitpigen følte sig ikke romantisk tiltrukket af Salomon. Hun tog hofdamerne i ed på at de ikke ville prøve at ægge hende til at forelske sig i nogen anden end den unge hyrde. Det er hverken muligt eller rigtigt at nære romantiske følelser for hvem som helst. En enlig kristen der går i giftetanker, bør kun overveje at gifte sig med en der tjener Jehova loyalt. — 1 Korinther 7:39.
„HVAD ER DET I SER I SJULAMITTEN?“
Der er noget der „kommer op fra ørkenen som røgstøtter“. (Højsangen 3:6) Hvad ser Jerusalems kvinder da de går ud for at se hvad det er? Det er selveste Salomon og hans tjenere på vej hjem til byen. Og kongen har ført sjulamitpigen med.
Den unge hyrde er fulgt efter pigen og finder hurtigt en udvej for at mødes med hende. Han forsikrer hende om sin kærlighed, og hun udtrykker sin længsel efter at forlade byen idet hun siger: „Før dagen ånder kølighed og skyggerne er flygtet, vil jeg vandre bort til myrrabjerget og til virakhøjen.“ Hun fortsætter: „Måtte min kære komme ind i sin have og spise dens kosteligste frugter,“ og han svarer: „Jeg er kommet ind i min have, min søster, min brud.“ Jerusalems kvinder siger til dem: „Spis, venner! Drik og berus jer i kærtegn!“ — Højsangen 4:6, 16; 5:1.
Sjulamitpigen gengiver en drøm for hofdamerne og fortsætter: „Jeg er syg af kærlighed.“ De spørger: „Hvad særligt er der ved den du har kær, mere end ved den en anden har kær?“ Hun svarer: „Min kære er lyslødet og rødmosset, den mest iøjnefaldende af ti tusind.“ (Højsangen 5:2-10) Da Salomon priser hendes skønhed i høje toner, svarer hun beskedent: „Hvad er det I ser i sjulamitten?“ (Højsangen 6:4-13) Kongen øjner en mulighed for at vinde hendes kærlighed og overøser hende med flere komplimenter. Men pigens kærlighed til hyrden er urokkelig. Til sidst lader Salomon hende tage hjem.
Svar på spørgsmål til bibelteksten:
4:1; 6:5 — Hvorfor bliver pigens hår sammenlignet med „en gedeflok“? Sammenligningen skyldes sikkert at hendes hår var glansfuldt og kraftigt som pelsen på sorte geder.
4:11 — Hvad ligger der i at sjulamitpigens „læber drypper af flydende honning“, og at ’honning og mælk er under hendes tunge’? Flydende honning hentet direkte fra bikagen har mere smag og sødme end honning der har været ude i fri luft. Denne sammenligning fremhæver sammen med udtrykket „honning og mælk er under din tunge“ hvor gode og behagelige hendes ord er.
5:12 — Hvad mener pigen med udtrykket „hans øjne er som duer ved vandrige bække; de bader sig i mælk“? Hun taler om sin elskedes smukke øjne. Måske sammenligner hun poetisk den mørke iris indfattet i det hvide i hans øjne med blågrå duer der bader i mælk.
5:14, 15 — Hvorfor beskrives hyrdens hænder og ben på den måde? Pigen omtaler øjensynlig hyrdens fingre som guldcylindre og hans negle som krysolit. Hun sammenligner hans ben med „marmorsøjler“ fordi de er stærke og smukke.
6:4 — Hvorfor bliver pigen sammenlignet med Tirza? Denne kana’anæiske by blev erobret af Josua, og efter Salomons tid blev den nordriget Israels første hovedstad. (Josua 12:7, 24; 1 Kongebog 16:5, 6, 8, 15) Et opslagsværk siger: „Formodentlig har byen været meget smuk, og det kan være grunden til at den bliver omtalt her.“
6:13, fodnote — Hvad er „to lejres dans“? Udtrykket kan også gengives med „Mahanajims dans“. En by ved navn Mahanajim lå øst for Jordanfloden, nær regnflodsdalen Jabbok. (1 Mosebog 32:2, 22; 2 Samuel 2:29) „To lejres dans“ kan hentyde til en bestemt dans der blev danset i byen ved en højtid.
7:4 — Hvorfor sammenligner Salomon sjulamitpigens hals med „et elfenbenstårn“? En af de tidligere komplimenter til pigen lød: „Din hals er som Davidstårnet.“ (Højsangen 4:4) Et tårn er højt og slankt, og elfenben er glat. Salomon beundrer pigens hals fordi den er slank og glat.
Hvad vi kan lære:
4:1-7. Sjulamitpigen modstod Salomons tillokkelser og viste på den måde at hun havde en høj moral selvom hun var ufuldkommen. Hendes moralske styrke satte hendes ydre skønhed i relief. Det samme bør kunne siges om kristne kvinder.
4:12. Sjulamitpigen reserverede sine romantiske følelser til sin tilkommende og var på den måde som en smuk have der var omkranset af en hæk eller mur, en have som man kun kunne komme ind i gennem en låst låge. Det er et godt eksempel for ugifte kristne kvinder og mænd.
„JAHS FLAMME“
„Hvem er denne kvinde der kommer op fra ørkenen og støtter sig til sin kære?“ spørger sjulamitpigens brødre da de ser hende vende hjem. Nogen tid forinden havde en af dem sagt: „Hvis hun er en mur, bygger vi et brystværn af sølv på hende; men hvis hun er en dør, spærrer vi hende med en cederplanke.“ Nu da pigen har bevist at hendes kærlighed er bestandig, siger hun: „Jeg er en mur, og mine bryster er som tårnene. Således er jeg i hans øjne blevet som en der finder fred.“ — Højsangen 8:5, 9, 10.
Sand kærlighed er „Jahs flamme“. Hvorfor? Fordi en sådan kærlighed udspringer fra Jehova. Det er ham der har nedlagt egenskaben kærlighed i os. Dens luer er uudslukkelige. Højsangen er et smukt vidnesbyrd om at kærligheden mellem en mand og en kvinde kan være „stærk [uovervindelig] som døden“. — Højsangen 8:6.
Salomons „ypperste sang“ belyser også den tætte tilknytning mellem Jesus Kristus og medlemmerne af hans himmelske „brud“. (Åbenbaringen 21:2, 9) Jesu kærlighed til de salvede kristne overgår enhver kærlighed mellem en mand og en kvinde. Og brudeskarens medlemmer viser en hengivenhed der aldrig svigter. Desuden gav Jesus kærligt sit liv for de „andre får“. (Johannes 10:16) Derfor kan alle sande tilbedere efterligne sjulamitpigen ved at vise en kærlighed og hengivenhed der aldrig svigter.
[Illustration på side 18, 19]
Hvad lærer Højsangen os at se efter hos en eventuel ægtefælle?
