1. Hvorfor bør vi tage imod Guds tugt?

SALOMON, som var konge i fortidens Israel, giver hver enkelt af os en god grund til at tage imod tugt fra Gud. „Min søn, afvis ikke Jehovas tugt,“ siger Salomon, „og føl ikke lede ved hans retledning, for Jehova retleder den han elsker, som en fader den søn han holder af.“ (Ordsprogene 3:11, 12) Ja, din himmelske Fader tugter dig fordi han elsker dig.

2. Hvordan defineres „tugt“, og hvordan kan man blive tugtet?

² „Tugt“ sigter til undervisning, belæring, retledning og revselse. „Ingen tugt [synes] i øjeblikket at være til glæde, men til sorg,“ skrev apostelen Paulus, „men bagefter skænker den dem som er blevet opøvet ved den, en frugt som fører til fred, nemlig retfærdighed.“ (Hebræerne 12:11) At tage imod tugten fra Gud og anvende den i dit liv kan hjælpe dig til at følge retfærdighedens vej og derved bringe dig nærmere til Jehova, vor hellige Gud. (Salme 99:5) Retledning kan komme gennem dine trosfæller, gennem noget du lærer ved de kristne møder, og gennem dit studium af Guds ord og publikationerne fra „den trofaste husholder“. (Lukas 12:42-44) Vi kan vel nok være taknemmelige for at vi på denne måde bliver gjort opmærksomme på noget som bør justeres! Men hvilken tugt kan der være behov for hvis en har begået en alvorlig synd?

3. Hvornår bliver en person udelukket af menigheden?

³ Guds tjenere studerer Bibelen og de kristne publikationer, og ved deres møder og stævner bliver de undervist i Jehovas normer. Kristne er derfor ikke i tvivl om hvad Jehova kræver af dem. Et medlem af menigheden bliver kun udelukket hvis vedkommende har begået en alvorlig overtrædelse uden at ændre sind.

4, 5. Hvilket bibelsk eksempel på udelukkelse nævnes her, og hvorfor blev menigheden tilskyndet til at genoptage manden?

 ⁴ Lad os se på et bibelsk eksempel på en der blev udelukket. Menigheden i Korinth tolererede „en sådan utugt som end ikke [fandtes] blandt folk fra nationerne, at en [havde] sin faders hustru“. Paulus tilskyndede korintherne til at ’overgive et sådant menneske til Satan til kødets undergang, for at ånden kan blive frelst’. (1 Korinther 5:1-5) Da synderen blev udelukket og derved overgivet til Satan, blev han igen en del af Djævelens verden. (1 Johannes 5:19) Ved at udelukke ham fjernede man et kødeligt og skadeligt element fra menigheden og bevarede dens gudfrygtige ’ånd’, eller indstilling. — 2 Timoteus 4:22; 1 Korinther 5:11-13.

⁵ Efter et stykke tid tilskyndede Paulus de kristne i Korinth til at genoptage overtræderen i menigheden. Hvorfor? For at de ikke skulle blive „overlistet af Satan,“ sagde Paulus. Synderen havde åbenbart ændret sind og var igen begyndt at leve et rent liv. (2 Korinther 2:8-11) Hvis korintherne nægtede at genoptage den angrende synder, ville Satan overliste dem så de blev lige så hårdhjertede og uvillige til at tilgive som han ønskede at de skulle være. Alt tyder på at de hurtigt ’tilgav og trøstede’ den angerfulde mand. — 2 Korinther 2:5-7.

6. Hvilke formål tjener det at udelukke nogen?

⁶ Hvilke formål tjener det at udelukke nogen? Det holder Jehovas navn fri for skam og beskytter hans folks gode omdømme. (1 Peter 1:14-16) Når en synder der ikke ændrer sind, fjernes fra menigheden, værner det om Guds retfærdsnormer og beskytter menighedens åndelige renhed. Det kan også bringe synderen til fornuft.

7. Hvilken virkning havde det på David at han ikke bekendte sine overtrædelser?

⁷ De fleste der begår en alvorlig overtrædelse, ændrer oprigtigt sind og bliver ikke udelukket af menigheden. Men det er ikke nødvendigvis nemt at vise ægte anger. Tænk på kong David af Israel, som skrev Salme 32. Salmen viser at der gik et stykke tid inden David bekendte de alvorlige synder han havde begået, sandsynligvis i forbindelse med Batseba. Skyldfølelsen gav ham store kvaler og tærede på hans kræfter, ligesom den tørre hede om sommeren dræner et træ for saft. David led under dette både fysisk og følelsesmæssigt, men da han ’bekendte sine overtrædelser, tilgav Jehova ham’. (Salme 32:3-5) Det fik David til at synge: „Lykkeligt er det menneske som Jehova ikke tilregner misgerning.“ (Salme 32:1, 2) Det var en stor lettelse for ham at mærke Guds barmhjertighed!

8, 9. Hvordan kommer sindsændring til udtryk, og hvor stor betydning har det for at en der er udelukket, kan blive genoptaget i menigheden?

⁸ Det er altså tydeligt at en synder må ændre sind for at blive vist barmhjertighed. Sindsændring er imidlertid ikke det samme som at man føler skam eller frygter for at blive afsløret. At ændre sind vil sige at man angrer, eller fortryder, en tidligere handling. En person der ændrer sind, har „et sønderbrudt og knust hjerte“ og ønsker at ’rette det urette’ og om muligt råde bod på det han har gjort. — Salme 51:17; 2 Korinther 7:11.

⁹ Sindsændring er en vigtig betingelse for at kunne blive genoptaget i den kristne menighed. En person der er udelukket, bliver ikke automatisk optaget i menigheden igen efter at der er gået et bestemt tidsrum. Før han kan blive genoptaget, må der ske en stor forandring med hans hjertetilstand. Han må erkende alvoren af sin synd og indse hvor stor skam han har bragt over Jehova og menigheden. Synderen må ændre sind, oprigtigt bede om tilgivelse og rette sit liv ind efter Guds retfærdige krav. Når han anmoder om at blive genoptaget, skal han være i stand til at bevise at han har ændret sind og nu gør „gerninger der stemmer med sindsændringen“. — Apostelgerninger 26:20.

10, 11. Hvorfor skal man ikke prøve at skjule en synd?

¹⁰ En overtræder ræsonnerer måske: ’Hvis jeg fortæller nogen om min synd, kan det være at jeg bliver nødt til at svare på pinlige spørgsmål, og jeg risikerer at blive udelukket. Det kan undgås hvis jeg bare tier stille, og ingen i menigheden vil nogen sinde få noget at vide.’ Hvis man tænker sådan, er der nogle vigtige faktorer man har glemt at tage i betragtning. Hvilke?

¹¹ Jehova er „en barmhjertig og nådig Gud, sen til vrede og rig på loyal hengivenhed og sandhed, som bevarer loyal hengivenhed mod tusinder, tilgiver misgerning og overtrædelse og synd“. Men ikke desto mindre tugter han sit folk „i passende omfang“. (2 Mosebog 34:6, 7; Jeremias 30:11) Hvis du begik en alvorlig synd, hvordan ville Gud så kunne vise dig barmhjertighed hvis du prøvede at skjule det du havde gjort? Jehova er udmærket klar over hvad der er sket, og han ser ikke bare gennem fingre med overtrædelser. — Ordsprogene 15:3; Habakkuk 1:13.

12, 13. Hvad kan blive resultatet hvis man prøver at skjule en overtrædelse?

¹² Hvis du har begået en alvorlig synd, kan det at du bekender den, hjælpe dig til igen at få en god samvittighed. (1 Timoteus 1:18-20) Hvis du derimod ikke går til bekendelse, kunne din samvittighed blive besmittet, og det kunne føre til at du begik flere overtrædelser. Husk at det ikke kun er imod et andet menneske eller imod menigheden du har syndet. Det er imod Gud. Salmisten sang: „Jehova — i himmelen er hans trone. Hans øjne ser; hans klare blik ransager menneskesønnerne. Jehova ransager såvel den retfærdige som den ugudelige.“ — Salme 11:4, 5.

¹³ Jehova vil ikke velsigne nogen der skjuler alvorlige synder for at kunne forblive i den rene kristne menighed. (Jakob 4:6) Hvis du har syndet og ønsker at gøre det der er ret, må du derfor ikke tøve med åbent at bekende din overtrædelse. Ellers vil du være plaget af dårlig samvittighed, især når du læser eller hører en vejledning om sådanne alvorlige emner. Hvad nu hvis Jehova trak sin ånd væk fra dig, som han gjorde i tilfældet med kong Saul? (1 Samuel 16:14) Uden Guds ånd kunne du begå endnu mere alvorlige synder.

14. Hvorfor bør en overtræder følge rådet i Jakob 5:14, 15?

¹⁴ I betragtning af dette er det relevant at spørge hvad en synder der ændrer sind, bør gøre. „Lad ham tilkalde menighedens ældste, og lad dem bede over ham og indgnide ham med olie i Jehovas navn. Og troens bøn vil gøre den sløje rask, og Jehova vil rejse ham op.“ (Jakob 5:14, 15) En af de måder hvorpå man kan ’frembringe frugt som stemmer med sindsændringen’, er ved at henvende sig til de ældste. (Mattæus 3:8) Disse trofaste og kærlige mænd vil „bede over ham og indgnide ham med olie i Jehovas navn“. Deres bibelske vejledning vil som lindrende olie virke beroligende på en der oprigtigt ændrer sind. — Jeremias 8:22.

15, 16. Hvordan efterligner kristne ældste Guds eksempel, som er beskrevet i Ezekiel 34:15, 16?

¹⁵ Vor Hyrde, Jehova, viste et eksempel på en sådan kærlighed da han i 537 f.v.t. befriede jøderne fra fangenskabet i Babylon, og da han i 1919 e.v.t. udfriede det åndelige Israel fra „Babylon den Store“. (Åbenbaringen 17:3-5; Galaterne 6:16) Derved opfyldte han sit løfte: „Jeg vil selv være hyrde for mine får, og jeg vil selv sørge for at de kan lægge sig . . . Det bortkomne dyr vil jeg søge efter, og det fordrevne vil jeg føre tilbage, og det sårede vil jeg forbinde og det syge vil jeg styrke.“ — Ezekiel 34:15, 16.

¹⁶ Jehova var som en hyrde der sørgede godt for sine symbolske får, blandt andet ved at give dem åndelig føde, ved at sørge for at de kunne lægge sig, og ved at søge efter de bortkomne.  Kristne hyrder sikrer sig også at fårene i Guds hjord er åndeligt velnærede og trygge. De ældste søger efter de får der er kommet bort fra menigheden. Ligesom Gud ’forbandt det sårede’, vil tilsynsmænd „forbinde“ får som er blevet såret af andres ord eller lider på grund af noget de selv har gjort. Og ligesom Gud ’styrkede det syge’, hjælper de ældste dem der er blevet åndeligt syge, måske på grund af overtrædelser de selv har begået.

17. Hvorfor bør vi ikke tøve med at søge åndelig hjælp hos de ældste?

¹⁷ De ældste følger villigt rådet: „I [må fortsat] vise barmhjertighed — med frygt.“ (Judas 23) Nogle kristne har begået kønslig umoralitet og derved syndet groft. Men hvis de oprigtigt ændrer sind, kan de forvente at blive behandlet kærligt og barmhjertigt af ældste som hellere end gerne vil yde dem åndelig hjælp. Paulus sagde om sådanne mænd, sig selv indbefattet: „Ikke at vi er herrer over jeres tro, men vi er medarbejdere på jeres glæde.“ (2 Korinther 1:24) Tøv derfor aldrig med at søge åndelig hjælp hos disse brødre.

18. Hvordan behandler de ældste trosfæller som har begået en overtrædelse?

¹⁸ Hvorfor kan du have tillid til de ældste hvis du har begået en alvorlig synd? Fordi deres primære opgave er at være hyrder for Guds hjord. (1 Peter 5:1-4) En kærlig hyrde vil aldrig slå et føjeligt lam der bræger hjerteskærende, som en straf for at det er kommet galt af sted. Når de ældste hjælper trosfæller der har begået en overtrædelse, drejer det sig derfor ikke om forbrydelse og straf, men om synd og åndelig helbredelse hvis muligt. (Jakob 5:13-20) Ældste må dømme med retfærdighed og „behandle hjorden skånsomt“. (Apostelgerninger 20:29, 30; Esajas 32:1, 2) Ligesom alle andre kristne må de ældste ’øve ret, elske loyal hengivenhed og vandre beskedent med Gud’. (Mika 6:8) Sådanne egenskaber er af afgørende betydning når man skal træffe beslutninger der har at gøre med Jehovas „græsgangs hjord“ og berører fårenes liv og deres hellige tjeneste. — Salme 100:3.

19. Med hvilken indstilling prøver kristne ældste at hjælpe overtrædere på fode igen?

¹⁹ Kristne hyrder er udnævnt af den hellige ånd og søger at lade sig lede af den. Hvis „et menneske uforvarende begår et eller andet fejltrin“ — fordi han er blevet overrumplet af synden — vil åndeligt kvalificerede mænd prøve at „hjælpe en sådan på fode igen,  i mildhedens ånd“. (Galaterne 6:1; Apostelgerninger 20:28) Med mildhed, men uden at slække på Guds normer, prøver de ældste at korrigere hans tankegang så den igen kommer i den rette tilstand. Det kan sammenlignes med at en hensynsfuld læge sætter en brækket knogle nænsomt sammen igen for at afhjælpe problemet uden at påføre patienten unødig smerte. (Kolossenserne 3:12) Når de ældste viser barmhjertighed, vil det altid være efter at de har søgt Jehovas vejledning i bøn og anvendt Bibelens principper. Deres beslutning afspejler derfor Guds syn på sagen. — Mattæus 18:18.

20. Under hvilke omstændigheder kan det være nødvendigt at bringe en meddelelse i menigheden om at en bestemt person er blevet retledt?

²⁰ Hvis en synd er kendt af mange eller uden tvivl vil blive det, kan det være nødvendigt at bringe en meddelelse til menigheden for at beskytte dens omdømme. Der vil også blive bragt en meddelelse hvis menigheden har behov for at blive informeret. Når en er blevet retledt af et dømmende udvalg og skal genvinde sin åndelige sundhed, kan han sammenlignes med en der skal komme sig efter en kvæstelse som midlertidigt har begrænset hans aktivitet. I en periode vil det sandsynligvis være gavnligt for den angrende synder blot at lytte ved møderne frem for at give kommentarer. De ældste kan sørge for at nogen holder et bibelstudium med ham så han bliver hjulpet til at styrke sine svage sider og igen bliver ’sund i troen’. (Titus 2:2) Alt dette gøres i kærlighed og ikke for at straffe overtræderen.

21. Hvordan kan nogle overtrædelser behandles?

²¹ Ældste kan yde åndelig hjælp på forskellige måder. Lad os for eksempel antage at en broder der tidligere har haft et alkoholproblem, har drukket for meget en enkelt gang eller to mens han var alene hjemme. Eller måske har en der for længe siden er holdt op med at bruge tobak, røget en eller to gange i et øjebliks svaghed uden at nogen har set det. Selvom han har bedt til Jehova og mener at han har fået tilgivelse, bør han søge hjælp hos en ældste for at det ikke skal blive en vane for ham at begå en sådan synd. En eller to ældste kan behandle sagen. Men de vil informere den præsiderende tilsynsmand, da der kan være andre faktorer som spiller ind.

22, 23. Hvorfor bør du blive ved med at tage imod Guds tugt?

²² For at få Guds godkendelse må hver enkelt kristen give agt på Jehovas tugt. (1 Timoteus 5:20) Tag derfor ydmygt imod enhver retledning du får gennem dit studium af Bibelen og de kristne publikationer og når du overværer møder og stævner sammen med Jehovas folk. Vær hele tiden årvågen så du sikrer dig at du gør Jehovas vilje. Så vil tugten fra Gud hjælpe dig til at bevare et åndeligt bolværk som et stærkt værn imod synd.

²³ Når du tager imod tugten fra Gud, vil du kunne forblive i hans kærlighed. Det er sandt at nogle er blevet udelukket af den kristne menighed, men det behøver ikke at ske for dig hvis du ’vogter dit hjerte’ og ’vandrer som vís’. (Ordsprogene 4:23; Efeserne 5:15) Hvis du er udelukket på nuværende tidspunkt, hvorfor så ikke tage skridt til at blive genoptaget? Gud ønsker at alle der har indviet sig til ham, trofast skal tilbede ham med „hjertets glæde“. (5 Mosebog 28:47) Det kan du gøre for evigt hvis du altid tager imod Jehovas tugt. — Salme 100:2.