Spørgsmål fra læserne

Tiltalte Jesus sin mor på en respektløs og ukærlig måde ved bryllupsfesten i Kana? — Johannes 2:4.

Kort tid efter sin dåb blev Jesus sammen med sine disciple indbudt til en bryllupsfest i Kana. Hans mor var også til stede. Da vinen slap op, sagde Maria til Jesus: „De har ingen vin,“ og Jesus svarede: „Hvad har jeg med dig at gøre, kvinde? Min time er endnu ikke kommet.“ — Johannes 2:1-4.

Hvis nogen i dag kaldte sin mor for „kvinde“ og sagde „hvad har jeg med dig at gøre?“, ville det højst sandsynligt blive opfattet som et tegn på manglende respekt eller endog virke fornærmende. Men at beskylde Jesus for en sådan adfærd ville være at ignorere den kulturelle og sproglige sammenhæng der danner baggrund for begivenheden. Det kan være en hjælp at forstå hvordan disse udtryk blev brugt på Bibelens tid.

Angående ordet „kvinde“ forklarer Vine’s Expository Dictionary of Old and New Testament Words: „Når en kvinde tiltales på denne måde, er det ikke ment irettesættende eller strengt, men vidner om hengivenhed og respekt.“ Andre kilder siger noget lignende. The Anchor Bible siger for eksempel: „Dette er ikke en irettesættelse eller en uvenlig talemåde og er heller ikke et udtryk for manglende hengivenhed . . . Det var den høflige måde Jesus almindeligvis tiltalte kvinder på.“ I The New International Dictionary of New Testament Theology forklares det at ordet „bruges som en tiltaleform uden antydning af respektløshed“, og Gerhard Kittel siger i Theological Dictionary of the New Testament at denne sprogbrug „på ingen måde er respektløs eller nedsættende“. Der er derfor ikke grundlag for at mene at Jesus var uforskammet eller uvenlig da han anvendte tiltaleformen „kvinde“ over for sin mor. — Mattæus 15:28; Lukas 13:12; Johannes 4:21; 19:26; 20:13, 15.

Hvad så med udtrykket „hvad har jeg med dig at gøre?“ Det er åbenbart en jødisk talemåde, og det forekommer flere gange i Bibelen. Et eksempel er i Anden Samuelsbog 16:10, hvor David forhindrer Abisjag i at dræbe Sjimi med ordene: „Hvad har jeg med jer at gøre, Zerujasønner? Lad ham nedkalde ondt således, for Jehova har sagt til ham: ’Nedkald ondt over David!’“ Et andet eksempel er i Første Kongebog 17:18, hvor vi læser at enken fra Zarepta, da hun finder sin døde søn, siger til Elias: „Hvad har jeg med dig at gøre, du den sande Guds mand? Du er kommet til mig for at minde om min brøde og for at lade min søn dø.“

Disse bibelske eksempler viser at udtrykket „hvad har jeg med dig at gøre“ ofte bruges, ikke som et udtryk for foragt eller hovmod, men for modvilje mod at involvere sig i noget en anden har foreslået eller anmodet om, eller som et udtryk for at man er af en anden mening. Hvad kan vi da udlede af Jesu ord til Maria?

Da Maria sagde til Jesus: „De har ingen vin,“ var det øjensynlig ikke blot en oplysning, men en opfordring til ham om at gøre noget ved det. Jesus benyttede denne almindelige talemåde da han stillede sig afvisende over for Marias henstilling, og hans næste ord: „Min time er endnu ikke kommet,“ hjælper os til at forstå hvorfor.

Fra og med sin dåb og salvelse i år 29 var Jesus sig yderst bevidst at det var Jehovas vilje at han som den lovede Messias skulle bevare sin uangribelighed og til sidst dø, blive oprejst og herliggjort. Han sagde: „Menneskesønnen [er] ikke . . . kommet for at lade sig betjene men for at tjene og give sin sjæl som en løsesum i bytte for mange.“ (Mattæus 20:28) Da tiden for Jesu død nærmede sig, gav han klart udtryk for dette ved at sige: „Timen er kommet.“ (Johannes 12:1, 23; 13:1) Aftenen før sin død bad han derfor og sagde: „Fader, timen er kommet;  herliggør din søn, for at Sønnen kan herliggøre dig.“ (Johannes 17:1) Og da en stor folkeskare til sidst kom for at arrestere Jesus i Getsemane Have, vækkede han sine sovende apostle og sagde: „Timen er kommet! Se, Menneskesønnen forrådes i synderes hænder.“ — Markus 14:41.

Ved brylluppet i Kana havde Jesus imidlertid kun lige påbegyndt sin tjeneste som den lovede Messias, og hans „time“ var endnu ikke kommet. Det vigtigste for ham var at gøre sin Faders vilje på den måde og til den tid Faderen ønskede, og ingen måtte forhindre ham i at følge den vej han havde valgt. Da Jesus gjorde dette klart for sin mor, var han bestemt, men på ingen måde respektløs eller ukærlig. Maria følte sig ikke forlegen eller fornærmet over det hendes søn sagde. Hun forstod hvad Jesus mente, og sagde derfor til tjenerne ved bryllupsfesten: „I skal gøre hvad han end siger til jer.“ Jesus ignorerede ikke anmodningen fra sin mor, men udførte som Messias sit første mirakel og forvandlede vand til god vin. Han viste således vigtigheden af først og fremmest at gøre sin Faders vilje og tog samtidig hensyn til Maria. — Johannes 2:5-11.

[Illustration på side 31]

Jesus talte venligt men fast til sin mor