Jehova ’vil skaffe sine udvalgte ret’

„Skulle Gud da ikke sørge for at der skaffes hans udvalgte ret, dem som råber til ham dag og nat?“ — LUKAS 18:7.

1. Hvem er til opmuntring for os, og hvorfor?

I HELE verden glæder Jehovas Vidner sig over samværet med kristne brødre og søstre som gennem mange år har tjent Jehova trofast. Kender du selv nogle der har tjent Jehova i lang tid? Du kommer måske til at tænke på en ældre søster der blev døbt for mange år siden, og som stort set aldrig svigter et møde i rigssalen. Eller du tænker på en ældre broder der loyalt kommer til samlingerne uge efter uge og har gjort det i årtier. Mange af disse trofaste brødre og søstre havde forestillet sig at Harmagedon for længst ville være overstået på nuværende tidspunkt. Men den kendsgerning at den uretfærdige verden stadig står, har hverken undergravet deres tillid til Jehovas løfter eller svækket deres beslutning om at ’holde ud til enden’. (Mattæus 24:13) Den stærke tro disse loyale tjenere for Jehova viser, er til stor opmuntring for hele menigheden. — Salme 147:11.

2. Hvilken situation gør os meget kede af det?

² Men somme tider ser vi desværre det modsatte. Nogle brødre og søstre der i årevis har deltaget i forkyndelsen, har gradvis mistet troen på Jehova og er holdt op med at komme i den kristne menighed. Vi er meget kede af at vores tidligere venner har forladt Jehova, og vi ønsker inderligt at blive ved med at hjælpe ethvert „bortkommet får“ til at vende tilbage til hjorden. (Salme 119:176; Romerne 15:1) Men disse vidt forskellige udfald — at nogle forbliver trofaste mens andre mister troen — rejser nogle spørgsmål. Hvad er det der sætter talrige forkyndere i stand til at bevare troen på Jehovas løfter mens andre mister troen? Hvad kan vi selv gøre for at bevare en urokkelig overbevisning om at „Jehovas store dag“ er nær? (Zefanias 1:14) En billedtale i Lukasevangeliet kan hjælpe os til at finde svarene.

En advarsel til dem der lever „når Menneskesønnen kommer“

3. Hvem kan især have gavn af billedtalen om enken og dommeren, og hvorfor?

³ I Lukas, kapitel 18, finder vi Jesu billedtale om en enke og en dommer. Den ligner billedtalen om den vedholdende vært som vi gennemgik i den foregående artikel. (Lukas 11:5-13) Den sammenhæng som billedtalen om enken og dommeren findes i, viser imidlertid at den især gælder dem der lever „når Menneskesønnen kommer“ i Rigets magt, det vil sige i perioden fra 1914. — Lukas 18:8. *

4. Hvad talte Jesus om før han fremholdt den billedtale vi finder i Lukas, kapitel 18?

⁴ Før Jesus fremholdt denne billedtale, sagde han at vidnesbyrdene om hans nærværelse i Rigets magt ville kunne ses lige så tydeligt som „lynet“ der „skinner fra én del af himmelen til en anden del af himmelen“. (Lukas 17:24; 21:10, 29-33) Alligevel ville de  fleste der levede i „endens tid“, ignorere de klare vidnesbyrd. (Daniel 12:4) Hvorfor? Af samme grund som folk på Noas og Lots tid ignorerede Jehovas advarsler. Dengang var det sådan at folk ’spiste, drak, købte, solgte, plantede og byggede indtil den dag Gud gjorde det af med dem’. (Lukas 17:26-29) De mistede livet fordi de var så opslugt af hverdagens gøremål at de ikke gav agt på Guds vilje. (Mattæus 24:39) I dag er folk i almindelighed også så optaget af deres travle hverdag at de ikke kan se vidnesbyrdene om at enden er nær for denne onde verden. — Lukas 17:30.

5. (a) Hvem rettede Jesus en advarsel til, og hvorfor? (b) Hvad har fået nogle til at miste troen?

⁵ Jesus var tydeligvis bekymret for om hans disciple også ville lade sig distrahere af Satans verden, måske endda i en sådan grad at de ’vendte tilbage til det der var bagved’. (Lukas 17:22, 31) Og sådan er det da også gået nogle kristne. De har måske i årevis set hen til den dag hvor Jehova vil gøre ende på denne onde verden, men da Harmagedon ikke kom på det tidspunkt de havde regnet med, blev de skuffede. De mistede efterhånden troen på at Jehovas domsdag er nær. De satte tempoet ned i forkyndelsen og blev lidt efter lidt så optaget af hverdagens aktiviteter at der kun var lidt tid tilovers til det åndelige. (Lukas 8:11, 13, 14) Og sørgeligt nok valgte de med tiden at „vende tilbage til det der er bagved“.

Det er nødvendigt „altid at bede“

6-8. (a) Genfortæl billedtalen om enken og dommeren. (b) Hvordan anvendte Jesus denne billedtale?

⁶ Hvad kan vi gøre for at bevare en urokkelig tillid til at Jehova vil indfri sine løfter? (Hebræerne 3:14) Det spørgsmål besvarede Jesus umiddelbart efter at han havde advaret sine disciple mod at vende tilbage til Satans onde verden.

⁷ Lukas skriver at Jesus „fortsatte . . . med i en billedtale at fortælle dem om hvor nødvendigt det var for dem altid at bede og ikke give op“. Jesus sagde: „I en by var der en dommer som hverken havde frygt for Gud eller respekt for mennesker. Og der var en enke i den by, og hun blev ved med at komme til ham og sige: ’Skaf mig ret over for min modpart i retten.’ En tid lang ville han ikke, men senere sagde han til sig selv: ’Skønt jeg hverken har frygt for Gud eller respekt for mennesker, vil jeg i det mindste fordi denne enke stadig volder mig besvær, skaffe hende hendes ret, så hun ikke bliver ved med at komme og banke løs på mig til mit endeligt.’“

⁸ Derefter forklarede Jesus hvordan billedtalen skulle forstås: „Hør hvad dommeren, skønt uretfærdig, siger! Skulle Gud da ikke sørge for at der skaffes hans udvalgte ret, dem som råber til ham dag og nat, selv om  han er langmodig over for dem? Jeg siger jer: Han vil sørge for at der skaffes dem ret i hast. Dog, når Menneskesønnen kommer, mon han så vil finde troen på jorden?“ — Lukas 18:1-8.

„Skaf mig ret“

9. Hvilket tema træder tydeligt frem i billedtalen om enken og dommeren?

⁹ Hovedtemaet i denne billedtale træder tydeligt frem. Det nævnes af begge personer i billedtalen og desuden af Jesus selv. Enken bad: „Skaf mig ret.“ Dommeren sagde: ’Jeg vil skaffe hende hendes ret.’ Jesus spurgte: „Skulle Gud da ikke sørge for at der skaffes hans udvalgte ret?“ Og om Jehova sagde Jesus: „Han vil sørge for at der skaffes dem ret i hast.“ (Lukas 18:3, 5, 7, 8) Hvornår vil Gud da ’skaffe sine udvalgte ret’?

10. (a) Hvornår blev der ’skaffet ret’ i det første århundrede? (b) Hvornår og hvordan vil Gud skaffe sine tjenere ret i vor tid?

¹⁰ I det første århundrede indtraf „hævnens dage“ (eller: „dage da der skaffes ret“, „dage da retten sker fyldest“, fodnoten) i år 70 da Jerusalem og templet blev ødelagt. (Lukas 21:22) I vor tid vil Gud skaffe sit folk ret på „Jehovas store dag“. (Zefanias 1:14; Mattæus 24:21) Jehova vil da „give dem trængsel til gengæld som volder [hans folk] trængsel“ når Jesus Kristus „bringer hævn over dem der ikke kender Gud og dem der ikke adlyder den gode nyhed om vor Herre Jesus“. — 2 Thessaloniker 1:6-8; Romerne 12:19.

11. I hvilken forstand vil Gud skaffe sine tjenere ret „i hast“?

¹¹ Men hvordan skal vi forstå Jesu forsikring om at Jehova vil skaffe sine tjenere ret „i hast“? Guds ord viser at „selv om [Jehova] er langmodig“, vil han hurtigt eksekvere en retfærdig dom når tiden er inde. (Lukas 18:7, 8; 2 Peter 3:9, 10) Da vandfloden indtraf på Noas tid, blev de onde straks udslettet, og da ild regnede ned fra himmelen på Lots tid, blev de onde øjeblikkelig tilintetgjort. Jesus sagde: „På samme måde vil det være på den dag da Menneskesønnen åbenbares.“ (Lukas 17:27-30) Endnu en gang vil der komme „pludselig undergang“ over de onde. (1 Thessaloniker 5:2, 3) Ja, vi kan stole fuldt og fast på at Jehova ikke vil lade Satans verden eksistere en eneste dag længere end retfærdigheden kræver.

„Han vil sørge for at der skaffes dem ret“

12, 13. (a) Hvad kan vi lære af Jesu billedtale om enken og dommeren? (b) Hvorfor kan vi være sikre på at Jehova vil høre vore bønner og skaffe os ret?

¹² Jesu billedtale om enken og dommeren understreger også andre vigtige sandheder. Da Jesus forklarede billedtalen, sagde han: „Hør hvad dommeren, skønt uretfærdig, siger! Skulle Gud da ikke sørge for at der skaffes hans udvalgte ret?“ Jesus sammenlignede naturligvis ikke Jehova med dommeren som for at sige at Gud ville behandle de troende på samme måde som dommeren behandlede enken. Nej, Jesus lærte sine disciple noget om Jehova ved at fremhæve kontrasten mellem Ham og dommeren. Hvilke modsætninger er der mellem dem?

¹³ Dommeren i Jesu billedtale var „uretfærdig“, mens „Gud er en retfærdig dommer“. (Salme 7:11; 33:5) Dommeren var ikke det fjerneste interesseret i enken som person, men Jehova nærer dyb interesse for hvert enkelt menneske. (2 Krønikebog 6:29, 30) Dommeren var uvillig til at hjælpe enken, men Jehova er villig til — ja, ivrig efter — at komme sine tjenere til hjælp. (Esajas 30:18, 19) Hvad kan vi lære af det? Hvis den uretfærdige dommer lyttede til enkens bøn og skaffede hende ret, hvor meget mere vil Jehova da ikke høre sine tjeneres bønner og skaffe dem ret! — Ordsprogene 15:29.

14. Hvorfor bør vi ikke miste troen på at Jehovas domsdag vil komme?

 ¹⁴ De der mister troen på at Jehovas domsdag vil komme, begår derfor en alvorlig fejl. Hvorfor? Jo, ved at opgive deres faste tro på at „Jehovas store dag“ er nær, viser de i virkeligheden at de nærer tvivl om hvorvidt man kan stole på at Jehova vil indfri sine løfter. Men ingen kan med rette rejse tvivl om Guds trofasthed. (Job 9:12) Vi kunne i stedet spørge os selv: Vil jeg forblive trofast? Og det var præcis det spørgsmål Jesus tog op ved slutningen af billedtalen om enken og dommeren.

’Mon han så vil finde denne tro på jorden?’

15. (a) Hvilket spørgsmål stillede Jesus, og hvorfor? (b) Hvad bør vi spørge os selv om?

¹⁵ Jesus stillede dette interessante spørgsmål: „Når Menneskesønnen kommer, mon han så vil finde troen [denne (en sådan) tro, fodnoten] på jorden?“ (Lukas 18:8) Formuleringen „denne tro“ viser at Jesus ikke talte om tro i almindelighed, men om en særlig form for tro — en tro som den enken havde. Jesus besvarede ikke spørgsmålet. Han stillede det for at få disciplene til at tænke over hvor stærk deres egen tro var. Var deres tro gradvis ved at svækkes så der var fare for at de ville vende tilbage til det de havde ladt bag sig? Eller havde de en tro der kunne sammenlignes med den enken lagde for dagen? I dag bør vi også spørge os selv: ’Hvilken form for tro finder „Menneskesønnen“ i mit hjerte?’

16. Hvilken form for tro havde enken?

¹⁶ Hvis vi skal være blandt dem som Jehova vil skaffe ret, må vi efterligne enken. Hvilken form for tro havde hun? Hun viste sin tro ved at blive ved med at „komme til [dommeren] og sige: ’Skaf mig ret.’“ Enken viste vedholdenhed for at få en uretfærdig mand til at skaffe hende ret. Guds tjenere i dag kan på samme måde stole på at Jehova vil skaffe dem ret — selvom det måske tager længere tid end de havde ventet. Desuden viser vi vores tillid til Guds løfter gennem vore vedholdende bønner — ja, ved at ’råbe til Jehova dag og nat’. (Lukas 18:7) Hvis en kristen holdt op med at bede om at retfærdigheden måtte ske fyldest, ville det være et tegn på at han havde mistet tilliden til at Jehova vil gribe ind til gavn for sine tjenere.

17. Hvilke grunde har vi til at være vedholdende i bønnen og bevare troen på at Jehovas domsdag vil komme?

¹⁷ Enkens særlige omstændigheder viser at vi har endnu flere grunde til at være vedholdende i bønnen. Tænk engang på nogle af forskellene mellem hendes og vores situation. Enken blev ved med at opsøge dommeren selvom ingen tilskyndede hende til det, men Guds ord giver os talrige tilskyndelser til at ’være vedholdende i bønnen’. (Romerne 12:12) Enken kunne ikke være sikker på at dommeren ville høre hendes bøn, men Jehova har forsikret os om at han vil skaffe os ret. Gennem en af sine profeter sagde Jehova: „Hvis det tøver, da bevar forventningen om det; for det skal nok komme. Det vil ikke være forsinket.“ (Habakkuk 2:3; Salme 97:10) Enken havde ingen hjælper der kunne gå i forbøn for  hende og give hendes anmodning større vægt. Men vi har en magtfuld hjælper, Jesus, „som er ved Guds højre hånd, [og] som også går i forbøn for os“. (Romerne 8:34; Hebræerne 7:25) Hvis enken, trods sin vanskelige situation, blev ved med at bønfalde dommeren i håb om at han ville skaffe hende ret, hvor meget mere skulle vi da ikke bevare troen på at Jehovas domsdag vil komme!

18. Hvordan kan bønnen styrke vores tro og hjælpe os til at være blandt dem som Jehova vil skaffe ret?

¹⁸ Billedtalen om enken viser at bøn og tro er nært forbundet, og at vedholdende bønner kan hjælpe os til ikke at blive påvirket af noget der kunne svække vores tro. Det betyder naturligvis ikke at bønner der kun bedes for et syns skyld, kan udvirke at vi ikke mister troen. (Mattæus 6:7, 8) Men hvis vi beder fordi vi har indset at vi er fuldstændig afhængige af Gud, vil bønnen drage os nær til ham og styrke vores tro. Og da tro er en betingelse for at man kan blive frelst, er det ikke så mærkeligt at Jesus fandt det nødvendigt at tilskynde sine disciple til „altid at bede og ikke give op“! (Lukas 18:1; 2 Thessaloniker 3:13) Nu afhænger ’Jehovas store dags’ komme naturligvis ikke af vore bønner — den kommer uanset om vi beder om den eller ej. Men om vi hver især bliver at finde blandt dem som Jehova vil skaffe ret, og som overlever hans krig, afhænger helt klart af vores tro og af at vi lever i overensstemmelse med de bønner vi beder.

19. Hvordan viser vi at vi tror fuldt og fast på at Gud ’vil skaffe sine udvalgte ret’?

¹⁹ Som tidligere nævnt spurgte Jesus: „Når Menneskesønnen kommer, mon han så vil finde troen på jorden?“ Hvad er svaret på dette interessante spørgsmål? Det er dejligt at se at der i dag i hele verden er millioner af trofaste tjenere for Jehova som gennem deres bønner, deres tålmodighed og deres udholdenhed viser at de har denne tro, og at Jesu spørgsmål derfor kan besvares bekræftende. Ja, trods den uretfærdige behandling Satans verden udsætter os for, tror vi fuldt og fast på at Gud ’vil skaffe sine udvalgte ret’.

[Fodnote]

Husker du dette?

• Hvad har fået nogle kristne til at miste troen?

• Hvorfor kan vi have en urokkelig tro på at Jehovas domsdag vil komme?

• Hvilke grunde har vi til at være vedholdende i bønnen?

• Hvordan vil vedholdenhed i bønnen hjælpe os til ikke at miste troen?

[Studiespørgsmål]

[Illustration på side 26]

Hvad kan vi lære af billedtalen om enken og dommeren?

[Illustrationer på side 29]

Millioner er i dag overbeviste om at Gud ’vil skaffe sine udvalgte ret’