Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

„Jehovas store dag er nær“

„Jehovas store dag er nær“

„Jehovas store dag er nær“

„Jehovas store dag er nær. Den er nær, og den kommer meget hurtigt.“ — ZEFANIAS 1:14.

1, 2. (a) Hvilken særlig dag ser kristne frem til? (b) Hvilke spørgsmål må vi stille, og hvorfor?

EN LYKKELIG ung kvinde ser ivrigt frem til sin bryllupsdag. En vordende mor glæder sig inderligt til at barnet bliver født. En udmattet arbejder venter med længsel på at ferien begynder. Hvad har de tilfælles? De venter alle på en særlig dag — en dag der vil have betydning for deres liv. De har dybe, men meget forskellige, følelser. Den dag de venter på, vil med tiden indtræffe, og når det sker, håber de at de er parate.

2 I dag ser sande kristne ivrigt frem til en særlig dag, nemlig „Jehovas dag“. (Esajas 13:9; Joel 2:1; 2 Peter 3:12) Hvad er denne kommende „Jehovas dag“, og hvad vil den betyde for menneskeheden? Hvordan kan vi sikre os at vi er rede til dens komme? Det er meget vigtigt at vi finder svar på disse spørgsmål nu, for alt tyder på at følgende ord fra Bibelen er sande: „Jehovas store dag er nær. Den er nær, og den kommer meget hurtigt.“ — Zefanias 1:14.

„Jehovas store dag“

3. Hvad er „Jehovas store dag“?

3 Hvad er „Jehovas store dag“? Gennem hele Bibelen bruges udtrykket „Jehovas dag“ om særlige tidspunkter hvor Jehova har eksekveret dom over sine fjender og herliggjort sit store navn. De troløse beboere i Juda og Jerusalem og de undertrykkende indbyggere i Babylon og Ægypten oplevede sådanne ’dage’ når Jehova eksekverede sine domme over dem. (Esajas 2:1, 10-12; 13:1-6; Jeremias 46:7-10) Men den største af Jehovas ’dage’ ligger stadig forude. Det er den „dag“ da Jehova vil eksekvere sin dom over dem der har spottet hans navn. Den vil begynde med udslettelsen af „Babylon den Store“, den falske religions verdensimperium, og kulminere med tilintetgørelsen af den øvrige del af den onde tingenes ordning i Harmagedonkrigen. — Åbenbaringen 16:14, 16; 17:5, 15-17; 19:11-21.

4. Hvorfor har de fleste grund til at frygte Jehovas nært forestående dag?

4 Uanset om de er klar over det eller ej, har de fleste mennesker grund til at frygte denne nært forestående dag. Hvorfor? Gennem profeten Zefanias svarer Jehova: „Den dag er en dag med heftig vrede, en dag med kval og trængsel, en uvejrets og ødelæggelsens dag, en mørkets og mulmets dag, en dag med skyer og tykt mulm.“ Det lyder frygtindgydende! Og profeten siger videre: „Jeg vil volde menneskene kval . . . for det er mod Jehova de har syndet.“ — Zefanias 1:15, 17.

5. Hvad er grunden til at millioner af mennesker glæder sig til Jehovas dag?

5 Millioner af andre ser imidlertid ivrigt frem til Jehovas dags komme. Hvorfor? Fordi den også indebærer at de retfærdige frelses og udfries; det er en dag hvor Jehova ophøjes og hans herlige navn helliges. (Joel 3:16, 17; Zefanias 3:12-17) Om man frygter denne dag eller glæder sig til den, afhænger for en stor del af hvad man bruger sit liv til nu. Hvordan ser du på Jehovas dags komme? Er du parat? Har det indflydelse på din hverdag at Jehovas dag hastigt nærmer sig?

’Der vil komme folk som angriber med latterliggørelse’

6. Hvordan ser de fleste på „Jehovas dag“, og hvorfor kommer det ikke bag på sande kristne?

6 Selvom tiden er kort, bekymrer de fleste af jordens beboere sig ikke om at „Jehovas dag“ er nær. De håner og latterliggør dem der advarer om at denne dag er nært forestående. Det er dog ikke noget der kommer bag på sande kristne. De husker den advarsel apostelen Peter nedskrev: „Dette skal I først og fremmest vide, at i de sidste dage vil der komme folk som angriber med latterliggørelse og som vandrer efter deres egne ønsker og siger: ’Hvor er denne hans lovede nærværelse? Fra den dag vore forfædre sov ind i døden, er alt jo forblevet ganske som det var fra skabelsens begyndelse.’“ — 2 Peter 3:3, 4.

7. Hvad kan hjælpe os til at fastholde bevidstheden om at tiden er kort?

7 Hvad kan hjælpe os til at undgå denne skeptiske tankegang og fastholde bevidstheden om at tiden er kort? Peter skriver: „Ved påmindelse søger [jeg] at vække jeres klare tænkeevne, så I husker de udtalelser som tidligere er fremsat af de hellige profeter, og budet fra Herren og Frelseren gennem jeres apostle.“ (2 Peter 3:1, 2) Hvis vi giver agt på de profetiske advarsler, kan det ’vække vores klare tænkeevne’. Vi har måske hørt disse påmindelser mange gange før, men nu er det vigtigere end nogen sinde at give agt på advarslerne. — Esajas 34:1-4; Lukas 21:34-36.

8. Hvorfor ignorerer mange de bibelske påmindelser?

8 Hvordan kan det være at nogle ignorerer påmindelserne? Peter fortsætter: „I overensstemmelse med deres eget ønske undgår dette nemlig deres opmærksomhed, at der fra gammel tid var himle til samt en jord der var fremstået kompakt af vand og midt i vand ved Guds ord; og ved disse vande led den daværende verden undergang da den blev oversvømmet af vand.“ (2 Peter 3:5, 6) Ja, der er nogle som simpelt hen ikke ønsker at Jehovas dag kommer. De har ikke lyst til at noget skal gribe forstyrrende ind i deres tilværelse. De ønsker ikke at Jehova skal kræve dem til regnskab for deres selviske livsstil! Som Peter skriver, lever de „efter deres egne ønsker“.

9. Hvilken indstilling havde folk på Noas og Lots tid?

9 På grund af „deres eget ønske“ foretrækker disse spottere at ignorere den kendsgerning at Jehova før har grebet ind i menneskehedens anliggender. Både Jesus Kristus og apostelen Peter omtaler to tidspunkter hvor Jehova greb ind, nemlig i „Noas dage“ og i „Lots dage“. (Lukas 17:26-30; 2 Peter 2:5-9) Før Vandfloden gav folk ikke agt på den advarsel Noa forkyndte. Og da Lot advarede om at Sodoma og Gomorra skulle ødelægges, var det i hans svigersønners øjne „som om han blot spøgte“. — 1 Mosebog 19:14.

10. Hvad siger Jehova til dem der ikke giver agt?

10 I dag er situationen den samme. Men læg mærke til hvad Jehova siger til dem der ikke giver agt: „Jeg vil rette min opmærksomhed mod de mænd der er stivnede som vin på bundfaldet, dem der siger i deres hjerte: ’Jehova gør hverken godt eller ondt.’ Og deres velstand bliver til plyndringsgods og deres huse til en ødemark. Og de vil bygge huse, men ikke komme til at bo der; og de vil plante vingårde, men ikke komme til at drikke vinen derfra.“ (Zefanias 1:12, 13) Folk vil måske fortsætte med deres daglige rutine, men de vil ikke få nogen varig gavn af deres hårde arbejde. Hvorfor ikke? Fordi Jehovas dag vil komme pludseligt, og de materielle rigdomme de måtte have samlet sig, vil ikke kunne frelse dem. — Zefanias 1:18.

„Bevar forventningen om det“

11. Hvilken tilskyndelse bør vi huske på?

11 I modsætning til den ugudelige verden omkring os må vi huske på den tilskyndelse profeten Habakkuk nedskrev: „Synet rækker frem til den fastsatte tid, og det iler af sted mod enden, og det lyver ikke. Hvis det tøver, da bevar forventningen om det; for det skal nok komme. Det vil ikke være forsinket.“ (Habakkuk 2:3) Hvis dagen ifølge vores ufuldkomne bedømmelse forekommer at være forsinket, må vi huske på at Jehova ikke er langsom. Hans dag vil komme præcis til tiden, på et tidspunkt som ingen forventer. — Markus 13:33; 2 Peter 3:9, 10.

12. Hvad advarede Jesus om, og hvad har Jesu trofaste disciple gjort?

12 Jesus understregede hvor vigtigt det er at bevare forventningen om Jehovas dag, og advarede om at endda nogle af hans disciple ville miste fornemmelsen af tidens alvor. Han forudsagde om dem: „Hvis den onde træl dér i sit hjerte siger: ’Min herre er længe om at komme,’ og begynder at slå sine medtrælle og at spise og drikke med de uforbederlige drankere, så vil den træls herre komme på en dag han ikke venter det, og i en time han ikke kender, og han vil straffe ham med største strenghed.“ (Mattæus 24:48-51) Den trofaste og kloge trælleskare fastholder derimod loyalt bevidstheden om at tiden er kort. Trælleskaren har holdt sig vågen og vist sig parat. Jesus har derfor sat den „over alt hvad han ejer“ her på jorden. — Mattæus 24:42-47.

Det er vigtigt at huske at tiden er kort

13. Hvordan understregede Jesus at de kristne skulle handle uden tøven?

13 Det var meget vigtigt at de kristne i det første århundrede holdt sig for øje at tiden var kort. De skulle omgående flygte fra Jerusalem når de så at byen var „omringet af lejrede hære“. (Lukas 21:20, 21) Det skete i år 66. Læg mærke til hvordan Jesus understregede at datidens kristne skulle handle uden tøven: „Lad ikke den der er på taget stige ned for at hente hvad der er i hans hus, og lad ikke den der er på marken vende hjem for at hente sin yderklædning.“ (Mattæus 24:17, 18) Men historien viser jo at der gik endnu fire år før Jerusalem blev ødelagt, så hvorfor var det nødvendigt at de kristne skyndte sig at følge Jesu befaling i år 66?

14, 15. Hvorfor var det nødvendigt at de kristne handlede uden tøven når de så Jerusalem omringet af lejrede hære?

14 Den romerske hær ødelagde ganske vist først Jerusalem i år 70, men de mellemliggende år var langtfra problemfri. Det var år fyldt med vold og blodsudgydelse. En historiker beskriver situationen i Jerusalem i den periode som „en frygtelig blodig borgerkrig, ledsaget af forfærdende og grusomme handlinger“. Unge mænd blev hvervet til at styrke forsvarsværkerne, bære våben og tjene i hæren. Hver dag måtte de deltage i militærøvelser. De der ikke gik ind for de drastiske metoder der blev taget i anvendelse, blev betragtet som forrædere. Hvis de kristne havde tøvet med at flygte fra byen, havde de befundet sig i en ekstremt farlig situation. — Mattæus 26:52; Markus 12:17.

15 Det er værd at lægge mærke til at Jesus sagde at ’de der var i Judæa’, ikke blot i Jerusalem, skulle flygte. Det var vigtigt, for ganske få måneder efter at de romerske hære havde trukket sig ud af Jerusalem, vendte de tilbage og genoptog deres krigshandlinger. Først underlagde de sig Galilæa i år 67, og det følgende år blev Judæa systematisk erobret. Det resulterede i mange lidelser for indbyggerne i hele landet. Det betød også at det blev sværere og sværere for en jøde at slippe bort fra Jerusalem. Byportene var bevogtede, og hvis nogen forsøgte at stikke af, regnede man det for sikkert at de ville løbe over til romerne.

16. Hvilken indstilling måtte de kristne have for at overleve trængselstiden i det første århundrede?

16 Med alt dette i tanke forstår vi hvorfor Jesus understregede at de kristne skulle flygte hurtigst muligt. De skulle være villige til at bringe ofre; der var ikke tid til at de lod sig distrahere af materielle ejendele. De skulle være villige til at ’sige farvel til alt hvad de havde’, for at følge Jesu advarsel. (Lukas 14:33) De der uden tøven adlød og flygtede til den anden side af Jordan, blev frelst.

Fasthold bevidstheden om at tiden er kort

17. Hvorfor må vi skærpe vores bevidsthed om at tiden er kort?

17 Bibelens profetier viser tydeligt at vi lever langt fremme på endens tid. Det er vigtigere end nogen sinde at vi bevarer fornemmelsen af tidens alvor. I fredstid føler en soldat sig ikke anspændt som midt under kampens farer. Men hvis det betyder at han ikke kan se nogen grund til at være kampklar, vil han sandsynligvis være uforberedt hvis han pludselig kommer i kamp, og det kunne få fatale følger. Det samme gælder vores åndelige krigsførelse. Hvis vi tillader os at glemme at tiden er kort, risikerer vi at være uforberedte når vi bliver angrebet, og vi bliver måske overrumplet når Jehovas dag kommer. (Lukas 21:36; 1 Thessaloniker 5:4) Hvis nogen har ’trukket sig tilbage fra at følge Jehova’, er tiden nu inde til at de søger ham igen. — Zefanias 1:3-6; 2 Thessaloniker 1:8, 9.

18, 19. Hvad vil hjælpe os til ’altid at have Jehovas dags nærværelse i tanke’?

18 Der er altså god grund til at apostelen Peter minder os om ’altid at have Jehovas dags nærværelse i tanke’. Hvordan kan vi det? Blandt andet ved at være optaget af „handlinger der hører en hellig adfærd og gudhengivenhed til“. (2 Peter 3:11, 12) Hvis vi har travlt med åndelige aktiviteter, vil det hjælpe os til ivrigt at se frem til ’Jehovas dags’ komme. Det græske udtryk der er gengivet med „altid har . . . i tanke“, betyder ordret „altid fremskynder“. Rent bogstaveligt kan vi naturligvis ikke fremskynde Jehovas dag. Men hvis vi er travlt optaget af tjenesten for Gud, vil det virke som om tiden flyver af sted mens vi venter på Jehovas dag. — 1 Korinther 15:58.

19 Hvis vi grunder over Guds ord og tager de påmindelser der findes dér, til os, vil det også få os til, som to andre bibeloversættelser siger, at „længes inderligt efter (forvente og fremskynde)“ Jehovas dags komme eller være i „konstant forventning“ om den. (2 Peter 3:12, The Amplified Bible; The New Testament af William Barclay) Disse påmindelser indbefatter de talrige profetier der ikke blot forudsiger Jehovas dags komme, men også taler om de rige velsignelser som vil blive udøst over dem der ’bliver ved med at nære forventning til Jehova’. — Zefanias 3:8.

20. Hvilken tilskyndelse bør vi tage til os?

20 Tiden er nu inde til at vi alle tager den stærke tilskyndelse til os som blev givet gennem profeten Zefanias: „Før Jehovas brændende vrede kommer over jer, før Jehovas vredes dag kommer over jer, søg Jehova, alle I sagtmodige på jorden, som har handlet efter hans lovbud. Søg retfærdighed, søg sagtmodighed. Måske kan I blive skjult på Jehovas vredes dag.“ — Zefanias 2:2, 3.

21. Hvad vil Guds folk være besluttet på at gøre i 2007?

21 Den årstekst der er blevet valgt til kalenderåret 2007, er derfor højaktuel: „Jehovas store dag er nær.“ Guds folk er overbevist om at „den er nær“, og at „den kommer meget hurtigt“. (Zefanias 1:14) Den „vil ikke være forsinket“. (Habakkuk 2:3) Mens vi venter på denne dag, lad os da altid huske at vi lever i endens tid, og holde os for øje at profetiernes opfyldelse er nært forestående!

Hvad mener du?

• Hvad er „Jehovas store dag“?

• Hvorfor ignorerer mange at tiden er kort?

• Hvorfor var det nødvendigt at de kristne i det første århundrede handlede uden tøven?

• Hvordan kan vi skærpe vores bevidsthed om at tiden er kort?

[Studiespørgsmål]

[Tekstcitat på side 19]

Årsteksten for 2007 lyder: „Jehovas store dag er nær.“ — Zefanias 1:14.

[Illustrationer på side 16, 17]

Ligesom på Noas tid vil spotterne blive overrumplet når Jehova griber ind

[Illustration på side 18]

De kristne skulle handle uden tøven når de så Jerusalem „omringet af lejrede hære“