Han elskede livet og sine medmennesker

DANIEL SYDLIK, som gennem mange år var medlem af Jehovas Vidners Styrende Råd, afsluttede sit jordiske livsløb tirsdag den 18. april 2006. Han blev 87 år og havde været en del af betelfamilien i Brooklyn i næsten 60 år.

Broder Dan, som hans nære venner kærligt kaldte ham, kom til Betel i 1946. Inden da var han specialpioner i Californien, og under Anden Verdenskrig var han i fængsel en tid på grund af sin kristne neutralitet. Det han oplevede dengang, beskriver han meget levende i sin livsberetning, som kan læses i Vagttårnet for 1. februar 1986 under overskriften „Hvor er dit venskab dog dyrebart, o Gud!“

Broder Sydlik var kendt for at være imødekommende og jovial. Når han ledede dagstekstdrøftelsen for betelfamilien, kunne man fornemme hans livsglæde og positive indstilling, for han indledte som regel med ordene: „Hvor er det herligt at være i live og tjene den sande og levende Gud!“ Som offentlig taler prøvede han at få andre til at have det samme synspunkt, eksempelvis når han holdt foredrag med temaer som: „Lykkeligt er det folk hvis Gud er Jehova“, „Genspejl Jehovas glæde“, „Udsluk ikke Guds ånds flamme“, og „Vi har endnu det bedste til gode“.

I 1970 giftede broder Sydlik sig med Marina Hodson fra England. Han beskriver hende som „en gudgiven støtte“. De tjente Jehova sammen i over 35 år.

I de år broder Sydlik var på Betel, virkede han i forskellige afdelinger, deriblandt trykkeriet og skriveafdelingen. Han arbejdede også på radiostationen WBBR. I november 1974 blev han medlem af Det Styrende Råd, og med tiden kom han til at sidde i Personaleudvalget og Redaktionsudvalget.

I de mere end 30 år hvor broder Sydlik var i Personaleudvalget, kom hans store kærlighed til sine medmennesker tydeligt til udtryk. Han opmuntrede mange med sin karakteristiske dybe og fyldige stemme og gjorde altid opmærksom på den store forret det er at tjene Jehova. Han understregede til stadighed at sand lykke ikke afhænger af ydre omstændigheder, men af vort forhold til Jehova og vores indstilling til livet.

Det er et stort savn for alle i betelfamilien at broder Sydlik ikke mere er iblandt dem, men de vil altid huske ham som et eksempel på en der virkelig elskede livet og sine medmennesker. Vi har tillid til at han er blandt dem der omtales i Åbenbaringen 14:13: „Lykkelige er de døde som dør i samhørighed med Herren fra nu af. Ja, siger ånden, lad dem hvile fra deres slid, for det de har gjort, følger med dem.“