Hold trofast ud hvis dit barn gør oprør

EN KRISTEN kvinde som vi kan kalde Joy, prøvede at oplære sin søn til at elske Jehova Gud. Men da han var sidst i teenageårene, gjorde han oprør og forlod hjemmet. „Aldrig har noget såret mig så dybt,“ siger Joy. „Jeg følte mig svigtet, sønderknust og skuffet og var overvældet af negative tanker.“

Måske har du også prøvet at oplære dine børn til at elske og tjene Jehova, men senere har et eller flere af dem vendt ham ryggen. Hvordan kan du tackle en sådan stor skuffelse? Hvad kan hjælpe dig til at holde trofast ud og fortsat tjene Jehova?

Da Jehovas sønner gjorde oprør

For det første er det vigtigt at forstå at Jehova ved nøjagtig hvordan du har det. I Esajas 49:15 siges der: „Kan en kvinde glemme sit diende barn så hun ikke har barmhjertighed med sit moderlivs søn? Selv disse kvinder kan glemme, men jeg, jeg glemmer ikke dig.“ Ja, Jehova har samme følelser som en mor eller en far. Forestil dig derfor den glæde han må have følt dengang alle hans himmelske sønner priste og tjente ham. Engang da han svarede Job „ud fra stormen“, mindedes Jehova den lykkelige tid da alle hans åndeskabninger var en forenet familie. Han sagde: „Hvor var du da jeg grundlagde jorden? . . . dengang morgenstjernerne sammen råbte af glæde og alle gudssønnerne brød ud i hyldestråb?“ — Job 38:1, 4, 7.

Med tiden gjorde en fuldkommen engel, en af Guds sønner, oprør mod den sande Gud og blev til Satan, hvilket betyder „modstander“. Jehova var også vidne til at hans første jordiske søn, Adam, og Adams fuldkomne hustru, Eva, stillede sig på Satans side i oprøret. (1 Mosebog 3:1-6; Åbenbaringen 12:9) På et senere tidspunkt var der andre af Guds himmelske sønner som „forlod deres egen bolig“ og gjorde oprør mod Gud. — Judas 6.

Bibelen siger ikke noget om hvordan Jehova følte det da nogle af hans fuldkomne sønner gjorde oprør. Men den siger meget klart: „Jehova [så] at menneskets ondskab var meget udbredt på jorden og at enhver tilbøjelighed i dets hjertes tanker kun var ond  dagen lang. Og Jehova fortrød at han havde frembragt menneskene på jorden, og han følte sig såret i sit hjerte.“ (1 Mosebog 6:5, 6) Da Jehovas udvalgte folk, Israel, gjorde oprør, „sårede“ og „bedrøvede“ det ham også. — Salme 78:40, 41.

Der er ingen tvivl om at Jehova har empati for forældre som er bedrøvede og føler sig sårede på grund af deres oprørske børns handlinger. I sit ord Bibelen har han givet gode råd og opmuntring for at hjælpe forældre til at klare en sådan situation. Gud tilskynder dem til at kaste deres bekymringer på ham, være ydmyge og stå Satan Djævelen imod. Lad os se hvordan dette råd kan hjælpe forældre til at stå fast hvis deres barn gør oprør.

Kast jeres bekymring på Jehova

Jehova ved at kun få ting kan gøre forældre mere bekymrede end følelsen af at deres børn er i fare for at skade sig selv eller blive skadet af andre. Apostelen Peter viser hvad man kan gøre i en sådan eller i en hvilken som helst anden situation der volder bekymring. Han skriver: „Kast . . . al jeres bekymring på [Jehova], for han tager sig af jer.“ (1 Peter 5:7) Hvorfor er denne tilskyndende og beroligende udtalelse særlig relevant for forældre til et oprørsk barn?

Da jeres barn var yngre, var I sikkert meget opmærksomme på at beskytte det mod farer, og højst tænkeligt rettede barnet sig efter jeres kærlige vejledning. Men efter at jeres barn er blevet ældre, har I måske ikke kunnet gøre jeres indflydelse gældende i samme grad, men jeres stærke ønske om at beskytte det mod alt ondt er ikke blevet mindre, snarere tværtimod.

Når jeres barn derfor gør oprør og lider skade, hvad enten det er af åndelig, følelsesmæssig eller fysisk art, føler I måske at det er jeres skyld. Joy, som blev nævnt tidligere, havde det på den måde. Hun siger: „Følelsen af ikke at have slået til plagede mig. Og jeg blev ved med at genkalde mig hændelser fra førhen.“ Det er især i sådanne tilfælde at Jehova ønsker at vi ’kaster alle vores bekymringer på ham’. Hvis vi gør det, vil han hjælpe os. „Kast din byrde på Jehova, og han vil sørge for dig. Han vil aldrig tillade at den  retfærdige vakler,“ siger salmisten. (Salme 55:22) Joy mærkede en sådan hjælp. Hun forklarer: „Jeg talte med Jehova og fortalte ham om mine inderste tanker og følelser. Jeg udøste mit hjerte for ham, og det var en stor lettelse.“

Som ufuldkomne forældre har I måske begået nogle fejl i opdragelsen af jeres barn. Men hvorfor fokusere på fejlene? Det gør Jehova ikke, for salmisten sang under inspiration: „Hvis du vogtede på misgerninger, Jah, Jehova, hvem kunne da bestå?“ (Salme 130:3) Om I så havde været fuldkomne forældre, havde jeres barn måske alligevel gjort oprør. Fortæl derfor Jehova i bøn hvordan I føler, og han vil hjælpe jer til at holde ud. Men hvis I selv skal stå fast i forbindelse med at tjene Jehova og undgå at blive et offer for Satan, må I gøre mere.

Vis ydmyghed

„Ydmyg jer . . . under Guds vældige hånd, så han til sin tid kan ophøje jer,“ skrev Peter. (1 Peter 5:6) Hvorfor er ydmyghed nødvendig når ens barn gør oprør? Ud over skyldfølelsen og smerten er man måske også flov over at ens barn er oprørsk. Det kan være at man er bange for at barnets handlinger ødelægger familiens omdømme, især hvis det bliver nødvendigt at udelukke ham fra den kristne menighed. Selvbebrejdelse og skamfølelse gør måske at man undlader at komme til de kristne møder.

I en sådan situation er det nødvendigt at lægge praktisk visdom for dagen. Ordsprogene 18:1 siger advarende: „Den der holder sig for sig selv, søger kun det han selv længes efter; han farer frem mod al praktisk visdom.“ Når du overværer alle de kristne møder på trods af din sorg, får du den undervisning og opmuntring du så hårdt har brug for. „Til at begynde med ville jeg slet ikke se nogen,“ indrømmer Joy. „Men så mindede jeg mig selv om hvor vigtig den åndelige rutine er. Desuden ville jeg bare have gået og ruget over mine problemer hvis jeg var blevet hjemme. Møderne hjalp mig til at fokusere på opbyggende åndelige værdier. Jeg er så taknemmelig for at jeg ikke isolerede mig og gik glip af den kærlige støtte mine brødre og søstre gav mig.“ — Hebræerne 10:24, 25.

Husk også at i en familie må hver enkelt „bære sin egen ansvarsbyrde“ i forbindelse med det ansvar vi har som kristne. (Galaterne 6:5) Jehova forventer at forældre både elsker og vejleder deres børn. Han forventer også at børnene adlyder og ærer deres forældre. Hvis forældre gør deres bedste for at opdrage deres børn „i Jehovas tugt og formaning“, vil de have et godt navn hos Gud. (Efeserne 6:1-4) Hvis et barn gør oprør og ikke vil rette sig efter sine forældres kærlige vejledning, er det barnets eget navn det går ud over. „Selv en dreng kendes på sine handlinger, om det han gør er rent og retskaffent,“ siger Ordsprogene 20:11. De der har kendskab til Bibelen, véd at Satans oprør bestemt ikke har skadet Jehovas omdømme.

Stå Djævelen imod

„Vær ædru, hold jer vågne. Jeres modstander, Djævelen, går omkring som en brølende løve og søger nogen at opsluge,“ siger Peter advarende. (1 Peter 5:8) Ligesom en løve er Djævelens angrebsmål ofte de unge og  uerfarne. I fortiden strejfede løver omkring i Israel og var en trussel for husdyrene. Hvis et lille lam kom bort fra flokken, var det et let bytte. Et hunfår vil instinktivt risikere sit eget liv for at beskytte sit lam. Men selv et fuldvoksent får ville ikke kunne klare sig i kampen mod en løve. Det var derfor nødvendigt at modige hyrder beskyttede hjorden. — 1 Samuel 17:34, 35.

For at beskytte sine symbolske får mod den „brølende løve“ har Jehova sørget for at åndelige hyrder tager sig af hjorden under „overhyrden“, Jesus Kristus. (1 Peter 5:4) Peter giver sådanne udnævnte mænd denne tilskyndelse: „Vær hyrder for Guds hjord i jeres varetægt, ikke tvungent, men villigt; heller ikke af kærlighed til uærlig vinding, men af iver.“ (1 Peter 5:1, 2) Hvis I som forældre samarbejder med hyrderne i menigheden, kan I måske hjælpe et ungt menneske til at komme åndeligt på fode igen.

Når kristne hyrder bliver nødt til at vejlede et oprørsk barn, føler forældre måske en stærk trang til at beskytte det mod denne tugt. Men det ville være en alvorlig fejltagelse. Peter siger: „Stå [Djævelen] imod“ — ikke de åndelige hyrder. — 1 Peter 5:9.

Når tugten er streng

Hvis ens barn ikke angrer og er en døbt kristen, får han eller hun måske den strengeste form for tugt — udelukkelse af menigheden. Hvor meget kontakt man vil have med sit barn, afhænger af dets alder og andre omstændigheder.

Hvis ens barn er under myndighedsalderen og bor hjemme, vil man naturligvis fortsat forsørge det. Barnet har også brug for at blive oplært i gode moralprincipper, og det er forældrenes ansvar at sørge for det. (Ordsprogene 1:8-18; 6:20-22; 29:17) Man vil måske studere Bibelen sammen med sit barn og lade det aktivt deltage i studiet. Man kan henvise til forskellige skriftsteder og til publikationer som kommer fra „den trofaste og kloge træl“. (Mattæus 24:45) Man kan også tage sit barn med til de kristne møder og sidde sammen med det. Alt dette kan gøres i håb om at den bibelske vejledning vil nå barnets hjerte.

Situationen er anderledes hvis den udelukkede er myndig og bor uden for hjemmet. Apostelen Paulus sagde advarende til de kristne i Korinth: „[Hold] op med at omgås enhver som kaldes broder og som er utugtig eller havesyg eller afgudsdyrker eller spotter eller dranker eller udsuger, ja end ikke spise sammen med en sådan.“ (1 Korinther 5:11) Nødvendige familieanliggender kan kræve en vis kontakt med det udelukkede familiemedlem, men kristne forældre bør bestræbe sig på at undgå unødig kontakt.

Når et barn er kommet på afveje, og derfor bliver tugtet af kristne hyrder, vil det være uklogt at afvise eller undervurdere den bibelbegrundede tugt der er blevet givet. At stille sig på sit oprørske barns side vil ikke være nogen beskyttelse mod Djævelen. Man vil derimod udsætte sit eget åndelige helbred for fare. Men hvis man bakker op om de kristne hyrders indsats, kan man forblive ’fast i troen’, og det vil være den bedste hjælp man kan give sit barn. — 1 Peter 5:9.

Jehova vil holde jer oppe

Hvis jeres barn skulle gøre oprør, så husk at I ikke er alene. Andre kristne forældre har oplevet noget lignende. Uanset hvilke prøvelser vi kommer ud for, kan Jehova holde os oppe. — Salme 68:19.

Sæt din lid til Jehova gennem bøn. Overvær alle møderne i den kristne menighed. Bak op om de udnævnte hyrders tugt. Ved at gøre det kan du fortsat stå fast. Og dit gode eksempel kan måske hjælpe dit barn til at reagere på Jehovas kærlige opfordring til at vende tilbage til ham. — Malakias 3:6, 7.

[Illustrationer på side 18]

Få styrke gennem bønnen og den kristne menighed