Jehovas ord er levende

Hovedpunkter fra Esajas’ Bog — 2. del

ESAJAS udfører trofast sin opgave som profet. De profetiske budskaber han har rettet mod tistammeriget Israel, er allerede gået i opfyldelse. Nu har han mere at sige om Jerusalems fremtid.

Byen Jerusalem vil blive ødelagt, og dens indbyggere vil blive taget til fange. Ødelæggelsen vil dog ikke være permanent. Efter et stykke tid vil den sande tilbedelse blive genoprettet. Det er hovedbudskabet i Esajas 36:1– 66:24. * Det vil gavne os at tænke over indholdet i disse kapitler eftersom mange af profetierne i denne del af bogen får en større og endelig opfyldelse i vor tid eller vil blive opfyldt i nær fremtid. Dette afsnit af Esajas’ Bog indeholder også spændende profetier om Messias.

„SE! DE DAGE KOMMER“

(Esajas 36:1–39:8)

I kong Ezekias’ 14. regeringsår (732 f.v.t.) bliver Juda invaderet af assyrerne. Jehova lover at han vil forsvare Jerusalem. Truslen om invasion forsvinder da en af Jehovas engle dræber 185.000 assyriske soldater.

Ezekias bliver syg. Jehova besvarer hans bøn, helbreder ham og føjer 15 år til hans liv. Da Babylons konge sender nogle udsendinge til Ezekias for at lykønske ham med hans helbredelse, viser Ezekias dem meget uklogt alle sine skatte. Esajas overbringer følgende budskab fra Jehova til Ezekias: „Se! De dage kommer da alt hvad der er i dit hus og som dine forfædre har oplagret frem til denne dag, skal bringes til Babylon.“ (Esajas 39:5, 6) Lidt over 100 år senere går profetien i opfyldelse.

Svar på spørgsmål til bibelteksten:

38:8 — Hvad var det for nogle „trin“ som Jehova fik skyggen til at bevæge sig tilbage på? Eftersom solure var i anvendelse i både Ægypten og Babylon i det ottende århundrede f.v.t., kan disse trin sigte til stregerne på et solur som Ezekias’ far, Akaz, måske havde været i besiddelse af. Men det kan også være at der var en trappe inde i kongens palads og en søjle ved siden af denne trappe. Når søjlens skygge gradvis flyttede sig langs trinnene, virkede det som en tidsmåler.

Hvad vi kan lære:

36:2, 3, 22. Selvom Sjebna var blevet afsat fra sin stilling som hushovmester, fik han lov til at fortsætte i kongens tjeneste som  statsskriver. (Esajas 22:15, 19) Hvis vi af en eller anden grund fratages en tjenesteopgave i Jehovas organisation, bør vi da ikke fortsat tjene Gud på en hvilken som helst post han måtte give os?

37:1, 14, 15; 38:1, 2. Når vi er i vanskeligheder, gør vi klogt i at henvende os til Jehova i bøn og sætte hele vores lid til ham.

37:15-20; 38:2, 3. Da Jerusalem blev truet af assyrerne, var Ezekias mest bekymret for at byens indtagelse ville bringe forsmædelse over Jehovas navn. Da Ezekias fik at vide at han ville dø af sin sygdom, havde han ikke kun tanke for sig selv. Det der lå ham mere på sinde, var at han endnu ikke havde nogen søn til at videreføre Davids kongelige slægtslinje. Han gjorde sig også bekymringer om hvem der kunne lede kampen mod assyrerne. Ligesom Ezekias betragter vi helliggørelsen af Jehovas navn og gennemførelsen af hans hensigt som vigtigere end vores egen frelse.

38:9-20. Denne sang af Ezekias lærer os at det vigtigste i livet er at prise Jehova.

„DET VIL BLIVE GENOPBYGGET“

(Esajas 40:1–59:21)

Umiddelbart efter at have forudsagt at Jerusalem ville blive ødelagt og jøderne ført i fangenskab i Babylon, fremsætter Esajas profetier om genoprettelse. (Esajas 40:1, 2) „Det [Jerusalem] vil blive genopbygget,“ siges der i Esajas 44:28. De babyloniske gudebilleder vil blive båret væk som byrder på lastdyr. (Esajas 46:1) Babylon vil blive ødelagt. Alt dette går i opfyldelse to hundrede år senere.

Jehova vil sætte sin tjener som „et lys for nationerne“. (Esajas 49:6) Den babyloniske ’himmel’, eller herskerklasse, vil blive ’opløst som røg’, og Babylons indbyggere „vil dø som myg“; men den ’fangne Zions datter vil fri sig for båndene om sin hals’. (Esajas 51:6; 52:2) Jehova siger til dem der kommer til ham og vil høre: „Jeg vil slutte en varig pagt med jer om de pålidelige beviser på loyal hengivenhed mod David.“ (Esajas 55:3) Så længe folket levede i overensstemmelse med Guds retfærdige krav, ville ’Jehova være deres største glæde’. (Esajas 58:14) At øve misgerninger ville derimod ’skille dem fra deres Gud’. — Esajas 59:2.

Svar på spørgsmål til bibelteksten:

40:27, 28 — Hvorfor sagde Israel: „Min vej er skjult for Jehova, og min ret unddrager sig min Gud?“ Nogle af jøderne i Babylon har måske ment at Jehova ikke så eller kendte til de uretfærdigheder de blev udsat for. De blev mindet om at Jehova var jordens Skaber, som ikke bliver træt eller mat, og at Babylon ikke var uden for hans rækkevidde.

43:18-21 — Hvorfor skulle de landflygtige der vendte hjem, ’ikke mindes de tidligere ting’? Disse ord skal ikke forstås sådan at de skulle glemme Jehovas tidligere frelsesgerninger. Nej, Jehova ville gerne have at de priste ham på grund af „noget nyt“ som de selv ville komme til at opleve — blandt andet en sikker rejse til Jerusalem, måske ad en mere direkte vej gennem ørkenen. „En stor skare“ som „kommer ud af den store trængsel“, vil også have nye og personlige grunde til at herliggøre Jehova. — Åbenbaringen 7:9, 14.

49:6 — Hvordan kan Messias være „et lys for nationerne“ når hans jordiske tjeneste var begrænset til kun at omfatte Israels sønner? Svaret fremgår af det der skete efter Jesu død. Bibelen anvender Esajas 49:6 på hans disciple. (Apostelgerninger 13:46, 47) I dag skinner de salvede kristne, med hjælp fra en stor skare af sande tilbedere, som „et lys for nationerne“ idet de  oplyser folk „til jordens ende“. — Mattæus 24:14; 28:19, 20.

53:10 — I hvilken forstand fandt Jehova behag i at knuse sin søn? Det må have voldt Jehova, som er en kærlig og medfølende Gud, stor smerte at se sin elskede søn lide. Dét han fandt behag i, var Jesu villighed til at lide og alt det som hans lidelse og død ville udrette. — Ordsprogene 27:11; Esajas 63:9.

53:11 — Ved hvilken kundskab vil Messias „føre mange til en retfærdig stilling“? Det er den kundskab Jesus opnåede ved at komme til jorden, blive et menneske og uretfærdigt gennemgå lidelser som han holdt ud til døden. (Hebræerne 4:15) Han tilvejebragte således et genløsningsoffer som var nødvendigt for at hjælpe de salvede kristne og den store skare til at opnå en retfærdig stilling hos Gud. — Romerne 5:19; Jakob 2:23, 25.

56:6 — Hvem er „udlændingene“, og hvordan ’holder de fast ved Jehovas pagt’? „Udlændingene“ er Jesu „andre får“. (Johannes 10:16) De holder fast ved den nye pagt i den forstand at de adlyder de love der er forbundet med pagten, helt og fuldt støtter de foranstaltninger der træffes i forbindelse med den, indtager den samme åndelige føde som de salvede kristne indtager, og hjælper dem med at forkynde Riget og gøre disciple.

Hvad vi kan lære:

40:10-14, 26, 28. Jehova er stærk og nænsom, almægtig og alvis, og hans forstand overgår langt hvad vi kan fatte.

40:17, 23; 41:29; 44:9; 59:4. Politiske alliancer og afguder er „tomhed“, de er værdiløse. Man skal derfor ikke sætte sin lid til dem.

42:18, 19; 43:8. At lukke øjnene for Guds skrevne ord og at vende det døve øre til hans bud og befalinger gennem „den trofaste og kloge træl“ vil sige at man bliver blind og døv i åndelig forstand. — Mattæus 24:45.

43:25. Jehova udsletter overtrædelser for sin egen skyld. Helligelsen af hans navn er vigtigere end at vi bliver udfriet fra trældom under synd og død og opnår evigt liv.

44:8. Vi støttes af Jehova, der er så fast og urokkelig som en klippe. Vi bør aldrig være bange for at vidne om hans guddommelighed. — 2 Samuel 22:31, 32.

44:18-20. Afgudsdyrkelse er et tegn på at hjertet er blevet fordærvet. Intet må indtage den plads i vores hjerte som tilkommer Jehova.

46:10, 11. Jehovas evne til at gennemføre sin beslutning, eller hensigt, er et tydeligt bevis på hans guddommelighed.

48:17, 18; 57:19-21. Hvis vi ser hen til Jehova efter frelse, kommer nær til ham og giver agt på hans bud, vil vi opnå en fred der er lige så rigelig som vandet i en flod, og vores retfærdige gerninger vil være lige så utallige som havets bølger. De der ikke giver agt på Guds ord, er som „det oprørte hav“. De har ingen fred.

52:5, 6. Babylonierne drog den fejlagtige slutning at den sande Gud var svag. De forstod slet ikke at israelitterne var i trældom fordi de havde pådraget sig Jehovas mishag. Når nogen rammes af ulykke, bør vi passe på at vi ikke drager forhastede konklusioner angående årsagen.

52:7-9; 55:12, 13. Vi har mindst tre grunde til at deltage i forkyndelsen af Riget og arbejdet med at gøre disciple. Vi er et skønt syn for ydmyge mennesker der sulter åndeligt. Vi ser Jehova „ansigt til ansigt“, det vil sige har et nært forhold til ham. Vi oplever også åndelig velstand.

52:11, 12. For at være egnede til at bære „Jehovas redskaber“ — de foranstaltninger  han har truffet for at vi kan udføre hellig tjeneste — må vi være moralsk og åndeligt rene.

58:1-14. Hyklerisk fromhed og retfærdighed har ingen som helst værdi. Sande tilbedere skal være kendetegnet af sand gudhengivenhed og broderkærlighed. — Johannes 13:35; 2 Peter 3:11.

59:15b-19. Jehova lægger mærke til det der foregår på jorden, og griber ind når hans tid er inde.

ZION „SKAL BLIVE EN HÆDERSKRONE“

(Esajas 60:1–66:24)

Om genoprettelsen af den sande tilbedelse både i fortiden og i vore dage siger Esajas 60:1: „Rejs dig, kvinde, lys, for dit lys er kommet, og Jehovas herlighed er steget op over dig.“ Zion „skal blive en hæderskrone i Jehovas hånd“. — Esajas 62:3.

Esajas beder til Jehova på vegne af sine landsmænd som vil ændre sind under deres fangenskab i Babylon. (Esajas 63:15–64:12) Profeten beskriver kontrasten mellem de sande tilbedere og de falske og fortæller hvordan Jehova vil velsigne dem der tjener ham. — Esajas 65:1–66:24.

Svar på spørgsmål til bibelteksten:

61:8, 9 — Hvad er den ’varige pagt’, og hvem er ’afkommet’? Det er den nye pagt som Jehova har sluttet med de salvede kristne. ’Afkommet’ er de „andre får“ — de millioner af mennesker som giver agt på deres budskab. — Johannes 10:16.

63:5 — Hvordan støtter Guds forbitrelse ham? Gud holder altid sin forbitrelse — sin retfærdige harme — under kontrol. Hans forbitrelse støtter ham og motiverer ham til at eksekvere sine retfærdige domme.

Hvad vi kan lære:

64:6. Ufuldkomne mennesker kan ikke redde sig selv. Med hensyn til at sone synd svarer deres retfærdighedsgerninger ikke til andet end tilsølede klæder. — Romerne 3:23, 24.

65:13, 14. Jehova velsigner sine trofaste tjenere og dækker rigeligt deres åndelige behov.

66:3-5. Jehova hader hykleri.

„I skal glæde jer“

Hvor må genoprettelsesprofetierne have trøstet de trofaste jøder der levede som landflygtige i Babylon! „I skal glæde jer,“ sagde Jehova, „og juble evigt over det jeg skaber. For se, jeg skaber Jerusalem til jubel og dets folk til glæde.“ — Esajas 65:18.

Vi lever også i en tid hvor mørket dækker jorden og folkestammerne befinder sig i tykt mulm. (Esajas 60:2) Vi oplever „kritiske tider som er vanskelige at klare“. (2 Timoteus 3:1) Jehovas frelsesbudskab i Esajas’ Bog i Bibelen er derfor til stor opmuntring for os. — Hebræerne 4:12.

[Fodnote]

[Illustration på side 8]

Hvad var den væsentligste grund til at Ezekias bad om at blive udfriet af assyrernes hånd?

[Illustration på side 11]

„Hvor skønt et syn på bjergene: til fods kommer den som bringer godt nyt“!