Samuel fremmer den sande tilbedelse

EN PROFET irettesætter sine trosfæller som har anmodet om en jordisk konge, og opfordrer dem til at adlyde Gud. For at fastslå at han er bemyndiget af Gud, beder profeten Jehova om et tegn i form af et uvejr. På denne tid af året, tiden for hvedehøsten, regner det praktisk taget aldrig i Israel. Men Gud lader det tordne og regne med det resultat at folket bliver meget bange for Jehova og hans talsmand, Samuel. — 1 Samuel 12:11-19.

Profeten Samuel var også skribent. Hans handlingsmættede historiske beretninger spænder over cirka 330 år og indbefatter Israels dommeres bedrifter. Samuel skrev for eksempel den autentiske beretning om Samson, den stærkeste mand der nogen sinde har levet. Denne beretning har været inspirationskilde til værker inden for digtekunst, opera, teater og film. (Dommerne, kapitel 13-16) Samuel skrev også om Rut og hendes svigermor No’omi, som begge var fattige enker. Denne virkelige historie som ender lykkeligt, er også meget gribende. — Rut, kapitel 1-4.

Hvad kan vi lære af det Samuel nedskrev, og af hans liv? Hvordan fremmede han den sande tilbedelse?

Samuel som ung

Samuels far, Elkana, var en tjener for Jehova og en kærlig ægtemand. Elkanas hustru Hanna var en åndeligt stærk kvinde. Ved Jehovas hus i Silo bad den ufrugtbare Hanna inderligt og aflagde et løfte, idet hun sagde: „Hærstyrkers Jehova, hvis du blot ville se din trælkvindes nød og huske mig, og ikke glemme din trælkvinde men give din trælkvinde et drengebarn, så vil jeg give ham til Jehova alle hans levedage, og ingen ragekniv skal komme på hans hoved.“ (1 Samuel 1:1-11) Det betød at barnet ville blive viet til tjenesten for Jehova.

Hanna bad inden i sig selv. „Kun hendes læber bevægede sig,“ siges der i beretningen. Ypperstepræsten Eli troede fejlagtigt at hun var beruset og irettesatte hende. Men Hanna klarlagde respektfuldt situationen for ham, og Eli svarede hende: „Gå i fred; og måtte Israels Gud opfylde det ønske som du har bedt til ham om.“ Som det fremgår af den videre beretning, opfyldte Jehova Hannas ønske: „Efter et års forløb var Hanna blevet gravid og havde født en søn, og hun gav ham navnet Samuel, ’for,’ sagde hun, ’jeg har bedt Jehova om ham.’“ — 1 Samuel 1:12-20.

Samuel blev opdraget „i Jehovas tugt og formaning“. (Efeserne 6:4) Så snart han var vænnet fra, førte Hanna ham til Guds hus i Silo og bragte ham til ypperstepræsten Eli. Drengen kom i Elis varetægt og blev „en tjener for Jehova“. Hanna gav udtryk for sin store glæde i en takkebøn som Samuel nedskrev på et senere tidspunkt. — 1 Samuel 2:1-11.

Hvis du har børn, tilskynder du dem da til at gøre tjenesten for Jehova til deres livsvej? Der findes ingen bedre måde at bruge sin energi på end at fremme den sande tilbedelse.

Samuel faldt godt til rette ved helligdommen. Han „voksede op hos Jehova“ og „blev stadig mere vellidt både af Jehova og af mennesker“. Han efterlignede Guds egenskaber, og derfor var han vellidt. — 1 Samuel 2:21, 26.

Det samme kunne ikke siges om Elis sønner, Hofni og Pinehas, der var uslinge og ’ikke kendte Jehova’. De begik kønslig umoralitet  og tog de bedste stykker af de offergaver folket bragte til helligdommen. Gud havde før sendt en profet for at bekendtgøre den straf Eli kunne forvente ville komme, blandt andet hans to sønners død. (1 Samuel 2:12, 15-17, 22-25, 27, 30-34) Jehova ville gennem Samuel bringe endnu et domsbudskab.

Samuel tjener som profet

Jehova sagde til Samuel: „Du skal fortælle [Eli] at jeg dømmer hans hus for stedse for den misgerning han har haft kendskab til; for hans sønner nedkalder ondt over Gud uden at han har sat dem i rette.“ Det var ikke et budskab der var let at overbringe, og Eli forlangte at Samuel ikke skjulte et ord af det han havde fået fortalt. Samuel berettede derfor alt hvad Jehova havde sagt. Det krævede stort mod! — 1 Samuel 3:10-18.

Efterhånden som Samuel voksede op, blev hele Israel klar over at han var Guds profet. (1 Samuel 3:19, 20) Domsbudskabet som Samuel havde bekendtgjort, begyndte at gå i opfyldelse da Israel led et knusende nederlag over for filistrene. Hofni og Pinehas døde i slaget, og filistrene tog Jehovas pagts ark. Da Eli fik fortalt at hans sønner var døde og hørte hvad der var sket med arken, faldt han baglæns ned af stolen, brækkede halsen og døde. — 1 Samuel 4:1-18.

Tyve år senere appellerede Samuel indtrængende til israelitterne om at forlade falsk tilbedelse. Israelitterne lyttede og skaffede sig af med deres falske guder, og de fastede og tilstod deres synder. Samuel bad til Jehova og ofrede et brændoffer på folkets vegne. Med hvilket resultat? Da filistrene gik til angreb, skabte Jehova forvirring iblandt dem, og Israels modangreb knuste fjenden. Med Jehovas velsignelse begyndte det at gå meget bedre for israelitterne, og de genvandt det område som filistrene havde taget fra dem. — 1 Samuel 7:3-14.

Samuel gjorde meget for at fremme den sande tilbedelse. Han sørgede for eksempel for at noget af Israels krigsbytte blev brugt til vedligeholdelsen af tabernaklet. Han hjalp også med at organisere påskehøjtiden og tjenesten for de levitiske portvagter. (1 Krønikebog 9:22; 26:27, 28; 2 Krønikebog 35:18) Hvert år forlod han sit hjem i Rama og rejste rundt for at tjene som dommer i forskellige byer. Samuel fik ry for at være ærlig og upartisk. Folk respekterede ham, og det satte ham i stand til at hjælpe dem åndeligt. (1 Samuel 7:15-17; 9:6-14; 12:2-5) Samuels ærlighed og åndelighed har uden tvivl opmuntret mange til at følge hans eksempel. Føler du dig også tilskyndet af den måde Samuel brugte sit liv på?

Israel beder om en konge

Da Samuel var blevet gammel, satte han sine sønner, Joel og Abija, til at være dommere. De „vandrede imidlertid ikke i hans spor, men de bøjede af for uærlig vindings skyld og tog imod bestikkelse og bøjede retten“. Deres adfærd fik Israels ældste til at bede om en konge. (1 Samuel 8:1-5) Det var et dårligt forslag i Samuels øjne. Men da han fremlagde det for Jehova, lød svaret: „Det er ikke dig de har vraget, men mig de har vraget som konge over sig.“ (1 Samuel 8:6, 7) Jehova sagde at Samuel skulle imødekomme folkets ønske, men også advare dem om at indførelsen af et monarki ville begrænse deres frihed. Da folket fastholdt deres ønske,  sørgede Jehova for at Samuel salvede Saul til at være konge. — 1 Samuel 8:6-22; 9:15-17; 10:1.

På trods af sine betænkeligheder støttede Samuel ordningen. Efter at Israel havde vundet en sejr over ammonitterne samlede han folket i Gilgal for at stadfæste Sauls udnævnelse som konge. (1 Samuel 10:17-24; 11:11-15) Samuel gav et tilbageblik over Israels historie og tilskyndede kongen og folket til at adlyde Jehova. Gud besvarede Samuels bøn med det usædvanlige uvejr som blev nævnt i indledningen. Uvejret fik folket til at erkende at de havde syndet ved at vrage Jehova. Da de bad Samuel om at bede for dem, sagde han: „Det kunne . . . aldrig falde mig ind at synde mod Jehova ved at holde op med at bede for jer, og jeg vil lære jer den gode og rette vej.“ Hvilket enestående eksempel på loyal kærlighed til Jehova og hans folk! (1 Samuel 12:6-24) Er du lige så villig til at støtte de teokratiske ordninger og til at bede for dine trosfæller?

Israels to første jordiske konger

Saul var en beskeden mand der havde Guds godkendelse. (1 Samuel 9:21; 11:6) Men med tiden tilsidesatte han Guds vejledning. For eksempel blev Saul irettesat af Samuel fordi han utålmodigt havde ofret et brændoffer i stedet for at vente som han havde fået påbud om. (1 Samuel 13:10-14) Da han i ulydighed skånede amalekitternes konge, Agag, sagde Samuel til Saul: „I dag har Jehova revet kongedømmet over Israel fra dig, og han vil give det til din næste, en som er bedre end du.“ Samuel slog selv Agag ihjel og begyndte at sørge over Saul. — 1 Samuel 15:1-35.

Til sidst sagde Jehova til Samuel: „Hvor længe vil du sørge over Saul, når jeg har forkastet ham som konge over Israel?“ Derefter sendte Jehova Samuel til Betlehem for at salve en af Isajs sønner til konge. Samuel vurderede Isajs sønner en efter en indtil Jehova befalede at David, den yngste søn, skulle salves. Den dag lærte Samuel noget meget vigtigt: „Gud ser ikke som mennesker ser; mennesker ser nemlig på det der er synligt for øjnene, men Jehova ser på hjertet.“ — 1 Samuel 16:1-13.

Eftersom Sauls ulydighed smertede Samuel, kan man forestille sig hvor stor en sorg det må have været for ham at Saul nærede morderisk had til David. På trods af sådanne prøvelser forblev Samuel aktiv i en høj alder og ydede hvad han kunne i Jehovas tjeneste. — 1 Samuel 19:18-20.

Arven efter Samuel

Da Samuel døde, sørgede Israel over denne ydmyge og modige profet som havde haft indflydelse på så mange menneskers liv. (1 Samuel 25:1) Samuel var ufuldkommen, og til tider bedømte han tingene forkert. Men trods sine fejl nærede han udelt hengivenhed for Jehova, og han arbejdede utrætteligt med at hjælpe andre til at gøre det samme.

Meget har ændret sig siden Samuels tid, men vi kan lære af beretningen om hans liv. Som det vigtigste praktiserede og fremmede Samuel den sande tilbedelse af Jehova. Gør du også det?

[Ramme på side 16]

HVAD VI KAN LÆRE AF BERETNINGEN OM SAMUEL

• Ligesom Samuels forældre oplærte ham i Guds ord, må du opdrage dine børn „i Jehovas tugt og formaning“. — Efeserne 6:4.

• Tilskynd dine børn til at efterligne Samuel og gøre tjenesten for Jehova til deres livsvej.

• Samuel efterlignede Guds egenskaber, og det fik andre til at holde af ham. Han er derfor et godt eksempel.

• Samuel gjorde alt hvad han kunne, for at fremme den sande tilbedelse. Det bør vi også gøre.

[Illustration på side 15]

Samuel fremmede den sande tilbedelse og ydede villigt andre åndelig hjælp