Hvorfor være sandfærdig?

SOM attenårig var Manfred kontorelev. * Det firma der havde ansat ham, sørgede for at han og flere andre elever gik på handelsskole to dage om ugen. En dag fik klassen tidligere fri end normalt. I stedet for at vende tilbage til arbejdet, som firmaets regler krævede, gik eleverne ud for at more sig. Kun Manfred tog tilbage til arbejdspladsen. Ved et tilfælde kom den overordnede som havde tilsyn med eleverne, forbi. Da han så Manfred, spurgte han: „Hvorfor er du ikke i skole i dag? Og hvor er de andre elever?“ Hvad skulle Manfred svare?

Manfred stod over for et dilemma. Skulle han fortælle sandheden, eller skulle han dække over de andre elever? Et sandfærdigt svar ville give dem problemer og gøre ham upopulær. Er det i orden at stikke en løgn under sådanne omstændigheder? Hvad ville du have gjort? Vi vil vende tilbage til Manfred senere, men lad os først se på hvad der gør sig gældende i en situation hvor man skal beslutte sig for om man vil sige sandheden eller ej.

Sandhed eller usandhed — en principiel konflikt

Ved begyndelsen af menneskehedens historie var alt grundlagt på sandhed. Kendsgerningerne blev ikke fordrejet, og sandheden blev ikke forvansket. Skaberen, Jehova, er „sandhedens Gud“. Hans ord er sandhed; han kan ikke lyve, og han fordømmer løgn og dem der lyver. — Salme 31:5; Johannes 17:17; Titus 1:2.

Hvordan gik det så til at løgnen opstod? Det svarede Jesus Kristus på da han myndigt svarede sine religiøse modstandere, som forsøgte at dræbe ham: „I er fra jeres fader Djævelen, og I vil gerne gøre hvad jeres fader ønsker. Han var en manddraber da han begyndte, og han stod ikke fast i sandheden, for der er ikke sandhed i ham. Når han taler løgn, taler han i overensstemmelse med sin egen indstilling, for han er en løgner og løgnens fader.“ (Johannes 8:44) Jesus hentydede helt klart til begivenheden i Edens Have hvor Satan  forledte de første to mennesker til at være ulydige mod Gud så de derved blev underlagt synd og død. — 1 Mosebog 3:1-5; Romerne 5:12.

Jesu ord viser tydeligt at Satan er „løgnens fader“, ophavsmand til løgn og usandhed. Og Satan er stadig den store hovedmand bag usandhed, ja, han vildleder ligefrem „hele den beboede jord“. Det er ham der bærer hovedansvaret for alt hvad den udbredte løgn har forårsaget i dag. — Åbenbaringen 12:9.

Den principielle konflikt mellem sandhed og usandhed som Satan indledte, raser stadig. Den gennemsyrer alle samfundslag og berører hvert enkelt individ. Måden man lever sit liv på, afgør om man stiller sig på den ene eller den anden side i konflikten. De der er på Guds side, lader hans ord, Bibelen, danne grundlag for deres adfærd. Alle der ikke følger sandhedens vej, falder, bevidst eller ubevidst, i Satans vold fordi „hele verden ligger i den ondes magt“. — 1 Johannes 5:19; Mattæus 7:13, 14.

Hvad skyldes tendensen til at lyve?

Den kendsgerning at „hele verden“ er underlagt Satan, fortæller os hvorfor så mange mennesker lyver. Men spørgsmålet er: Hvorfor talte Satan, „løgnens fader“, usandt? Satan vidste at Jehova er den retmæssige suveræne Hersker over sit skaberværk, deriblandt de første to mennesker. Men Satan ønskede selv at få denne ophøjede og enestående position, noget han ikke var berettiget til. Begærlighed og selviske ambitioner lå til grund for hans forsøg på at tilrane sig Jehovas plads. For at opnå den tyede Satan til løgn og bedrag. — 1 Timoteus 3:6.

Hvad med i dag? Er det ikke stadig begærlighed og selviske ambitioner der får mange mennesker til at lyve? Griskhed i forretningsverdenen, korrupt politik og falsk religion er gennemsyret af bedrag, falskhed, manipulation og svindel. Hvorfor? Er det ikke fordi folk ofte er drevet af begærlighed og ambitioner for at komme fremad, eller for at blive rige og få en magt eller en position de ikke er berettiget til? Den vise kong Salomon af fortidens Israel sagde advarende: „Den der har hastværk med at blive rig, forbliver ikke uskyldig.“ (Ordsprogene 28:20) Og apostelen Paulus skrev: „Kærligheden til penge er en rod til alt muligt skadeligt.“ (1 Timoteus 6:10) Det samme kan med rette siges om et upassende ønske om magt eller status.

Endnu en faktor som ligger til grund for løgn, er frygt — frygten for konsekvenserne eller for hvad andre vil tænke hvis man siger sandheden. Det er kun naturligt at folk gerne vil have andre til at synes om dem eller acceptere dem. Men dette ønske kan få dem til at fordreje sandheden, måske blot en smule, for at dække over ufuldkommenheder, skjule lidet flatterende detaljer eller blot for at efterlade et godt indtryk. Salomon skrev passende: „At skælve for mennesker leder i snare, men den der stoler på Jehova beskyttes.“ — Ordsprogene 29:25.

Loyalitet over for sandhedens Gud

Hvad svarede Manfred da hans overordnede bad ham udtale sig? Manfred holdt sig til sandheden. Han sagde: „Læreren gav os tidligt fri i dag, så jeg tog på arbejde. De andre kan jeg ikke svare for. Du må hellere spørge dem selv.“

Manfred kunne have givet et underfundigt, vildledende svar som ville have gjort ham populær blandt de andre elever. Men han havde gode grunde til at holde sig loyalt til sandheden. Manfred er et af Jehovas Vidner. Ved at være ærlig bevarede han en god  samvittighed. Derved vandt han også sin arbejdsgivers tillid. Som et led i sin uddannelse blev Manfred overført til smykkeafdelingen, hvor eleverne normalt ikke fik lov at arbejde. Da Manfred omkring 15 år senere blev forfremmet og fik en ansvarsfuld stilling i firmaet, ringede den samme chef for at ønske ham til lykke og minde ham om hændelsen hvor han loyalt havde holdt sig til sandheden.

Eftersom Jehova er sandhedens Gud, må alle som ønsker at have et nært forhold til ham, ’aflægge løgnen’, og ’tale sandhed’. En Guds tjener må elske sandhed. „Det pålidelige vidne lyver ikke,“ skrev vismanden. Hvad er løgn da? — Efeserne 4:25; Ordsprogene 14:5.

Hvad er løgn?

Enhver løgn er en usandhed, men enhver usandhed er ikke en løgn. Hvorfor ikke? En ordbog definerer løgn som „en bevidst usand oplysning, fremført i den hensigt at bedrage“. Ja, at lyve er altså med forsæt at snyde og bedrage nogen. At man uforvarende taler usandt — for eksempel ved at komme til at give ukorrekte oplysninger eller tal — er derfor ikke det samme som at lyve.

Vi må også se på om den der beder om oplysninger, er berettiget til at få et fyldestgørende svar. Lad os forestille os at Manfred var blevet stillet det samme spørgsmål af en overordnet i et andet firma. Ville Manfred da være forpligtet til at fortælle ham alt? Egentlig ikke. Eftersom den overordnede ikke havde krav på sådanne oplysninger, ville Manfred ikke være forpligtet til at give ham dem. Selv i dette tilfælde ville det selvfølgelig også have været forkert af ham at stikke en løgn.

Hvordan var Jesus et eksempel i denne henseende? Ved en lejlighed sad han og talte med nogle som ikke troede på ham, men som viste interesse for hans rejseplaner. „Tag herfra og gå til Judæa,“ lød det råd de gav ham. Hvad svarede Jesus? „Gå I op til højtiden [i Jerusalem]; jeg går endnu ikke op til denne højtid, for min bestemte tid er endnu ikke inde.“ Kort efter tog Jesus alligevel op til højtiden i Jerusalem. Hvorfor svarede han som han gjorde? De havde ikke krav på at vide nøjagtig hvor han opholdt sig. Jesus fremsagde ikke en usandhed, men han gav dem et ufuldstændigt svar for at begrænse den mulige skade de kunne påføre ham og hans disciple. Det var ikke en løgn, for apostelen Peter skrev om Jesus: „Han begik ikke synd, og der blev heller ikke fundet svig i hans mund.“ — Johannes 7:1-13; 1 Peter 2:22.

Hvad med Peter selv? Løj han ikke tre gange og nægtede at kendes ved Jesus da Jesus blev arresteret? Jo, Peter gav efter for menneskefrygt og løj. Men straks efter ’græd  han bitterligt’ og angrede, og hans synd blev tilgivet. Desuden lærte han af sit fejltrin. Nogle dage senere talte han offentligt om Jesus og nægtede uforfærdet at holde op da han blev truet af de jødiske myndigheder i Jerusalem. At Peter midlertidigt var vildfaren, men hurtigt kom tilbage på rette spor, skulle snarere være til opmuntring for os, da vi alle let kan blive overvældet af et øjebliks svaghed og fejle enten i ord eller gerning. — Mattæus 26:69-75; Apostelgerninger 4:18-20; 5:27-32; Jakob 3:2.

Sandheden vil blive grundfæstet for evigt

„Sandhedens læbe grundfæstes for evigt, men løgnetunge vil kun vare et øjeblik,“ siges der i Ordsprogene 12:19. Ja, sandhedstale er af en beskaffenhed som vil bestå. Og forholdet mennesker imellem er mere varigt og givende når folk føler sig forpligtede til at tale sandt og handle i overensstemmelse med det. Ja, sandfærdighed belønnes her og nu, for det giver en ren samvittighed, et godt omdømme, et stærkt forhold i ægteskabet, i familien, i vennekredsen og i forretningslivet.

Løgn holder ikke i det lange løb. En tunge som taler falsk, kan bedrage for en tid, men usandhed vil ikke bestå i det lange løb. Desuden har Jehova, sandhedens Gud, sat en grænse for hvor lang tid han vil tolerere usandhed og dem der støtter løgn. Bibelen lover at Jehova vil fjerne Satan Djævelens indflydelse, han som er løgnens fader, og som vildleder hele den beboede jord. Jehova vil snart sætte en stopper for al løgn og alle løgnere. — Åbenbaringen 21:8.

Hvilken lettelse vil det ikke blive når „sandhedens læbe“ til sidst vil blive grundfæstet for evigt!

[Fodnote]

[Tekstcitat på side 5]

Begærlighed og selviske ambitioner får mange mennesker til at lyve

[Tekstcitat på side 6]

Enhver løgn er en usandhed, men enhver usandhed er ikke en løgn

[Illustration på side 6]

Hvad lærer vi af at Peter nægtede at kendes ved Jesus?

[Illustration på side 7]

At tale sandt kan føre til varige og mere givende venskaber