Jehova — en Gud der viser værdsættelse
Jehova — en Gud der viser værdsættelse
„Gud er ikke uretfærdig så han glemmer jeres arbejde og den kærlighed I har vist mod hans navn.“ — HEBRÆERNE 6:10.
1. Hvordan viste Jehova at han værdsatte moabitterinden Rut?
JEHOVA værdsætter i høj grad sine tjeneres oprigtige bestræbelser for at gøre hans vilje, og han belønner dem rigt. (Hebræerne 11:6) Den trofaste Boaz gav udtryk for at han kendte denne smukke facet af Guds personlighed. Til moabitterinden Rut, der kærligt tog sig af sin svigermor som var blevet enke, sagde han: „Måtte Jehova belønne din handlemåde, og måtte du få fuld løn af Jehova.“ (Rut 2:12) Blev Rut velsignet af Gud? Afgjort! Ikke blot er beretningen om hende taget med i Bibelen, men hun blev også gift med Boaz og blev stammoder til både kong David og Jesus Kristus. (Rut 4:13, 17; Mattæus 1:5, 6, 16) Det er blot ét af mange eksempler i Bibelen der viser at Jehova værdsætter sine tjenere.
2, 3. (a) Hvad lægger vi mærke til i forbindelse med Jehovas værdsættelse? (b) Hvorfor viser Jehova os ægte værdsættelse? Belys svaret med et eksempel.
2 Jehova ville anse det for uretfærdigt hvis han ikke viste værdsættelse. I Hebræerbrevet 6:10 står der: „Gud er ikke uretfærdig så han glemmer jeres arbejde og den kærlighed I har vist mod hans navn, idet I har ydet de hellige hjælpetjeneste og fortsat yder dem hjælpetjeneste.“ Læg mærke til at Gud værdsætter helhjertede tjenere skønt de er syndere og mangler hans herlighed. — Romerne 3:23.
3 Vores ufuldkommenhed kan få os til at tro at det vi gør på grund af vores kærlighed til Gud, er uvæsentligt og ikke fortjener Guds velsignelse. Men Jehova forstår fuldt ud vores motiver og omstændigheder, og han sætter virkelig pris på at vi tjener ham af hele vores sjæl. (Mattæus 22:37) Det kan sammenlignes med at en mor finder en gave i form af en billig halskæde på sit natbord. Hun kunne anse gaven for værdiløs og bare kassere den. Men det vedlagte kort viser at gaven er fra hendes lille datter, der har købt den for alle sine sparepenge. Nu ser moderen gaven i et nyt lys. Med glædestårer i øjnene omfavner hun datteren og fortæller hende hvor meget hun værdsætter gaven.
4, 5. Hvordan efterlignede Jesus Jehova med hensyn til at vise værdsættelse?
4 Jehova kender alt til vores motiver og begrænsninger, og han værdsætter det når vi giver ham det bedste vi har, uanset om det er lidt eller meget. Jesus genspejlede til fuldkommenhed sin Faders indstilling. Tænk blot på Bibelens beretning om enkens skærv. „Idet [Jesus] nu kiggede op, så han de rige lægge deres gaver i bidragsbøsserne. Da så han en fattig enke lægge to småmønter af meget ringe værdi deri, og han sagde: ’Jeg skal sige jer som sandt er: Denne enke har, skønt hun er fattig, lagt mere i end alle de andre. For alle disse lagde gaver i af deres overflod, men denne kvinde lagde i af sin armod alle de midler hun havde at leve af.’“ — Lukas 21:1-4.
5 Ja, Jesus kendte kvindens situation og vidste at hun var en fattig enke. Han påskønnede hendes bidrag, for han vidste hvad det virkelig var værd. Sådan gør Jehova også. (Johannes 14:9) Er det ikke opmuntrende at vide at uanset hvordan vi er stillet, kan vi blive godkendt af vor Gud og af hans søn, som viser værdsættelse?
Jehova belønner en gudfrygtig ætiopier
6, 7. Hvorfor og hvordan viste Jehova sin værdsættelse over for Ebed-Melek?
6 Gentagne gange fremhæver Bibelen at Jehova værdsætter dem der gør hans vilje. Tænk blot på hvad han gjorde for den gudfrygtige ætiopier Ebed-Melek, der levede på Jeremias’ tid og var hofmand hos den troløse kong Zedekias af Juda. Ebed-Melek fandt ud af at Judas fyrster falskeligt havde anklaget Jeremias for oprør og kastet ham i en cisterne for at lade ham sulte ihjel. (Jeremias 38:1-7) Ebed-Melek var udmærket klar over at Jeremias var yderst forhadt på grund af det budskab han forkyndte, men Ebed-Melek satte sit liv på spil og sagde modigt til kongen: „Min herre konge, disse mænd har handlet ondt med alt hvad de har gjort ved profeten Jeremias, som de har kastet i cisternen, så han vil dø af sult dér hvor han er.“ På kongens befaling tog Ebed-Melek 30 mænd med sig og reddede Guds profet. — Jeremias 38:8-13.
7 Jehova så at Ebed-Melek handlede i tro og derved fik styrke til at overvinde enhver frygt han måtte have næret. Derfor viste Jehova sin værdsættelse og lod Jeremias sige til ham: „Se, jeg lader mine ord komme over denne by til dens ulykke og ikke til dens lykke . . . Men jeg vil udfri dig på den dag, . . . og du vil ikke blive overgivet i de mænds hånd som du gruer for. For jeg vil visselig bringe dig i sikkerhed, og . . . du skal få din sjæl som bytte, fordi du har stolet på mig.“ (Jeremias 39:16-18) Ja, Jehova udfriede både Ebed-Melek og Jeremias fra Judas ugudelige fyrster og senere fra babylonierne, der jævnede Jerusalem med jorden. „[Jehova] vogter sine loyales sjæle; af de ugudeliges hånd vil han udfri dem.“ — Salme 97:10.
’Din Fader, som ser til i det skjulte, vil betale dig’
8, 9. Hvad lærer vi af Jesu ord og eksempel om den form for bønner Jehova værdsætter?
8 Endnu et vidnesbyrd om at Jehova værdsætter og påskønner det vi gør som udtryk for vores hengivenhed, er Bibelens udtalelser om bøn. „De retskafnes bøn har [Guds] velbehag,“ sagde vismanden. (Ordsprogene 15:8) På Jesu tid bad mange religiøse ledere offentligt, ikke fordi de var gudfrygtige, men fordi de ville gøre indtryk på andre. „De har fået hele deres belønning,“ sagde Jesus og lærte sine disciple: „Men du, når du beder, da gå ind i dit inderste rum, luk din dør, og bed så til din Fader som er i det skjulte; da vil din Fader, som ser til i det skjulte, betale dig.“ — Mattæus 6:5, 6.
9 Naturligvis fordømte Jesus ikke at man bad i andres påsyn, for det gjorde han selv ved flere lejligheder. (Lukas 9:16) Jehova værdsætter det i høj grad når vi beder til ham af et oprigtigt hjerte, uden den bagtanke at vi vil gøre indtryk på andre. Vores personlige bønner er faktisk en god målestok for dybden af vores kærlighed til Gud og vores tillid til ham. Det er derfor forståeligt at Jesus gerne opsøgte uforstyrrede steder for at bede. Engang gjorde han det „tidligt om morgenen, mens det stadig var mørkt“. En anden gang „gik han op på bjerget for at være for sig selv og bede“. Og før han udvalgte sine 12 apostle, tilbragte han en hel nat alene i bøn. — Markus 1:35; Mattæus 14:23; Lukas 6:12, 13.
10. Hvad kan vi være forvissede om når vore bønner er oprigtige og inderlige?
10 Forestil dig hvor intenst Jehova må have lyttet til sin søns inderlige bønner! Det skete endda at Jesus bad „med stærke råb og tårer, . . . og han blev bønhørt for sin gudsfrygt“. (Hebræerne 5:7; Lukas 22:41-44) Når vore bønner er så oprigtige og inderlige, kan vi være forvissede om at vor himmelske Fader lytter intenst og med værdsættelse. Ja, „Jehova er nær . . . hos alle som kalder på ham i sandhed.“ — Salme 145:18.
11. Hvor stor betydning tillægger Jehova det vi gør privat?
11 Når Jehova værdsætter at vi beder til ham i det skjulte, hvor meget må han da ikke værdsætte det når vi adlyder ham i det skjulte! Ja, Jehova er klar over hvad vi foretager os privat. (1 Peter 3:12) At vi er trofaste og lydige når andre ikke ser os, er faktisk et godt vidnesbyrd om at vi har „et helt hjerte“ over for Jehova, et hjerte der har et rent motiv og holder fast ved det rette. (1 Krønikebog 28:9) Det får Jehovas hjerte til at fryde sig! — Ordsprogene 27:11; 1 Johannes 3:22.
12, 13. Hvordan kan vi vogte vort sind og hjerte og være som den trofaste discipel Natanael?
12 Trofaste kristne er derfor på vagt over for skjulte synder som fordærver sindet og hjertet, for eksempel det at se på pornografi og vold. Nogle synder kan ganske vist holdes skjult for mennesker, men vi er klar over at „alle ting er nøgne og blottede for [Guds] øjne, ham vi skal stå til regnskab“. (Hebræerne 4:13; Lukas 8:17) Når vi gør hvad vi kan for at holde os fra det der mishager Jehova, bevarer vi en ren samvittighed og kan glæde os over at vide at Gud godkender os. Der er ingen tvivl om at Jehova virkelig værdsætter „den som vandrer uangribeligt og øver retfærdighed og taler sandhed i sit hjerte“. — Salme 15:1, 2.
13 Hvordan kan vi vogte vort sind og hjerte i en verden der er gennemsyret af fordærv? (Ordsprogene 4:23; Efeserne 2:2) Vi må ikke blot helt og fuldt gøre brug af alle de åndelige gaver og hjælpemidler Jehova har givet os, men også gøre alt hvad vi kan, for at afvise det onde og gøre det gode. Vi må resolut hindre urette ønsker i at ’undfange og føde synd’. (Jakob 1:14, 15) Tænk på hvor lykkelig du ville være hvis Jesus beskrev dig sådan som han beskrev Natanael: „Se, [et menneske] i hvem der ikke er svig.“ (Johannes 1:47) Natanael, der også blev kaldt Bartolomæus, fik senere den forret at blive en af Jesu 12 apostle. — Markus 3:16-19.
„En barmhjertig og trofast ypperstepræst“
14. Hvordan reagerede Jesus i modsætning til andre på Marias betænksomme handling?
14 Som „den usynlige Guds billede“ efterligner Jesus altid til fuldkommenhed sin Fader, Jehova, ved at vise værdsættelse af dem der tjener Gud af et rent hjerte. (Kolossenserne 1:15) Det viste han for eksempel da han fem dage før sin død gæstede en vis Simon i Betania sammen med nogle af sine disciple. På et tidspunkt i aftenens løb tog Maria, der var søster til Lazarus og Marta, „et pund vellugtende olie, ægte nardus, meget kostbar“ (af værdi som en årsløn) og udgød den over Jesu hoved og fødder. (Johannes 12:3) „Hvorfor denne ødslen?“ spurgte nogle. Men Jesus så helt anderledes på Marias betænksomme handling. Han betragtede det hun gjorde, som et udslag af stor gavmildhed og som en meget betydningsfuld forberedelse til hans forestående død og begravelse. Derfor kritiserede han ikke Maria, men viste hende ære og sagde: „Overalt hvor denne gode nyhed forkyndes i hele verden, skal det som denne kvinde har gjort også fortælles, til minde om hende.“ — Mattæus 26:6-13.
15, 16. Hvordan har vi gavn af at Jesus har levet på jorden og tjent Gud som menneske?
15 Hvor kan vi være glade for at vi har Jesus, der viser en sådan værdsættelse, som vores fører! Det var i virkeligheden Jesu liv som menneske her på jorden der forberedte ham til den gerning Jehova havde udset ham til — at tjene som ypperstepræst og konge, først for menigheden af salvede og dernæst for hele verden. — Kolossenserne 1:13; Hebræerne 7:26; Åbenbaringen 11:15.
16 Allerede før Jesus kom til jorden, var han dybt interesseret i menneskene og holdt meget af dem. (Ordsprogene 8:31) Ved at leve som menneske fik han en endnu dybere forståelse af de prøvelser vi kommer ud for som Guds tjenere. Apostelen Paulus skrev at Jesus „måtte . . . blive sine ’brødre’ lig i alle henseender, for at han kunne blive en barmhjertig og trofast ypperstepræst . . . For i kraft af at han selv led da han blev sat på prøve, kan han komme dem til hjælp som sættes på prøve.“ Jesus er i stand til at „føle med vore svagheder“ fordi han „er blevet prøvet i alle henseender ligesom vi, men uden synd“. — Hebræerne 2:17, 18; 4:15, 16.
17, 18. (a) Hvad viser brevene til de syv menigheder i Lilleasien om Jesu forståelse for sine disciples lidelser? (b) Hvad blev de salvede kristne forberedt til?
17 Den større forståelse Jesus havde fået for sine disciples prøvelser, kom klart til udtryk efter hans opstandelse. Det fremgår af hans breve til de syv menigheder i Lilleasien, som apostelen Johannes nedskrev. Til menigheden i Smyrna sagde Jesus: „Jeg kender din trængsel og fattigdom.“ I overført forstand sagde han: ’Jeg forstår til fulde jeres problemer. Jeg er fuldstændig klar over hvad I bliver udsat for.’ Med den medfølelse og vægt som skyldtes at han personligt havde måttet lide til døden, tilføjede han: „Vis dig trofast indtil døden, og jeg vil give dig livets krone.“ — Åbenbaringen 2:8-10.
18 Brevene til de syv menigheder er rige på udtalelser der viser Jesu indgående kendskab til disciplenes modgang og hans ægte påskønnelse af at de blev ved med at være loyale. (Åbenbaringen 2:1–3:22) Husk at det var salvede kristne Jesus henvendte sig til, nogle der havde håb om at regere sammen med ham i himmelen. Ved at følge i deres Herres fodspor blev de forberedt til det ophøjede hverv at medvirke til at formidle de gavnlige virkninger af Kristi genløsningsoffer til den lidende menneskehed. Det vil de gøre med den dybeste medfølelse. — Åbenbaringen 5:9, 10; 22:1-5.
19, 20. Hvordan viser de der udgør ’den store skare’, deres værdsættelse over for Jehova og hans søn?
19 Naturligvis elsker Jesus ikke blot sine salvede disciple, men også sine loyale „andre får“. De tæller flere millioner og ser frem til at udgøre ’den store skare af alle nationer’ der overlever den kommende „store trængsel“. (Johannes 10:16; Åbenbaringen 7:9, 14) De strømmer nu til Jesus fordi de værdsætter hans genløsningsoffer og det håb de har fået, om at leve evigt. Hvordan viser de deres værdsættelse? Det gør de ved at ’yde Gud hellig tjeneste dag og nat’. — Åbenbaringen 7:15-17.
20 Rapporten for tjenesteåret 2006, som står på side 27 til 30, viser tydeligt at disse trofaste tjenere virkelig yder Jehova „hellig tjeneste dag og nat“. I løbet af dette ene år brugte de og de forholdsvis få tilbageværende salvede kristne i alt 1.333.966.199 timer i forkyndelsen. Det svarer til godt og vel 150.000 år!
Bliv ved med at vise værdsættelse
21, 22. (a) Hvorfor må kristne i dag være særlig opmærksomme på at vise værdsættelse? (b) Hvad vil vi se nærmere på i den næste artikel?
21 Ja, Jehova og hans søn har vist os ufuldkomne mennesker stor værdsættelse. Sørgeligt nok skænker de fleste ikke Gud mange tanker, men går i stedet op i deres egne interesser. Paulus beskrev folk her i „de sidste dage“ med ordene: „Menneskene vil blive fuldstændig selvoptagne, pengebegærlige . . . De vil være blottet for al taknemmelighed.“ (2 Timoteus 3:1-5, Phillips) De står i grel modsætning til de sande kristne, der viser deres værdsættelse af alt det som Gud har gjort for dem, ved at bede inderligt, adlyde villigt og tjene ham af hele deres sjæl. — Salme 62:8; Markus 12:30; 1 Johannes 5:3.
22 I den næste artikel vil vi se nærmere på nogle af de mange åndelige gaver som Jehova kærligt har givet os. Måtte vores værdsættelse blive endnu dybere når vi grunder over disse ’gode gaver’! — Jakob 1:17.
Hvad vil du svare?
• Hvoraf fremgår det at Jehova er en Gud der viser værdsættelse?
• Hvordan kan vi i situationer hvor vi er alene, få Jehovas hjerte til at fryde sig?
• På hvilke måder viste Jesus værdsættelse?
• Hvordan hjalp Jesu liv som menneske ham til at være en medfølende hersker der viser værdsættelse?
[Studiespørgsmål]
[Illustration på side 17]
Ligesom forældre glæder sig over selv en lille gave fra deres børn, værdsætter Jehova det når vi giver ham det bedste vi har
