Betyder det noget hvilken tro man vælger?

DE FLESTE kan godt lide at der er et bredt udvalg at vælge imellem når de skal på indkøb. Når der er meget frugt og grønt at få, kan man vælge det man bedst kan lide, og som er godt for familien. Hvis en tøjforretning fører mange mærker og tøjet fås i forskellige farver, kan man vælge det der passer en bedst. Nogle af de valg man træffer i livet, er slet og ret et udtryk for personlig smag. Andre, derimod, har indflydelse på ens velfærd, som for eksempel valg af mad eller venner. Hvad så med ens valg af tro, eller religion? Skal ens gudsdyrkelse blot være en tilkendegivelse af personlig smag? Eller har det at gøre med noget som i langt højere grad berører ens velfærd?

Der er mange forskellige former for religion at vælge mellem. Mange lande har nu religionsfrihed, og folk er efterhånden mere tilbøjelige til at forlade deres forældres tro. En undersøgelse foretaget i USA viser at 80 procent af amerikanerne „mener at der findes mere end én tro som kan føre til frelse“. Samme undersøgelse viser at „hver femte af de adspurgte havde skiftet tro som voksen“. Af en undersøgelse i Brasilien fra 2005 fremgår det at næsten en fjerdedel af alle brasilianere har skiftet religion.

Før i tiden førte folk heftige diskussioner om de læresætninger der skilte de forskellige trosretninger. Nu er den gængse opfattelse at ’det er lige meget hvilken tro man har’. Men er det dét? Kan det få betydning for dig hvilken tro du har valgt?

Ligesom en kunde stiller relevante spørgsmål om produktets oprindelse, vil det være godt at spørge: ’Hvordan er de forskellige trosretninger  opstået, og hvorfor er der så mange?’ Bibelen giver svaret.

Hvordan en religion kan opstå

I fortidens Israel dannede kong Jeroboam en ny religion næsten tusind år før Jesus kom til jorden. Jeroboam var den første konge i det uafhængige nordrige, Israel. Han så en udfordring i at manipulere med folk for at nå sit mål. „Kongen søgte da råd og lavede to guldkalve og sagde til folket: ’Det er for meget for jer at tage op til Jerusalem. Se, Israel, det er din Gud.’“ (1 Kongebog 12:28) Kongen ønskede tydeligvis at vende folkets hengivenhed bort fra Jerusalem, hvor de var vant til at tilbede. Den religion Jeroboam indførte, kom til at bestå i århundreder og førte til undergang for millioner da Gud senere krævede den frafaldne nation Israel til ansvar. Jeroboams religion tjente et politisk formål. Nogle af de statsreligioner som findes i dag, er ligeledes opstået i et forsøg på at styrke den politiske magt.

Apostelen Paulus pegede på endnu en grund til at der dannes nye religioner, da han sagde: „Jeg ved at der efter min bortgang vil komme undertrykkende ulve ind iblandt jer, og de vil ikke behandle hjorden skånsomt, og fra jer selv skal der fremstå mænd som vil fremføre fordrejede ting for at trække disciplene bort efter sig.“ (Apostelgerninger 20:29, 30) Stolte ledere sørger ofte for at skabe religiøse bevægelser for at henlede opmærksomheden på sig selv. Kirker som falskeligt hævder at være kristne, er blevet splittet op i utallige grupper.

Hvem søger religionerne at behage?

Nogle danner en ny trosretning for at imødekomme søgende menneskers behov. Bladet Economist beretter således om megakirker i USA. Artiklen fortæller at disse kirker er i stor vækst fordi de er „grundlagt på de samme principper som alle velfungerende indkøbscentre: De sætter kunden i centrum“. Nogle tilbyder „poppede arrangementer med videofilm, skuespil og musik“. Visse religiøse ledere i disse kirker hævder at de kan lære deres medlemmer hvordan de kan blive „rige, raske og problemfri“. Kirkerne kritiseres for at høre hjemme i underholdnings- eller selvhjælpsbranchen, men den samme kilde konstaterer at „de ganske enkelt tilpasser sig folks behov“. Rapporten konkluderer: „Sammensmeltningen af ’business’ og religion har været utrolig vellykket.“

Andre religioner virker måske knap så forretningsmæssige, men kirker der „tilpasser sig folks behov“, leder tanken hen på Paulus’ advarsel: „Der kommer en tid da de ikke vil finde sig i den sunde lære, men efter deres egne ønsker vil de samle sig en masse lærere for at få deres ører kildret; og de vil vende ørerne bort fra sandheden og vende sig til usande historier.“ — 2 Timoteus 4:3, 4.

Mange trosretninger er opstået ud fra et ønske om politisk magt, indflydelse og popularitet snarere end et ønske om at behage Gud. Det er derfor ikke overraskende at de er indblandet i uhyrligheder som børnemisbrug, svindel, krig og terrorisme. Alt for ofte har religion vist sig at være et bedrag. Men hvordan kan man undgå at blive bedraget?

[Tekstcitat på side 4]

Mange trosretninger er opstået ud fra et ønske om politisk magt, indflydelse og popularitet snarere end et ønske om at behage Gud