Hovedpunkter fra Jeremias’ Bog
Jehovas ord er levende
Hovedpunkter fra Jeremias’ Bog
HVOR må de katastrofer som Jeremias forkyndte for sit folk, have lydt chokerende! Det prægtige tempel som havde været centret for tilbedelse i mere end tre århundreder, ville blive brændt ned til grunden. Jerusalem og Judas land ville blive lagt øde, og indbyggerne taget til fange. Disse og andre domsproklamationer er optegnet i den næststørste bog i Bibelen, Jeremias’ Bog. Denne bog fortæller også hvad den trofaste Jeremias personligt oplevede i de 67 år hans tjeneste strakte sig over. Oplysningerne i bogen er ikke opført i kronologisk orden, men efter emne.
Hvorfor bør vi interessere os for Jeremias’ Bog? Fordi dens opfyldte profetier styrker vores tro på Jehova som den der indfrier sine løfter. (Esajas 55:10, 11) Jeremias’ opgave som profet og folkets indstilling til det budskab han kom med, danner en parallel til situationen i dag. (1 Korinther 10:11) Beretningen om hvordan Jehova behandlede sit folk, fremhæver også hans egenskaber og bør påvirke os dybt. — Hebræerne 4:12.
„TO ONDE TING SOM MIT FOLK HAR GJORT“
Jeremias bliver udnævnt som profet i kong Josias af Judas trettende regeringsår, 40 år inden Jerusalems ødelæggelse i år 607 f.v.t. (Jeremias 1:1, 2) De proklamationer der fremsættes i de sidste 18 år af Josias’ regeringstid, afslører Judas ondskab og indeholder Jehovas domme over landet. „Jeg vil gøre Jerusalem til stenhobe,“ erklærer Jehova, „og Judas byer gør jeg til ødemark, uden indbyggere.“ (Jeremias 9:11) Hvorfor? „For der er to onde ting som mit folk har gjort,“ siger han. — Jeremias 2:13.
Budskabet handler også om genrejsningen af en angrende rest. (Jeremias 3:14-18; 12:14, 15; 16:14-21) Men den der overbringer budskabet, bliver ikke taget godt imod. ’Overopsynsmanden i Jehovas hus’ slår Jeremias og sætter ham i blokken natten over. — Jeremias 20:1-3.
Svar på spørgsmål til bibelteksten
1:11, 12 — Hvorfor bliver dét at Jehova er årvågen med hensyn til sit ord, forbundet med „et skud på et mandeltræ“? Mandeltræet er „et af de første træer der blomstrer om foråret“. (Vers 11, fodnote) Jehova blev billedligt ved med hver dag at ’stå tidligt op’ (ordret oversættelse) for at sende sine profeter der skulle advare folket om hans domme, og han var „årvågen“ indtil de blev fuldbyrdet. — Jeremias 7:25.
2:10, 11 — Hvad var det der var så usædvanligt ved de troløse israelitters gerninger? De hedenske nationer vestpå mod Kittim og østpå mod Kedar kunne godt finde på at føje andre nationers guder til deres egne, men tanken om helt at erstatte deres guder med fremmede guder var utænkelig for dem. Israelitterne, derimod, forlod Jehova og udskiftede den levende Guds herlighed med livløse afguder.
3:11-22; 11:10-12, 17 — Hvorfor tog Jeremias tistammeriget mod nord med i sine budskaber når Samaria var faldet i 740 f.v.t? Fordi Jerusalems ødelæggelse i 607 f.v.t. var et udtryk for Jehovas dom over hele Israels folk, ikke kun over Juda. (Ezekiel 9:9, 10) Efter tistammerigets fald blev dets interesser desuden fortsat repræsenteret i Jerusalem idet de budskaber Guds profeter overbragte, stadig omfattede israelitterne.
4:3, 4 — Hvad betyder denne befaling? De troløse jøder måtte berede, blødgøre og rense deres hjerters jord. De måtte fjerne deres hjerters „forhud“, det vil sige fjerne urene tanker, følelser og motiver. (Jeremias 9:25, 26; Apostelgerninger 7:51) Det krævede at de ændrede deres levevis, så de i stedet for at øve onde handlinger gjorde gerninger som ville medføre Guds velsignelse.
4:10; 15:18 — I hvilken forstand bedrog Jehova sit oprørske folk? På Jeremias’ tid var der nogle profeter der ’profeterede løgn’. (Jeremias 5:31; 20:6; 23:16, 17, 25-28, 32) Jehova hindrede dem ikke i at sprede vildledende budskaber.
16:16 — Hvad menes der med at Jehova „sender bud efter mange fiskere“ og „mange jægere“? Det kan sigte til at fjendtlige styrker sendes ud for at finde utro jøder som Jehova vil eksekvere sin dom over. Men i betragtning af hvad der siges i Jeremias 16:15, kan verset også sigte til at de angrende jøder ville blive fundet.
20:7 — I hvilken forstand brugte Jehova sin styrke imod Jeremias og narrede ham? Da Jeremias forkyndte Jehovas domsbudskaber, blev han mødt med ligegyldighed, afvisning og forfølgelse, og han har måske følt at han ikke havde styrke til at fortsætte sin tjeneste. Men Jehova brugte sin styrke imod Jeremias’ menneskelige tilbøjeligheder og satte ham i stand til at holde ud. Jehova narrede således Jeremias ved at bruge ham til at udføre noget han ikke selv troede han kunne klare.
Hvad vi kan lære:
1:8. Undertiden udfrier Jehova sit folk fra forfølgelse — måske ved at lade retfærdige dommere fremstå, ved at sørge for at fjendtligt indstillede embedsmænd bliver erstattet af nogle der er mere rimelige, eller ved at give sine tjenere styrke til at holde ud. — 1 Korinther 10:13.
2:13, 18. De utro israelitter gjorde to onde ting. De forlod Jehova, den sande kilde til velsignelse, vejledning og beskyttelse. De udhuggede sig også i billedlig forstand cisterner ved at søge at indgå militære alliancer med Ægypten og Assyrien. I dag svarer dét at erstatte „kilden med levende vand“ med „revnede cisterner“ til dét at forlade den sande Gud og sætte sin lid til menneskers filosofiske tanker og politiske idéer.
6:16. Jehova tilskynder sit genstridige folk til at standse op, ransage sig selv og finde tilbage til „stierne“ som deres trofaste forfædre havde vandret ad. Bør vi ikke også ransage os selv fra tid til anden for at se om vi virkelig går på den vej Jehova ønsker vi skal følge?
7:1-15. Det reddede ikke jøderne at de satte deres lid til templet, som om det i sig selv kunne værne dem mod ulykke. Vi må vandre efter det vi tror, ikke efter det vi ser. — 2 Korinther 5:7.
15:16, 17. Ligesom Jeremias kan vi bekæmpe modløshed. Det kan vi gøre ved at glæde os over at have et meningsfuldt personligt studium af Bibelen, ved at ophøje Jehovas navn i forkyndelsen og ved at undgå dårligt selskab.
17:1, 2. Judas folks synder bevirkede at deres ofre mishagede Jehova. Moralsk urenhed gør også vores lovprisningsofre uantagelige.
17:5-8. Mennesker og institutioner fortjener kun vores tillid i den udstrækning de handler i harmoni med Guds vilje og principper. Når det gælder frelse og sand fred og sikkerhed, gør vi klogt i at sætte hele vores lid til Jehova. — Salme 146:3.
20:8-11. Vi må ikke lade ligegyldighed, modstand eller forfølgelse lægge en dæmper på vores nidkærhed i forkyndelsen af Riget. — Jakob 5:10, 11.
„BØJ JERES HALS UNDER BABYLONS KONGES ÅG“
Jeremias udtaler domme over de sidste fire af Judas konger og over falske profeter, dårlige hyrder og korrupte præster. Idet Jehova omtaler den trofaste rest som gode figner, siger han: „Jeg vil rette mine øjne mod dem med godt i tanke.“ (Jeremias 24:5, 6) Tre profetier i kapitel 25 opsummerer domme der beskrives mere detaljeret i senere kapitler.
Præsterne og profeterne lægger planer om at dræbe Jeremias. Jeremias overbringer det budskab at de skal tjene Babylons konge. Til kong Zedekias siger han: „Bøj jeres hals under Babylons konges åg.“ (Jeremias 27:12) Men „den der spredte Israel vil selv samle det“. (Jeremias 31:10) Med god grund bliver der givet et løfte til rekabitterne. Jeremias bliver sat „i forvaring i vagtforgården“. (Jeremias 37:21) Jerusalem ødelægges, og de fleste af byens indbyggere tages til fange. Jeremias og hans sekretær, Baruk, er blandt dem der bliver ladt tilbage i landet. Denne rest af folket gribes af frygt og drager ned til Ægypten trods Jeremias’ advarsel om ikke at gøre det. Kapitlerne 46 til 51 indeholder det budskab Jeremias overbragte om nationerne.
Svar på spørgsmål til bibelteksten:
22:30 — Ugyldiggjorde denne bestemmelse Jesu Kristi ret til at sætte sig på Davids trone? (Mattæus 1:1, 11) Nej, det gjorde den ikke. Bestemmelsen forhindrede efterkommere af Jojakin i „at sidde på Davids trone . . . i Juda“. Jesus skulle herske fra himmelen, ikke fra en trone i Juda.
23:33 — Hvad er „Jehovas byrde“? På Jeremias’ tid var de vægtige budskaber som han fremsatte om Jerusalems ødelæggelse, en byrde for hans landsmænd. Til gengæld var dette genstridige folk så stor en byrde for Jehova at han ville kaste dem af. Bibelens budskab om den kommende ødelæggelse af kristenheden er ligeledes en byrde for kristenheden, og de der ikke giver agt på budskabet, er en trættende byrde for Gud.
31:33 — I hvilken forstand er Guds lov skrevet på hjerter? Når man elsker Jehovas lov så meget at man nærer et inderligt ønske om at gøre hans vilje, kan det siges at Guds lov er skrevet på ens hjerte.
32:10-15 — Hvad var formålet med at udfærdige to eksemplarer af den samme købekontrakt? Den ene kontrakt var åben så man let kunne rådføre sig med den. Den anden, den forseglede, tjente som en genpart hvis der på noget tidspunkt opstod tvivl om hvorvidt den åbne var korrekt. Jeremias er et godt eksempel for os fordi han fulgte nogle fornuftige juridiske procedurer da han gjorde forretning med en slægtning og trosfælle.
33:23, 24 — Hvad er „de to slægter“ der omtales her? Den ene er Davids kongelige slægt, og den anden er præsteslægten, der stammede fra Aron. Med ødelæggelsen af Jerusalem og Jehovas tempel så det ud som om Jehova havde forkastet disse to slægter og ikke længere ville have et styre over jorden eller tage skridt til en genoprettelse af tilbedelsen af ham.
46:22 — Hvorfor bliver lyden af Ægypten sammenlignet med lyden af en slange? Det kan hentyde til Ægyptens ’hvislende’ tilbagetog efter at have lidt nederlag i kamp. Det kan også sigte til landets svage røst når det rammes af en katastrofe. Sammenligningen viser også hvor nytteløst det var at de ægyptiske faraoner bar en gengivelse af den hellige slange på deres hovedbeklædning i håb om at blive beskyttet af slangegudinden Uatchit.
Hvad vi kan lære:
21:8, 9; 38:19. Selv på et meget sent tidspunkt gav Jehova de indbyggere i Jerusalem som ikke ændrede sind, og som derfor fortjente at dø, et valg. Ja, „hans barmhjertighed er stor“. — 2 Samuel 24:14; Salme 119:156.
31:34. Det er trøstende at vide at Jehova ikke husker de synder han har tilgivet os, i den forstand at han ikke vil bringe dem på bane igen senere for at bebrejde eller straffe os.
38:7-13; 39:15-18. Jehova glemmer ikke vores trofaste tjeneste, som indbefatter at vi ’yder de hellige hjælpetjeneste’. — Hebræerne 6:10.
45:4, 5. Som det var tilfældet i Judas riges sidste dage, er det ikke tiden til at vi der lever i „de sidste dage“ for denne tingenes ordning, søger os „store ting“, som for eksempel rigdom, anseelse eller materiel tryghed. — 2 Timoteus 3:1; 1 Johannes 2:17.
JERUSALEM SÆTTES I BRAND
Året er 607 f.v.t. Det er Zedekias’ ellevte regeringsår. I de sidste 18 måneder har Jerusalem været belejret af kong Nebukadnezar af Babylon. På den syvende dag i den femte måned i kong Nebukadnezars nittende regeringsår ’kommer’, eller ankommer, Nebuzar-Adan, øversten for livvagten, til Jerusalem. (2 Kongebog 25:8) Måske fra sin lejr uden for bymurene tager Nebuzar-Adan et overblik over situationen og lægger en strategi. Tre dage senere, på den tiende dag i måneden, ’går han ind i’ Jerusalem. Han sætter da byen i brand. — Jeremias 52:12, 13.
Jeremias giver en detaljeret beretning om Jerusalems fald. Hans beskrivelse danner baggrund for sørgesange, eller klagesange. Disse kompositioner findes i bogen Klagesangene i Bibelen.
[Illustration på side 8]
Jeremias’ budskaber omfattede Jehovas dom over Jerusalem
[Illustration på side 9]
Hvordan brugte Jehova sin styrke imod Jeremias?
[Illustration på side 10]
„Som disse gode figner, sådan vil jeg med godt i tanke betragte Judas landflygtige.“ — Jeremias 24:5
