Oldtidens afskrivere og Guds ord

DE HEBRAISKE SKRIFTER blev fuldført i slutningen af det femte århundrede før vor tidsregning. I de efterfølgende århundreder viste jødiske lærde, især soferim og senere masoreterne, at de meget omhyggeligt værnede om den hebraiske tekst. Men de ældste bøger i Bibelen går helt tilbage til Moses’ og Josuas tid, et tusind år før soferim eksisterede. Disse bøger var nedskrevet på forgængeligt materiale, så skriftrullerne må være blevet afskrevet mange gange. Hvad ved man om afskrivernes arbejde på dette tidlige tidspunkt i historien? Fandtes der dygtige afskrivere eller skriftlærde i det gamle Israel?

De ældste bibelhåndskrifter som er tilgængelige i dag, er dele af Dødehavsrullerne, hvoraf nogle kan dateres til det tredje og andet århundrede før vor tidsregning. „Bibelske afskrifter som er ældre, er ikke tilgængelige,“ forklarer professor Alan R. Millard, som er forsker inden for sprog og arkæologi i Mellemøsten. Han tilføjer: „De omkringliggende kulturer kan vise os hvordan oldtidens afskrivere arbejdede. En sådan viden kan øge vores forståelse af den hebraiske tekst og dens historie.“

Afskriverfaget i gammel tid

Allerede for fire tusind år siden blev der udarbejdet både historiske, religiøse, juridiske, videnskabelige og litterære tekster i Mesopotamien. Læreanstalter for skriftlærde havde stor fremgang, og en af de færdigheder der blev undervist i, var hvordan man trofast kunne gengive eksisterende tekster. Forskere i dag kan kun finde ganske små ændringer i babyloniske tekster som i en periode på over tusind år eller mere er blevet afskrevet igen og igen.

Afskriverfaget fandtes ikke kun i Mesopotamien. I opslagsværket The Oxford Encyclopedia of Archaeology in the Near East står der: „En babylonisk skriftlærd i det 15. århundrede før vor tidsregning ville sandsynligvis have følt sig hjemme i et hvilket som helst af de centre hvor skriftlærde arbejdede, som for eksempel i Mesopotamien, Aram, Kana’an og Ægypten.“ *

Afskriverne nød stor respekt i Ægypten på Moses’ tid. De havde altid travlt med at kopiere litterære værker. Deres arbejde er skildret på nogle ægyptiske gravmalerier som er mere  end fire tusind år gamle. Opslagsværket som blev citeret tidligere, siger om oldtidens afskrivere på dette tidlige tidspunkt: „I det andet årtusind før vor tidsregning havde de udarbejdet en litteraturkanon der beskrev Mesopotamiens og Ægyptens storslåede civilisationer, og havde også grundlagt en etisk norm for afskrivere.“

Denne „etiske norm“ omfattede brugen af kolofoner til hovedteksten. Kolofonerne indeholdt afskriverens navn samt navnet på ejeren af sten- eller lertavlen, dato, kildematerialet til den original som tavlen var afskrevet efter, antallet af linjer og så videre. Ofte tilføjede afskriveren: „Skrevet og tjekket i overensstemmelse med originalen.“ Disse detaljer indikerer at oldtidens afskrivere gik meget op i at teksten skulle gengives nøjagtigt.

Professor Millard, som tidligere er citeret, siger: „Det er tydeligt at afskrivningsprocessen indbefattede at teksten blev tjekket og korrekturlæst, en proces som indebar forskellige teknikker til at undgå fejl. Nogle af disse teknikker, især det at tælle linjer eller ord, blev også brugt af masoreterne i begyndelsen af middelalderen.“ Så allerede på Moses’ og Josuas tid lagde man i Mellemøsten stor vægt på at afskrifter skulle være korrekte og præcise.

Var der også kvalificerede afskrivere blandt israelitterne? Hvad fortæller Bibelens egne vidnesbyrd?

Skriftlærde i det gamle Israel

Moses voksede op som et medlem af Faraos husstand. (2 Mosebog 2:10; Apostelgerninger 7:21, 22) Ifølge ægyptologer må Moses’ oplæring have indbefattet undervisning i ægyptiske hieroglyffer og i hvert fald nogle af afskrivernes færdigheder. Professor James K. Hoffmeier skriver i sin bog Israel in Egypt: „Bibelens beretning om at Moses formåede at nedskrive begivenheder, udarbejde rejseruter og andre skriveopgaver, er på ingen måde urealistisk.“ *

 Bibelen omtaler også andre i det gamle Israel der var skriftlærde. Ifølge The Cambridge History of the Bible „udnævnte [Moses] embedsmænd som kunne læse og skrive, . . . til at nedskrive afgørelser og føre optegnelser over organiseringen af folket“. Denne konklusion er baseret på Femte Mosebog 1:15, hvor der står: „Så tog jeg [Moses] overhovederne for jeres stammer . . . og indsatte dem som overhoveder over jer, som øverster over tusind og øverster over hundrede og øverster over halvtreds og øverster over ti og som forstandere for jeres stammer.“ Hvem var disse forstandere?

Det hebraiske ord for ’forstander’ nævnes adskillige gange i Bibelen i forbindelse med tiden omkring Moses og Josua. Flere bibelforskere har peget på at dette ord betyder „en sekretær til at føre optegnelser“, „en der ’skriver’ eller ’fører optegnelser’“ og „en embedsmand der udførte sekretærarbejde for dommeren“. At det hebraiske ord forekommer så mange gange i teksten, indikerer at der har været et betragteligt antal af sådanne sekretærer i Israel, og at de på dette tidlige tidspunkt havde et stort ansvar i forvaltningen af nationen.

Præsterne i Israel er et yderligere eksempel på at der var skriftlærde i landet. Opslagsværket Encyclopaedia Judaica siger at præsternes „religiøse og verdslige opgaver krævede at de kunne læse og skrive“. For eksempel gav Moses denne befaling til Levis sønner: „Efter hvert syvende år . . . skal du oplæse denne lov for hele Israel.“ Præsterne havde ansvaret for det officielle eksemplar af Loven. De igangsatte og førte tilsyn med nedskrivningen af afskrifter af Loven. — 5 Mosebog 17:18, 19; 31:10, 11.

Lad os se på hvordan det første eksemplar af Moseloven blev til. I den sidste måned af sit liv sagde Moses til israelitterne: „Den dag I går over Jordan ind i det land som Jehova din Gud giver dig, skal du rejse dig nogle store sten og stryge dem over med kalk. Og du skal skrive alle denne lovs ord på dem.“ (5 Mosebog 27:1-4) Efter at israelitterne havde besejret Jeriko og Aj, samledes de ved Ebals Bjerg, som lå centralt i det forjættede land. På et stenalter dér skrev Josua „en afskrift af den lov som Moses havde skrevet“. (Josua 8:30-32) Sådanne inskriptioner krævede både folk der kunne skrive, og folk der kunne læse. Det viser at israelitterne på den tid havde både de fornødne sprogkundskaber og evner til at bevare og overlevere deres hellige skrifter korrekt.

Skrifternes pålidelighed

I tiden efter Moses og Josua blev der udarbejdet adskillige andre hebraiske skrifter, og dem blev der også lavet håndskrevne kopier af. Efterhånden som disse kopier blev slidt eller ødelagt af fugt eller svampeangreb, skulle de erstattes. Denne proces med at kopiere fortsatte i århundreder.

Trods afskrivernes omhu kunne det ikke undgås at der sneg sig nogle fejl ind i teksten. Men ændrede afskrivernes fejl i væsentlig grad bibelteksten? Nej. De fleste af disse fejl er ubetydelige og har i det store og hele ingen indflydelse på Bibelens pålidelighed, hvilket er blevet bevist ved en kritisk sammenligning af gamle manuskripter.

For kristne er Jesu syn på de tidligste af Bibelens bøger en bekræftelse af De Hellige Skrifters pålidelighed. Udtalelser som: „Har I da ikke læst i Moses’ bog . . .?“ og: „Moses gav jer loven, ikke sandt?“ viser at Jesus anså de afskrifter som fandtes på hans tid, for at være pålidelige. (Markus 12:26; Johannes 7:19) Jesus bekræftede desuden De Hebraiske Skrifter som et hele da han sagde at „alt det der står skrevet om mig i Moseloven og i Profeterne og Salmerne nødvendigvis må opfyldes“. — Lukas 24:44.

Vi kan derfor være forvissede om at De Hellige Skrifter er blevet korrekt overleveret fra oldtiden. Det er som den inspirerede profet Esajas sagde: „Det grønne græs er tørret ind, blomsten er visnet; men vor Guds ord vil bestå evindelig.“ — Esajas 40:8.

[Fodnoter]

[Illustration på side 18]

En ægyptisk skriftlærd

[Illustration på side 19]

Bibelens ældste bøger blev skrevet på Moses’ tid