Følg i Paulus’ fodspor til Berøa

De to missionærers arbejde var meget frugtbringende, og en stor skare fik tro. Da en pøbelsværm rejste sig imod dem, måtte der træffes en beslutning. Af hensyn til den nyoprettede menighed og missionærernes egen sikkerhed var det bedst at de straks forlod stedet, midt om natten. Paulus og Silas flygtede derfor omkring år 50 fra den makedoniske havneby Thessalonika. De rejste til det næste sted hvor de havde planlagt at forkynde, nemlig Berøa.

LIGESOM i fortiden kan rejsende i dag på afstand se Berøa (Véroia), som ligger ved foden af det frodige Vérmionbjerg. Berøa ligger omkring 65 kilometer sydvest for Thessalonika og cirka 40 kilometer fra Det Ægæiske Hav. Syd for byen ligger bjerget Olympos, den mytiske bolig for hovedguderne i den gamle græske gudeverden.

Berøa er af interesse for bibellæsere fordi Paulus har forkyndt her og omvendt mange til kristendommen. (Apostelgerninger 17:10-15) Lad os følge i Paulus’ fodspor og udforske byens fortid.

Byens tidlige historie

Ingen ved med sikkerhed hvornår Berøa blev grundlagt. De første som boede her, øjensynlig frygiske stammer, blev drevet ud af makedonierne omkring det syvende århundrede før vor tidsregning. Tre hundrede år senere var Makedonien blevet velstående som følge af Alexander den Stores erobringer. Der blev opført imponerende bygninger og mure samt helligdomme for Zeus, Artemis, Apollon, Athene og andre græske guder.

En historiebog bemærker at Berøa gennem århundreder har „spillet en vigtig rolle både i området lige omkring og i resten af det nordlige Grækenland“. Byen fik især en fremtrædende plads under det sidste makedoniske dynasti, Antigoniderne (306-168 f.v.t.), som til sidst blev omstyrtet af romerne.

Da romerne i 197 f.v.t. besejrede kong Filip V., „var den tidligere magtbalance forrykket, og Rom blev den afgørende magtfaktor i det østlige Middelhavsområde,“ oplyser Encyclopædia Britannica. I 168 f.v.t. vandt en romersk general en afgørende sejr over den sidste gamle makedoniske hersker, Perseus, i slaget ved Pydna, der lå nogle kilometer syd  for Berøa. Som det var forudsagt i Bibelen, blev den græske verdensmagt fortrængt af Rom. (Daniel 7:6, 7, 23) Efter dette slag var Berøa en af de første makedoniske byer som overgav sig til Rom.

I det første århundrede før vor tidsregning blev Makedonien kampplads i striden mellem Pompejus og Julius Cæsar. Pompejus opstillede endda sit hovedkvarter og sin hær nær Berøa.

Byen blomstrer under romerne

Under Pax Romana, den romerske fred, var der i Berøa brolagte gader omgivet af søjlegange. Byen havde offentlige bade, teatre, biblioteker og arenaer til gladiatorkampe. Drikkevandet blev ledt gennem vandrør, og der var også et kloakeringssystem under byen. Berøa blev en kendt handelsby hvor der kom købmænd, kunstnere og atleter, mens andre kom for at overvære sportskampe og andre forlystelser. Der var tilbedelsessteder hvor fremmede kunne udføre deres egen religions ritualer. Ja, i denne by fandtes kulter fra hele den romerske verden side om side.

Blandt de guder der blev tilbedt i Berøa, var afdøde romerske kejsere der var blevet guddommeliggjort. Det har sikkert ikke virket fremmed for indbyggerne i Berøa, da en forløber for kejserdyrkelsen var tilbedelsen af Alexander den Store, der blev æret som en gud. En græsk kilde siger: „Da hellenerne [grækerne] i det østlige rige var vant til at  give en konge guddommelig ære mens han levede, viste de også med glæde de romerske kejsere kultisk ære. . . . På mønterne var kejseren fremstillet som en gud, bærende en strålende krone. De hyldede og ærede ham som var han en gud, med hymner og sange.“ Der blev rejst altre og templer og bragt ofre til ham. Også kejserne kom for at overvære kejserlige kultfester, som indbefattede konkurrencer inden for atletik, kunst og litteratur.

Hvorfor var Berøa center for hedensk gudsdyrkelse? Fordi byen var sæde for den makedoniske koinon. Det var en forsamling af delegerede fra makedoniske byer. Disse delegerede samledes regelmæssigt i Berøa for at behandle sager angående byerne og provinsen og derefter at tage sig af dem under romersk overopsyn. En af denne koinons vigtigste pligter var at føre tilsyn med kejserlige kultceremonier.

Sådan var miljøet i den by som Paulus og Silas rejste til da de flygtede fra Thessalonika. På det tidspunkt havde Berøa været underlagt Rom i to hundrede år.

Den gode nyhed kommer til Berøa

Paulus indledte sin forkyndelse i Berøa med at tale i byens synagoge. Hvordan blev han modtaget? Den inspirerede beretning nævner at jøderne dér „var mere ædelsindede end de i Thessalonika, for de tog imod ordet med den største iver og undersøgte daglig Skrifterne om disse ting forholdt sig således“. (Apostelgerninger 17:10, 11) De var „ædelsindede“ idet de ikke hårdnakket holdt fast ved deres overleveringer. Selvom det de hørte, var nyt for dem, nærede de ikke mistro eller hidsede sig op. De afviste ikke Paulus’ budskab, men lyttede opmærksomt og åbent til ham uden at være fordomsfulde.

Hvordan blev disse jøder klar over at det Paulus forkyndte, var sandheden? De efterprøvede nøje det de hørte, ved omhyggeligt at sammenholde det med Skrifterne. Matthew Henry siger i sin bibelkommentar: „Eftersom Paulus ræsonnerede ud fra Skrifterne og henviste til Det Gamle Testamente som bevis for det han sagde, har de tyet til deres ’bibler’, fundet de steder han henviste til, læst sammenhængen, overvejet rækkevidden og betydningen af dem, sammenlignet dem med andre steder i Skrifterne, overvejet  om de fornuftslutninger Paulus drog, var logiske og sande og om hans argumenter var overbevisende, og så drog de deres konklusioner på dette grundlag.“

Der var ikke tale om et enkelt, overfladisk blik. Disse indbyggere foretog et indgående studium og tog sig tid til det hver dag, ikke kun på sabbatten.

Hvad førte det til? Mange jøder i Berøa tog imod budskabet og fik tro. Det samme gjorde et stort antal grækere, måske deriblandt nogle jødiske proselytter. Men det gik ikke ubemærket hen. Da jøderne i Thessalonika hørte om det, tog de straks til Berøa „for at ægge og oprøre masserne“. — Apostelgerninger 17:4, 12, 13.

Paulus blev tvunget til at forlade Berøa, men han fortsatte med at forkynde andre steder. Denne gang tog han med et skib der skulle til Athen. (Apostelgerninger 17:14, 15) Han kunne dog glæde sig over at hans arbejde i Berøa havde ført til at kristendommen blev rodfæstet der og også bærer frugt i dag.

Ja, der er stadig folk i Berøa (Véroia) som omhyggeligt undersøger Skrifterne for at ’forvisse sig om alt og holde fast ved’ det der er velfunderet og sandt. (1 Thessaloniker 5:21) Jehovas Vidner i de to blomstrende menigheder i byen forkynder ligesom Paulus Bibelens budskab for andre. De finder frem til de oprigtige og ræsonnerer med dem ud fra Skrifterne og lader derved Bibelens motiverende kraft komme alle dem til gavn som ønsker at lære Jehova, den sande Gud, at kende. — Hebræerne 4:12.

[Kort på side 13]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Et udsnit af Paulus’ anden missionsrejse

MYSIEN

Troas

Neapolis

Filippi

MAKEDONIEN

Amfipolis

Thessalonika

Berøa

GRÆKENLAND

Athen

Korinth

ACHAIA

ASIEN

Efesus

RHODOS

[Illustration på side 13]

Sølvmønt hvor Alexander den Store er afbildet som en græsk guddom

[Kildeangivelse]

Mønt: Pictorial Archive (Near Eastern History) Est.

[Illustration på side 14]

En port ind til det jødiske kvarter i Berøa (Véroia)

[Illustration på side 15]

En gammel synagoge i nutidens Berøa (Véroia)