Lad menigheden prise Jehova
Lad menigheden prise Jehova
„Jeg vil forkynde dit navn for mine brødre; midt i menigheden vil jeg prise dig.“ — HEBRÆERNE 2:12.
1, 2. Hvorfor er menighedsordningen så gavnlig, og hvad er menighedens vigtigste opgave?
OP GENNEM historien har mange fundet tryghed og et nært tilhørsforhold inden for familiens rammer. Bibelen omtaler imidlertid et andet fællesskab hvori utallige mennesker kloden rundt nyder en enestående samhørighed og tryghed i dag. Det er den kristne menighed. Hvad enten du er en del af en kærlig, sammentømret familie eller ej, så kan og bør du påskønne det Gud har sørget for gennem menighedsordningen. Hvis du allerede er tilsluttet en af Jehovas Vidners menigheder, kan du sikkert bekræfte at der her findes et varmt og kærligt fællesskab og en tryg atmosfære.
2 Menigheden er ikke blot en selskabelig forening. Det er ikke en klub hvor folk med samme baggrund eller samme interesse for en bestemt sportsgren eller hobby mødes. Nej, hovedformålet med menighedsordningen er at prise Jehova. Sådan har det været i lange tider, hvilket også Salmernes Bog understreger. I Salme 35:18 læser vi: „Jeg vil prise dig i den store menighed; jeg vil lovsynge dig i et talrigt folk.“ Og i Salme 107:31, 32 får vi tilskyndelsen: „Lad dem takke Jehova for hans loyale hengivenhed og for hans undergerninger mod menneskesønnerne. Og lad dem ophøje ham i folkets menighed.“
3. Hvilken rolle har menigheden ifølge Paulus?
3 Den kristne apostel Paulus understregede en anden vigtig funktion menigheden har, da han omtalte „Guds husstand, som er den levende Guds menighed, en sandhedens søjle og støtte“. (1 Timoteus 3:15) Hvilken menighed talte Paulus om? I hvilke betydninger bruger Bibelen udtrykket „menighed“? Og hvilken indflydelse skulle det have på vores liv og fremtidsudsigter? Lad os først undersøge hvordan udtrykket „menighed“ bruges i Guds ord.
4. Hvordan bruges ordet „menighed“ som oftest i De Hebraiske Skrifter?
4 Det hebraiske ord der ofte oversættes med „menighed“, kommer fra en verbalrod der betyder „at kalde sammen“ eller „at samle“. (5 Mosebog 4:10; 9:10) Salmisten brugte ordet „menighed“ om englene i himmelen, og det bruges også om en gruppe af onde mennesker. (Salme 26:5; 89:5-7) Som oftest anvendes ordet i De Hebraiske Skrifter dog om israelitterne. Gud erklærede at Jakob ville blive „en samling af folkeslag“, altså en menighed, og sådan gik det. (1 Mosebog 28:3; 35:11; 48:4) Israelitterne blev kaldt ud, eller udvalgt, til at være „Jehovas menighed“, „den sande Guds menighed“. — 4 Mosebog 20:4; Nehemias 13:1; Josua 8:35; 1 Samuel 17:47; Mika 2:5.
5. Hvilket græsk ord oversættes almindeligvis med „menighed“, og på hvilke måder kan dette ord anvendes?
5 Det tilsvarende græske ord er ekklēsiʹa, som kommer af to ord der betyder henholdsvis „ud (af)“ og „at kalde“. Det kan anvendes om en ikkereligiøs gruppe, såsom den ’forsamling’ Demetrius ophidsede mod Paulus i Efesus. (Apostelgerninger 19:32, 39, 41) Men i Bibelen bruges det for det meste om den kristne menighed. Nogle oversættelser gengiver ordet med „kirke“, men The Imperial Bible-Dictionary nævner at ordet ’aldrig benyttes om selve den bygning hvori de kristne samles for offentligt at tilbede Gud’. Det er imidlertid interessant at vi i De Kristne Græske Skrifter finder ordet „menighed“ anvendt på mindst fire forskellige måder.
Guds menighed af salvede
6. Hvad gjorde David og Jesus i menigheden?
6 Apostelen Paulus anvendte Davids ord i Salme 22:22 om Jesus og skrev: „’Jeg vil forkynde dit navn for mine brødre; midt i menigheden vil jeg prise dig med sang.’ [Jesus] måtte derfor blive sine ’brødre’ lig i alle henseender, for at han kunne blive en barmhjertig og trofast ypperstepræst for det der hører Gud til.“ (Hebræerne 2:12, 17) David havde lovsunget Gud midt i menigheden i det gamle Israel. (Salme 40:9) Men hvad mente Paulus da han skrev at Jesus priste Gud „midt i menigheden“? Hvilken menighed var der tale om her?
7. Hvad er den primære betydning af ordet „menighed“ i De Kristne Græske Skrifter?
7 Det der siges Hebræerbrevet 2:12, 17, er værd at lægge mærke til. Det viser nemlig at Kristus i udvidet forstand var medlem af en menighed hvor han forkyndte Guds navn for sine brødre. Hvem var disse brødre? Det var dem der hørte med til „Abrahams afkom“ og udgjorde Kristi salvede brødre, „som har andel i den himmelske kaldelse“. (Hebræerne 2:16–3:1; Mattæus 25:40) Ja, den primære betydning af ordet „menighed“ i De Kristne Græske Skrifter er den kollektive gruppe af Kristi salvede disciple. Disse 144.000 udgør „menigheden af førstefødte som er blevet indskrevet i himlene“. — Hebræerne 12:23.
8. Hvordan pegede Jesus på at den kristne menighed ville blive dannet?
8 Jesus pegede på at der skulle dannes en sådan kristen „menighed“. Cirka et år før sin død sagde han til en af apostlene: „Du er Peter, og på denne klippe vil jeg bygge min menighed, og Hades’ porte skal ikke få magt over den.“ (Mattæus 16:18) Både Peter og Paulus forstod at Jesus selv var den forudsagte klippe. Peter skrev til dem der som „levende sten“ blev opbygget som et åndeligt hus på klippen, Kristus: „I er . . . ’et folk til at være en særlig ejendom, for at I vidt og bredt skal forkynde hans dyder’, han som har kaldt jer ud.“ — 1 Peter 2:4-9; Salme 118:22; Esajas 8:14; 1 Korinther 10:1-4.
9. Hvornår begyndte Guds menighed at blive dannet?
9 Hvornår begyndte dette folk der skulle være „en særlig ejendom“, at blive organiseret som den kristne menighed? Det skete på pinsedagen i år 33 da Gud udgød den hellige ånd over de disciple der var forsamlede i Jerusalem. Senere samme dag holdt Peter en magtfuld tale for en gruppe jøder og proselytter. Det stak mange i hjertet at de havde været meddelagtige i Jesu død; de ændrede sind og blev døbt. Den bibelske beretning fortæller os at tre tusind tog dette skridt og dermed blev en del af Guds nye og støt voksende menighed. (Apostelgerninger 2:1-4, 14, 37-47) Den voksede fordi flere og flere jøder og proselytter accepterede den kendsgerning at det kødelige Israel ikke længere var Guds menighed. Guds sande menighed bestod nu i stedet af salvede kristne der udgjorde det åndelige „Guds Israel“. — Galaterne 6:16; Apostelgerninger 20:28.
10. Hvilket forhold har Jesus til Guds menighed?
10 I Bibelen skelnes der ofte mellem Jesus og de salvede, som i udtrykket „Kristus og menigheden“. Jesus er hoved for menigheden af salvede kristne. Paulus skrev at Gud „gav [Jesus] som hoved over alle ting til menigheden, der er hans legeme“. (Efeserne 1:22, 23; 5:23, 32; Kolossenserne 1:18, 24) I dag er der kun en lille rest af denne salvede menigheds medlemmer tilbage på jorden. Men vi kan være overbeviste om at deres hoved, Jesus Kristus, elsker dem. Hans følelser for dem er beskrevet i Efeserbrevet 5:25: „Messias elskede . . . menigheden og gav sig selv hen for den.“ Han elsker dem fordi de er travlt optaget af at bringe Gud „lovprisningsoffer, det vil sige frugt af læber som offentligt bekender hans navn“. Det var det samme som Jesus var optaget af da han gik her på jorden. — Hebræerne 13:15.
Andre betydninger af ordet „menighed“
11. I hvilken anden betydning bruges ordet „menighed“ i De Kristne Græske Skrifter?
11 Nogle steder bruger Bibelen udtrykket „menighed“ i en snævrere betydning, og ikke kun om hele den kollektive gruppe af 144.000 salvede kristne som udgør „Guds menighed“. For eksempel skrev Paulus følgende til en gruppe kristne: „Undgå at blive årsag til snublen og fald både for jøder og for grækere og for Guds menighed.“ (1 Korinther 10:32) Hvis en kristen i fortidens Korinth bar sig upassende ad, kunne han selvfølgelig blive årsag til at andre snublede og faldt. Men kunne det få alle og enhver blandt grækerne, jøderne eller de salvede lige fra dengang og frem til nu til at snuble og falde? Nej, selvfølgelig ikke. Det ser således ud til at udtrykket „Guds menighed“ i dette vers hentyder til kristne der lever på et bestemt tidspunkt. Man kan derfor tale om at Gud vejleder, sørger for og velsigner menigheden, det vil sige alle kristne på et givet tidspunkt, uanset hvor de befinder sig. Eller man kan tale om den glæde og fred der er fremherskende i Guds menighed i dag, det vil sige i hele det kristne brodersamfund.
12. Hvilken tredje betydning af ordet „menighed“ finder vi i Bibelen?
12 Den tredje måde Bibelen bruger ordet „menighed“ på, er om alle kristne i et bestemt geografisk område. Vi læser: „Menigheden i hele Judæa og Galilæa og Samaria [kom] da ind i en periode med fred.“ (Apostelgerninger 9:31) Der fandtes ikke kun en enkelt gruppe af kristne i dette store område, men alle de grupper der var i Judæa, Galilæa og Samaria, blev samlet omtalt som „menigheden“. I betragtning af det store antal der blev døbt på pinsedagen i år 33 og kort tid efter, har der måske endda været mere end én gruppe der mødtes regelmæssigt i Jerusalem og omegn. (Apostelgerninger 2:41, 46, 47; 4:4; 6:1, 7) Herodes Agrippa I herskede over Judæa indtil sin død i år 44. Af Første Thessalonikerbrev 2:14 fremgår det tydeligt at der i hvert fald i år 50 var adskillige menigheder i Judæa. Når vi læser at Herodes mishandlede „nogle fra menigheden“, kan det derfor have omfattet flere menigheder der samledes i Jerusalem. — Apostelgerninger 12:1.
13. Nævn en fjerde og meget almindelig brug af ordet „menighed“ i Bibelen.
13 Som oftest anvendes udtrykket i den fjerde, og endnu snævrere, betydning om kristne der udgør en enkelt lokal menighed, og som måske mødes i et privat hjem. Paulus nævnte „menighederne i Galatien“. Der fandtes ikke kun én lokal menighed i denne store romerske provins. Paulus brugte to gange flertalsformen „menighederne“ i forbindelse med Galatien, hvilket indbefattede menighederne i Antiochia, Derbe, Lystra og Ikonium. Der blev udnævnt kvalificerede ældste, eller tilsynsmænd, i disse lokale menigheder. (1 Korinther 16:1; Galaterne 1:2; Apostelgerninger 14:19-23) Ifølge Bibelen udgjorde alle disse „Guds menigheder“. — 1 Korinther 11:16; 2 Thessaloniker 1:4.
14. Hvad kan vi konkludere ud fra brugen af ordet „menighed“ i nogle få skriftsteder?
14 I nogle tilfælde må de grupper der har været forsamlede ved kristne møder, have været små, for de var ikke større end at de kunne være i et privat hjem. Og alligevel blev udtrykket „menighed“ anvendt om nogle af disse grupper. Dem vi kender til, var de menigheder der holdt møder i Priska og Akvilas hjem, hos Nymfa og hos Filemon. (Romerne 16:3-5; Kolossenserne 4:15; Filemon 2) Det kan være til stor opmuntring for små menigheder i dag som måske også holder regelmæssige møder i et privat hjem. Jehova satte pris på sådanne små menigheder i det første århundrede, og det gør han afgjort også i dag, som det ses af at han velsigner dem med sin ånd.
Menigheder lovsynger Jehova
15. Hvordan sås den hellige ånds virke i nogle af de første kristne menigheder?
15 Som tidligere nævnt priste Jesus Gud midt i menigheden som en opfyldelse af Salme 22:22. (Hebræerne 2:12) Det samme skulle hans trofaste disciple gøre. Da de sande kristne tilbage i det første århundrede blev salvet med hellig ånd til at blive sønner af Gud og dermed Kristi brødre, virkede den hellige ånd på nogle af dem på en særlig måde. De modtog åndens mirakuløse gaver. Manifestationerne af sådanne gaver kunne være en særlig visdoms eller kundskabs tale, kraften til at helbrede eller profetere eller endda evnen til at fremsætte udtalelser på tungemål de ikke kendte. — 1 Korinther 12:4-11.
16. Hvad var et af formålene med åndens mirakuløse gaver?
16 Med hensyn til at tale i tunger sagde Paulus: „Jeg vil lovsynge med åndens gave, men jeg vil også lovsynge med forstanden.“ (1 Korinther 14:15) Han vidste hvor vigtigt det var at andre forstod hvad han sagde, så de kunne blive undervist. Det var Paulus’ mål at lovsynge Jehova i menigheden. Han tilskyndede andre der havde åndens gaver, til at „søge at få dem i overflod til menighedens opbyggelse“, det vil sige den lokale menighed hvor de brugte disse åndens gaver. (1 Korinther 14:4, 5, 12, 23) Det er tydeligt at Paulus var interesseret i de lokale menigheder og vidste at kristne i alle menigheder ville kunne lovsynge Gud.
17. Hvad kan vi være sikre på med hensyn til de lokale menigheder i dag?
17 Jehova fortsætter med at gøre brug af og støtte sin menighed. Han velsigner den kollektive gruppe af salvede kristne på jorden i dag. Det ses af den rigelige forsyning af åndelig føde som Guds folk nyder godt af. (Lukas 12:42) Jehova velsigner det verdensomspændende brodersamfund som et hele. Og han velsigner de lokale menigheder, hvor vi gennem vores adfærd og ved at give opbyggende åndelige kommentarer lovsynger ham som vor Skaber. Dér bliver vi oplært og undervist så vi også kan lovsynge Gud når vi ikke rent fysisk befinder os midt i den lokale menighed.
18, 19. Hvad ønsker oprigtige kristne i enhver lokal menighed at gøre?
18 Husk at apostelen Paulus tilskyndede de kristne i den lokale menighed i Filippi i Makedonien med ordene: „Dette beder jeg fortsat om, at [I må] være fyldt med retfærdigheds frugt, den som skyldes Jesus Kristus, til Guds ære og pris.“ Det ville indebære at de fortalte dem uden for den kristne menighed om deres tro på Jesus og det vidunderlige håb de havde. (Filipperne 1:9-11; 3:8-11) Paulus gav derfor sine kristne trosfæller følgende opfordring: „Lad os gennem [Jesus] altid bringe Gud lovprisningsoffer, det vil sige frugt af læber som offentligt bekender hans navn.“ — Hebræerne 13:15.
19 Glæder du dig over at lovprise Gud „midt i menigheden“, ligesom Jesus gjorde, og over at du med dine læber kan lovprise Jehova over for dem der endnu ikke kender og lovpriser ham? (Hebræerne 2:12; Romerne 15:9-11) Hvad vi personligt svarer på det spørgsmål, kan i nogen grad afhænge af hvilken holdning vi har til den lokale menighed og dens plads i Guds hensigt. I den følgende artikel vil vi se nærmere på hvordan Jehova leder og bruger vores lokale menighed, og på hvor stor betydning den bør have i vores liv.
Husker du?
• Hvordan blev „Guds menighed“, som bestod af salvede kristne, oprettet?
• Hvilke tre andre betydninger af ordet „menighed“ findes i Bibelen?
• Hvad ønskede David, Jesus og de første kristne at gøre i forbindelse med menigheden, og hvordan skulle det påvirke os?
[Studiespørgsmål]
[Illustration på side 21]
Hvilken menighed var Jesus grundvolden for?
[Illustration på side 23]
Lokale grupper af kristne udgjorde „Guds menigheder“
[Illustration på side 24]
Ligesom kristne i Benin kan vi lovprise Jehova i menighedsforsamlinger
