Hvordan kan jeg give mine børn en god oplæring?
Hvordan kan jeg give mine børn en god oplæring?
AT OPLÆRE børn kan sammenlignes med at tage på en spændende rejse med mange udfordringer. Det er en rejse du og dine børn foretager sammen. Du opmuntrer dem og giver dem kærlig vejledning, som hjælper dem til at gå fremad på livets vej. Der er så meget de skal lære!
Hvis børn skal opnå glæde og lykke i tilværelsen, må de tilegne sig nogle værdinormer som er baseret på en god moral og et godt forhold til Gud, og de må lære at skelne mellem ret og uret. Hvis de lærer Jehova at kende og får kærlighed til ham, vil de kunne få evig gavn af den oplæring og undervisning de har modtaget. Som far eller mor har du stor indflydelse på dine børns oplæring og på deres værdsættelse og forståelse af det de lærer.
Der er mange udfordringer undervejs på denne rejse. Børn er letpåvirkelige, og af det miljø de færdes i uden for hjemmet, kan de lære meget som bestemt ikke gavner dem. Vi lever i en verden som er domineret af Satan Djævelen, og han er interesseret i dine børns oplæring af en helt anden grund end du er. (1 Johannes 5:19) Satan er en dygtig, meget erfaren, men også meget ond læremester. Han giver sig skin af at være „en lysets engel“, men det ’lys’ han tilbyder, er vildledende og i modstrid med Jehovas ord og vilje. (2 Korinther 4:4; 11:14; Jeremias 8:9) Både Djævelen og hans dæmoner er mestre i at bedrage, og de fremmer på den måde egoisme, uærlighed og moralsk fordærv. — 1 Timoteus 4:1.
Hvad kan du gøre for at beskytte dine børn så de ikke bliver ført vild? Hvordan kan du lære dem at holde af det der er sandt, og som virkelig har værdi? Selvransagelse er et vigtigt skridt i den forbindelse. Du må være et godt eksempel. Det er også vigtigt at du selv påtager dig ansvaret for at oplære dine børn og bruger den tid der er nødvendig for at fuldføre opgaven. Men lad os før vi ser nærmere på disse faktorer, finde frem til grundlaget for en god oplæring.
Grundlaget for en god oplæring
Vi kan lære noget af kong Salomon af Israel, en af de viseste mænd der nogen sinde har levet. Bibelen siger: „Gud fortsatte med at give Salomon visdom og forstand i meget stort mål og et hjerte der spændte så vidt som sandet der er ved havets bred. Og Salomons visdom var større end alle østerlændingenes visdom og al Ægyptens visdom.“ Salomon „udtalte tre tusind ordsprog, og hans sange var et tusind og fem“. Han havde også stor kundskab om botanik og dyreliv. (1 Kongebog 4:29-34) Kong Salomon førte desuden tilsyn med byggeprojekterne i Israel, deriblandt bygningen af Jehovas storslåede tempel i Jerusalem.
Det kong Salomon skrev, for eksempel i Prædikerens Bog, viser at han havde et dybtgående kendskab til menneskets natur. Gud inspirerede ham til at pege på fundamentet for god oplæring. Salomon skrev: „Frygt for Jehova er begyndelsen til kundskab.“ Han sagde også: „Frygt for Jehova er visdommens begyndelse, og kundskab om den Allerhelligste er forstand.“ — Ordsprogene 1:7; 9:10.
Hvis vi frygter Gud, har vi ærbødig respekt for ham og vil omhyggeligt undgå at mishage ham. Vi erkender at han er den Allerhøjeste, 1 Korinther 3:19) Dine børn har behov for en oplæring som er baseret på „den visdom der kommer ned ovenfra“. — Jakob 3:15, 17.
og at vi skal stå ham til regnskab. De der ignorerer ham som vores liv afhænger af, bliver måske betragtet som vise af mennesker, men en sådan visdom er „tåbelighed i Guds øjne“. (Frygt for at mishage Jehova er tæt forbundet med kærlighed til ham. Jehova ønsker at hans tjenere både frygter og elsker ham. Moses sagde: „Og nu, Israel, hvad beder Jehova din Gud dig om andet end at frygte Jehova din Gud, så du vandrer på alle hans veje og elsker ham og tjener Jehova din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl; at holde Jehovas bud og hans forskrifter som jeg pålægger dig i dag, til dit bedste?“ — 5 Mosebog 10:12, 13.
Hvis vi indprenter vores børn ærefrygt for Jehova, lægger vi grundvolden til en oplæring som vil give dem sand visdom. Efterhånden som de bygger på den grundvold, vil de vokse i værdsættelse af deres Skaber, kilden til al sand kundskab. Dette vil hjælpe vores børn til at se det de lærer, i det rigtige perspektiv og til ikke at drage forkerte konklusioner. De vil blive i stand til at „skelne mellem ret og uret“. (Hebræerne 5:14) En sådan grundvold vil også hjælpe dem til at forblive ydmyge og undgå at gøre det der er ondt. — Ordsprogene 8:13; 16:6.
Dine børn lægger mærke til dig!
Men hvordan kan vi hjælpe vores børn til at elske og frygte Jehova? Svaret på det spørgsmål findes i den lov som Jehova gav Israels folk gennem profeten Moses. Israelitiske forældre fik følgende påbud: „Du skal elske Jehova din Gud af hele dit hjerte og hele din sjæl og hele din virkekraft. Og disse ord som jeg pålægger dig i dag skal du have i dit hjerte, og du skal indprente din søn dem og tale om dem når du sidder i dit hus og når du vandrer på vejen og når du lægger dig og når du står op.“ — 5 Mosebog 6:5-7.
Denne passage lærer forældre noget vigtigt, deriblandt dette: Forældre må være gode eksempler. For at kunne lære dine børn at elske Jehova må du selv elske ham, og hans ord må ligge dig på hjerte. Hvorfor har det så stor betydning? Fordi du er dine børns vigtigste lærer. Det de kan lære af dit eksempel, vil gøre et stort indtryk på dem. Intet øver større indflydelse på børns liv end deres forældres eksempel.
Dine forhåbninger, idealer, værdinormer og interesser kommer ikke kun til udtryk i det du siger, men også i det du gør. (Romerne 2:21, 22) Børn lærer lige fra den spæde barndom ved at iagttage deres forældre. De lægger mærke til hvad deres forældre betragter som vigtigt, og disse ting får ofte stor betydning i deres eget liv. Hvis du virkelig elsker Jehova, vil dine børn fornemme det. De vil for eksempel lægge mærke til at bibellæsning og bibelstudium er noget du prioriterer højt. De vil kunne se at du sætter Rigets interesser først i dit liv. (Mattæus 6:33) Din regelmæssige deltagelse i forkyndelsen og din faste mødedeltagelse vil overbevise dem om at det at yde Jehova hellig tjeneste er det vigtigste i dit liv. — Mattæus 28:19, 20; Hebræerne 10:24, 25.
Skyd ikke ansvaret fra dig
Noget andet forældre kan lære af udtalelsen i Femte Mosebog 6:5-7, er følgende: I har ansvaret for oplæringen af jeres børn. Forældrene blandt Jehovas folk i fortiden underviste selv deres børn. I det første århundrede spillede forældrene i den kristne menighed også en afgørende rolle for deres børns undervisning. (2 Timoteus 1:5; 3:14, 15) Med særlig adresse til fædre skrev apostelen Paulus til sine kristne trosfæller at de skulle „blive ved med at opdrage [deres børn] i Jehovas tugt og formaning“. — Efeserne 6:4.
På grund af det arbejdspres forældre i dag er udsat for, og de mange andre aktiviteter som lægger beslag på deres tid, kan de føle sig fristet til at overlade oplæringen af deres børn til andre, som for eksempel skolelærere og pædagoger. Men ingen kan erstatte kærlige, omsorgsfulde forældre. Undervurder aldrig den betydning og indflydelse du som far eller mor har i forbindelse med oplæringen af dine børn. Overlad aldrig denne gudgivne forpligtelse til andre, og hvis der er behov for hjælp, skal den vælges med omhu.
Brug tid på at oplære dine børn
Endnu en ting forældre kan lære af Femte Mosebog 6:5-7, er: Oplæring af børn kræver tid og energi. Israelitiske forældre skulle „indprente“ Guds sandhed i deres børn. Det hebraiske ord der er gengivet med „indprente“, betyder „at gentage“, „at sige igen og igen“. Det skulle gøres i løbet af dagen fra morgen til aften, „i dit hus“ og „på vejen“. Det tager tid og kræver en energisk indsats at undervise børn og præge deres holdning og adfærd på en sådan måde at de behager Gud.
Hvad kan du gøre for at hjælpe dine børn til at blive godt oplært? Der er mange muligheder. Lær dem at elske og frygte Jehova. Vær selv et godt eksempel. Påtag dig ansvaret for at undervise dine børn, og brug den nødvendige tid på at oplære dem. Du er ikke fuldkommen, og du vil begå fejl undervejs. Men hvis du oprigtigt bestræber dig på at gøre Guds vilje, vil dine børn sikkert værdsætte og få gavn af de anstrengelser du gør dig. I Ordsprogene 22:6 står der: „Oplær drengen med henblik på den vej han skal følge; han vil ikke vige fra den, selv når han bliver gammel.“ Det samme princip gælder naturligvis piger.
Oplæring er en livslang rejse. Hvis du og dine børn elsker Gud, er det en rejse I vil kunne glæde jer over til evig tid. Der vil nemlig altid være mere vi kan lære om Jehova, og om hvordan vi kan bidrage til at hans hensigt bliver gennemført. — Prædikeren 3:10, 11.
[Illustration på side 15]
Læser du højt fra Bibelen for dine børn?
[Illustration på side 16]
Tag dig tid til at fortælle dine børn om Skaberen