Åndelig trivsel i alderdommen
Åndelig trivsel i alderdommen
„De der er plantet i Jehovas hus . . . trives stadig i alderdommen.“ — SALME 92:13, 14.
1, 2. (a) Hvordan beskrives høj alder ofte? (b) Hvad siger Bibelen der vil ske med virkningerne af Adams synd?
HØJ ALDER — hvad får de ord dig til at tænke på? Rynket hud? Dårlig hørelse? Svage lemmer? Eller måske et andet aspekt ved „de dårlige dage“ der så levende skildres i Prædikeren 12:1-7? Hvis det er tilfældet, er det vigtigt at huske at passagen i Prædikerens Bog, kapitel 12, ikke er en beskrivelse af aldringsprocessen sådan som Skaberen, Jehova Gud, oprindelig havde tænkt sig den. Versene skildrer derimod den virkning som den adamitiske synd har på menneskelegemet. — Romerne 5:12.
2 At blive gammel er ikke i sig selv en forbandelse, for ens leveår vil jo uundgåeligt blive mange efterhånden som livet fortsætter. I virkeligheden er vækst og modenhed eftertragtede egenskaber hos alt levende. Inden længe vil de ødelæggende virkninger af seks tusind års synd og ufuldkommenhed høre fortiden til, og alle der vælger at adlyde Gud, vil kunne glæde sig over livet som det oprindelig var meningen — uden alderdommens og dødens smerter og kval. (1 Mosebog 1:28; Åbenbaringen 21:4, 5) Til den tid ’vil ingen indbygger sige: „Jeg er syg.“’ (Esajas 33:24) De gamle vil vende tilbage til „ungdomskraftens dage“, og deres legeme vil „blive friskere end det var i ungdommen“. (Job 33:25) Som det er lige nu, må vi imidlertid alle kæmpe med den synd vi har arvet fra Adam. Tjenere for Jehova kan dog glæde sig over nogle særlige velsignelser efterhånden som de bliver ældre.
3. På hvilke måder kan kristne ’stadig trives i alderdommen’?
3 Guds ord forsikrer os om at ’de der er plantet i Jehovas hus, stadig trives i alderdommen’. (Salme 92:13, 14) Ved hjælp af billedsprog beskrev salmisten den grundlæggende sandhed at trofaste tjenere for Gud kan fortsætte med at udvikle sig, blomstre og trives åndeligt, selv hvis det rent helbredsmæssigt går ned ad bakke for dem. Det er der mange bibelske og nutidige eksempler på.
Altid til stede
4. Hvordan viste den aldrende profetinde Anna sin hengivenhed for Gud, og hvordan blev hun belønnet?
4 Lad os se hvad vi kan lære af profetinden Anna fra det første århundrede. I en alder af 84 år var hun „aldrig . . . borte fra templet, hvor hun nat og dag ydede hellig tjeneste med fasteperioder og bønner“. Som kvinde og datter af en ikkelevit „af Asers stamme“ kunne Anna ikke rent bogstaveligt bo i templet. Forestil dig derfor hvad det må have krævet af hende at være i templet hver eneste dag lige fra morgenofferet og indtil aftenofferet! Men Anna blev rigt belønnet for sin gudhengivenhed. Hun havde den lykke at være til stede da Josef og Maria kom op til templet med den nyfødte Jesus for at fremstille ham for Jehova som Loven krævede. Da Anna så Jesus, „begyndte [hun] at sige Gud tak og at tale om barnet til alle som ventede på Jerusalems befrielse“. — Lukas 2:22-24, 36-38; 4 Mosebog 18:6, 7.
5, 6. På hvilke måder viser mange ældre i dag en indstilling som Annas?
5 Mange ældre i dag er lige så nidkære som Anna. De kommer regelmæssigt til møderne, beder inderlige bønner til Jehova om at han vil fremme den sande tilbedelse, og har et brændende ønske om at forkynde den gode nyhed. En broder i firserne der sammen med sin kone regelmæssigt overværer de kristne møder, har sagt følgende: „Vi har opdyrket den faste vane at komme til møderne. Vi kunne ikke tænke os at være nogen andre steder. Der hvor Guds folk er, er der hvor vi ønsker at være. Det er der vi føler os godt tilpas.“ Er det ikke et opmuntrende eksempel for os alle? — Hebræerne 10:24, 25.
6 „Hvis der foregår noget af åndelig art som jeg har mulighed for at være med til, er det dét jeg vil.“ Det er den devise en enke i firserne ved navn Jean følger. „Selvfølgelig har jeg indimellem mine triste stunder,“ fortsætter hun, „men hvorfor skulle alle omkring mig være kede af det fordi jeg er det?“ Med strålende øjne fortæller hun hvor glad hun er for at rejse til andre lande og overvære opbyggende åndelige arrangementer. Da hun for nylig var på en tur, sagde hun på et tidspunkt til sine rejsefæller: „Nu har jeg altså ikke lyst til at se flere slotte; jeg vil hellere ud at forkynde!“ Selvom Jean ikke kunne det lokale sprog, lykkedes det hende alligevel at vække folks interesse for Bibelens budskab. I en årrække arbejdede hun også sammen med en menighed der havde brug for hjælp, skønt det betød at hun måtte lære et nyt sprog og bruge en time på transport til og fra møderne.
Hold sindet aktivt!
7. Hvordan gav den aldrende Moses udtryk for at han gerne ville styrke sit forhold til Gud?
7 Livserfaring er noget man opnår i takt med at tiden går. (Job 12:12) Åndelig vækst kommer derimod ikke automatisk med alderen. Loyale tjenere for Gud sætter derfor ikke udelukkende deres lid til det forråd af kundskab de har samlet sig før i tiden, men bestræber sig for at blive ved med at „øge [deres] lærdom“ som årene går. (Ordsprogene 9:9) Moses var 80 år gammel da Jehova udvalgte ham til en særlig opgave. (2 Mosebog 7:7) På Moses’ tid var det åbenbart ualmindeligt at leve så længe, for han skrev: „Vore leveårs dage er i sig selv halvfjerds år.“ Og hvis man besad „særlig styrke“, kunne man leve „firs år“. (Salme 90:10) Moses følte imidlertid aldrig at han blev for gammel til at lære. Efter årtiers tjeneste for Gud, og efter at han havde fået overdraget mange privilegier og store ansvarsopgaver, tryglede han Jehova: „Lad mig . . . få kendskab til dine veje, så jeg kan kende dig.“ (2 Mosebog 33:13) Moses ønskede at blive ved med at styrke sit forhold til Jehova.
8. Hvordan holdt Daniel sit sind aktivt helt op i halvfemserne, og hvad førte det til?
8 Profeten Daniel fordybede sig i de hellige skrifter, selv da han må være kommet op i halvfemserne. Det han lagde mærke til i „bøgerne“ — som sikkert har omfattet Tredje Mosebog og profetierne af Esajas, Jeremias, Hoseas og Amos — fik ham til at vende sig til Jehova i inderlig bøn. (Daniel 9:1, 2) Daniels bøn blev besvaret ved at han fik nogle inspirerede oplysninger om Messias’ komme og om den sande tilbedelses fremtid. — Daniel 9:20-27.
9, 10. Hvad har nogle gjort for at holde sindet aktivt?
9 Vi kan ligesom Moses og Daniel bestræbe os for at holde sindet aktivt ved at beskæftige os med åndelige spørgsmål så længe vi kan. Det er der rigtig mange der gør. En kristen ældste ved navn Worth er nu i firserne, og han gør hvad han kan for hele tiden at tage for sig af den åndelige føde som „den trofaste og kloge træl“ uddeler. (Mattæus 24:45) Han siger: „Jeg elsker simpelt hen sandheden, og jeg fryder mig over at sandhedens lys hele tiden bliver klarere og klarere.“ (Ordsprogene 4:18) Vi kunne også nævne Fred, som har været over 60 år i heltidstjenesten. Det stimulerer ham åndeligt at tage bibelske emner op og drøfte dem med sine trosfæller. „Jeg bliver nødt til hele tiden at beskæftige sindet med bibelske tanker,“ siger han. „Hvis du kan puste liv i Bibelen — gøre den vedkommende — og hvis du kan få det du lærer, til at passe ind i ’mønsteret af sunde ord’, så har du ikke blot nogle løsrevne informationer. Du vil kunne se hvordan hver enkelt oplysning funkler og stråler lige der hvor den hører til.“ — 2 Timoteus 1:13.
10 At man er kommet op i årene, udelukker ikke nødvendigvis at man kan lære nye og vanskelige ting. Folk i tresserne, halvfjerdserne og selv firserne har overvundet analfabetisme eller lært nye sprog. Nogle Jehovas Vidner har gjort sig disse anstrengelser for at kunne forkynde den gode nyhed for folk af forskellige nationaliteter. (Markus 13:10) Harry og hans kone var begge sidst i tresserne da de besluttede sig for at gøre en indsats i det portugisiske distrikt. „Vi kan lige så godt se det i øjnene,“ siger Harry, „alle opgaver i livet bliver vanskeligere med alderen.“ Men takket være udholdenhed og flid blev de alligevel i stand til at lede bibelstudier på portugisisk. Og i mange år har Harry nu holdt foredrag ved områdestævnerne på sit nye sprog.
11. Hvorfor er det godt at betragte hvad trofaste ældre har udrettet?
11 Det er selvfølgelig ikke alle der har helbredet og omstændighederne til at tage fat på sådanne udfordringer. Men hvorfor så overhovedet se på hvad nogle ældre har udrettet? Det er slet ikke for at antyde at alle burde stræbe efter at udrette det samme. Nej, det er snarere for at vi kan gøre som apostelen Paulus skrev til de kristne hebræere at de skulle gøre. Om de trofaste ældste i menigheden sagde han: „Efterlign deres tro idet I nøje betragter udfaldet af deres adfærd.“ (Hebræerne 13:7) Når vi ser nærmere på nidkære ældres eksempel, kan det opmuntre os til at efterligne den stærke tro som ansporer dem i tjenesten for Gud. Harry, der nu er 87 år gammel, fortæller hvad der motiverer ham: „Jeg vil gerne gøre klog brug af de år jeg har tilbage, og gøre mig så nyttig som muligt i tjenesten for Jehova.“ Fred, der blev nævnt tidligere, føler stor tilfredshed ved at tjene på Betel. Han bemærker: „Du må finde ud af hvordan du bedst kan tjene Jehova, og så blive ved det.“
Trofaste trods ændrede omstændigheder
12, 13. Hvordan viste Barzillaj gudhengivenhed til trods for sine ændrede omstændigheder?
12 Det kan være svært at slå sig til tåls med de fysiske forandringer der sker i ens krop. Men til trods for disse forandringer er det muligt at vise gudhengivenhed. Gileaditten Barzillaj er et godt eksempel på det. I en alder af 80 år viste han David og hans hær en ekstraordinær gæstfrihed ved at sørge for kost og overnatningsmuligheder til dem under Absaloms oprør. Da David skulle tilbage til Jerusalem, ledsagede Barzillaj Davids folk til Jordanfloden. David tilbød at optage Barzillaj i sit kongelige hof. Hvad svarede Barzillaj? „I dag er jeg firs år gammel. . . . Kan din tjener smage hvad jeg spiser og drikker, eller kan jeg høre sangeres og sangerinders stemmer mere? . . . Her er din tjener Kimham. Lad ham gå over med min herre kongen; gør så mod ham hvad der synes godt i dine øjne.“ — 2 Samuel 17:27-29; 19:31-40.
13 Til trods for sine ændrede omstændigheder gjorde Barzillaj hvad han kunne for at støtte Jehovas udnævnte konge. Han erkendte at hans smags- og høresans ikke længere fungerede så godt som før, men det gjorde ham ikke bitter. Da Barzillaj uselvisk anbefalede at Kimham fik de goder som han selv havde fået tilbudt, viste han hvor godt et menneske han var. Mange ældre i dag viser ligesom Barzillaj en uselvisk og gavmild ånd. De gør hvad de kan for at støtte den sande tilbedelse, for de ved at ’Gud har velbehag i sådanne ofre’. Det er en meget stor glæde at have sådanne loyale trosfæller i vores midte! — Hebræerne 13:16.
14. Hvorfor giver oplysningen om Davids fremskredne alder ordene i Salme 37:23-25 en dybere mening?
14 Skønt Davids omstændigheder ændrede sig mange gange i årenes løb, var han på intet tidspunkt i tvivl om at Jehova altid vil vise omsorg for sine loyale tjenere. Hen imod slutningen af sit liv komponerede David en sang der i dag er kendt som Salme 37. Prøv at se David for dit indre blik mens han eftertænksomt akkompagnerer sig selv på harpe. Han synger: „Jehova bereder den våbenføre mands skridt, og Han finder behag i hans vej. Selv om han falder, bliver han ikke kastet helt omkuld, for Jehova støtter hans hånd. En ung mand har jeg været; og nu er jeg blevet gammel. Men aldrig har jeg set en retfærdig forladt eller hans afkom lede efter brød.“ (Salme 37:23-25) Jehova fandt det passende at der i denne inspirerede salme blev nævnt at David var kommet op i årene. Der er ingen tvivl om at det føjer stor følelsesmæssig dybde til Davids inderlige ord!
15. Hvordan var apostelen Johannes et godt eksempel på en der var trofast til trods for ændrede omstændigheder og høj alder?
15 Apostelen Johannes er et andet smukt eksempel på en der var trofast på trods af ændrede omstændigheder og høj alder. Efter at have tjent Gud i næsten 70 år blev Johannes forvist til øen Patmos fordi han „havde talt om Gud og vidnet om Jesus“. (Åbenbaringen 1:9) Men hans opgave var endnu ikke overstået. Faktisk var det først i sine sidste leveår at han skrev de skrifter der blev en del af Bibelen. Og det var mens han var på Patmos at han fik de ærefrygtindgydende åbenbaringssyner, som han omhyggeligt skrev ned. (Åbenbaringen 1:1, 2) Den gængse opfattelse er at han blev frigivet i den romerske kejser Nervas regeringstid. Senere skrev han sit evangelium og de tre breve der bærer hans navn. Det har været omkring år 98 e.v.t., og på det tidspunkt har Johannes sandsynligvis været mellem 90 og 100 år gammel.
Et uforglemmeligt vidnesbyrd om udholdenhed
16. Hvordan kan de der ikke formår at kommunikere som før, vise deres hengivenhed for Jehova?
16 Alderdommen kan medføre mange slags fysiske begrænsninger, og de kan være mere eller mindre alvorlige. Hos nogle ældre går det endda ud over evnen til at kommunikere. Men alligevel har de dejlige minder om Guds kærlighed og ufortjente godhed at se tilbage på. Selvom de er begrænsede med hensyn til hvad de kan sige med deres mund, siger de til Jehova i deres hjerte: „Hvor jeg elsker din lov! Dagen lang har jeg den i tanke.“ (Salme 119:97) Hvad Jehova angår, så kender han dem der „har hans navn i tanke“. Og han sætter stor pris på at de er helt anderledes end de fleste mennesker, som er ligeglade med hans veje. (Malakias 3:16; Salme 10:4) Hvor er det trøstende at vide at Jehova glæder sig over det vores hjerte grunder over. — 1 Krønikebog 28:9; Salme 19:14.
17. Hvilken unik ting har de der har tjent Jehova i lang tid, opnået?
17 Man må ikke overse at de der har tjent Jehova i årtier, ved deres udholdenhed har opnået noget som er helt unikt, og som ikke kan opnås på nogen anden måde — deres liv er blevet en personlig historie om udholdenhed, en beretning som vil blive stående. Jesus sagde: „Ved jeres udholdenhed skal I vinde jeres sjæle.“ (Lukas 21:19) Ja, udholdenhed er af fundamental betydning for at man kan opnå evigt liv. De af jer der har „gjort Guds vilje“ og ved jeres livsløb har bevist at I er loyale, kan se frem til at erfare „opfyldelsen af løftet“. — Hebræerne 10:36.
18. (a) Hvad glæder Jehova sig over at se i forbindelse med de ældre? (b) Hvad vil vi komme ind på i den næste artikel?
18 Jehova sætter pris på din helhjertede tjeneste uanset hvor meget eller hvor lidt du kan udrette. Ligegyldigt hvad der måtte ske med ’det ydre menneske’ efterhånden som du bliver ældre, så kan ’det indre menneske’ fornys fra dag til dag. (2 Korinther 4:16) Der er ingen tvivl om at Jehova værdsætter det du har udrettet før i tiden, men han sætter bestemt også pris på det du gør lige nu for hans navns skyld. (Hebræerne 6:10) I den følgende artikel vil vi se på hvor stor betydning en sådan trofasthed kan have.
Hvad vil du svare?
• Hvilket godt eksempel var Anna for ældre kristne i dag?
• Hvorfor er alder ikke nødvendigvis en begrænsende faktor for hvad man kan udrette?
• Hvordan kan ældre fortsætte med at vise gudhengivenhed?
• Hvordan betragter Jehova den tjeneste de ældre yder ham?
[Studiespørgsmål]
[Illustration på side 23]
Den aldrende Daniel lagde i „bøgerne“ mærke til hvor længe Judas landflygtighed skulle vare
[Illustrationer på side 25]
Mange ældre er gode eksempler hvad angår regelmæssig mødedeltagelse, nidkær forkyndelse og lyst til at lære
